Issuu on Google+

radikal dialog

Medlemsblad for Hovedstadens Radikale VĂŚlgerforening og Det Radikale Venstre i Region Hovedstaden

4

oktober 2009 tema: valgkamp


leder

Radikal Dialog 4/2009

Af Johan Stubbe Østergaard og Ellen Marie Vestager Redaktører

Valgkamp! Den 17. november er der kommunal- og regionsvalg, og valgkampen er efterhånden ved at komme op i gear. Over hele landet har man i de seneste uger klistret plakater, designet foldere, lavet hjemmesider og talt om pressestrategier. Den kommende halvanden måned vil blive fyldt med plakatopsætning, gade-events, ballonoppustning, læserbrevsskrivning, Facebookopdateringer og meget mere. De radikale opstillingslister er heldigvis fyldt med folk, der både kan og vil gøre en forskel for den by og den region de bor i – men de har brug for hjælp! Dette nummer af Radikal Dialog er dedikeret til de radikale kandidater i København og resten af region hovedstaden. Vi skyder valgkampen i gang ved at give de københavnske kandidater mulighed for at præsentere sig selv og tre konkrete mærkesager de – som nyvalgte medlemmer af Borgerrepræsentationen – først og fremmest vil arbejde for at få gennemført. Formålet med at præsentere dem på den måde er både at skyde valgkampen i gang, og få markeret de radikale mærkesager, men også at give jer medlemmer mulighed for at se kandidaterne an, og måske vælge hvem I har lyst til at støtte aktivt i valgkampen. For at det hele ikke kun skal være valgløfter, har vi også bedt kandidaterne om at svare ja eller nej til en række prioriteringsspørgsmål, man som BR-kandidat kan blive stillet over for. Som det fremgår, er der også internt i vores parti forskellige opfattelser af, hvad der tjener byens interesser bedst. På regionens sider midt i bladet præsenteres det meget stærke hold af radikale kandidater til regionsrådet. Også på den front er det afgørende at få så stærk radikal repræsentation som muligt, så husk at støtte op om kandidaterne til begge valg – det gælder dine veje, sygehuse, skoler, daginstitutioner, offentlig transport, legepladser, parker, nærmiljøer, naboer og … Der er mange måder, du kan blive aktiv på – uanset, om du har lyst til at hænge plakater op, skrive læserbreve, uddele brochurer, bruge digitale medier eller måske bare påvirke din omgangskreds til at se, at Det Radikale Venstre har de bedste løsninger på de udfordringer hovedstaden står over for. Jo flere vi bliver, jo bedre bliver resultatet, og jo bedre resultatet bliver, jo større radikale fingeraftryk vil der komme på beslutningerne både i kommunerne og i regionen.

Læs mere om det radikale valgprogram for København på www.merekbh.dk.

2

Redaktører: Johan Stubbe Østergaard (ansvarshavende) 26 34 70 01, Ellen Marie Vestager og Maj Lindberg Danø I redaktionen: Line Eriksen, Thomas Ebdrup, Diana Bang-Udesen og Birgitte Lind Petersen Layout og billedbehandling: Line Eriksen, Birgitte Lind Petersen og Nicoline Heizukowsky Riis Fotos: David Bering, Ditte Valente, Kira Ursem, Bo Nissen Knudsen, flickr. com/deradikale, radikale.dk, div. skribenter (hvor andet ikke er angivet) Kommende nummer: 5/2009 Tema: Klima og globalisering Udkommer uge 48/2009 Deadline: 9. november 2009 Indlæg sendes til: radikaldialog@gmail.com. Debatindlæg må være på max. 1.500 anslag inkl. mellemrum. Vi modtager også gerne billeder og andet materiale af interesse for medlemmerne. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg Postbesørget blad nr. 11813. Udkommer 6 gange årligt. Oplag: 3500. Tryk: PE Offset


indhold

MERE SUNDHED m e r e k ø b e n h a v n - MINDRE  PAPIR !

Valgkampen er skudt i gang. Radikal Dialog har bedt kandidaterne til Borgerrepræsentationen om at beskrive tre konkrete mærkesager, de vil arbejde for at for at få gennemført i løbet af de næste fire år, hvis de bliver valgt. De blev også bedt om at besvare en række ja/nej spørgsmål. Læs om kandidaternes visioner for København

4-13

regionsforeningen Regionsvalgkampen er gået i gang - Kirsten Lee beretter fra fronten, om hvad Det Radikale Venstre vil. Du kan også læse om de andre regionskandidater, og om spidskandidaterne fra regionens andre kommuner



14-20

REGIONSVALG 09

D e t n y e l a n d s f o rm a n d s k a b På landsmødet valgte de radikale medlemmer Klaus Frandsen til ny landsformand, mens Zenia Stampe blev genvalgt som næstformand. Radikal Dialog har taget en snak med dem om, hvad de vil udrette i det kommende år

 læs også:

24-25

nyt fra fu 

21

Formand for vælgerforeningen i København, Peder Mandrup blæser til valgkamp!

radikalt guldbryllup 

22-23

Søren Bald takkede på Landsmødet af efter otte år som landsformand. Radikal Dialog har mødt ham til en snak om, hvad formandsrollen indebærer.



26

Et stærkt hold stiller op til kommunalvalget på Frederiksberg under sloganet: 'en fælles by - et bedre Frederiksberg'.

Radikal ungdom k øbenhavn 

27

Anna Mee Allerslev skriver om København: 'fra verdens største landsby til verdens mindste metropol'.

3


tema: valgkamp

mere københavn

klaus bondam børnene og deres forældre. 2) En markant indsats ift. de udfordringer, som København har på klimaområdet. Vi skal bl.a. omlægge byens energiforsyning, så den bliver vedvarende, og sikre energirenoveringer af kommunens ejendomme. Vi skal gennem en politisk indsats få københavnerne til at ændre adfærd, ligesom vi skal tænke os grundigt om, når vi bygger i byen. 3) Alle sejl skal sættes ind på at sætte en stopper for den stigende utryghed, som mange københavnere desværre oplever. Vi skal have nærpolitistationer i alle bydele og styrke indsatsen mod banderne. Vi skal have mere lys i gaderne og sikre en tidlig indsats på gadeplan og i skolerne overfor de unge. De unge skal fastholdes i job og uddannelse.

Spidskandidat Klaus Bondam er 45 år og har været Teknik- og Miljøborgmester siden 2006, medlem af BR siden 2002. Medlem af Radikale Venstre siden 1997. Uddannet EDB-assistent, toldbetjent og skuespiller. Har boet i København siden 1982. Er gift med landskabsarkitekt Jacob Kamp og bor i dag på Nørrebro. Læs mere på www.bondam.dk. Jeg elsker København. Jeg synes – ligesom mange andre – at det er ’Verdens Bedste By’. I snart fire år har jeg som borgmester fået lov til at sætte mit og Radikale Venstres præg på Københavns udvikling. Der er flere og flere, der cykler. Legepladser over hele byen er ved at blive sat i stand. Der er kommet mere og synligere renholdelse af gader, pladser og parker. Flere ændrer adfærd og tænker på fremtidens klima og miljø. Det er alt det, jeg synes, der skal være meget mere af. Det er det jeg kalder MERE KØBENHAVN. Men når unge forældre må kvitte deres job

4

og trække urimelige veksler på familie og venner, fordi de skal vente alt for længe på en institutionsplads til deres børn, så er der noget galt! Det er helt forkert, når luften er fuld af partikler og trafikken larmer alt for meget, eller når folk smider deres pizzabakker på gaden. Filmen knækker, når banderne slås, og idioter laver ballade og hærværk. Helt utåleligt bliver det, når man ser bosteder for psykisk syge, der er ved at falde sammen om ørene på dem. For mig er de vigtigste fem prioriteringer for Radikale Venstre i den kommende valgperiode følgende: 1) Et intenst økonomisk, pædagogisk og ledelsesmæssig fokus på børnepasningen og skoleområdet i København. Børnetallet er – heldigvis – eksploderet i byen, men det giver nogle enorme økonomiske udfordringer. Vi skal fortsat se på en bedre kapacitetsudnyttelse af de ressourcer, vi har til rådighed uden, at det går ud over kvaliteten for

4) I 2025 skal der være plads til yderligere 45.000 københavnere. Det betyder, at vi skal udbygge såvel den trafikale, som den sociale og kulturelle infrastruktur. Det er afgørende, at vi lærer af tidligere tiders fejltagelser i byplanlægningen, således at vi i fremtiden undgår ghettodannelse i byen. Ligesom en styrket og udbygget kollektiv trafik skal medvirke til at skabe sammenhæng i og mellem bydelene. 5) København har store problemer, når det handler om folkesundhed og livsstilssygdomme. Og desværre har dette en social slagside. En investering i en sund by med høj livskvalitet er en ønskværdig samfundsmæssig investering. Dette gælder også et større fokus på borgere, som er handicappede eller psykisk syge. For mig betyder MERE KØBENHAVN, at der skal meget mere af alt det, der gør København til ’Verdens Bedste By’: mere grønt, mere cykelsti og mere Metro - og mere bæredygtig energi. Men det betyder også mere omsorg for de svageste, mere ansvar for alt det vi er fælles om, mere mangfoldighed og større tolerance. Hvis du også vil have MERE KØBENHAVN, så stem radikalt den 17. november.


tema: valgkamp

mere københavn

manu sareen måneders bandekonflikt, som yderligere har aktualiseret problemet. Strengere straffe og mere politi gør det ikke alene, men er symptombehandling. Problemerne skal løses gennem forebyggende tiltag og en helhedsorienteret indsats, ellers risikerer vi, at problemerne udvikler sig voldsomt.

København er en fantastisk by, men vi står med nogle af de problemer, man kender fra andre storbyer. Fx har kriminalitet og uro i nogle boligområder store konsekvenser for beboernes tryghed. Sammenlignet med andre storbyer er kriminaliteten ikke høj i København. Dog er den personrettede kriminalitet steget med 27 % over de seneste år, og her tegner de unge sig for en stor del. Hertil kommer så de mange

Kommunen har ansvaret for forebyggelsesindsatsen, og den vil jeg gøre meget bedre de næste fire år. Jeg ønsker en udvidet opsøgende indsats på gadeplan, med medarbejdere fra kommunen på hvert gadehjørne i udsatte bydele og weekendåbne klubber til de unge. Kommunen skal inden for 24 timer etablere mægling mellem kriminelle grupper. Børn fra 1. klasse, der udviser antisocial adfærd skal modtage hjemmebesøg, så familien kan støttes bedst muligt. Den nuværende ordning med socialrådgivere

på skolerne, der oprindelig er en radikal ide, skal udvides fra 25 til 50 skoler. Alle unge i København, der udviser antisocial adfærd skal identificeres af kommunes Taskforce og hjælpes tilbage på sporet, i samarbejde med skolen og familien. Der skal ikke ventes til den unge har begået en kriminel handling. Og så skal ulovligt fravær i folkeskolen følges op med det samme. Det skal være muligt at tilbyde disse unge fritidsjob i fx medborgerhuse og institutioner efter skoletid, da det får dem væk fra gaden. Københavns kommune har de sidste mange år også været ramt af økonomisk rod bl.a. på skoleområdet, hvor vi har oplevet det ene underskud efter det andet. Det må og skal være en radikal mærkesag, at prioritere, at rydde op i det økonomiske morads og forvalte københavnernes penge bedst muligt. Læs mere på www.manu.dk

kasper johansen mod at få færre klasser med en stor overvægt af tosprogede elever for faglighedens skyld. For tryghedens skyld skal vi sætte klassen over den enkelte elev og tage et opgør med rummeligheden. Det betyder, at dårlig opførsel og støjende, mobbende eller truende adfærd skal mødes med faste rammer og alternativer til at sidde i klassen og ødelægge det for andre.

