Issuu on Google+

Indhold: Leder: Ikke dum, men heller ikke rigtig klog ● Ligestilling handler om både kvinder og mænd – og om økonomi ● Grundlovsmøde 2011 ● Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Storkredsforsamlingen Fyn ● Lad os vinde det valg! ● Ægte folkestyre i praksis eller folkestyre på vrangen? ● Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Odense Radikale Venstre ● Intro-møde for nye medlemmer ● Info om generalforsamlingen ● Min tale til Odense Radikale Venstres Generalforsamling... 2016! ● Radikale folketingskandidater i Odense ● Danmark anno 2016 ● Mit Danmark om fem år ● Kommunalpolitisk beretning 2011 ● Formandens klumme ● Portræt: Ole Larsen Nielsen ● RUO har valgt ny bestyrelse ● Kort nyt ● Kalender


Ikke dum, men heller ikke

rigtig klog... Leder: Da Birthe Rønn Hornbeck tog/fik sin afgang, troede de fleste af os, at bunden var nået. Det var lige indtil nyheden om Søren Pinds udnævnelse blev spredt for alle vinde. Da blev vi mindet om, at Venstre har en mindre hær af medlemmer med reaktionære holdninger og et mildest talt alternativt menneskesyn. Af: Christian Trapp Schmitt, redaktør for Radikalt MIDTPUNKT. I forbindelse med den verserende litteraturfejde mellem Weekendavisens Lars Bukdahl og forfatteren Ib Michael hørte jeg, at Klaus Rifbjerg for år tilbage udtalte om førstnævnte: ’Han er ikke dum, men han er heller ikke rigtig klog’. Da Søren Pind blev udnævnt som ny ’integrationsminister’ dukkede citatet af uransagelige årsager op på min lystavle. Den nye integrationsminister har i årevis forfinet ekstreme og opsigtsvækkende budskaber til en decideret kunstart. Det har både givet sig udslag i liberale teser og rosende omtale af Hells Angels ’Sjakalmanifest’. Rockerne beskrev arabere som ’sjakaler’ og ’menneskeligt afskum’, og Søren Pind kvitterede med, at ’beskrivelsen ikke er meget af vejen’. I 2008 fandt Søren Pind igen vej til avisernes forsider ved at skrive: ’Jeg gider ikke høre mere snak om integration. Fri mig for det – det rigtige ord må være assimilation’. Ikke desto mindre er han nu blevet udnævnt som ny integrationsminister, og lagde ud med at udtale, at ’hvis folk kommer til Danmark, så kommer de vel for at blive danske’. Men hvem bestemmer, hvad der dansk (nok)? Skal man være magen til Søren Pind, tænke, tro og bo som ham for at være dansk? Skal vi spise noget bestemt og tro på een gud frem for en anden? Er det for meget at antage, at hår- og hud-

farve også er med til at afgrænse ’danskhed’? Plads til forskellighed er der åbenbart ikke i Søren Pinds liberalistiske samfund. Vi skal i hvert fald have etableret et tankepoliti, der kan kontrollere vores ’danske’ sindelag. Søren Pinds synspunkt er bemærkelsesværdigt, da alle mennesker vel har en værdi i sig selv - især i en liberal optik. Det er forskelligheden i ideer, udseende, anskuelser og viden, der giver værdi og mening i et demokrati. Ideen om assimilation på et lavpraktisk niveau er naturligvis en nødvendighed. Vi er alle nødt til at køre i den samme side af vejen, betale skat og moms ud fra de samme regler og finde os i rudekuverter, der med jævne mellemrum dumper ind af brevsprækken. Når assimilation derimod bliver et spørgsmål om kultur og ’danskhed’ er den både noget reaktionær og uliberal. Den er også indskrænket, da assimilation på lange stræk er umulig. Man kan ikke ’rense’ sin hjerne. Mennesker kan acceptere nye regler og anden lovgivning, men vi kan ikke fraskrive os vores baggrund for at genskabe os selv i et andet menneskes billede. Søren Pind er bestemt ikke dum. Men han er heller ikke rigtig klog…

Lidt om dette blad Dette nummer af Radikalt MIDTPUNKT står i generalforsamlingens tegn. Den 11. april mødes vi nemlig alle sammen for bl.a. at sammensætte den nye bestyrelse og vælge folketingskandidater til de tre Odensekredse. Her i bladet – som også fungerer som indkaldelse – kan du finde forskellige informationer om generalforsamlingen. Udover selve dagsordenen kan du også finde en kort forklaring på de forskellige personvalg. Herudover har vi bedt de tre nuværende folketingskandidater om at give et bud på deres Danmark om fem år. Emil Dyred har kigget dybt i krystalkuglen og giver et bud på, hvordan hans tale til generalforsamlingen i 2016 kunne lyde. Camilla Hersom og Mathias Kryspin Sørensen har også gjort sig fine tanker om det politiske Danmark om en håndfuld år. Susanne Ursula Larsen har skrevet en interessant beretning for det kommunalpolitiske arbejde i det forgange år. Kristian Grønbæk Andersen skriver om folkestyre i praksis og på vrangen. Han ser nærmere på, hvordan det politiske system fungerer i et valgår. Henrik From, der er organisatorisk næstformand, har skrevet om den forestående valgkamp, og om hvordan du kan hjælpe til. Endelig kan du også finde formandens faste klumme. Rigtig god læselyst! ■

Redaktionelt og kontakt Radikalt MIDTPUNKT er medlemsblad for Odense Radikale Venstre. Udgives ca. 3 gange årligt. Redaktionen består af: Christian Trapp Schmitt (redaktør), Thorkild K. Maarbjerg og Henrik From. Oplag: ca. 300 stk. Layout: Christian Trapp Schmitt. Skriv til os på: midtpunkt@radikale.dk. Annoncering: Ulrik Birk Godtredsen, mail: ubgsvendborg@gmail.com. Forsideillustration: Flemming Andersen Odense Radikale Venstres bestyrelse: Formand: Thorkild K. Maarbjerg, Hvidtjørnvej 10, Ejlstrup, 5200 Odense V, tlf.: 66 13 84 87, mobil 23 20 11 14 (00 33 67 37 42 436), mail: odense@radikale.dk Politisk næstformand: Susanne Ursula Larsen, Hunderupvej 53, 5000 Odense C, tlf.: 66 11 76 95, mobil: 25 60 15 49, mail: susanneursula@dadlnet.dk Organisatorisk næstformand: Henrik From, Carit Etlars Vej 48, 5230 Odense M, tlf.: 6613 8170, mail: henrikfrom@listeb.dk Kasserer: Bjørn Bjerrehøj, mail: bjerrehoej@hotmail.com Sekretær: Svend-Erik Runge Petersen, Frederiksgade 26 1, th, 5000 Odense C, mobil: 22 47 31 83, mail: serp83@yahoo.dk Bestyrelsesmedlem: Lone Borgersen, Eckersbergsvej 56, 5230 Odense M, tlf.: 66 12 98 11, mobil: 40 95 93 00, mail: lobo@mmmi.sdu.dk Bestyrelsesmedlem: Ulrik Birk Godtfredsen, Rødegårdsvej 35, st. lejl. 2, Odense, Denmark 5000, mail: ubgsvendborg@gmail.com Bestyrelsesmedlem: Zeb Watz, Vestre Stationsvej 90B, st. th, 5000 Odense C, mail: zeb_watz@hotmail.com Bestyrelsesmedlem: Christian Trapp Schmitt, Brogade 2, 1. , 5000 Odense C, Tlf.: 63 12 13 25, mobil: 20 88 55 67, mail: cs@de.dk

2


Ligestilling handler om både kvinder og mænd – og om økonomi Der er stadig mange gode grunde til at debattere ligestilling i dagens Danmark.