Kasper Johansen, 39 år gammel, gift og far til to. Folkeskolelærer og PD-studerende. Medl. af BR siden sidste valg. Ordfører på børne- og ungdomsområdet, skoleområdet og beskæftigelsesområdet. 1. Tryg i Skolen Vi skal have en Garanti for Tryghed i folkeskolen. Alt for mange fravælger folkeskolen på forhånd, eller undervejs i skoleforløbet, fordi et elementært behov for tryghed ikke bliver opfyldt. Vi skal fortsat arbejde hen

Det stigende antal børn med svære diagnoser der ikke får det rigtige tilbud ”slider” lærerne og de andre kammerater op – det er ulykkeligt for alle parter. Vi har løftet den Københavnske folkeskole fagligt med nogle af Danmarkshistoriens største skolereformer – men nu skal trygheden med! 2. Kvalitet i Børnepasningen København har det største baby-boom siden 2. verdenskrig. Vi skal bygge os ud af det, men vi skal ikke gå på kompromis med den høje kvalitet vi leverer. Også efter et valg

skal de radikale være garant for, at vi ikke presser flere børn ind i vuggestuerne og skaber andre urimelige forringelser for at skaffe pladser. Vi skal turde være kreative og skabe acceptable midlertidige løsninger. Fx har mit forslag om tilskud til pasning af eget barn skaffet over 200 midlertidige pladser. Det kan godt lade sig gøre. Det vil jeg fortsat knokle for, hvis jeg får chancen. 3. Vi skal ikke tabe en ny ungdomsgeneration på gulvet. Vi har som radikale fået en stor pakke igennem, der skal forebygge ungdomsarbejdsløshed. Den skal følges tæt op af nye initiativer i den nye valgperiode. Også når vi taler om bande-tiltag, integration og andre udfordringer, giver det mening at gå forrest som Danmarks største arbejdsplads og skabe arbejdspladser rettet mod unge. Læs mere på www.kasperjohansen.dk

5


tema: valgkamp

mere københavn

margrethe wivel

Storby med sammenhængskraft København skal være en rummelig by med plads til forskellighed. I en storby er der højere til loftet og udsvingene er større, men vi skal bekæmpe social og etnisk udstødelse. • Vi skal styrke det frivillige arbejde, fordi det et uundværligt supplement til den offentlige indsat,s og fordi det styrker sammenhængskraften. • Få fat i de isolerede minoritetsmødre og styrk dem i deres selvværd og foræl-

dreevne – integrerer vi en kvinde, integrerer vi en hel familie. • Vi skal have de unge engagerede i frivillige organisationer og lave venskabsklasser på tværs af skoledistrikter. • Ingen skal sove på gaden. Vi skal bygge 'skæve boliger' til de hjemløse, og bruge psykiatere i den gadeopsøgende indsats, så ingen hjemløs skjuler sin diagnose i et misbrug. • Ingen skal være nødt til at sælge sig selv i København. Vi skal hjælpe de prostituerede ud, holdningsbearbejde kunderne, og forebygge at unge debuterer i prostitution. Det gode børneliv Børnefamilier skal kunne få daginstitutionsplads, i nærheden af hvor de bor inden for et år. • Børnene skal være sikret at kunne rykke fra vuggestuen videre i børnehaven i en integreret institution. • Maden i institutioner for børn skal være sund, se appetitlig ud og smage godt.

• Byen skal rumme rige muligheder for leg og bevægelse i parker og grønne områder. International konkurrenceevne København skal styrkes, så vi kan klare os i konkurrencen med andre storbyer . Det styrker hele landet. • Der er brug for, at vi laver en samlet Københavnerpolitik med regeringen. • Iværksætterne skal have bedre rammer. Vi skal lave kreativ portal, hvor de kan få rådgivning og skabe netværk • Vi skal etablere kreative vækstfond med risikovillig kapital og kvalificeret rådgivning Personlig profil Jeg er gift med Klaus og mor til tre. Jeg er leder af Indvandrer Kvindecentret på Nørrebro. De sidste 4 år har jeg siddet i BR som socialordfører. Har du lyst at hjælpe mig i min valgkamp, så kontakt mig på tlf. 60 10 10 23 eller gennem www.margrethewivel.dk

k at r i n a f e i l b e r g ældre og handicappede at leve et liv med motion. Idræts- og bevægelsesfaciliteter skal være tidssvarende, og idræt skal integreres i skole, institutions- og arbejdsmiljøer og ikke mindst som en del af vores byrum både i det eksisterende og når vi bygger nyt.

Bliver jeg genvalgt til Københavns Borgerrepræsentation vil jeg forfølge tre primære mål. Jeg brænder for dem alle, men pladsen tillader kun, at jeg går i detaljer om mit mål om at gøre København til verdens bedste idræts- og bevægelsesby: Vi ved at motion, bevægelse og idræt har stor positiv indflydelse på vores generelle trivsel, helbred, indlæringsmuligheder, sygefravær, sociale relationer og integration. Derfor vil jeg gøre det nemmere og mere attraktivt for unge,

6

Jeg vil sikre en renovering af de eksisterende idrætsanlæg og bygning af nye faciliteter: Dels anlæg, der samler en række idrætsgrene, herunder et knudepunkt for kano og kajak, et kampsportshus og et Friluftsmekka. Dels nye bevægelsesfaciliteter i nærområderne. Afstand betyder nemlig meget for børn og ældres tilvalg af idræt. Dette kunne være en danseplads, bevægelsesaktive stier, interaktiv plads, vandidrætslegeplads, klatre- og parkourplads. Bevægelse skal generelt indtænkes i byplanlægningen, så det bliver en naturlig del af vores brug af byrummet – i form af flere cykelstier, løberuter, lommeparker og særlige

”cykelskoleveje”, hvor børn trygt kan cykle til skole - eller måske busstoppesteder med indbyggende træningsfaciliteter. På alle de kommunale arbejdspladser skal der stilles cykler til rådighed for de ansatte, som bevæger sig rundt i løbet af arbejdsdagen; og skolegårdene og legepladserne skal indbyde til endnu mere bevægelse og leg. Mærkesag nummer to er de allersvageste borgere. Jeg vil arbejde for at der gives et boligtilbud til alle hjemløse samt, at alle kommunens bosteder og sociale institutioner bliver renoveret og istandsat. Andet kan vi ikke være bekendt. Min tredje mærkesag er, at København får en iværksætterpolitik for kreative ildsjæle, som vækker genlyd over hele verden. Det er dem, vil skal leve af i fremtiden, og de er med til at sætte præg på, skabe innovation og give økonomisk vækst til København. Læa mere på www.katrinafeilberg.dk


tema: valgkamp

mere københavn

anna mee allerslev Kort sagt - København skal være Europas grønne oase. Jeg arbejder for: • Pladsgaranti til alle musikere og idrætsudøvere. • Sandstrand ved søerne. • Max fem minutter til en grøn park.

En smukkere, sundere og sjovere storby København er en storby i udvikling. Jeg drømmer om en smukkere, sundere og sjovere storby. Men hvad er din drøm?! Gå ind på www.voteforMee.dk og hjælp mig med at udvikle det København, du drømmer om. Smukkere København er en smuk storby. Men hvorfor stoppe her? København skal være kendt som den mest åbne, nyskabende og grønne storby.

Sundere Københavnerne er unge, smarte og sunde. Eller er de? Københavnerne dør 2 år tidligere end gennemsnitsdanskeren. Næsten halvdelen af københavnerne er overvægtige. Det er uacceptabelt. Alle københavnere har ret til et sundt liv. Jeg arbejder for: • Fitnesscentre på alle uddannelsessteder. • Motionslegepladser i alle parker. • Sundhedscentre i alle udsatte områder.

Sjovere Der er mange sjove aktiviteter i København. Men gælder det for alle? Alle københavnere skal trygt kunne være sig selv. Det gælder også for homoseksuelle, prostituerede og unge, der færdes i det københavnske natteliv. Jeg arbejder for: • Mandsopdækning af kriminelle unge. • Systematisk registrering og bekæmpelse af hate crime. • Sundhedstilbud og opsøgende socialt arbejde målrettet handlede kvinder Læs mere på: www.annaallerslev.dk / www.voteforMee.dk Anna Mee er 25 år, læser jura og bor på et kollegium ved Rundetårn. Hun har en Bachelor i statskundskab og har arbejdet med kommunale udfordringer for Kommunernes Landsforening. Tidligere har Anna Mee været næstformand i Radikal Ungdom.

jacob packert alle sammen kan holde af: hvor du både kan finde vildskab og ro. Hvor der både er plads til dig og alle de andre. Hvor det grimme ligger side om side med det smukke. Kort sagt: det der gør København til noget særligt. Det er derfor vi skal have MERE KØBENHAVN.

f. 1987 i Næstved, bor nu på Rigshospitalets Kollegium på Nørrebro. Jeg læser til daglig statskundskab på Københavns Universitet på 5. semester og arbejder ved siden af i Radikale Venstres Pressetjeneste på Christiansborg. Jeg elsker musik, København om sommeren, fordybelse og kaffe (de to sidstnævnte følger gerne med hinanden). Jeg stiller op til Københavns Borgerrepræsentation, fordi jeg gerne vil være med til at gøre København til den storby, som vi

Et nyt kollegium i hver bydel Københavns boligmarked er gået amok. Det er noget nær umuligt at finde en ordentlig lejebolig, der er til at betale, når man flytter til hovedstaden for at studere. Derfor skal vi have flere ungdomsboliger og kollegier i hver af Københavns bydele. Jeg ser studerende som et aktiv for København. Så det vil være naturligt at give unge mennesker bedre mulighed for at flytte hertil og at tænke studerende ind i alle byplanlægningsprojekter fremover. Vildere kulturliv Københavns kulturliv spirer. Men hvis vi ikke vil miste vores kunstnere til byer som New York, London og især Berlin, må vi satse eks-

tra meget på kulturen og dyrke det skæve. Jeg vil gerne sætte gang i Kødbyen igen. Projektet er gået i stå på grund af alt for lang sagsbehandling og for meget bureaukrati. Kødbyen skal være rå, men den er ved at være gennemstegt. Derfor skal vi gøre det både nemmere og billigere for kreative og iværksættere at etablere sig. Og vi skal trække flere udenlandske kunstnere til gennem et artist-in-residence program med udgangspunkt i Kødbyen. Tryghed for dig og mig Bandekrigen raser i København. Aldrig har der været så mange skyderier som det seneste år. Derfor er der brug for at stoppe de unge allerede før, de kommer ind i bandemiljøet - uanset etnicitet. København skal have en intens forebyggende social indsats med udgangspunkt i skolen og i kontakt med det enkelte hjem. Læs mere på www.jacobpackert.dk

7


tema: valgkamp

mere københavn

mikkel søndergaard bopælen, • borgere, der søger om simple byggetilladelser, skal vente i månedsvis.

Jeg vil sætte fokus på Københavns Kommune som en kommune, der er til for borgeren. Det betyder kommunen skal levere den sagsbehandling og service, der som minimum er fastsat i lovgivningen, og gerne bedre. Det er uacceptabelt, når • København ikke kan leve op til lovgivningens krav om sagsbehandlingstid i den sociale sagsbehandling, • børn skal transporteres tværs igennem byen fordi der ikke er en institutionsplads nær

Københavns Kommune skal samtidig være en kommune, der kendetegnes ved at værne om medarbejderne gennem god ledelse, videreuddannelse og gode arbejdsforhold. En kommune, der prioriterer vedligeholdelse af de eksisterende faciliteter, infrastruktur mv. over nye prestigefyldte projekter. Jeg vil arbejde for en trafikstrategi for København. En strategi, der skal stå på tre ben, der bygger på trafiksikkerhed, miljøvenlighed og fremkommelighed. Trafiksikkerhed fordi vi skal have en sikker by! En by hvor vi kan færdes sikkert i trafikken uanset om vi er fodgængere, cyklister eller bilister – der skal være plads og sikker vej for alle. En af måderne er, at minimere den krydsende trafik, der skaber farlige situationer.

Miljøvenlighed fordi vi skal have en ren by! Vi skal bo og færdes i byen mange år frem, derfor skal vi stille krav om ren luft og jord. København skal gå forrest i at stille krav om miljørigtige løsninger, der genererer mindre luftforurening osv. Fremkommelighed lig med mulig hurtig transport fra A til B – fordi, det skylder vi Københavnerne! Vejen frem er • en fortsat udbygning af cykelnettet. Bla. ved cykelveje forbeholdt cyklister og gøre de nuværende hårdt pressede cykelstier bredere, • udbygning af det offentlige trafiknet med letbaner på kryds af S-togs og metro linjer, • at få færdiggjort ringsystemet med Nordhavnsvejen og en langsgående havnetunnel. Gennemgående trafik skal ledes uden om bykernen. Læs mere på www.radikale.net/mikkelsoendergaard

bo normander

Som medlem af Borgerrepræsentationen vil jeg arbejde for en grøn, sund og rummelig by. Mine tre vigtigste mærkesager kan samles under overskrifterne: Mennesker før biler, Plads til et sundt liv og Tænker på andre end dig. Mennesker før biler Jeg har stort set altid beskæftiget mig med miljøpolitik – både som forsker, formidler og politisk aktiv. Den faglighed vil jeg gerne bringe ind i mit politiske arbejde. Jeg mener, vi kan skabe en by, hvor mennesker kommer før

8

biler. Transporten skal ske hurtigt og effektivt og uden at forurene. Jeg har været med til at skabe den nye Nørrebrogade, og mener vi skal bruge erfaringerne herfra til at skabe mere liv på andre handelsgader som Vesterbrogade og Amagerbrogade. Vi skal investere massivt i bedre trafiksikkerhed, sikre skoleveje og cykelstier. Al motoriseret transport skal være el-drevet, så vi fjerner luftforureningen. Dvs. benzin og diesel er yt, og elbiler, letbaner, s-tog og metro er in. Det kan sikre, at København bliver verdens førende klimaby. Plads til et sundt liv Vi kan skabe en by, hvor alle københavnere kan leve sundt, grønt og aktivt. Vi skal tilbyde 100 procent sund økologisk mad til alle københavnere, fra skoler til plejehjem. Ikke kun for børn men også for de ældre. Jeg vil arbejde for nye idrætsfaciliteter og grønne områder. København skal være Europas bedste by at dyrke idræt i, og idrætten skal være for alle, på alle niveauer. Vi skal 'åbne' byen, så idræt og bevægelse tænkes

ind i enhver sammenhæng, både når der bygges nyt og laves om. Vi skal have flere afmærkede løberuter og grønne cykelruter gennem byen. Tænker på andre end dig Når man bor på Vesterbro, kan man ikke undgå at se den sociale nød, der findes i København. Det berører mig dybt, at den sociale ulighed er steget de seneste år. Vi må skabe en by, hvor der er plads til alle, også de socialt mest udsatte. Mange socialt udsatte grupper har ikke et sted at bo. Dette øger deres problemer og gør deres sårbarhed større. Som radikal vil jeg arbejde for en bred vifte af tilbud, herunder boligtilbud og psykiatrisk hjælp, til alle hjemløse. Om Bo Normander Jeg har siden 2006 været førstesuppleant til BR. Til daglig arbejder jeg ved Danmarks Miljøundersøgelser. Jeg har tidligere været redaktør og kampagneleder i miljøorganisationen Noah. Jeg er gift med Mette og bor på Vesterbro. Du kan møde mig på facebook og www.normander.dk


tema: valgkamp

mere københavn

søs haugaard

Jeg er 46 år og underviser i engelsk litteratur ved Københavns Universitet. Jeg har tidligere undervist i gymnasiet, på lærerseminarium og på Reading University i England. Jeg elsker København i al dens mangfoldighed og ønsker at være med til at præge dens udvikling som en smuk og driftig by, hvor alle føler sig velkomne. Københavns Kommune skal markere sig som sund storby ved at være fyrtårn for 'den sunde arbejdsplads'. Jeg vil lægge særlige kræfter i at udvikle det psykiske arbejdsmiljø på alle

kommunale arbejdspladser. Det vil forebygge sygefravær og være med til at fastholde de ansatte. Det vilogså øge arbejdsglæden til gavn for den enkelte medarbejder og for de borgere, han eller hun har kontakt med. Alt dette er udviklende for kommunens virksomhed. Derfor vil jeg arbejde for lederuddannelse med fokus på det psykiske arbejdsmiljø, forbedrede efteruddannelsestilbud og avancementsmuligheder inden for kommunen – især for lavtlønsgrupper – samt forebyggelse af stress og udbrændthed. København skal være en tilgængelig by i ordets sandeste betydning: Alle københavnere og byens gæster skal kunne færdes frit i byens rum. I det 21. århundrede bør det ikke være nødvendigt for fx gangbesværede, blinde og kørestolsbrugere selv at gøre opmærksom på deres behov - disse behov skal på forhånd være tænkt ind i alle fysiske anlæg og i alle arbejdsgange. Jeg vil arbejde for at fastholde og udvikle kommunens anvendelse af principperne bag Universal Design. Radikale Venstre arbejder for det sekulære sam-

fund. I dét er der plads til den enkeltes fravalg eller tilvalg af en religiøst motiveret livsstil, og i en mangfoldig by som København anerkender vi som en selvfølge alles ret til at træffe deres egne beslutninger i spørgsmål om påklædning, kost, børneopdragelse, fritidsbeskæftigelse osv. Ved udvisning af et minimum af fleksibilitet og udsyn kan kommunen sagtens imødekomme den enkelte borgers eventuelle kulturelt eller religiøst motiverede behov – behov, der i den landspolitiske debat problematiseres helt ud af proportioner. Jeg vil arbejde for: At maden, der serveres på plejehjem, i skoler, børneinstitutioner og i kantinerne på de kommunale arbejdspladser, er tilberedt så den kan spises af alle. At omklædningsog badefaciliteter i skoler og svømmehaller indrettes, så alle føler sig godt tilpas ved at bruge dem. At arbejdstøj og uniformer på de kommunale arbejdspladser designes så fleksibelt at alle kan føle sig godt tilpas ved at bære det. Læs mere på www.radikale.net/soes-haugaard

gende emner i valgoplægget: Idræt, Trafik og Boliger, byggeri, byrum og byliv.

Boliger, byggeri, byrum og byliv Disse elementer er for mig grundlæggende for, at København også i fremtiden bliver en fantastisk by at leve i. Helt konkret har jeg en lille drøm om en dag at bo i en husbåd. Derfor vil jeg arbejde for, at der gøres plads til flere husbåde, og at alle får adgang til havnefronten, og at havnefronten bliver endnu bedre end den er nu fx ved at få flere havnebade og grønne områder langs havnen fx i Havnegade fra Nyhavn og op mod Nationalbanken.

mia nyegaard

Hvis jeg kommer i Borgerrepræsentationen Jeg er stolt af og glad for at være radikal. Når jeg kigger på vores samlede valgoplæg, så vil jeg arbejde for det hele. Jeg synes, at vi kommer med løsninger, der er brugbare og langsigtede til gavn for alle Københavnere. Med sådan et valgprogam føles det rigtig godt at være radikal. Men opgaven lyder vælg tre konkrete mærkesager, derfor, hvis jeg bliver valgt til Borgerrepræsentationen, så ligger mine mærkesager inden for føl-

Idræt Da jeg sidder i GAM3's bestyrelse ved jeg, hvor meget streetbasket kan gøre for både sport og integration. Derfor vil jeg arbejde for, at København får flere steder, hvor gamle som unge kan dyrke idræt udenfor som indenfor. Der skal være ordentlige idrætshaller og gode løberuter, cykelstier, skaterbaner mm. Kort sagt der skal være ordentlige muligheder for alle københavnere til at bevæge sig. Trafik På trafikområdet kan jeg ikke forstå, at København ikke selv må bestemme, om der skal være roadpricing eller ej. Jeg vil konkret arbejde for, at vi i København får lov til at indføre roadpricing. Det vil mindske forureningen og samtidig vil færre biler i byen gøre København til en endnu bedre cykelby.

Profil Mia Nyegaard er 35 år, kommunikationsrådgiver og nogle gange yogalærer. Jeg stiller op til Borgerrepræsentationen for at arbejde for et endnu bedre København. Et København der er verdens bedste lille storby. En by hvor vi har plads til alle, muligheder for alle og hvor alt stadig kan nås på en cykel. Læs mere på mianyegaard.dk

9


tema: valgkamp

mere københavn

pelumi fadairo København og samtidig hovedstadens førstesuppleant til landshovedbestyrelsen. Som medlem af Københavns Borgerrepræsentation vil jeg arbejde for:

Jeg er 35 år, bor på Amager sammen med min kæreste og arbejder som nordisk marketingansvarlig i en global IT-virksomhed. Jeg startede min politiske karriere i 1990 i mit fødeland Storbritannien som medlem af Liberal Democrats, et social-liberalt parti, der minder meget om Det Radikale Venstre. I Danmark har jeg siddet i lokaludvalget for Amager Øst, og jeg er nu medlem af hovedbestyrelsen for Det Radikale Venstre i

Rådgivning til gældsramte, herunder iværksættere: Personlig gæld er et stort tabuemne. Mange borgere havner i en gældsspiral med alvorlige personlige og sociale konsekvenser. Men København har brug for iværksættere, og derfor bør der ikke blot ydes rådgivning og hjælp til budgetplanlægning m.v. til de mennesker, som satser deres personlige økonomi på en idé, men desuden rådgivning i de tilfælde, hvor det ender skidt. Som det er idag, er det for mange uoverkommeligt at skaffe sig hjælp og rådgivning for at komme ud af en gældssituation. Jeg vil arbejde for, at der skal være nem adgang til økonomisk rådgivning for den kriseramte iværksættere og andre gældsramte borgere.

Borgerinddragelse: Jeg vil gerne arbejde for at inddrage dem, som har svært ved at se sig selv til et borgermøde, som ikke føler nogen egentlig politisk tilknytning, eller som ikke ønsker at være en del af foreningslivet. Jeg ønsker at Københavns Kommune skal være førende i sin brug af nye medier for at være i dialog med sine borgere. Integration: Jeg vil gerne sætte fokus på en vellykket integration af borgere fra vestlige lande - erhvervslivet skal på trods af den globale krise stadig kunne tiltrække og fastholde højkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Jeg vil fokusere på at mindske udfordringerne for de mennesker og deres familie, der gerne vil lægge deres arbejdskraft i Danmark i en årrække eller for altid. Læs mere på www.radikale.net/pelumi-fadairo

l artey l awson

Folkeskole med ambitioner Alle forældre har ambitioner for deres børn. Disse ambitioner skal imødekommes således, at børnene opnår den størst mulige gevinst. Der skal ikke være uoverensstemmelse mellem ambitioner på sine børns vegne og valg af folkeskolen. Lige nu tager ressourcestærke forældre oftere og oftere deres børn ud af folkeskolen, når de er utilfredse. Dette skyldes især, at de ikke føler, at deres ambitioner imødekommes. Folkeskolen har brug

10

for de ressourcestærke, derfor skal denne utilfredshed mødes med respekt og dialog.

for at møde andre unge, få vejledning, støtte og hjælp til at realisere deres kreative idéer.

Hvis fagligheden i folkeskolen skal styrkes er det nødvendigt at rette fokus mod coaching af forældre, vedvarende kompetenceudvikling af lærere og øget normering til de medarbejdere, der kan bistå omkring elever med indlæringsvanskeligheder. Forældre, som har svært ved at hjælpe deres børn med skolearbejdet, skal opmuntres til at være åbne for en ordning, hvor frivillige tilbyder lektiehjælp.

Idrætten er også på min dagsorden. Jeg vil arbejde for, at der bliver indført en uges skoleolympiade, hvor samtlige skoleelever deltager. Tanken bag dette er at øge elevernes interesse for idræt på skolerne, og yderligere at motivere de unge og deres forældre til at tage idrætsundervisningen seriøst. Jeg vil arbejde for, at der skabes bredere rammer for at dyrke uorganiseret sport, som for eksempel flere unge-legepladser.

Unge i København Der er på nuværende tidspunkt flere og flere socialt udsatte unge, som engagerer sig mindre og mindre i positive fritidsaktiviteter. Der skal større fokus på disse unge, og der skal skabes entusiasme omkring idéen om at engagere sig i gavnlige og gerne samfundsrelevante fritidsaktiviteter. Der er behov for såkaldte idéhuse, hvor de unge har mulighed

Fokus på de ældre Jeg vil arbejde på, at der afsættes midler til at forbedre SOSU medarbejdernes arbejdsvilkår samt til deres kompetenceudvikling. Der skal skabes tid til ikke kun at servicere de ældre, men også til at være sammen med dem. Læs mere på www.radikale.net/lartey-dawson


tema: valgkamp

mere københavn

jesper luthman en integreret sundhedsstrategi. Københavns Kommune skal samtidig markere sig som sund storby igennem aktiv og synlig inddragelse af københavnerne i indsatsen og ved som arbejdsplads at være fyrtårn for ”den sunde arbejdsplads”.