Af: Susanne Ursula Larsen, overlæge på OUH og Lene Pind, tidligere rektor, generalsekretær i International Alliance of Women. Begge er medlemmer af Odense Radikale Venstre. Efter at have gennemlevet 70’erne med Trille i TV og rigtige rødstrømper inden for rækkevidde, er kvindekampen blevet en del af vores livsbagage. Selv om vi nu kan smile lidt, når vi ser gamle filmklip af kvinder, der brænder bh’er, er der ingen tvivl om, at danske kvinder af 60’erne og 70’erne gjorde en forskel. De gav deres døtre muligheder og rettigheder, de ikke selv havde haft, herunder ligeløn (i princippet), fri abort og retten til prævention. Her 40 år senere tager vi rettighederne for givet, og ingen kan forestille sig, at det nogensinde har været anderledes. Ingen vil i dag mene, at en ung kvinde skal opgive sit studium eller forlade arbejdsmarkedet, fordi hun er gravid. 70’ernes og 80’ernes kvindebevægelse ændrede synet på det indbyrdes forhold mellem mænd og kvinder og dermed på kønnenes stilling i samfundet. Der var tale om store ændringer i kulturen.

brug for færre penge, når de pensioneres, end mænd.

I et samfund med ligestilling mellem kønnene har kvinder og mænd lige rettigheder og lige muligheder, lige adgang til indflydelse og ansvar og lige adgang til samfundets ressourcer. Ligestilling betyder desuden respekt for det enkelte menneskes særlige individualitet.

Nu mener ligestillingsministeren så, at det kan være nok med at markere Kvindernes Internationale Kampdag. Hun vil til gengæld nedsætte et mandeudvalg, som skal bidrage til at få gang i debatten. Den skal være bredere og i højere grad handle om lige muligheder for alle uanset køn, alder, seksualitet og etnicitet. Vi er enige i, at ligestilling drejer sig om alt dette, herunder at ligestilling handler om både kvinder og mænd. Derfor kan der være nogen fornuft i ministerens udspil. Men for det første har vi haft den slags udvalg tidligere uden særligt positive resultater. For det andet viser al erfaring, at når kvindernes manglende ligestilling skal løses indenfor så bred en ramme, forskubbes perspektivet, så kvindernes særlige situation glemmes. Vi er skeptiske over for, om ministeren kan fastholde et fokus på kvinderne.

I Danmark blev lov om ligeløn vedtaget i 1976, men her 35 år senere, ser vi fortsat et løngab mellem kvinders og mænds indkomst på ca. 20 %, når der er taget højde for forskel i uddannelse, deltid etc. Tilmed vokser løngabet. Det har uacceptable konsekvenser. Uligelønnen har betydning for familiernes dispositioner, når det kommer til barnets første sygedag, forældreorlov mv. Det er den med den laveste indkomst, der bliver hjemme, og det indvirker på kvindernes karrieremuligheder. Vi tror, at flere mænd gerne vil holde barsel, men fordi mænd tjener mere end kvinder, ”vælger” familierne, at den dårligst lønnede tager den sidste del af barslen, der kun honoreres med dagpenge. Lovgivning, der øremærker barsel til mænd, ville være et afgørende fremskridt for ligestillingen. En stadig større del af pensionerne kommer fra arbejdsmarkedspensionerne, så forskellen i indkomst bæres helt ind i pensionsalderen. Vi kan ikke se, at kvinder har

På samfundets topposter, blandt borgmestre, i bestyrelser, på direktionsgangene, blandt universitetsprofessorer, i bankbestyrelser osv. er kvinder fortsat underrepræsenteret. Det er et demokratisk problem og derudover et spild af talent. Masser af undersøgelser viser, at der er økonomi og kvalitet i at inddrage kvinder i beslutningerne på disse niveauer. Derfor er debatten om et kvoteringssystem vigtig. Den tydeliggør, i hvor høj grad vanetænkning præger udpegelsen til bestyrelsesposter og ansættelser i topposter. Man vælger dem, der ligner en selv, dem man tror, man kan føle sig sikker på. Dermed går man glip af en frugtbar mangfoldighed og et bredere erfaringsgrundlag, når beslutninger skal tages.

Den nuværende regering har med skiftende ligestillingsministre understreget, at den manglende ligestilling mellem kønnene var et problem, som skulle klares af familierne selv, af markedet, af arbejdsmarkedets parter – ikke ved lovgivning. Nogle ligestillingsministre har endda hævdet, at det faktisk kun var blandt indvandrere, at der var noget at tage fat få. Man har stort set siddet på hænderne. Det har bl.a. medført, at der med ganske få undtagel-

ser ikke er gennemført den ligestillingsvurdering af nye lovforslag, som ellers både er et politisk mål og et EU- og FN krav, og at der stort set heller ikke har været taget andre effektive initiativer. Den ene af os er netop vendt hjem fra FNs Kvindekommissionsmøde i New York. Udlandet er ikke imponeret af Danmark. Det var man tidligere. Nu er det ikke sådan, at vi mener, at alt skal klares ved lovgivning. Nogle områder kalder på lovgivning. Andre kalder på diskussioner, afdækning af årsager, politisk ledelse, personaleledelse, med andre ord et levende miljø, der er åbent over for at finde veje til at aktivere det potentiale, der ligger i kvinders kompetencer og erfaringer uanset social klasse, etnicitet eller religion. I modsætning til de øvrige nordiske lande står det skralt til i Danmark. Tag til Sverige og se, hvad man kan der! På nogle områder har danske kvinder stor haft succes. Det gælder uddannelsesområdet. Her er drengene og de unge mænd i knibe. Alt for mange drenge får ingen formel uddannelse, og alt for mange drenge sidder i specialklasserne. Lad os få undersøgt hvorfor, og lad os på en oplyst baggrund diskutere, hvad der kan gøres for at afhjælpe situationen uden at dette bliver et tilbageslag for pigerne. Vi lever i en globaliseret verden. Derfor kan vi hverken som samfund eller som kvinder ignorere de meget vanskelige livsvilkår, kvinder i den øvrige verden lever under. Voldtægter og anden form for vold mod kvinder hører til dagens orden, især i konfliktområder. Piger får betydelig mindre uddannelse end drenge. Kort og godt trædes pigers og kvinders grundlæggende rettigheder dagligt under fode. Danmark kan bidrage til at ændre på dette bl.a. gennem sin bistandshjælp. Derfor er det uanstændigt, at denne er blevet beskåret inden for de senere år. Der er nok at tage fat på, og derfor fortsat grund til at markere 8. marts. Og der er mange grunde til, at vi ser frem til et regeringsskifte. ■

3


Grundlovsmøde 2011 Igen i år holder Odense Radikale Venstre grundlovsmøde i Kongens Have den 5. juni kl. 15 med grundlovstaler, fællessang og musik i og omkring teltet, smukt placeret med Slottet i baggrunden. Siden det grundlovsmøde i Kongens Have i 2003 har vi haft markante personligheder som Informations daværende chefredaktør David Trads, daværende direktør for Institut for Menneskerettigheder Morten Kærum, daværende generalsekretær for Røde Kors Jørgen Poulsen, Naser Khader, forfatterne Georg Metz og Klaus Rothstein, kommunikationsrådgiver Lotte Hansen, og senest juraprofessor Eva Smith som talere. Alle årene Niels Helveg Petersenogså bidraget. Talerækken i år er endnu ikke komplet, men en af talerne bliver den egyptiskfødte professor på SDU og OUH Moustapha Kassem, Formand for Demokratiske Muslimer, som vil tale over temaet: ”Kan nye demokratier bruge den danske grundlov, eller er den ude af trit med det multikulturelle og globaliserede samfund ?” Som de tidligere år er dette grundlovsmøde arrangeret sammen med FORA 1748. Professor i stamcelleforskning og formand for Demokratiske Muslimer, Moustapha Kassem.

Traditionen tro vil der være musik ved bandet Flottenhejmers og sang ved Simple Singers. Der vil være mulighed for at købe lidt spiseligt samt øl, vand og kaffe. ■

Indkaldelse til ordinær generalforsamling Storkredsforsamlingen i Fyns Radikale Venstre Tid:

Torsdag den 26. Maj 2011 kl. 19.00

Sted:

Midtfyns FritidsCenter Søvej 34 5750 Ringe

Dagsorden 1. 2. 3. 4. 5.