Jesper Luthman er 30 år og bor på Nørrebro, hvor han sidder i lokaludvalget. Jesper har arbejdet med sundhedspolitik og frivilligområdet i mere end 10 år. Han er uddannet cand.scient. i Folkesundhedsvidenskab, og er rådgiver i konsulenthuset Implement. Sundhed Mit mål er, at vi i København skal leve sundere, bedre og længere. København skal være kendt for sin forebyggelsesindsats. Der skal være

Vi skal have fire temaår for folkesundheden. Initiativet skal inddrage institutioner, skoler, arbejdspladser og frivillige idrætsinstitutioner. København skal være foregangskommune i udviklingen af ældreplejen og skal kunne tilbyde ældre den bedste pleje og have gode, funktionelle plejehjem. Borgerservicetilbuddet skal udvides til også at omfatte råd og vejledning om, hvor københavnere kan få hjælp, hvis de selv ønsker at gøre noget ved et sundhedsproblem eller er "faret vild" i de eksisterende sundhedstilbud.

Unge og København København skal være meget mere åben overfor unge. Vi skal give plads til aktivitet, nye projekter og skæve ideer. Vi skal sikre de fysiske rammer til at være i, de rette puljer til at søge fra og muligheden for råd og vejledning fra ide til handling. København skal prioritere unge. I dag mangler der spillesteder, lokaler, plads i byrummet og boliger til at bo i. København skal have en ungdomspolitik. Den nuværende er over 10 år gammel og trænger til en udskiftning. De unge skal være med til at udvikle den. København skal udvikle nye boligområder med en varieret boligmasse. Der skal være almene boligere, leje-, andels- og ejerboligere i forskellige størrelser, så enlige og familier med forskellige indkomster har mulighed for at bosætte sig i boligområderne. Vi har svært ved at tiltrække de nødvendige medarbejdere. De nye der kommer hertil skal gerne kunne finde en bolig. Læs mere på www.radikale.dk/jesperluthman

l ars rimfalk ger nye store familielejligheder, når tal viser, at København har en stor antal er singler. Vi skal sikrer at der findes gode moderne boliger på omkring 65 kvm. til unge studerende, førstegangs købere og ældre medborgere. Lommeparker, små sociale og kulturelle mødesteder, midt i boligbyggeriet er en aktiv måde, at skabe tryghed og liv i gaden.

Lars Rimfalk Form. for Amager Vest Lokaludvalg og Form. for Amager Kulturpunkt 1. opgave: En mangfoldig boligmasse. Købehavn skal udvikles til en by der giver rum og plads til mangfoldighed. Alt for mange tænker kun etnisk baggrund, når der tales om mangfoldighed, men mangfoldighed dækker et meget større område – bolig, kultur, indtægt, alder m.m. Mangfoldighed skal afspejle sig i vores byggeri. Det nytter ikke, at København kun byg-

Jeg har netop haft glæde af at åbne en legeplads i Gyldenris Parken. Åbningen afspejlede tydeligt, at her var noget som alle kunne mødes om – børn der nød deres nye legeplads, ældre som kom ud af deres lejlighed og ikke mindst mange voksne med etnisk baggrund, som her fik mulighed for socialt samvær. 2. opgave: En kulturel oplevelse. I min egenskab af formand for spillestedet Amager Bio og Club Beta, samt som bestyrelsesmedlem af Fabrikken for Kunst og Design, har jeg et godt kendskab til de ønsker

og behov der er fra både udøver og modtager. Copenhagen Jazz Festival er et eksempel på, hvordan byen udnytter sine pladser og spillesteder til en uge, hvor København summer af liv. Vi skal give københavnerne glæde ved at kunne mødes til en kulturel oplevelse og naturligvis skal disse afspejle byens mangfoldighed. København har desuden, som hovedstad, en pligt til at tilbyde alle vores gæster gode kulturelle oplevelser. 3. En bedre trafikplan For mig er det ikke i form af for eller imod bilister, men med brug af hele paletten – biler, cykler og offentlig transport. Jeg vil gerne nedsætte billetpriserne, men der kan næppe blive tale om helt gratis offentlig transport. En rimelig betaling kunne være ca. det halve af i dag. Mindre distrikts busser, der sikrer en opsamling til metrostationer kunne gøres gratis. ”Plads til mangfoldighed” er det slogan, jeg vil gå til valg på. Læs mere på www.rimfalk.dk

11


tema: valgkamp

mere københavn

simon frøsig

En aktiv ghettopolitik Hvis vi skal øge sammenhængskraften og opløse de nuværende ghettoer, skal vi gøre det med mennesker. Ægte integration skabes i mødet mellem mennesker og deres forskellighed. Vi skal ikke tvinge folk ud af ghettoerne, men skabe muligheder for og lyst til, at nye borgere flytter ind, så ghettoerne forvandles til spændende kvarterer med aktivitet og forskellighed.

Tre konkrete forslag • Der skal etableres nye boliger til studerende, både som kollegieboliger og som mindre bofællesskaber. Studerende er som gruppe ressourcestærke. Derfor er det attraktivt at få dem ind i ghettoområder hvor de kan bidrage til lokalsamfundets udvikling og gøre bydelen mere attraktiv for andre af byens borgere. De studerende har adgang til for få boliger i byen, og det er derfor nemt at få dem til at flytte til et område, hvis de rigtige boliger er tilstede.

• Der skal etableres små beboelsesenheder med tilknyttet atelier, musikstudie eller kontorplads til kunstnere, musikere og selvstændige erhvervsdrivende i opstartsfasen. Vi har set i Berlin hvordan kunstnere, som har fået mulighed for at etablere sig i kvarterer, har genereret vækst og udvikling. En lignende effekt i ghettoområderne i København vil

være med til at opløse dem som ghettoer og smelte dem sammen med resten af byen.

• Publikumstunge kommunale institutioner og arbejdspladser i ghettoen vil bidrage til at skabe mere gadeliv og gennemstrømning af borgere i dagtimerne. Det er vigtigt for en effektiv byudvikling. Man kunne placere borgerservice og et idrætsanlæg der, men det vil også være oplagt at lave foreningslokaler, en basar, bibliotek eller en friluftsscene. Det kan ikke gøres på en nat, og de beskrevne initiativer kan selvfølgelig ikke stå alene, men hvis man har fokus på at udvikle byrummene og tør eksperimentere med boligformerne i områder med ghettodannelse, tror jeg, at man vil se en øget opblomstring af ressourcestærke familier, også blandt de oprindelige beboere i området. Læs mere på www.simonfrosig.dk

Valgkampen er skudt i gang. På de foregående sider har kandidaterne til Borgerrepræsentationen præsenteret deres visioner for København. De blev bedt om at beskrive tre konkrete mærkesager. De blev også bedt om at besvare en række ja/ nej spørgsmål. Tjek hvilken kandidat du er mest enig med på modstående side.

12


tema: valgkamp

mere københavn Katrina Feilberg

Anna Mee Allerslev

Jacob Packert

Mikkel Søndergaard

Bo Normander

Søs Haugaard

Mia Nyegaard

Pelumi Fadairo

Jesper Lutmann

Lars Rimfalk

Simon Frøsig

Skal vi hellere sætte skatten op end skære i offentlige ydelser?

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

JA

NEJ

NEJ

JA

NEJ

NEJ

NEJ

JA

JA

Skal vi have busing af skoleelever mellem bydelene?

(JA)

JA

...

JA

JA

NEJ

TJA

NEJ

JA

JA

JA

NEJ

NEJ

Skal de københavnske ghettoer nedlægges i deres nuværende form?

-

JA

JA

JA

JA

NEJ

JA

JA

JA

JA

NEJ

JA

JA

Skal der laves særplejehjem for personer af anden etnisk baggrund?

JA

JA

NEJ

NEJ

NEJ

JA

TJO

JA

NEJ

JA

JA

JA

NEJ

Skal der skæres yderligere ned på muligheden for at køre i bil i København?

JA

JA

JA

JA

JA

NEJ

JA

JA

JA

JA

JA

JA

JA

Skal vi have lovlige fixerum?

JA

JA

JA

JA

JA

JA

JA

NEJ

JA

JA

JA

JA

JA

Skal 'normaliseringen' af Christiania fortsætte?

TJA

JA

NEJ

NEJ

NEj

JA

NEJ

JA

NEJ

NEJ

JA

JA

NEJ

Skal visitationszonerne afskaffes?

JA

NEJ

NEJ

JA

JA

NEJ

JA

JA

-

NEJ

NEJ

NEJ

JA

Skal der være offentlig betalt mad i skolerne?

NEJ

NEJ

NEJ

JA

NEj

NEJ

JA

NEJ

JA

JA

JA

JA

JA

Skal støtten til de små storbyteatre hellere bruges som frie kulturmidler?

-

NEJ

NEJ

NEJ

JA

NEJ

NEJ

NEJ

JA

NEJ

NEJ

JA

NEJ

Skal det være gratis at bruge offentlig trafik i København?

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

JA

NEJ

NEJ

(JA)

JA

Skal vi have overvågningszoner?

-

JA

NEJ

NEJ

NEJ

?

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

JA

JA

NEJ

Skal vi have flere højhuse i indre by?

-

NEJ

NEJ

NEJ

JA

?

NEJ

NEJ

JA

JA

JA

NEJ

NEJ

FCK

NEJ

NEJ

FCK

FCK

FCK

FCK

NEJ

BIF

NEJ

FCK

NEJ

NEJ

???

? ??

Brøndby eller FCK?

Kasper Johansen

Margrethe Wivel

Hvad mener din BR-kandidat om aktuelle politiske emner? Tip 14 rigtige her...

13


R EGIONSFO R ENINGEN S å kø re r regionstoget – stig p å og gi v et nap Kære regionsmedlem I skrivende stund er der kun to måneder til regionsvalget, og forberedelserne kører allerede på glohede kedler. Kandidater og bestyrelsesmedlemmer knokler på med at få færdiggjort valgpjecer, indstik, hjemmesider og andet valgmateriale. Men vi mangler frivillige. Frivillige til at føre kampagnen helt ud til borgerne i regionen. Helt derud, hvor det er muligt at få dem med ombord i toget, der kører mod ansvarlig og radikal regionspolitik.

Af Kasper Tingkær Regionsformand

Regionsforeningen FORMAND Kasper Tingkær Præstøgade 10, st. th. kasper@tingkaer.nu 26 20 34 19 KASSERER Lars Heide Roret 45 3070 Snekkersten heide@cbs.dk 23 83 48 40 SEKRETARIAT regionh@radikale.dk

Lad os samle kræfterne Vi får brug for hjælp når pjecer og andet materiale skal fordeles. Vi er fuldt ud opmærksomme på, at der rundt om i kommuneforeningerne er et stærkt og naturligt fokus på at gøre det godt i de lokale valg. Og vi ved, at man også her savner frivillige og derfor svært have svært ved at overskue, at tage hånd om regionsvalgkampen. Men mindre kan også gøre det. En koordinering af aktiviteter og en udnyttelse af hinandens ressourcer burde ikke være umulig. I regionsforeningen har vi opfordret såvel kommuneforeningsformænd som regionskandidater til at holde tæt kontakt med hinanden og tænke hinanden ind de respektive radikale aktiviteter. Lad os stå samme på gader og stræder, lad os støtte hinanden i alle de aktiviteter, der gør en valgkamp, og lad de radikale budskaber fra region og kommune flankere hinanden. Mere sundhed – mindre papir Tillid og afbureaukratisering af sygehusvæsenet er hovedtemaer i den regionale valgkamp. Og det er efterhånden åbenlyst for enhver, at der er brug for det. Senest har Sundhedsministeren fået udarbejdet en rapport, der viser at læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale samlet set kun bruger omkring halvdelen af deres tid på direkte patientarbejde. Alene for lægernes vedkommende svarer papirarbejdet til 5.705 fuldtidsstillinger – og det er i en tid med en skrigende lægemangel. Det må kunne gøre smartere og bedre. Vi vil, at det skal gøres smartere og bedre. Det radikale venstre går til kamp mod det unødige bureaukrati – fjerne unødig og tidskrævende kontroller og give lægerne tilliden tilbage. Det er selvfølgelig ikke det eneste, vi mener og ønsker for regionen. På de næste sider kan du læse mere om de radikale prioriteter i regionen.

Sekretariatet: regionh@radikale.dk Storkredse: Bornholm: Ivan Jensen København: Peder Mandrup Knudsen, pmk@ruc.dk, 27 59 65 23 Nordsjælland: Peer Tidemand, peer@tipe.dk, 45 76 56 35 Københavns Omegn: Claus Wachmann cwachmann@gmail.com, 44 44 30 06 www.radikale.dk/regionhovedstaden

14

Traditionen tro deltog Det Radikale Venstre i region hovedstaden i september måneds DHLstafet i Fælledparken. Både løbere og supportere var i fin og festlig form.


- MINDRE PAPIR ! De Radikale i Regionsrådet

Af Kirsten Lee medlem af Regionsrådet

Det er spændende at arbejde med regionspolitik, selvom den regionslov, som højrefløjen har vedtaget, er noget centralistisk makværk og et anslag mod nærdemokratiet. Hovedopgaven er sundhedssektoren med hospitaler, praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer mv. Dertil arbejder vi også med regional udvikling, offentlig transport og erhvervsudvikling. Budgettet er pt. ca. 35 mia. kr. Dette beløb er forhandlet på plads i økonomiaftalen mellem Danske Regioner og Finansministeriet. Der er ikke penge nok, slet ikke til nye tiltag indenfor sundhedssektoren, og derfor har vi hvert år været ude i brutale sparerunder. På budget 2010 skal vi således finde besparelser på 350 mio. kr. Og dette sker selvom der er tilført flere penge også i år. De går hovedsagligt til de patienter, der har stærke lobbyforeninger som for eksempel Kræftens bekæmpelse og Hjerteforeningen. De ældre medicinske patienter og de psykisk syge blev snydt igen. Den radikale 5-mands gruppe har i denne periode opnået resultater, vi godt kan være stolte af. Vi har naturligvis deltaget i alle budgetforlig, for vi tager et ansvar for økonomien. Til gengæld har vi fået gennemført mange radikale krav. Lad mig nævne nogle eksempler. 1) Vi har sammen med de øvrige partier undtagen venstre - vedtaget en ambitiøs

REGIONSVALG 09 hospitalsplan og en psylkiatriplan, og vi har fået indrømmelser på området. 2) Fået etableret et offentligt center for torturofre på Rigshospitalet, så vi kan evaluere den behandling, der foretages, og også udvikle forskningen indenfor området. Før var ventetiden på behandling i et af de private torturcentre 3-4 år. Det er nu reduceret, men ventetiden er stadig for lang 3) Sikret flere midler til familieambulatoriet på Hvidovre Hospital, så arbejdet med misbrugende gravide kan udbredes til hele regionen. 4) Skaffet flere retspsykiatriske senge, så de øvrige afdelinger aflastes. 5) Etableret medicinkonsulentordning for praktiserende læger med henblik på at reducere medicinforbruget og udskrive billigere medicin til patienterne, når det er muligt. Resultatet er bedre livskvalitet for patienterne og en betydelig besparelse. 6) Fået etableret en forebyggelsespulje på 6 mio. kr., hvor også kommunerne spytter i kassen med 6 mio., således at mange forskellige forebyggelsesprojekter kan støttes i et samarbejde mellem region og kommuner. 7) Nedsat et udvalg der skal sikre bedre vilkår for handicappede under indlæggelse. 8) Gennemført højeste miljøkrav på regionens køretøjer. 9) Fået gennemført (under stor modstand), at firmaer, der skal levere til regionen skal have en politik for etnisk integration 10) Igangsat arbejdet med bedre kommuni-

kation ved ældres overgang fra hospital til hjemkommune ved at sikre midler til følgehjem og ringe-op ordninger. I kan henvende jer, såfremt I ønsker en mere komplet liste, og snart foreligger resultaterne af dette års budgetforhandlinger også. Der får vi også krav opfyldt. Den radikale gruppe er godt repræsenteret på mange vigtige poster. Vi har to medlemmer af forretningsudvalget og to formandsposter, dels formandskabet i sundhedskoordinationsudvalget, dels formandskabet i udvalget for forebyggelses- og praksisområdet. Vi er repræsenterede i psykiatri- og socialudvalget, i rådet for regional udvikling, samt i en række bestyrelser. Vi har også en post i et internationalt udvalg med møder i Bruxelles. Jeg bruger ca. halvanden dag om ugen på regionsarbejdet. Jeg synes det er nyttigt, fordi vi får gennemført en meget stor del af vore krav. Derfor gider jeg godt tage en valgperiode til. Det bliver opad bakke, men vi klør på. Ved konstitueringsforhandlingerne efter valget går vi efter maksimal radikal indflydelse. Jeg vil gerne have hjælp til min valgkamp, så hvis nogen vil ofre nogle timer, vil jeg blive glad for en henvendelse. Kirsten.lee@regionh.dk

15


R EGIONSFO R ENINGEN Radikale visioner for Region Hovedstaden

Af Flemming Juelsholt Kandidat til regionsrådet i Region Hovedstaden

Mere sundhed – mindre papir er et de vigtigste radikale budskaber i regions-valgkampen. Unødige krav til dokumentation skal fjernes. Sundhedspersonalet skal have bedre tid til at behandle, genoptræne, forebygge etc. Mistro, unødige evalueringer, bureaukrati og bøvl skal erstattes af tillid til sundhedspersonalets faglighed og ansvarlighed. Mindre papir og mindre bøvl vil åbne dørene for en endnu bedre ressourceudnyttelse og gøre regionen til en endnu bedre og endnu mere attraktiv arbejdsplads. De radikale regionsmedlemmer vil i de kommende 4 år fokusere på at bekæmpe ulighed i sundhed og sikre et stærkt og tidssvarende offentligt sundhedsvæsen med lige adgang for alle. Da en række livsstils-sygdomme ofte vender den tunge ende nedad, ønsker vi, at der – i samarbejde med regionens kommuner - udarbejdes en strategi for hvordan social ulighed i sundheden kan reduceres. Og adgangsforholdene for bevægelseshæmmede og information til svagtseende og etniske minoriteter skal naturligvis medtænkes i en sådan strategi. Vi ønsker, at patienterne tilbydes den bedst mulige, mest korrekte og sammenhængende behandling fra starten af et behandlingsforløb. Dette er især til fordel for patienten men er samtidig også godt for regionens økonomi.

16

Mindre papir og mindre bøvl vil åbne dørene for en endnu bedre ressourceudnyttelse og gøre regionen til en endnu bedre og endnu mere attraktiv arbejdsplads

Det Radikale Venstre vil derfor arbejde for, at der kun er én indgang til sundhedsvæsenet, hvor en patient kan få telefonisk vejledning i, hvor vedkommende skal henvendes sig for at komme i relevant behandling. Det er nemlig perspektivløst, hvis en patient starter sin behandling på et nærhospital, som ikke har den fornødne ekspertise til at give den relevante behandling, og patienten derfor må henvises til et større områdehospital. Vi vil samtidig i videst mulig omfang samle den faglige ekspertise på områdehospitalerne, når dette kan give en bedre behandling. Hvis en hospitalslukning kan give en klart bedre behandling og øge effektiviteten, er vi ikke afvisende overfor at medvirke dertil. For er det ikke sådan, at langt de fleste borgere ønsker et nærhospital i baghaven så længe de er sunde og raske, mens de – når uheldet er ude eller sygdommen rammer – ønsker den bedst mulige behandling og ikke tillægger afstanden til hospitalet særlig stor betydning. Udfordringen er dog at sikre, at mindre komplicerede patienter, fx ældre medicinske patienter eller børn, der kommer til skade i skolen eller i en børneinstitution, fortsat kan behandles i nærmiljøet. Et særligt fokuspunkt er forholdene for de psykisk syge, der i mange år har været

underprioriteret i sammenligning med somatiske patienter. Det Radikale Venstre insisterer på, at psykisk sundhed skal prioriteres ligeså højt som fysisk sundhed. Alle med psykiske lidelser skal have mulighed for behandling, indsatsen skal være mere opsøgende og behandling skal ske så tidligt som muligt. Lægerne i psykiatrien skal opkvalificeres via efteruddannelses- og suspervisionstilbud. Sammenhængende patientforløb er et ”must” - også i psykiatrien. Der skal derfor udarbejdes en sammenhængende udrednings-, behandlings- og rehabiliteringsplan, der skaber overblik over, hvem der gør hvad, hvornår. Endelig skal de psykiatriske centre tilbyde pårørendekurser med fokus på, hvordan de pårørende kan støtte den psykisk syge. Kultur, regional udvikling, miljø og kollektiv trafik er også vigtige områder, hvor regionen har noget at skulle have sagt. Regionen har kun få kulturmidler. Ja faktisk så få, at det næsten kan være lige meget. Støtten skal derfor ikke ”klattes” væk, men gives til store kulturbegivenheder, festivals og koncerter til glæde for flest mulige og gerne med et internationalt perspektiv. Region Hovedstaden er en del af Øresunds-


MERE SUNDHED - MINDRE PAPIR!

sammen – også i ydertimer og yderområder. Tilskuddet til den kollektive trafik skal sættes markant op, så den bliver konkurrencedygtig i forhold til privatbilismen og vi vil hellere have flere letbaner, ”parker og kør” anlæg end nye motorveje, der kun bidrager til at øge biltrafikken. Region Hovedstaden skal være en cykelregion, hvor det skal være markant lettere at tage cyklen med tog og bus til en billig penge. Det er ingen hemmelighed, at Det Radikale Vestre ønsker at ændre på regionernes opgaveportefølje. Fremtidens region skal have ret til skatteudskrivning, således at der en entydig sammenhæng mellem økonomi og driftsansvar. De specialiserede sociale tilbud skal tilbage til regionerne. Det vil gavne vores svageste medborgere, for kommunerne er for små til at håndtere dette. Regionerne skal igen have ansvaret for miljøområdet for miljøproblemer kender ikke til kommunegrænser!!

REGIONSVALG 09

regionen og det bør derfor være naturligt, at den regionale udvikling får et internationalt perspektiv. Strategiske alliancer med Sverige, Norge og Tyskland kan sikre et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, vækstmiljøer og erhvervsliv. Perspektivrige kompetenceklynger og forskningsmiljøer kan kun blive bedre af internationalt samarbejde. På miljøområdet skal Region Hovedstaden også bidrage til at reducere CO2 -udslippet.

Alle regionens hospitaler skal udarbejde energiplaner m.h.p. reduktion af energiforbruget og der skal stilles miljøkrav ved udlicitering af fx ambulancekørsel, patient-transport og indkøb. Endelig ønsker Det Radikale Venstre, at Region Hovedstaden bliver en klimaregion, der forpligter sig til at reducere CO2-udslippet med mindst 2 % årligt. Den kollektive trafik skal være let tilgængelig, sammenhængende og binde regionen

Og Det Radikale Venstre vil nøje følge med i om de kommunale jobcentre er i stand til at løfte opgaven for især de svageste på arbejdsmarkedet. Beskæftigelseshjælp må ikke begrænses af kommunalt tilhørsforhold. For heller ikke arbejdsløshed kender til kommunegrænser!! Denne korte gennemgang er kun en lille smagsprøve på vores mange visioner, ideer og konkrete forslag. Forhåbentlig har du fået appetit på mere regionspolitik. Så hvis du vil vide mere… klik ind på www. radikalregion.dk , hvor du kan læse meget mere om valgprogrammet, valgkampen og ikke mindst kandidaterne. I håbet om et godt radikalt valgresultat – både regionalt og kommunalt. Flemming Juelsholt

17


R EGIONSFO R ENINGEN

Den 17 november skal vi sikre fortsat radikal indfydelse i regionsrådet for Region Hovedstaden. Her på siderne kan du møde de 14 radikale kandidater.