Valg af dirigent, referent og stemmetæller Formandens beretning Forelæggelses af revideret regnskab og budget Behandling af indkomne forslag Fastlæggelse af medlemsbidrag fra kommuneforeningerne 6. Valg af formand 7. Valg af næstformand 8. Valg af 2 revisorer og 1 suppleant 9. Opstillingsform ved folketingsvalg 10. Valg af 5 hovedbestyrelsesmedlemmer 11. Politisk debat 12. Valg af EU kandidat og suppleant 13. Mål og handlingsplan for perioden 14. Evt. valg til nedsatte RV - udvalg 15. Eventuelt Alle medlemmer er velkomne – men kun delegerede har stemmeret

4


Lad os vinde det valg! Den organisatoriske næstformand skriver her om den forestående valgkamp. Hvad har vi allerede gjort? Hvad mangler vi? Og hvordan kan du hjælpe Radikale med at få et godt valg i Odense? Af: Henrik From, Organisatorisk næstformand i Odense Radikale Venstre.

”Er vi påbegyndt danmarkshistoriens længste valgkamp med afslutning efteråret 2011?” Sådan lød mine indledende refleksioner i MIDTPUNKT juni sidste år. Meget tyder unægtelig på, at det bliver tilfældet. Derfor er vi klar – og har været det længe. I disse uger og måneder udnyttes tiden derfor til at finpudse den samlede valgplan.

håber, du vil være med.

Hvad er det så, vi har nået indtil nu, og hvad mangler vi?

Ingen overordnet plan fungerer uden en grundlæggende struktur. ORV’s aktiviteter er derfor inddelt i ni områder. For hvert område foreligger en beskrivelse af opgaverne uddybet med en mere detaljeret plan, hvor dette har været muligt. Vil du gerne stå ansigt-til-ansigt med vælgerne, er ”Gågadegruppen” en oplagt mulighed. Vil du hellere være lidt mere anonym er ”Omdelingsgruppen” eller ”Lokalegruppen” nok det rigtige for lige netop dig. I flæng kan ellers nævnes: ”Banegårdsgruppen”, ”Mediegruppen”, ”OUH gruppen”, ”SDU gruppen”, ”Udd.inst.gruppen” og sidst, men ikke mindst ”Plakatgruppen”.

Der er udarbejdet en detaljeret plan for hver eneste af dagene i de tre uger valget varer. Vi har prioriteret. Vi ved, hvordan vi vil være synlige, og vi ved hvor og hvornår. I samme øjeblik valget udskrives, er RUO på banen, og så udfolder valgplanen sig ellers. Ophængning af plakater, opstartsmøde i lokalerne om aftenen, uddeling af løbesedler og kaffe på banegården næste morgen. Herefter et hav af aktiviteter, afsluttende med en husstandsomdeling og en massiv tilstedeværelse på uddannelsesinstitutionerne de sidste dage inden valget. Slutspurten skal målrettes den store gruppe af unge vælgere, der ellers ikke havde tænkt sig at stemme. Det bliver travlt og hektisk, det bliver hårdt og det bliver sjovt! Vi skal nemlig ud og vinde. Jeg

Uden en stor skare af frivillige, der hver især vil trække sit lille del af læsset, når vi ikke i mål, på den flotte måde, vi ønsker os. Mange medlemmer har allerede givet tilsagn om aktiv støtte - og tak for det. Vi kan sagtens bruge flere. Kontakt formanden – allerede i dag.

lygtepæle skal derfor helst erobres af Radikale. Vi har udarbejdet en detaljeret ruteplan der i første omgang omfatter ophængningen af 200 plakater. Har du mulighed for at deltage i dette beredskab? Din hjælp vil være uvurderlig. Efterfølgende mangler vi så lige yderligere 600 plakater, men så er vi også i gang. Ovenstående er et lille udpluk af, hvad vi har nået. Hvad mangler vi så? En masse små løse ender hist og her, en plan for hvordan vi sammen med folketingskandidaterne holder gryden i kog henover foråret og gennemførelse af den planlagte medlemsundersøgelse. Bare for at nævne et par emner. Men klar til valg – det er vi.

Særligt den sidste gruppe kræver en tilstedeværelse af mange aktive. Når valget udskrives, er det først-til-mølle princippet, der træder i kraft. Et udvalg af de gode 5


Ægte folkestyre i praksis eller folkestyre på vrangen? Christiansborg er gået i valgmode. Det radikale medlem af Regionsrådet i Syddanmark, Kristian Grønbæk Andersen, har gjort sig lidt observationer af hvad det betyder for folkestyret. Af: Kristian Grønbæk Andersen, medlem af Regionsrådet i Syddanmark (B).

Jeg har i de seneste uger oplevet begge dele; folkestyre i praksis og på vrangen.

mødregruppe og havnearbejdere til golfspillende kvinder over 40 år.

Christiansborg er gået i valgmode. Det udstilles næsten hver morgen i radioavisen, hvor der er endnu en historie om, at der måske er begået en fejl i et eller andet ministerium eller styrelse. Straks kræver en oppositionspolitiker, at der som minimum skal gennemføres en uvildig undersøgelse, eller endnu bedre, at ministeren må gå af. Mønstret har været det samme forud for de foregående valg, uafhængigt af, hvem der er i regering, eller hvem der er i opposition. Det er bare mere pinefuldt denne gang, idet statsministeren står til at tabe valget. Dermed er han reelt afskåret fra at kunne udskrive valg i ”utide” selvom de fleste synes at det er på høje tid, at valget udskrives.

Målet var at høre, hvad disse meget forskellige mennesker mener om sundhedsvæsenet, og hvilke ønsker de kunne have til at gøre det endnu bedre. Der blev lagt liv og sjæl i disse drøftelser, og der kom mange spændende tanker og vinkler på sundhedsvæsenet.

Behøver jeg tilføje, at der heller ikke indgås forlig om væsentlige politiske temaer på denne side af valget, selvom økonomien skriger efter reformer?

Der blev diskuteret på livet løs fra kl. 10 om formiddagen til kl. 17 om eftermiddagen. Det skete bl.a. ud fra de visioner og ønsker til sundhedsvæsenet, som var kommet frem på møderne med de mange forskellige grupper i ugerne forud. Der blev samtidig holdt tilsvarende møder i de fire andre regioner.

Valgpanikken på Christiansborg er i min verden udtryk for folkestyre på vrangen. Heldigvis har jeg også i februar og marts oplevet det sande samtalende folkestyre. Regionspolitikerne besluttede at gennemføre en såkaldt sundhedskaravane. En række medlemmer af regionsrådet rev en dag eller to ud af kalenderen og mødtes med mange forskellige borgere. Det var alt lige fra narkomanerne og de prostituerede i Kirkens Korshærs varmestue over en 6

Disse mange tanker og ideer blev samlet og præsenteret på et borgertopmøde lørdag den 5. marts. Her mødtes 200 borgere med næsten alle medlemmer af regionsrådet. Politikernes rolle på dagen var at lytte og være ordstyrer ved i alt 30 borde. Kom politikerne til at tage ordet, var det borgernes ”pligt” at give politikerne et ”hold kæft” bolsje.

Borgerne var ikke bange for at træffe, hvad mange politikere vil kalde, upopulære beslutninger. De ønsker ikke behandling for enhver pris. Borgerne ønsker værdighed gennem hele forløbet, frem til døden er indtrådt. I hvert fald når man sidder på behagelig afstand, vælger de fleste borgere at sige nej til en meget dyr

medicin, som måske i gennemsnit kan forlænge en kræftsyg patient med nogle få uger. Mange borgere frygter, at en sådan afslutning af livet ikke er værdigt, og vil så hellere dø nogle uger tidligere. Borgerne er ligeledes indstillet på, at der nok skal være behandlingsgaranti, men at den skal være noget kortere for livs- eller førlighedstruende sygdomme end for en operation for åreknuder eller en ”tennisalbue”. Borgerne er ligeledes klar over, at et godt sundhedssystem koster mange penge, og at skatterne ikke blot kan stige. Dermed kan der blive behov for andre finansieringsformer, bl.a. brugerbetaling. Mange borgere anså brugerbetaling for et godt styringsinstrument. De fleste var dog også opmærksom på, at de ønsker den frie og lige adgang til sundhedsvæsenet bevaret. Dermed siger borgerne også, at brugerbetalingen ikke må være så høj, at betalingen gør det umuligt for de svageste at søge relevant lægehjælp. Ægte folkestyre er i min optik samtalen, hvor man lytter til hinanden, lader sig inspirere og drager nye fælles konklusioner. Det var præcis det, vi oplevede på borgertopmødet den 5. marts 2011. Det vil jeg glæde mig over hver morgen, når jeg hører om hvilken undersøgelse, der skal iværksættes i dag. ■


Generalforsamling: Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling 2011 i Odense Radikale Venstre. Den finder sted den 11. april, kl. 19.00 i Kulturmaskinen på Brandts. Dagsorden: Velkomst Valg af dirigent, referent og stemmetæller Beretning af formanden Fremlæggelse af revideret regnskab og budget ORVs overordnede visioner Indkomne forslag, herunder vedtægter Valg af formand Præsentation af spidskandidat til byrådsvalg 2013 Valg af spidskandidat til byrådsvalg 2013 Beretning af indvalgt i regionsråd Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter Valg af revisor Valg af medlemmer til storkredsbestyrelsen (3) Valg af delegerede til storkreds-regionsforsamlingerne og landsmøde Politisk forhandling og valg af 3 folketingskandidater Eventuelt

Generalforsamling

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16.