Kristian Kirk Mailand Bornholm Jeg vil have et fagligt stærkt sundhedsvæsen. Hovedstadens hospitaler skal være førstevalg for både patienter og ansatte. Vi skal sikre sundhedskvalitet for alle. Papir og systemer er sommetider den største hindring. Forebyggelse ser jeg som en hjørnesten, og jeg oplever, at svage patientgrupper ofte tilsidesættes i ”sundhedskampen”. Jeg ønsker en metropol med bæredygtighed, rent vand, og en trafikal plan, der er mere rund end fingerplanen.

18

Christian Friis Bach Egedal International chef i Folkekirkens Nødhjælp og adjungeret professor ved Københavns Universitet; tidl. lektor i økonomi og journalist ved Danmarks Radio. Medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget i det Radikale Venstre. Fritidslandmand på Vejgaard ved Ganløse/ Søsum. 43 år, gift med Karin Friis Bach, 3 børn.

Kirsten Lee Frederiksberg Jeg stiller op igen som spidskandidat d. 17. november, fordi jeg mener jeg kan være med til at udvikle Region Hovedstadens sundhedsvæsen. Er uddannet læge, speciallæge i børnesygdomme, har skrevet doktordisputats. Har arbejdet i sundhedssektoren i 40 år. Dels som børnelæge, dels i administrative lederstillinger. Medlem af folketinget fra 1987-90. Medlem af regionsrådet fra 2005. Gruppeformand for den radikale gruppe i Region Hovedstaden.

Charlotte Fischer København Jeg er 46 år, uddannet cand. mag. og med erfaring fra alle myndighedsniveauer – fra EU til KL. Jeg har politisk erfaring først fra mit job som pressechef for den radikale folketingsgruppe og siden politisk redaktør for den radikale presse på Christiansborg. Med min erfaring som kommunikationschef i Amtsrådsforeningen har jeg en stor indsigt i sundhedsvæsenets mange krinkelkroge.

Abbas Razvi Herlev Jeg vil kæmpe for at, du får ren luft når du trækker vejret. At Du kan drikke rent vand – hentet direkte fra grundvandet – uden kunstig rensning. At dit barn kan lege på børnehavens grund – uden frygt for giftig jord. At Du får den rigtige og professionelle behandling, hvis du bliver syg. At du kan tage en ungdomsuddannelse tæt på, hvor du bor.

Cathie Jean Crosby København Jeg brænder for at styrke det offentlige sygehusvæsen. Alle skal have adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet. Alle skal føle sig trygge ved, at de får den mest optimale behandling fra starten. Jeg vil især styrke psykiatrien, fordi psykisk sygdom rammer bredt og medfører stor overdødelighed. Jeg er cand.scient.pol. og arbejder som konsulent, men har tidligere arbejdet i Region Hovedstaden.


Flemming Juelsholt Fredensborg I regionsrådet vil jeg arbejde for, at sundhedspersonalet ikke spilder deres tid på unødig kontrol og bureaukrati, men koncentrerer sig om forebyggelse og behandling, mere og billigere kollektiv trafik i stedet for nye motorveje, bedre og billigere muligheder for at medtage cykler i S- og regionaltog, og at Region Hovedstaden yder sit bidrag i klimakampen ved at nedbringe sit CO2 udslip med 2 % om året.

Peder Klement Jensen København Jeg er 55 år. Uddannet læge siden 1984. Har professionelt og som hobby beskæftiget mig meget med IT. Min største drivkraft i det politiske arbejde er frustration over privatiseringen som er foregået under den nuværende regering. Jeg har intet imod privatiseringen, men det skal bare være på lige vilkår, så de private sygehuse ikke bare kan overlade de ikke rentable patienter til det offentlige

Jens Rikardt Andersen Gentofte Lektor ved Københavns Universitet og overlæge ved Rigshospitalets Ernæringsenhed. Desuden er jeg ved at tage min 4. grad i ledelse ved Handelshøjskolen (MPA) og har praktisk ledelseserfaring som leder af en stor medicinsk afd. i 10 år. Jeg har i mange år været kursusleder for Sundhedsstyrelsen i Administrativ Medicin. Jeg har således stor teoretisk og praktisk ledelseserfaring fra sundhedsvæsenet

Annette Rolsting Frederikssund Mine meningers mod har jeg altid haft, især når det gælder politik og samfundsforhold. Det er bl.a. kommet mange børn og mennesker med psykiske lidelser til gavn. Mine ønsker for fremtidens Region Hovedstaden er: Fri og lige adgang til sundhedsvæsnet, kvalitet i top og kontroltyranni i bund samt bedre infrastruktur i Nordsjælland. Men livet er andet end politik. Gode stunder i familie og venners lag kan også motivere mig.

Thomas Skellund København "Jeg går til valg på at vælte dem der sidder og stener nu oppe i Hillerød, og stemme professionalismen ind! Hvorfor kører regionsformanden i en limo, når man kan købe en helikopter og komme rundt i hele regionen totalt hurtigt?".

Alex Heick København Ingen sygehuslukning. Jeg er læge og arbejder i sundhedsvæsenet. Det har givet mig inspiration til det, som jeg vil arbejde for: Borgeren skal behandles så tæt på sit hjem som forsvarligt. Jeg ønsker et enstrenget system, hvor primær- og hospitalssektoren slås sammen og administreres af regionen. Små sygehuse kan genopstå som sundhedscentre bemandet med læger og andre.

Bente Brusendorff Helsingør Hellere et stort topmoderne end flere uhensigtsmæssigt placerede og utidssvarende sygehuse. Til læger obligatorisk indføring i operationer og medicinsk behandling udført af kollegaer. Ved byer nye ”park og kør”-anlæg for skift til eldrevne kabinescootere, så byer gøres fri for brændselsbiler. Nye transportkorridorer og mere kollektiv trafik mellembys, regionalt og globalt.

Doug Johnson Hvidovre Vil gerne se en positiv udvikling indenfor sundhedspolitik, forebyggelse..behandling...pleje og rehabilitering..mere sundhed for penge samt mere tillid til personale og mindre papir-nusseri. Turisme..kultur..trafik..uddannelse..en dynamisk kulturel vækst hvor alle føler at de er gode nok til at deltage i samfundet..både personligt og kollektivt.

19


R EGIONSFO R ENINGEN Radikale spidskandidater ved regionens kommunevalg Ofte glemmer vi at se ud over vores egen kommunegrænse når der er valgkamp og alt står på gloende pæle. Her får du en kort introduktion til en række spidskandidater i regionens kommuner. Godt valg til jer alle! Allerød kommune: Agnete Fog Bæredygtig udvikling af Allerød som grøn kommune. Samarbejde med erhvervslivet om beskæftigelse, idræt og miljø. Budget i balance. Formidle det brede samarbejde i byrådet baseret på langtidsplanlægning. Dragør kommune: Else Lykke Madsen Dragør for dog og mig – også i fremtiden. En sund økonomi er forudsætningen for at opretholde det høje serviceniveau for borgerne. Et højt serviceniveau er gode trygge forhold for børn, ældre og svage i kommunen. Egedal kommune: Christian Friis Bach Egedal kommune fortjener en ny start med fokus på ledelse, tillid og trivsel og på at skabe en stærk, sund og grøn kommune til gavn for borgerne. Det vil vi kæmpe for i Egedal Radikale Venstre. Frederikssund kommune: Mads Bondo Dydensborg Folkeskolen. Vi ønsker blandt andet en folkeskole baseret på projektorienteret undervisning, med lærere organiseret i faglige teams. Det kræver opdateringer af bygningerne og efteruddannelse. Furesø kommune: Helle Katrine Møller Furesø kommune er en sammenlægning af Værløse og Farum kommuner. Vi har en urimeligt stor gæld på 2,8 milliarder. Det tvinger os til at skære ind til benet. Og vi går efter strategiske, omhyggeligt overvejede. Gentofte kommune: Marie-Louise Andreassen De unge i Gentofte skal have et ordentlig Ungdomscenter. Et sted hvor de kan mødes og spille på computercafe’, spille i bands, optræde, og hænge ud i et cafe’ miljø, der i weekenden kan omdannes til et ungdomsdico.

20

Gladsaxe kommune: Jens Karlo Jensen Sundhed og sygdomsforebyggelse; troværdigt skolevæsen; effektiv arbejdsmarkedspolitik; mere grøn- vækst og byudvikling. Halsnæs Kommune: Per Jensen Vi vil have kommunalbestyrelsen til at fungere gennem samarbejde, ikke gennem blokpolitik. Vi vil sikre Halsnæs borgernes frihed og de svages ret. Vi vil værne om Halsnæs natur og miljø¸ på alle områder, hvor det er muligt. Helsingør: Poul Bernt Jensen Nyt styre i Helsingør, som handler i stedet for at afvente. Sundhed og velvære for et bedre liv hele livet. Kulturliv og erhvervsliv skal udvikles. Cykelstier skal prioriteres i en aktiv klimakommune. Hillerød kommune: Christina Thorholm Tillid til medarbejdernes kompetencer og medindflydelse i dagligdagen giver den største arbejdsglæde hos medarbejderne og heraf lettere rekruttering, lavere sygefravær og dermed bedre service til borgerne. Høje-Taastrup Kommune: Nadeem Farooq Jeg vil genoprette Høje-Taastrup Kommunes skrantende økonomi. Underskuddet på driftsbudgettet vokser dramatisk de kommende år. Fornuftige og rettidige reformer skal sikre, at vi kan fastholde vores generelt høje serviceniveau. Hørsholm Kommune: Henrik Klitgaard Omprioritering ikke skattestigning skal sikre at serviceniveau kan fastholdes. Byudvikling skal laves så der også bygges lejligheder til folk med almindelige indtægter ellers kan kommunen ikke rekruttere kvalificerede medarbejdere. Københavns kommune: Klaus Bondam For Radikale Venstre betyder MERE KØBENHAVN at der skal meget mere af alt det gode ved byen; mere grønt, mere cykelsti og metro og mere bæredygtig energi. Det betyder også mere mangfoldighed og tolerance. Lyngby-Tårbæk kommune: Trine Nebel Schou RV i Lyngby arbejder for et decideret systemskifte, der muliggør en fundamental hovedrengøring af kommunens budget og økonomistyring. Partierne A og C har delt magten i 60 år, og det vil vi gøre op med!


nyt fra FU

n y t f r a FU fem valgt i København. Det er hver på sin måde nogle ambitiøse målsætninger, men også realistiske. De kræver alle fremgang i forhold til den nuværende radikale situation, men vi kan nå det med hårdt, sjovt og godt samarbejde. Og kære alle radikale i Hovedstadens Vælgerforening. Vi har brug for din hjælp. Du kan hjælpe på mange måder: Du kan gå aktivt ind og støtte en af kandidaterne, du kan melde dig som frivillige ved at skrive til hovedstaden@radikale.dk.

Af Peder Mandrup Knudsen, Formand for Hovedstadens Vælgerforening Kommunalvalget Kom og vær med til at føre valgkamp med Else, Tommy, Morten og Klaus alle de andre kandidater. Målsætningerne er klare: Vi skal have repræsentation i Dragør, to valgt i Tårnby, genvalg til to på Frederiksberg og minimum

Du kan bidrage med at dele pjecer ud, du kan deltage ved at støtte kandidaterne til paneldebatter, du kan skrive læserbreve eller på anden måde deltage som aktiv skribent. Deltag i det omfang du har energi til. Og har du ikke tid til at deltage, men råd er du også meget velkomment til at donere et valgbidrag på reg.nr. 0400 konto nr. 1161104237 Landsmødet Fra min stol var det et godt og vellykket

landsmøde, hvor vi viste, at vi kan foretage et formandsskifte på en sober og demokratisk måde. Jeg glæder mig til at samarbejde med vores nye formandskab. Og vil også gerne benytte lejligheden til at sige tak til Søren for at have slidt og slæbt i formandsstolen. Men der er ingen tak til de mange københavnere der, til trods for at de var valgt til delegerede, valgte at tage tidligt hjem søndag. Der var meget tyndt besat ved vores borde, da vi nåede resolutionsafstemningerne. Afstemningen omkring afskaffelsen af lukkeloven endte med et lille flertal imod og det var den ende, hvor hovedstadens folk sad, der stemte for. Partiet går nu ind for bevarelse af lukkeloven - og der skulle ikke have været mange delegerede mere til at ændre det resultat. Kære delegeret, tænk over det, når folketingsgruppen senere kaldes til forhandlinger om lukkeloven. Når man bliver valgt til delegeret, så bliver man og stemmer!