Tid: 11. april 2011, kl. 19.00 Sted: Kulturmaskinen, Farvergade 7, 5000 Odense C (Brandts)

Nye medlemmer: Med jævne mellemrum inviterer Odense Radikale Venstre nye medlemmer til intromøde med vores folkevalgte repræsentanter og andre nøglepersoner. På intromøderne mødes nye og ”gamle” medlemmer, og de nye medlemmer bliver introduceret til arbejdet i Radikale Venstre. På intromøderne er der også plads til debat efter oplæg fra de folkevalgte.

Niels Helveg Petersen har igennem flere år introduceret mange nye medlemmer i Odense til Radikale Venstre med sine egne politiske værdier, den historie han selv har været med til skrive, den aktuelle politiske situation og sidst men ikke mindst den politiske analyse krydset med forklaring på, hvorfor den sidste ikke alligevel holdt. INTROMØDET den 18. januar blev et af de helt store og var ved at sprænge de fysiske rammer i de radikale lokaler i

Pantheonsgade med 29 fremmødte, hvilket illustrere det store antal nye medlemmer, der er strømmet til gennem efteråret - ikke mindst som konsekvens af debatten om pointsystemet.

sig som valgkampsaktører lige fra ”I låner vores bil', 'Jeg laver en ny hjemmeside” og ”Vi skriver politiske budskaber for folketingskandidaterne” til at lave kaffe under valgkampen – og meget andet.

Det var en rigtig god aften med stor spørgelyst fra de mange fremmødte herunder repræsentanter for 'Bedsteforældrene for asyl'.

En stor aften. ■

Mødet medførte, at rigtig mange meldte 7


Info om generalforsamlingen Generalforsamling

OBS: På generalforsamlingen er der en længere række personvalg. Herunder kan du se en forklaring til hvert af disse punkter på dagsordenen.

Generalforsamlingsvalgene: Formandsvalg: Formanden vælges ved skriftlig afstemning hvert år. Thorkild K. Maarbjerg er p.t. formand – har været formand siden 2001 og genopstiller.

• Thorkild K. Maarbjerg, formand - genopstiller

• Susanne Ursula Larsen, næstformand politik – genopstiller ikke – opstiller som spidskandidat Byrådsvalget

• Henrik From, næstformand organisation Valg af spidskandidat til kommende Byrådsvalg: Susanne Ursula Larsen opstiller.

- genopstiller.

• Bjørn J. Bjerrehøj, kasserer - er ikke på

Valg af tre folketingskandidater til de tre Odense-kredse

• Lone Borgersen - genopstiller.

genopstiller.

Følgende kandiderer: • Camilla Hersom, p.t. opstillet i Odense S og Middelfart. • Emil Dyred, p.t. opstillet i Odense Ø og Svendborg-Langeland. • Mathias Kryspin Sørensen, p.t. opstillet i Odense V og Faaborg-Midtfyn og Ærø.

• Zeb Watz – opstiller ikke – fortsætter

Bestyrelsesvalg

Det betyder, at der er valg til seks bestyrelsespladser udover formandsposten.

8

Valg af delegerede til: • Storkredsforsamling den 26. maj kl. 19 i Ringe.

• Landsmøde den 10.- 11. september. • Svend-Erik Runge Pedersen, sekretær -

Bestyrelsen ser p.t. således ud:

Rasmus S. Larsen genopstiller, Jørgen Boelskov er ikke på valg, og Zeb Watz genopstiller ikke.

valg.

OBS: Endeligt valg af spidskandidat finder sted i november 2012.

Udover formanden er der otte medlemmer i bestyrelsen. Normalt er der hvert år valg til mindst fire af pladserne.

• Rasmus S. Larsen • Zeb Watz • Jørgen Boelskov.

arbejdet som regionsformand.

• Ulrik Birk Gotfredsen - er ikke på valg. • Christian Schmitt – genopstiller ikke – bliver medieansvarlig for ORV.

Valg til storkredsbestyrelse Odense Radikale Venstre har 3 medlemmer – som p.t. er :

Valg af revisor Lisbet Trøjgaard er p.t. revisor. OBS For at være stemmeberettiget skal man have betalt kontingent senest 2 uger før generalforsamlingen. Forslag som skal behandles på Generalforsamlingen skal sendes skriftligt til formanden senest 8 dage før. Alle stemmeberettigede medlemmer kan stille op til alle valg på generalforsamlingen. ■


Min tale til Odense Radikale Venstres Generalforsamling... 2016! Generalforsamling

Emil Dyred har kigget dybt i krystalkuglen og giver her et bud på sin tale til generalforsamlingen om fem år. Vi kommer vidt omkring med ny asylpolitik, skatte– og velfærdsreformer og internationalt samarbejde. Danskerne kan igen bære flaget på rygsækken, når de rejser ud i verden.

Af: Emil Dyred, folketingskandidat i Odense Øst og Svendborg-Langeland. Kære radikale. I dag er en helt særlig dag. For fem år siden holdt vi generalforsamling. Kort efter kom folketingsvalget. Det blev den sidste generalforsamling, inden det politiske flertal skiftede, og vi fik en ny regering - og en ny politik. I aften kan vi se tilbage på de sidste fem år og glæde os. Vi kan betragte en regering, der har gjort medmenneskelighed og økonomisk ansvarlighed til sine politiske grundsætninger. Og vi kan vende blikket fremad og se et Danmark i vækst, et Danmark hvor mangfoldigheden blomstrer. Vi radikale kan være stolte af vores indsats i de forgangne år. Vi gik konstruktivt ind i forhandlingerne om det nye regeringsgrundlag, og vi stod fast, hvor det gjaldt. Vi insisterede på, at forskellighed er en styrke, og at alle danskere skulle behandles lige uanset herkomst eller religion. På at det eneste kriterium for danskeres muligheder for at gifte sig med udlændinge måtte være kærligheden. Og på at asylansøgere - afviste eller ej - skulle have frihed til at bo, uddanne sig og arbejde i det danske samfund, så længe de var her. Det var en smuk symbolsk gestus, da den nytiltrådte minister for medborgerskab som sin første embedshandling gav humanitært ophold til alle de afviste asylansøgere, der stadig sad fast i asylcentrene.

Samtidig fik vi Socialdemokratiet og SF til at indse, at regningen for de store generationer, der forlader arbejdsmarkedet i disse år ikke måtte efterlades i børneværelset. Velfærds- og skattereformer var en nødvendighed - både for at give os råderummet til at investere i den uddannelse og forskning, vi skal leve i af fremtiden, og for at holde hånden under de svageste. Det var vores evne til at formidle det brede samarbejde i Folketinget, der fik de borgerlige oppositionspartier til at dæmpe kritikken og bakke op om reformerne, da den nye R-S-SF-regering fremlagde sine planer. Den samarbejdsvilje kunne der bygges videre på, da regeringen som lovet i regeringsgrundlaget satte alle EUforbeholdene til afstemning på én gang og med stor opbakning fra befolkningen blev helhjertet medlem af det europæiske fællesskab. Det var en helt særlig begivenhed, da vi ved afslutningen af det danske EU-formandskab i sommeren 2012 for første gang kunne betale med euro i butikkerne. Troen på nødvendigheden af et tæt og forpligtende internationalt samarbejde er det bærende element i regeringens udenrigspolitik. Det var derfor også et stærkt signal til omverdenen, da regeringen gjorde det til sit erklærede mål at efterleve de internationale konventioner og kæmpe for deres opretholdelse.

I dag er Danmark et land, vi kan være stolte af. Danskere kan åbent bære flaget på rygsækken, når de rejser ud i verden, og udlændinge valfarter hertil for at opleve det danske frisind, og den nytænkning, der præger alle dele af det danske samfund. Eksemplerne er mange: Det markante opgør med tidligere tiders nedværdigende politiske retorik overfor udsatte grupper. De virksomheder, der har slået sig ned i de udsatte boligområder og skaber vækst og arbejdspladser i det, der før så fordomsfuldt blev kaldt ghettoer. De små landsbysamfund i provinsen, der i tiltro til sine egne muligheder er blevet selvforsynende med vedvarende energi og snart kan tjene på at eksportere ideen til udlandet. Den helt særlige danske skole baseret på tillid til den enkelte lærer. Alt dette er kun begyndelsen. De sidste fem år har vi lagt fundamentet. Regeringens genvalg sidste år viser, at danskerne ønsker mere medmenneskelighed, frisind og økonomisk ansvarlighed. Det er et godt udgangspunkt for fremtidens Danmark. ■

9


Foto: Flemming Andersen

Radikale

Mathias Kryspin Sørense

Camilla Hersom 39 år, gift og mor til tre døtre. Cand.scient.pol. et phil. i Europæiske Studier.

10

Formand for Forbrugerrådet og opstillet til folketinget i Middelfart og Odense S.

25 år, uddannet økonom (cand.polit.). Arbejder til daglig i Finansministeriet

Opstillet som folketingska didat Faaborg-Midtfyn, Ærø og i Odense V.


en

m l t.

Emil Dyred 24 ür - født og opvokset ved Kerteminde.

anStudent fra Mulernes Legatskole - Bachelorgrad i samfundsfag og historie. Arbejder til daglig som sekretariatsleder i et konsulentfirma, der rĂĽdgiver om udviklingsbistand. 11

Generalforsamling

folketingskandidater i Odense


Generalforsamling

Danmark anno 2016

”Mit ønske for Danmark er, at vi allerede om fem år sejler på de blå bølger med en sundere økonomi. Et grønnere og gladere samfund med et humant sæt samfundsværdier, som viser tillid og respekt over for alle, der ønsker at bidrage. Der skal med andre ord ryddes op efter 10 år med VKO.” Sådan skriver Mathias Kryspin Sørensen, der er folketingskandidat i Odense i sin femårsvision. Af: Mathias Kryspin Sørensen, folketingskandidat i Odense V og Faaborg-Midtfyn.

de forkert holdning til, hvor meget staten skal blande sig i danskerens liv. Vi skal vise tillid til, at den enkelte dansker gerne vil bidrage til samfundet, og at det er de færreste, der ligefrem ønsker, at skibet skal gå ned. De fremmedfjendske samfundsholdninger, VKO har flaget med i over 10 år, skal Hvis Danmark var et skib, ville det med en rasende fart være på vej mod bunden. Ti år kastes bort, så vi kan komme på en værdimæssig ret køl igen. med VKO’s forsømmelser og misligholdelse af det danske samfund skal slutte. Alle Danmarks økonomi er på den gale kurs. Det mand i redningsbådene! Vi har brug for en gælder erhvervslivets konkurrenceevne og ny regering med stærk radikal indflydelse, den offentlige sektors økonomi. Vi er ikke der vil sikre, at vi kommer på økonomisk ret langt fra at have den samme lave vækst kurs med et solidt sejl bygget af humane som u-landet Zimbabwe. Allerede før krisen samfundsværdier. viste den danske økonomi tegn på, at den var på afveje. Men i stedet for at forebygge Begrænsningen af danskerens personlige og tage problemerne i opløbet, udskød VKfrihed, de inhumane udlændingeregler og den manglende overholdelse af de interna- regeringen de nødvendige reformer. I stedet fik vi et skattestop, som kostede os alle tionale konventioner har udstillet Danmark 100 milliarder kroner og en række nedskæsom et intolerant og fremmedfjendsk land. ringer på kernevelfærden. Det betød dårliDanskerens personlige frihed til at forelske gere uddannelse og forringede muligheder sig og bo med sin partner er blevet kastet over bord med 24-års-reglen og de obskure for at efteruddanne sig. forslag om et pointsystem. Derfor skal en ny regering kræve reformer. Udlændinge, der kommer til Danmark for at Erhvervsstøtteordningerne på over 24 milliarder skal hvert år reformeres, så midlerne bidrage til samfundet skal mødes med et varmt håndtryk. Vi må erkende, at vi om få hele tiden målrettes iværksættere med sunde ambitioner. De, der tør og vil klatre år får brug for mere arbejdskraft fra udlanhelt til tops i masten, skal belønnes for det. det, så vi kan sikre, at der for eksempel vil Det skal gå hånd i hånd med, at vi skal lave blive ved med at være personale nok i en fuldt finansieret skatteomlægning, der hjemmeplejen. Forslag om EUletter beskatningen på arbejde og øger modstridende burkaforbud, pointsystemer beskatningen på for eksempel forurening. og vidtgående statslig overvågning af uskyldige danskere viser en grundlæggenBølgerne skvulper ind over dækket, skibet har fået en alvorlig slagside og er for længst sejlet i den forkerte retning. Kaptajnen har mistet styringen med sin besætning, og ingen ved, hvor redningsplanen er.

12

Samfundets sundhed skal måles på, hvordan det behandler de svageste sjæle i landet. Men de brutale nedskæringer i det offentlige er netop gået udover de mindst bemidlede. Vi kan ikke sikre en social anstændig politik, hvis vi ikke har pengene til de offentlige udgifter. Derfor vil en regering med de radikale lave reformer i stedet for nedskæringer. En sund økonomi, der rækker hånden ud til de svageste, i stedet for et samfund, der bliver ved med at kaste de svageste i vandet uden redningskrans. Det gælder også for de ældre i samfundet. Seniorordninger skal gøre det mere attraktivt at blive nogle flere år på arbejdsmarkedet, mens efterlønsordningen gradvist udfases. Det skal være et fast, urokkeligt mål, at færre danskere skal være på offentlig forsørgelse. Mit ønske for Danmark er, at vi allerede om fem år sejler på de blå bølger med en sundere økonomi. Et grønnere og gladere samfund med et humant sæt samfundsværdier, som viser tillid og respekt over for alle, der ønsker at bidrage. Der skal med andre ord ryddes op efter 10 år med VKO. Om fem år skal hele verden igen skele til Danmark, når de vil efterligne et samfund i sund vækst med råd til kernevelfærd. ■


Mit Danmark om fem år

Af: Camilla Hersom, folketingskandidat i Odense S og Middelfart.

Min mand og jeg har tre døtre på 7, 5 og 1½ år. Skal jeg se frem i tiden, er det dem, jeg tænker på. Hvilket Danmark håber jeg, de kommer til at leve i? Ikke bare om 5 år. Men om 10 år? Eller 30? Jeg håber, Danmark fortsat er et velstående og trygt land. Et land præget af tillid mellem mennesker - og tillid mellem borgere og samfundets institutioner. Et land, hvor ethvert menneske har frihedsrettigheder, der beskytter mod overgreb, og som sikrer fair og lige behandling. Et land, der igen er åbnet op mod verden i en erkendelse af, at vi ikke kan udvikle os alene, og at globaliseringen kan være en fordel, hvis man engagerer sig i den. Derfor er Danmark blevet fuldt og helt medlem af EU. Danmark er på alle dimensioner blevet et grønnere land. Klimaudfordringen, udsigterne til at olien slipper op, og finanskrisens tab af arbejdspladser har medført, at alle kræfter er blevet sat ind på at forene viden og teknologi i nye grønne løsninger. Endnu kører der stadig benzindrevne biler, men antallet af brintbiler stiger hurtigt og nærmer sig nu halvdelen af bilparken. Godt hjulpet på vej af afgiftssystemet, der fremmer det grønne valg. Landbruget er i gang med en tilsvarende radikal forandring. Det er blevet tydeligt for alle, at Danmark ikke kan konkurrere på pris og ”bulkvarer”, men at der må satses på forædlede produkter. Vi har derfor udviklet et bredt sortiment af skin-