Se flere billeder fra årets radikale landsmøde på www.flickr.com/photos/deradikale

21


radikal

' R a dikalt guldbryllup' Efter otte år takkede den radikale landsformand Søren Bald af ved årets landsmøde – men han vil fortsat være med til at gøre en forskel Af Ellen Marie Vestager og Maj Lindberg Danø

Søren Bald takker af efter otte år som landsformand for Radikale Venstre. Otte år med både opture og nedture i partiet. Radikal Dialog satte den erfarne herre stævne til en snak om sine erfaringer og landsformandens rolle i partiet. Søren Bald tager hjerteligt imod, da vi møder ham på den radikale gang på Christiansborg. Der er smil i øjnene, og man kan mærke engagementet – et engagement, han lover, fortsætter efter formandskabet. Vi bliver budt på kaffe, som han fint serverer i plastickrus på en porcelænsbakke. Søren Bald er kendt for sin ordstrøm, og svaret kommer da også prompte, da vi spørger ham, hvad landsformandens vigtigste rolle er: ”Fingeren på pulsen. Fingeren på pulsen. Hele tiden. Det med at tage en masse initiativer har ikke været min stil. Jeg synes initiativet skal komme fra medlemmerne, for så er der et behov for det. Det med at prøve at introducere alle mulige ting og sager, skal man være varsom med. Plus at man skal være opmærksom på, at der er grænser for, hvad landsforbundet kan overkomme på et foreningsår”, påpeger Søren Bald.

22

I følge ham er det som landsformand også vigtigt at være opmærksom på, at landsforbundet er en kompliceret organisme, som nogle steder er meget personafhængig. ”Som landsformand skal man også sørge for at have kontakt med folk, sørge for at de sidste også bliver hørt og sørge for at huske, at landsforbundet er en bred organisation, og at der er stor forskel på by og land, gammel og ung osv.”, forklarer Søren Bald. En landsformand tæt på folketingsgruppen Søren Bald har haft tid til at være landsformand ”full time”, som han udtrykker det. Han har derfor både haft tid til at være ude blandt medlemmerne og til at følge folketingsgruppens arbejde tæt. Bl.a. ved at deltage i flere af de ugentlige gruppemøder. Men det har ikke betydet, at han nødvendigvis har blandet sig i den daglige politikudvikling og i konkrete sager. ”Jeg har blandet mig i folketingsgruppens generelle diskussioner om f.eks. partiets placering eller strategiske diskussioner om, hvorvidt man skal gøre dette eller hint. I de diskussioner deltager jeg, fordi der er der jo tale

om en politisk analyse. For nogle gange sker der det, at folketingsgruppens beslutninger forpligter landsforbundet. Så er det meget godt at vide, hvad landsforbundet mener”, påpeger Søren Bald. Men der er også situationer, hvor han bevidst har undladt at blande sig. ”Hvis det glæder enkeltspørgsmål, har jeg holdt mig tilbage. Også på områder, hvor jeg vidste noget. F.eks. har der været nogle sager på højskoleområdet og problemer med gruppeeksamen, hvor jeg har holdt mig tilbage”, siger Søren Bald. Selvom Søren Bald har været tæt på folketingsgruppen, ligger der ifølge ham en stor opgave i at få folketingsgruppen til at forholde sig til landsforbundet, som han udtrykker det: ”Der ligger en grænseløs opgave for enhver landsformand i at lære folk i gruppen at stave til landsforbundet. I folketingsgruppen er Det Radikale Venstre lig med folketingsgruppen. Nogle gange, når der skal skaffes penge, så dukker der noget op, som hedder landsforbundet. Men i en række tilfælde, der er det altså meget op ad bakke at få folket-


ingsgruppen til at erindre, at landsforbundet er der”, siger Søren Bald. Det betyder ifølge ham dog ikke, at samarbejdet mellem landsforbundet og folketingsgruppen ikke er godt og tæt. Derimod er der blot tale om en rollefordeling, man skal være opmærksom på, og som afspejler sig i den måde hvorpå landsforbundet er organiseret, og hvorpå folketingsgruppen arbejder. ”Jeg tror, den er indbygget i det Christainsborgske univers forstået på den måde, at lovgiverne fiser rundt mellem hinanden hele dagen. De skal lave aftaler, de skal lave forlig. De kan ikke styrte hjem og sige, hvad mener kulturudvalget om de og de sager. Så derfor skal samarbejdet med landsforbundet ind på et andet tidspunkt. F.eks. i samspillet under forberedelserne af noget. Partiets udvalg er også gode at bruge som prøveballoner for politiske forslag”, siger Søren Bald. De ideologiske kampskrifter Op til formandsvalget har der i partiet været diskussion om, hvorvidt det er landsformandens rolle at være vagthund for radikale værdier. Ifølge Søren Bald står det i landsformandens rollehæfte, at han/hun skal fungere som en slags ideologisk vagthund og ikke blot være bureaukrat. Den rolle han dog ikke haft svært ved at udfylde i perioden som landsformand.

”Men det hænger måske også sammen med, at partiet har været i opposition. Det betyder, at der ikke har været de der store kompromisser, hvor man siger, ok vi fik den ting, men der blev afleveret rigtig meget for den ene ting. Jeg har ikke været sådan én, der skulle tage partiets ideologiske kampskrifter frem. Jeg tror ikke behovet har været der”, siger Søren Bald.

arbejde meget tættere end tidligere landsformænd, fordi han har boet tættere på og haft tid.

Hvis jeg skal være meget rå Søren Bald er ikke meget for at tale om sine sejre som landsformand. Han er af den opfattelse, at han har passet sit arbejde, og det er det, en landsformand bliver vurderet på. Det lykkedes dog at få en ting ud af ham, som han synes, han er sluppet godt fra i sin periode som landsformand ”Jeg mener – hvis jeg skal være meget rå – at jeg har lavet Nyborg Strand stævnerne bedre end de andre formænd. Men det hænger også sammen med, at jeg er gammel højskolemand”, siger Søren Bald i al beskedenhed.

Og som det tredje råd siger han med sin sædvanlige, velkendte ironi: ”Skaf flere penge til landsforbundet”, og slår en høj latter op og udbryder med høj stemmeføring ”Og så ville det være min drøm, at ingen radikal kommuneformand deltog i nogen revolverjournalistisk opinionsundersøgelse. Overhovedet”

Tre gode råd ”Ha fingeren på pulsen blandt medlemmerne først og fremmest. Folketingsgruppen er let at overvåge – hvis man må bruge det udtryk”. Det er Søren Balds første gode råd til den nye landsformand. Han har selv haft mulighed for at følge folketingsgruppens

”Det andet råd er at sørge for, at medlemmerne opfatter dig som deres mand. Landsformanden skal ikke være prinsgemal. Landsformanden er landsformand”, siger Søren Bald.

Fremtiden Tiden vil vise hvad fremtiden bringer. Men fremover kan vi afsløre, at Søren Bald har tænkt på at engagere sig i bl.a. Amnesty International, Danmarks Naturfrednings Forening og arbejde som mentor for folk med anden etnisk baggrund. Men vi får heldigvis stadigvæk glæde af ham i Det Radikale Venstre, som medlem af bestyrelsen i indre by, hovedbestyrelsen i København og landshovedbestyrelsen. Søren Bald kan tilmed fejre guldbryllup med Det Radikale Venstre til næste år.

Der ligger en grænseløs opgave for enhver landsformand i at lære folk i gruppen at stave til landsforbundet

23


radikal

n y forman d - K laus Fr an d se n Den nyvalgte landsformand Klaus Frandsen vil have mængden af frivillig involvering i partiet dramatisk i vejret - det skal blandt andet ske via vedtægtsændringer Af Johan Stubbe Østergaard

På landsmødet i Nyborg den 12.-13. september valgte de radikale græsrødder ny landsformand - det blev Klaus Frandsen, der vandt kampvalget mod Mikkel Sarbo. Radikal Dialog har taget en snak med ham om det arbejde, der ligger forude.

Når der er landsmøde igen om et år, hvad vil du så gerne måles på at have udrettet? To ting: At få mængden af involvering af frivillige dramatisk i vejret, og på landsmødet næste år at få vedtaget et fuldt sæt vedtægtsændringer med de moderniseringstiltag, vi kan blive enige om i løbet af året. Jeg er selv kommet med fire forslag, og Lange lys-gruppen er kommet med sit udspil – jeg tror vi på den baggrund kan uddrage de vigtigste tiltag. På den tur du og Mikkel Sarbo havde rundt i landet, hvad oplevede I som medlemmernes største bekymringer og ønsker? Den klart største bekymring er de svage kredse. Der er enorm forskel mellem nogle aktive kredse og så nogle hensygnende kredse, der er ved at dø ud. Der skal arbejdes på at skabe nyt liv i de foreninger,

24

der har svært ved at tiltrække nye aktive medlemmer. Det mest positive er, at der er kommet en ny gejst igen – man er tilfreds med, at vi klart har signaleret, hvem vi peger på, og med at vi har markeret en klar og selvstændig profil. Ugen efter landsmødet var medlemsmæssigt den bedste for partiet nogensinde – 57 indmeldelser og kun 3 udmeldelser, så det går i høj grad den rigtige vej.

Det blev sagt om Søren Bald, at han altid var klar til at rejse ud til selv de mindste og fjerneste lokalforeninger. Hvor meget vil du involvere dig i mindre sager på lokalt plan? Søren har virkelig gjort nytte, f.eks. i forbindelse med Ny Alliance-adskillelsen. Planen er at få en gruppe op at stå, der arbejder med de lokale foreninger, så nogle af de ting Søren har håndteret vil kunne håndteres af den. Det er ikke godt at være afhængig af en formand, der kommer ud og løser alle problemer – meget skal kunne opfanges af strukturerne. I det omfang der kommer ting, der ikke kan håndteres af infrastrukturen, så vil jeg selvfølgelig komme på banen – det forventer folk helt klart af mig.

Det blev sagt af nogle, at du var ledelsens kandidat, hvor Mikkel Sarbo var udtryk for en slags græsrodsoprør – er det rigtigt? Nej - jeg var en lille smule pikeret over nogle af de ting der blev sagt om mig, specielt i den sidste tid. Jeg kan jo ikke løbe fra, at jeg har et nært forhold til nogle af dem, der sidder i ledelsen og i forretningsudvalget, men jeg mener absolut ikke, at mit kandidatur skulle være et centraliseringskandidatur, som det er blevet antydet. Men jeg er klar over, at nu hvor jeg er blevet valgt, så ligger bevisbyrden for, at det ikke er tilfældet på mig. Hvordan ser du arbejdsdelingen mellem dig og Zenia? Den snak har vi ikke færdiggjort endnu, men Zenia har jo en ekstremt stærk kreativ kraft, og jeg tror det vil være i partiets interesse, at det er den, der også bliver hendes fokus fremover. Jeg tror, det vil være bedst at få de meget administrative ting løst på anden måde, og så bruge Zenia til det hun er bedst til.


n æ s tfo rmand - Zenia S tamp e Den genvalgte næstformand Zenia Stampe vil gøre det lettere for de radikale medlemmer 'at gøre en forskel, også hvis de ikke er folkevalgte'

Af Johan Stubbe Østergaard

Zenia Stampe blev på landsmødet genvalgt som næstformand, men hun skal arbejde sammen med en ny landsformand. Radikal Dialog har talt med om, hvordan det nye formandskab vil arbejde sammen, og hvilke resultater hun gerne vil måles på om et år.