ker og pølser og oste. Inspirationen er tankerne indenfor nyt nordisk køkken, det meste er økologisk, og smagskvaliteten er det afgørende. Det koster at udvikle, men afsætningsprisen er markant højere end tidligere. Og spild bliver til værdi fordi bl.a. gylle kan anvendes som biogas. Der er investeret massivt i at fremelske biodiversitet. Skove bliver rejst, vandløb og åer får lov at sno sig, der er brede lovpligtige brakbælter omkring markerne og rabatterne står vildt langs land- og motorveje. Viben er tilbage. Idet hele taget har der bredt sig en fælles erkendelse af, at vi ikke bare lever af, men også må leve i pagt med vores omgivelser. Alle hormonforstyrrende stoffer er næsten udfaset og forbudt til anvendelse i forbrugerprodukter. Der er fokus på affaldshåndtering, livscyklusforløb og genanvendelse. Er Danmark et konkurrencedygtigt land: Ja, det er vi. Fordi vi har været blandt de først til at omstille os til mere grønt på alle planer, har vi betydelige konkurrencefordele. Vi har en veluddannet og sund befolkning, fordi regeringen betragter det som sin fremmeste opgave at sørge for, at enhver borger får mulighed for at udvikle sit fulde potentiale. Det er lykkedes at bekæmpe den negative sociale arv, der ellers har været så hård at knække i skolesystemet, og vi har nået målet om, at 95 % af en ungdomsårgang får en uddannelse. Erkendelsen er, at læring skal

finde sted hele livet, og der findes derfor en vifte af muligheder for at uddanne sig gennem sit arbejdsliv. Politisk prioriteres forebyggelse højt. Skat og afgiftssystemet er indrettet, så det sunde valg også er det billigste valg. Der er udviklet infrastruktur og bygninger, der fremmer bevægelse. Kosten i vuggestuer, børnehaver, skoler og plejehjem tages seriøst, og det samme gælder behovet for motion. Endelig har den langstrakte økonomiske krise i 10’erne tydeliggjort, at intet kommer af intet. At vi alle har en pligt til at bidrage, hvor vi kan. Der er blevet ryddet op i tilskudssamfundet, hvor en lang række ydelser tidligere blev bevilliget automatisk, fordi man får et barn, bliver enlig eller pensionist. Det har været nødvendigt at gentænke velfærdssamfundets strukturer, dels på grund af demografien, dels fordi den danske økonomi er så tæt vævet sammen med den europæiske. Men en af gevinsterne har været, at der ikke er nær så mange i den arbejdsdygtige alder, der står udenfor arbejdsmarkedet, fordi også skattesystemet er indrettet på en måde, hvor det kan betale sig for alle at arbejde. Radikale Venstre har været en aktiv drivkraft i at tilpasse velfærdssamfundet. Danmark er et dejligt land – og vi kan gøre det endnu bedre. ■

13

Generalforsamling

”Der er investeret massivt i at fremelske biodiversitet. Skove bliver rejst, vandløb og åer får lov at sno sig, der er brede lovpligtige brakbælter omkring markerne og rabatterne står vildt langs land- og motorveje. Viben er tilbage.” Blandt andet sådan ser folketingskandidat i Odense, Camilla Hersom, Danmark om fem år.


14

Generalforsamling


Generalforsamling

15


Generalforsamling

Kommunalpolitisk

beretning 2011 I det forgange år har Odense Radikale Venstre skullet finde sin kommunalpolitiske plads efter byrådsvalget, som desværre ikke gav radikal repræsentation. Susanne Ursula Larsen ser her tilbage på året, der er gået, med kommunalpolitiske briller. Af: Susanne Ursula Larsen, politisk næstformand i Odense Radikale Venstre og overlæge på OUH.

Det forgangne år blev året, hvor Odense Radikale Venstre skulle finde sin plads uden repræsentation i byrådet. På et udvidet bestyrelsesmøde kort tid efter sidste generalforsamling besluttede bestyrelsen at lave en prioritering af ORVs opgaver. I den anledning blev det lokalpolitiske arbejde sat på lavt blus frem til årsskiftet 2010/11 for at få tid til andre opgaver. Siden januar har vi optrappet det lokalpolitiske arbejde. I første omgang med et møde hver måned. De første møder har været brugt til at opdatere os på Thomas B. Thriges Gade-projektet. Vi har diskuteret sundhed, og i skrivende stund er næ-

ste møde planlagt til at handle om miljøpolitik. Der har været sendt læserbreve af sted. Ingen skal være i tvivl om, at Det Radikale Venstre er en aktiv medspiller i byen. Vi har holdt kontakten til Socialdemokraterne, som vi var i valgforbund med ved kommunalvalget. Det giver os mulighed for at være godt orienterede om kommunalpolitiske sager. Det er vigtigt at være en del af det kommunalpolitiske netværk, og det næste år skal bruges til at genoptage og vedligeholde samarbejdet med andre kommunale medspillere. Så nu er det fremad mod byrådsvalget i 2013. For nok er der folketingsvalg i år,

men tingene hænger sammen. Stærke folketingskandidater baner vejen for et godt resultat til kommunalvalget. I løbet af dette år skal vi have tilrettelagt ”Projekt kommunalvalg 2013”. De næste 2 ½ år skal bruges fuldt ud og planlægges grundigt. Der skal udvikles politik og laves et nyt kommunalpolitisk program, kandidater skal vælges og trænes, møder skal arrangeres og mærkesager skal identificeres og forberedes. Der er brug alle, der vil være med. Det er ikke kun vigtigt for ORV at komme i Byrådet. Det er også vigtigt for Odense. Det siddende Byråd mangler mod og visioner. Det Radikale Venstres politik er universel og kan derfor uden videre appliceres også lokalt. Lige som vi ønsker et land, der bæres af værdier som humanisme, frihed og demokrati, så ønsker vi også en by, der beskytter de mest sårbare, hvor debatter føres i en ordentlig tone, og hvor borgerne er veluddannede og oplyste. Vi vil skabe rammerne for, at den enkelte kan forfølge sine drømme, men også tage ansvar for fællesskabet. Så tak til alle de, som har holdt fast i, at ORV skal have en stemme i byen. Det har givet masser af energi til både nye og gamle medlemmer. Til sidst en tak til Radikal Ungdom, som altid er parat til at forholde sig til det, vi laver. Det giver en ofte en særlig og uventet dimension. ■

16


Formandens klumme Formanden for Odense Radikale Venstre, Thorkild K. Maarbjerg, ser her frem til generalforsamlingen den 11. april, hvor der bl.a. skal vælges folketingskandidater til de tre Odensekredse og spidskandidat til næste byrådsvalg. Der skal også sammensættes en ny bestyrelse.

Af: Thorkild K. Maarbjerg, formand for Odense Radikale Venstre. I skrivende stund er datoen for folketingsvalget stadig helt åben. Kun én ting er i denne forbindelse helt givet: dag for dag rykker valget tættere på. Men valgdato eller ej, så skal alle radikale foreninger afholde generalforsamling i løbet af april måned – og det skal ske med 14 dages varsel – og vi har valgt den 11. april. Når dette er sagt, er datoen for generalforsamlingen ikke mere fast end den kan rykkes frem, hvis valget f.eks. udskrives den 22. marts til afholdelse den 12. april. Som det står skrevet andet steds er der en række valg, som skal gennemføres på denne generalforsamling, og som hver for sig har betydning for den indsats, der skal gøres i Odense Radikale Venstre (ORV), både politisk og organisatorisk. F.eks. skal vi denne gang - som noget helt nyt - allerede nu vælge spidskandidat til Byrådsvalget i 2013, hvilket skal bekræftes – eller en helt ny kan vælges – ved et opstillingsmøde primo november 2012. Bestyrelsen kommer til at se anderledes ud end lige nu, da flere ikke genopstiller, men for alles vedkommende er det ikke spørgsmål om retræte eller farvel, men om nye udfordringerne inden for partiet, hvilket betyder en udvidelse af de kompetencer, ORV besidder. Sidst, men ikke mindst er der valget af folketingskandidater til de tre Odense-kredse.