Når der er landsmøde igen om et år, hvad vil du så gerne bedømmes på at have udrettet i det forløbne år? Jeg vil gerne give medlemmerne i de lokale foreninger bedre redskaber til selv at gøre en forskel der, hvor de er. Jeg vil gerne måles på, om kommuneforeningerne generelt føler, at de har fået bedre redskaber til selv at gøre en forskel – det kan være som aktiv læserbrevskribent eller som aktiv græsrod, der f.eks. godt vil udbrede demokratiet til en ny generation. Det skal være lettere at lave politik også, hvis man ikke er valgt ind i folketing, byråd osv. Det der med at styrke den politiske handlekraft nedefra og op – det vil jeg gerne vurderes på. Hvad er det vigtigste at prioritere i de organisationsforandringer, vi står over for? At øge engagementet, men også give folk

følelsen af, at det de engagerer sig i også gør en forskel. Der er nogen, der gerne vil smidiggøre og professionalisere organisationen, og det vil jeg også gerne deltage i, men for mig er den vigtigste motivation i det her forandringsprojekt at øge muligheden for at dyrke politisk indflydelse af andre kanaler, end dem vi indtil nu har brugt.

Er muligheden for ad hoc medlemskaber et af redskaberne? Det er en af de ting, man kunne overveje – altså at gøre det muligt at engagere sig i radikale projekter uden nødvendigvis at være medlem. Det vil mange blive på sigt, men jeg tror et sådant projektmedlemskab kunne være en rigtig god metode til at få nye medlemmer ind ad bagdøren. Vi skal lave projekter, hvor folk føler sig velkomne, også hvis de ikke på forhånd har partibogen i orden. Hvordan ser du arbejdsdeling i forhold til den nye landsformand? Vi har en rimelig klar opfattelse af, hvad hinanden er gode til. Jeg har stor tillid til at Klaus kan drifte en forening – han er en rigtig dygtig leder, der husker, hvad der er

væsentligt og følger ting til dørs. Der er jeg nok mere HR-chefen, der kommer ind til ham med gode idéer. Jeg kaster en masse bolde op i luften, men jeg har brug for en fast væg, jeg kan spille op ad, og en som kan gribe de bolde, jeg ikke selv får grebet. Jeg tror, vi kan komplementere hinanden godt.

Du har mange kasketter – folketingskandidat, byrådskandidat, formand for den republikanske grundlovsbevægelse, og du har også et almindeligt arbejde. Hvordan får du tid til også at være radikal næstformand? Det er faktisk det, jeg bruger allermest tid på – det er meget højt på min prioriteringsliste. Jeg interesserer mig meget for organisationsudvikling og arbejder også med innovation til hverdag, så det ligger godt i tråd med mit arbejde. Nogle opgaver tager tid, men er ikke særlig synlige – al den organisationsudvikling vi har lavet har trukket tænder ud i forhold til tid, men jeg står ikke på TV2 og fortæller om det. De nålestiksoperationer jeg laver, som giver megen medieopmærksomhed, bruger jeg faktisk ikke ret meget af min tid på, selvom det sikkert kan se sådan ud.

25


Valg på Frederiksberg

det mener vi med en fælles by Tæt på det hele - og helt sig selv. En del af hovedstaden - og en grøn oase. Vækstområde for uddannelse, kultur og erhverv - og stedet, hvor der er plads til alle. Frederiksberg er en inkluderende kommune - og har altid været det, siden kommunen blev dannet i 1857, og kulturen fandt sin plads på alleerne. Og vi vil også have dig med. Med dine ideer, dine holdninger og dit bidrag. Hvad siger du? Vi ser et fælles Frederiksberg for os Vi ser en kommune, hvor vi hjælper hinanden. Ikke fordi vi skal, men fordi vi vil. En kommune, hvor du og jeg kan dele oplevelser, færdes trygt og sætte vores præg på kommunens udvikling gennem dialog og gennem kreativitet og innovation. Jeg ved ikke, hvordan du har det, men i Det Radikale Venstre ser vi potentiale for at skabe Danmarks bedste sted at bo. Vi vil gerne gå forrest og skabe en forvaltning, der er åben i sin kommunikation, leverer klare resultater og fokuserer på borgerne og mulighederne, ikke på reglerne og begrænsningerne. Det kræver, at vi løser opgaverne smartere, mere humant og i fællesskab Der er masser af skjulte ressourcer, som vi kan udnytte bedre. Eksperter, hvis viden vi kan udnytte, og ildsjæle hvis passion og indsigt vi kan lytte til. Det er også sådan vi - som kommune - kan bidrage til det globale. Ved at tage ansvar for vores børns fremtid og vores grønne plet - og lige gøre lidt mere, end man kunne forvente. Med venlig hilsen Jens-Christian Navarro Poulsen Formand for Det Radikale Venstre på Frederiksberg

radikale kandidater

n:

kandidat

hovedstaden , kultur og deriksberg et det, siden sin plads e ideer, dine

E

10 år

41 år

Social omsorg, sund ø

Lone Loklindt

22 år

16 år

49 år

Bæredygtighed

3 år

3 år

22 år

Mere liv i byen

31 år

7 år

44 år

Økonomisk ansvarlighed

Maria Eichhorn

6 år

7 år

31 år

Sunde børn

Elise Seck Porning

6 år

5 år

39 år

Madordning for børn

Mohammad Haq

16 år

9 år

50 år

Integration, miljø, trafik

Per Schultz Eeg

6 år

3 år

41 år

Motion og sundhed

Vivian Heinola

2 år

9 år

27 år

Effektive jobcentre

12 år

5 år

36 år

Trafikpolitik

Anders Kruse

5 år

4 år

22 år

Unge, fritid, integration

Susanne W. Ravn

5 år

3 år

38 år

Miljø og integration

Johan F. Gjødvad

udnytte bedre. hvis passion om kommune or vores børns ere, end man

RK

10 år

Karsten Lauritsen

ere humant

N

Morten Jung

Toke Helmø

ke fordi vi g kan dele kommunens g innovation. kale Venstre ted at bo. er er åben i sin serer på borgænsningerne.

på Frb. politik alder mærkesag

en Fælles by

et bedre frederiksberg

PS Hvis du vil vide mere om vores syn på Frederiksbergs udvikling eller fortælle os, hvordan du vil være med til at gøre Frederiksberg endnu bedre, kan du skrive til os på: formand.frb@radikale.dk

26

stem radikalt, hvis du deler vores værdier Fælles ansvar Fælles handling Fælles Fundament Rummelighed Sundhed Uddannelse Omsorg

Åbenhed Dialog Fællesskab Tillid

Økonomisk ansvarlighed Erhvervsudvikling Effektiv forvaltning Helhedssyn i kommunen


Radikal Ungdom København

Fra verdens største landsby til verdens mindste metropol På vegne af Radikale Ungdom København Anna Mee Allerslev

RUKalender Plakatklistring Torsdag den 8.oktober Møde med Ritt Bjerregaard Torsdag den 5. november Læs mere på hjemmesiden

RUKontakter Formand Amalie Sofie Jensen amaliesofiejensen@gmail.com Tlf.: 27506516

Radikal Ungdom København er klar. Vi har kridtet skoene og samlet det bedste team, der skal føre den vildeste valgkamp københavnerne har set endnu. Vi vil afprøve nye metoder, bruge nye sociale medier og ikke mindst levere nærværende og frække kampagner, der vækker eftertanke og debat i København. Vi vil bruge kommunalvalget til at skabe en ny københavnsk radikal bevægelse. En bevægelse, der kan begejstre og motivere alle dem, der ønsker at gøre en radikal forskel for København. Og hvorfor vil vi så det? Fordi København er fantastisk. Vi elsker København. Hver og en af os er stolte af denne lækre lille metropol. København fortjener det bedste. Derfor vil vi sørge for, at flest mulige radikale forslag bliver til virkelighed. I sidste nummer af Where2Go skriver redaktionen: 'For 15 år siden var København en udørk. Butiksdøden herskede, gastronomien var en by i Frankrig og en kop kaffe efter shopping skete på toppen af Illum. Kødbyen var befolket med slagtere, havnefronten med alkoholikere og rådhuset af antivisionære papirnussere.' København har altså ikke altid været så fantastisk, som det vi oplever i dag. Forandringerne kommer i nogen grad fra politikerne, men i lige så høj grad kommer de progressive forandringer fra københavnerne selv. En metropol er kun er en metropol, hvis den konstant udvikler sig. Og det er her, at alle os kommer ind i billedet. Vi radikale insisterer på udvikling og fremskridt. Vi tør prøve nye spændende projekter af. Vi tør være innovative og visionære. Vi sikrer, at København fortsat er verdens mindste (og lækreste) metropol. Men som Where2Go minder os om, kan vi ikke sikre udvikling alene. Derfor har vi lavet en inddragende kampagne, hvor formålet er at få flest mulige københavnere til fortælle om deres københavnske drøm på www.VoteforMee.dk. Vi samler alle bidrag og får dermed den Smukkeste, Sundeste og Sjoveste Storby i verden. Rigtig god valgkamp,

Næstformand Tobias Harpsøe, haxaxa@hotmail.com, Tlf.: 61272579 Radikal Ungdom København Bergthorasgade 15 2300 København S Tlf.: 33 13 02 31 ruk@ruk.dk www.ruk.dk

27


Afsender: Hovedstadens Radikale Vælgerforening Vartov Farvergade 27, opgang D, 2.sal 1463 København K

radikalenderen 08.10.

kl. 19.30: Kick off KV09 II: Gadekampagner: få konkrete tips og ideer til planlægning af happenings. Mere info følger på hjemmesiden.

10.10.

kl. 12.30: Plakatklistring til KV09 Så skal de sidste plakater klistres. Som sædvanlig under latter og sang i Elses lade, Møllegade 8 i Dragør. Brug for hver en hånd. Lidt mundgodt serveres!

27.10.

kl. 19.30 Regionsdebat Debat mellem Radikale Venstres kandidat Charlotte Fischer og Socialdemokratenes kandidat Thor Buch Grønlykke. Anne Marie Geisler Andersen er ordstyrer. Mødet foregår i Østerbro Medborgerhus, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø.

28.10.

kl. 19.30 Medlemsmøde om skolepolitik Medlemsmødet foregår i Vartov.

02.11.

kl. 19.30 Politisk cafédebat på Østerbro De politiske partier på Østerbro inviterer til debat-café som optakt til valget til Borgerrepræsentationen. Debatten afholdes på ”Café Nordlys” på Melchiors Plads.

09.11.

kl. 19.30 Ekstraordinær generalforsamling i Østerbro bydelsforening Et punkt på dagsordenen: valg af repræsentant til Østerbro lokaludvalg. Mødet afholdes hos Johan Østergaard, Manøgade 1, 2. th. 2100 Kbh Ø.

17.11.

Kommunal- og regionsrådsvalg – HUSK AT STEMME! Til valget har vi brug for både valgtilforordnede og valgstyrere. Skriv til radikale@hovedstaden.dk, hvis du har lyst til at give den en skalle den 17. november - vi har brug for dig!

Læs mere om radikale arrangementer på www.radikale.dk/hovedstaden

Igen i år gik de radikale på gaden ved Copenhagen Pride. Bo Nissen Knudsen har fanget den gode stemning

Hovedstadens Radikale Vælgerforening Farvergade 27, opgang D, 2.sal 1463 København K Telefon 33 13 03 31 www.drv.dk/hovedstaden E-mail: hovedstaden@radikale.dk Giro: 600 4695 Sekretariat: Vivian Heinola og Søren Vibjerg Åbningstider: Tirsdag: 14.00 – 18.00 Onsdag: 9.30 – 14.00

28

Formand: Næstformand: Hovedkasserer: Østerbro: Sundby: Indre by/Christianshavn: Nørrebro/Utterslev: Brønshøj/Vanløse: Vesterbro/Valby: Frederiksberg: Tårnby/Dragør

Peder Mandrup Knudsen, 27 59 65 23, pmk@ruc.dk Mette Annelie Rasmussen, 35 55 69 33, mette_a_rasmussen@hotmail.com Johan Gjødvad, 26 13 87 17, finsteen@gmail.com Mads Friis Thomsen, 29 61 32 65, mft@nordlunde.dk Anna Belinda Fosdal, 22 66 11 96, amagerradikale@gmail.com Marie Kruchov, 29 46 57 51, mkruchov@hotmail.com Ole Nilsson, 25 34 09 89, ole.nilsson@hotmail.com Lars Krøyer, 51 78 53 74, lars_kroyer@hotmail.com Christian Klement, christianklement@gmail.com Jens Christian Navarro-Poulsen, 61 33 44 58, amjc@navarro-poulsen.dk Lars Richard Rasmussen, lars@larsweb.dk


2009/4 Radikal Dialog - Valgkamp