Der bliver ikke tale om kampvalg i gængs forstand, da der p.t. ikke er andre kandidater end Camilla Hersom, Emil Dyred og Mathias Kryspin Sørensen, men det bliver valget af, hvem der bliver nr. et og således får retten til først at vælge valgkreds og naturligvis kunne smykke sig som ”uofficiel” spidskandidat i Odense, hvilket afgjort har en pr-værdi. Nr. to får så valget mellem de resterende to kredse.

kommunalpolitikken er der atter kommet gang i de konstruktive tanker og ideer, som vi har tænkt os at udfordre Byråd og byens borgere med op til byrådsvalget i november 2013. ORV er i fin form og klar til nye politiske udfordringer, så der er rigtig god grund til at møde op til generalforsamlingen den 11. april og derigennem være medbestemmende. ■

Ser jeg tilbage på det år, der er gået siden sidste generalforsamling, har det været et år, som for alvor er blevet løftet af en meget stor medlemsfremgang i forhold til sidste år. Netop nu er der 235 medlemmer, hvoraf omkring 50 er helt nye, hvilket er en situation, vi ikke har været i i mange år. Hvad der er endnu bedre er at vi har fået en meget udvidet liste over medlemmer, som vil gøre en ekstra indsats ved det kommende folketingsvalg. Det har været et år, hvor der er blevet arbejdet meget med retning mod valgkampen – og vi kan dårligt være bedre forberedt. Grundlovsmødet blev som sædvanlig en succes og et højdepunkt med juraprofessor Eva Smith som hovedtaler. Og efter en ufrivillig pause fra 17


Navn: Ole Larsen Nielsen Stilling: Maskinarbejder Alder: 43 år By: Odense Frivillig som: Valgkampsveteran bl.a. ved i valgene i 2005, 2007, 2009 Hvordan blev du frivillig? Jeg blev frivillig tilbage i 2001, hvor jeg også blev medlem af Radikale Venstre. Jeg kom til bestyrelsesmøderne, og pludselig blev jeg trukket med ind i det

”Vækst, ja, men hvordan?” var overskriften på et møde mellem Morten Østergaard (B) og Carsten Hansen (A). på Musikbiblioteket i Odense den 28. februar. Et ’debatmøde mellem venner’ med de fælles ønske om ny regering og Helle Thorning Schmidt som statsminister.

ene og andet. Vi er jo et lille parti, så vi må alle give en hånd med. Og i Odense har vi et rigtigt godt sammenhold, og formanden i Odense ved, at han altid kan ringe til mig. Hvad har du hjulpet med? Forskellige ting. Lige fra ophængning af plakater til deltagelse i vælgermøder, kaffebrygning, husstandsomdeling, oprydning og opbakning til vores lokale kandidater. Jo flere man er, jo mere pondus og synlighed giver det, når vi f.eks. er på gågaden med en kandidat.

debattører.

Det er ligeledes velkendt, at flygtninge- og indvandrerpolitikken skiller, også selv om det pointsystem, som S og SF har skabt er anderledes end VKO’s. Carsten Hansen vedkendte, at flygtninge- indvandrerpolitikken ikke er noget, de igen ønsker at taDebatten henviste flere gange til de man- be et valg på. 24års-reglen og tilknytningsge tidligere berøringsflader med fælles, kravet ligger fast, også selv om det nok politiske holdninger og udmøntet politik. ikke er en holdning, der reelt set er opbakOfte med henvisning til Poul Nyrup Rasmus- ning til bredt i SF, men vel nærmest må sen, Mogens Lykketoft, Marianne Jelved betragtes som strategipolitik. Det som var og 90’ernes samarbejde. Den politiske og er foruroligende, er det anderledes virkelig var dog også en noget anden den menneskesyn, der ligger bag arbejderbevægelsens holdninger på dette område: gang. nemlig, at indvandrerne og dermed inteDe forskellige holdninger til løsningen af grationen, er et åg og en belastning i stedansk økonomis problemer – Fair Løsning det for en menneskelig, nødvendig udforeller Vækst der Virker, er velkendte. Henrik dring med mange muligheder. Det var ikke Sass Larsens bemærkning om, at arbejdset større debatemne, men kom frem i en løsheden skal ned under 100.000, før der mindre ordveksling med Emil Dyred. kan blive tale om de berømte 12 minutter, fik både ord og smil på vejen af begge Men et yderst interessant og lærerigt mø-

Af: Anders Dohn Sonne Formand i Radikal Ungdom Odense

RUO havde generalforsamling i februar, hvor medlemmerne mødte talstærkt op. Vi diskuterede, spiste sammen og festede derefter. To folketingskandidater og hele den nuværende og forrige bestyrelse var med. Der var ingen kampvalg om formandsposten, hvor Kristina Ekkelund Jensen trak sig efter et års godt arbejde for Radikal Ungdom, i det at hun nu er flyttet til Århus i forbindelse med et praktikophold. Undertegnede stillede op og blev valgt uden kampvalg, men med debat. Der skulle også findes en ny næstformand. Her blev det til kampvalg, idet 18

Hvorfor er du frivillig? Det er god følelse at sidde på valgnatten og vide, at man har været med til at gøre en forskel. Det er ligesom med et fodboldhold. Du hepper på det, og bliver ekstra glad, når det vinder. Og så bliver jeg da også glad, hvis vi får valgt en af vores kandidater fra Odense, hvor jeg har været med på gaden. Hvordan bliver man frivillig? Det er meget simpelt. Du skal bare kontakte din lokale forening, så er der masser af opgaver for os frivillige. Og jeg tror, at man er en god frivillig blot ved at møde op, når der er brug for en.

de, som alt i alt giver håb om muligheder for, at S og R igen finder sammen. Og et forfriskende møde, hvor en spade blev kaldt en spade, hvor enighed og uenighed blev luftet. TV2Fyn havde et rapt og smart indslag om mødet – tak for det – selv om man, som alle andre steder i pressen, starter med at gøre uoverensstemmelser til hovedemnet, frem for det det var: Et debatmøde mellem venner!

Morten Østergaard (B) og Carsten Hansen (A) til debatmøde i Odense

Erich Valdemar Lind og Sara Ellegaard Andreasen stillede op. Efter to gode taler faldt de fleste stemmer på Sara, hvorfor hun nu er næstformand i RUO.

blevet valgt til som RUO’s repræsentanter i ORV’s bestyrelse, mens Emil Dyred er valgt til kritisk revisor og Mathias Kryspin er valgt til revisorsuppleant.

Mathias Laurits Mathiasen forsætter som kasserer, Simon Grundt Straubinger som hovedbestyrelsesrepræsentant. To bestyrelsesmedlemmer udover formanden har også trukket sig. Både Mathias Herbers Poulsen og Ann-Sophie Knudsen trak sig fra bestyrelsen for at prioritere deres tid anderledes. De vil blive savnet i bestyrelsesarbejdet, og vi håber, at komme til at se dem til oplæg og fredagsbarer på trods af knap tid.

På økonomisiden slap RUO ud af 2010 med et overskud på 185,11kr. Derudover er det blevet vedtaget på Radikal Ungdoms Landsmøde i 2010 at kontingentet for første-års-medlemmer bliver sat ned til 75 kr. Denne sænkelse har vi efterlevet på generalforsamlingen, hvilket betyder, at alle nye medlemmer kun skal betale 75 kr. for at blive medlem i Radikal Ungdom.

Thomas Dalvad, Sofie Thurø Østergaard og Magnus Møller forsætter i bestyrelsen. Det er os en stor glæde at byde Erich Valdemar Lind, Lisa Nyeng og Christina Nellemann Sørensen velkommen som nye bestyrelsesmedlemmer. Lisa Nyeng har dog valgt at trække sig igen, her et par uger senere på grund af hendes koncertplan (hun spiller klassisk musik), som ikke efterlod plads til også at være aktiv i RUO. Undertegnede og Mathias Mathiasen er

Den nye bestyrelse er fyldt af energi, og det giver sig udslag i, at vi allerede er på vej ud på gaden med tre forskellige kampagner. Tidspunktet for første event vil komme frem på RUO’s side på facebook og i vores google-kalender. Vi takker for en god og festlig generalforsamling, og vi glæder os til et nyt og aktivt år med Radikal Ungdom Odense.


Medieudvalget og ny hjemmeside Gennem marts måned har en håndfuld nye og ”ældre” medlemmer været samlet i partilokalerne og udviklet en helt ny hjemmeside, som I måske allerede har været inde på. Hjemmesiden www.radikaleodense.dk, som afløser www. odense-radikale.dk, er i et helt moderne Wordpress layout med en række nye features med hurtige opdateringsmuligheder. Eftersom det udpræget er en valgkampsside, er den også linket til folketingskandidaternes egne hjemmesider.

Ophængning af 3 x 300 valgplakater med de 3 odenseanske folketingskandidater. Plakaterne er klistrede og ligger stakket op. Det skete allerede i december med de første 600 og sidenhen med de sidste. Vi rykker lynhurtigt ud med ophængning af de første 250 og efterfølgende med resten. Skal det gøres optimalt, skal vi have 20 biler i gang og derudover 30 – 40 personer til at hænge op – planerne er klar. Gang i gågaderne Uddeling af foldere alle tænkelige steder – ikke mindst omkring Odense Banegård. Radikal Ungdom Odense kommer i front. Samling Kl. 19 samles alle aktive i de radikale lokaler i Pantheonsgade 2 – 4, og så rulles valgkampsplanen ud, og de etablerede grupper samles og suppleres op med udgangspunkt i en fastlagt plan for de første 24 timer.

Radikal Ungdom Odense er en ældre dame. Nærmere bestemt er foreningen lige fyldt 105 år.

Derfor holdt RUO en mindre sammenkomst for medlemmer og venner af foreningen, hvor der var rig lejlighed til at sige tillykke.

ORV’s visioner og mission

Foto: Mette Krull

Martin Bo Hermansen

RUO fylder 105

Rasmus GahmAndersen

Tovholder i dette projekt er sidens webmaster Martin Bo Hermansen. De øvrige deltagere er Christian Schmitt, som er indholdsansvarlig, Rasmus Gahrn-Andersen, Svend-Erik Runge Petersen og Thorkild K. Maarbjerg. Rasmus arbejder derudover med udvikling af ORVs pressemeddelelser. Medieudvalget vil sidenhen igangsætte en skrivegruppe, som bl.a. Jesper Kent Mortensen og Zeb Watz vil deltage i.

Plakater og andet – Valgkamp Det første, der sker, den dag valget bliver udskrevet, er en aktivering af alle politiske foreninger i byen, ikke mindst den radikale. Nogle partier får et hurtigere signal end andre – f.eks. Venstre. Vi andre lige efter. Men vi er klar til det, der straks skal ske:

Som udgangspunkt for Odense Radikale Venstres kommende bestyrelses udarbejdelse af ’mål- og handlingsplaner’ har den nuværende udarbejdet og godkendt nedenstående, som generalforsamlingen den 11. april skal tage stilling til: ORV’s Vision Odense Radikale Venstre organiserer frivillige med henblik på at formulere og udbrede politik og holdninger, der udspringer af radikale værdier.

I anledning af fødselsdagen var der i øvrigt blevet indkøbt en brunsviger i bedste fynske tradition…

Mission: Odense Radikale Venstre arbejder for at Odense, Fyn og Danmark bliver et samfund, som er bygget omkring radikale værdier som humanisme, frisind og ansvar. Odense Radikale Venstre ser det som sin mission at organisere radikale kræfter i lokalsamfundet og gennem sine aktive medlemmer at præge den politiske dagsorden i Odense Kommune. Odense Radikale Venstre udvikler politik på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan. Vi vil derfor arbejde for, at Radikale indtræder i folkevalgte forsamlinger og gennemfører førnævnte politik.

FORA 1748 · Buchwaldsgade 48 · 5000 Odense C · www.fora1748.dk 19


Postbesørget blad - Returadresse: Det Radikale Venstre, Pantheonsgade 2-4, 5000 Odense C Fredag, den 25. marts: Emil Dyred debatterer ”ghetto”-politik i Vollsmose Beskrivelse: Debatten om ”ghettoer” er arrangeret af Nydansk Ungdomsråd. Tid: 25. marts, 2011, kl. 19.00-21.00

Mandag, den 2. maj: Debatmøde i Holluf Pile - Emil Dyred Beskrivelse: Emil Dyred deltager i debatmødet på Holluf Pile Bibliotek. Tid: 2. maj, 18.30 – 20.30 Sted: Holluf Pile Bibliotek, Odense SØ

Sted: Vollsmose Kulturhus Mandag, den 2. maj ORV bestyrelsesmøde Mandag, den 28. marts: Politisk Forum - Emil Dyred Beskrivelse: Beskrivelse: Politisk Forum er Odense Radikale Venstres nye politiske initiativ. Her vil de tre lokale folketingskandidater på skift holde oplæg til debat om et aktuelt politisk emne. Første gang er Emil Dyred oplægsholder. Tid: 28. marts 2011, kl. 19.00 – 22.00 Sted: Radikale lokaler, Pantheonsgade 2-4

Beskrivelse: Odense Radikale Venstre holder bestyrelsesmøde. Alle medlemmer er velkomne. Tid: 2. maj 2011, kl. 19.00 – 21.00 Sted: Radikale lokaler, Pantheonsgade 2-4 Mandag, den 9. maj: ORV til Europadagen Beskrivelse: Det er den årlige Europadag, og det vil blive fejret med gå -gade-arrangement i Odense. Odense Radikale Venstre er med.

Mandag, den 4. april: ORV bestyrelsesmøde

Tid: 9. maj 2011

Beskrivelse: Odense Radikale Venstre holder bestyrelsesmøde. Alle medlemmer er velkomne.

Sted: Brandts og Kulturmaskinen, Odense

Tid: 4. april 2011, kl. 19:00 – 21:00 Sted: Radikale lokaler, Pantheonsgade 2-4

Torsdag, den 26. maj: Storkredsforsamling i Ringe Beskrivelse: Se indkaldelse her i bladet på side 4. Tid: 26. maj 2011, kl. 19.00 – 21.30

Tirsdag, den 5. april: Debat om Asylpolitik - Emil Dyred Beskrivelse: Emil Dyred deltager i debat om asylpolitik arrangeret af Bedsteforældre for Asyl. Tid: 5. april 2011, kl. 18.30 – 20.30 Sted: Mødesalen, Centrabiblioteket, Banegården Mandag, den 11. april: Generalforsamling i ORV Beskrivelse: Odense Radikale Venstre slår dørene op for årets ordinære generalforsamling. Som medlem kan du være med til at sammensætte bestyrelsen og hvem der skal repræsentere de radikale farver som folketingskandidater ved det forestående valg. Læs meget mere inde i bladet på side 7-16 om generalforsamlingen. Tid: 11. april 2011, kl. 19.00 Sted: Kulturmaskinen ved Brandts

Sted: MidtFyns Fritidscenter, Søvej, Ringe Søndag, den 5. juni: Grundlovsmøde i Kongens Have Beskrivelse: Igen i år holder Odense Radikale Venstre grundlovsmøde i Kongens Have, den 5. juni kl. 15.00 med grundlovstaler, fællessang og musik i og omkring teltet smukt placeret ved Slottet. Talerrækken er endnu ikke helt på plads, men sikkert er det, at professor og formand for Demokratiske Muslimer, Moustapha Kassem, kommer. Der er som altid mulighed for at købe øl, vand og kaffe. Du kan i øvrigt læse mere om arrangementet i dette blad på side 4. Tid: 5. juni 2011, kl. 15.00 – 18.00 Sted: Kongens Have, Odense Mandag, den 6. juni: ORV bestyrelsesmøde Beskrivelse: Odense Radikale Venstre holder bestyrelsesmøde. Alle medlemmer er velkomne.

Tirsdag, den 26. april: Politisk Forum

Tid: 6. juni 2011, kl. 19.00 – 21.00

Beskrivelse: Politiske oplæg.

Sted: Radikale lokaler, Pantheonsgade 2-4

Tid: 26. april 2011, kl. 19.00 – 22.00 Sted: Radikale lokaler, Pantheonsgade 2-4 Lørdag den 30. april: Odense Radikale Venstre i Vollsmose Beskrivelse: ORV er inviteret til et orienteringsmøde for medlemmer, folketingskandidater mfl. Tid: 30. april 2011 Sted: Vollsmose


RM 1 2011