Radikal Dialog december 2020 - februar 2021

MEDLEMSBLADET

RADIKAL DIALOG

dec20-feb21

LONE LOKLINDT VIL VÆRE BORGMESTER SKAL DOBBELTMANDATER FORBYDES ELLER BEVARES? FOKUS PÅ SOCIAL-, PSYKIATRI,OG ÆLDREPOLITIK

Redaktørgruppe: Ansvarshavende redaktør: Viktor Dylander // Medredaktør: Nina Høst-Madsen // Kalender- og navneredaktør: Anne Manniche // Redaktør og korrektur: Gert Vincent www.radikaldialog.dk U D G I V E T A F R E G I O N H OV E D S TA D E N S R A D I K A L E V E N S T R E | | R A D I K A L D I A LO G | | CO P Y R I G H T 2 02 0 -2 02 1

RADIKAL DIALOG MEDLEMSBLADET

Side 2 radikaldialog.dk

RADIKAL DIALOG

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Medlemsbladet for medlemmer af Radikale Venstre i hovedstadsregionen | december 2020-februar 2021

Leder: tidligt ude Er det for tidligt at påbegynde forberedelserne til kommunal- og regionsrådsvalget allerede nu – elleve måneder før valgdagen? Nej

D

e fleste radikale tillidsfolk, jeg har talt med, er enige om, at jo tidligere vi begynder at markere os i forhold til kommunal- og regionsrådsvalget jo bedre. Læg dertil et mærkbart behov for at kickstarte partiet efter miseren i oktober. Og hvilken bedre anledning end lokalpolitik? En nylig rundspørge foretaget af redaktionen på Radikal Dialog blandt 13 af regionens 25 kommuneforeningsformænd tegner da også et billede af, at valgkampskedlerne er ved at blive varmet op i de lokale foreninger.

S

elv regelmæssige undtagelser som Gribskovs formand Søren Bald – der i rundspørgen modstiller hastighed og kvalitet ved udtalelsen "...vi tager den med ro og er ikke hidsige af ren forvirring. Vi prioriterer grundighed og kvalitet fremfor hastighed. Det er kun de politiske partier, der allerede nu leger valgkamp. Vælgerne tænker på corona, julen, vacciner, foråret, barnebarnets konfirmation og mulige feriemål," – har ikke des mindre i sinde at annoncere den nyvalgte, lokale spidskandidat i en julehilsen i Ugeposten Gribskov inden 2020 er omme. Så lidt valgkamp leger Gribskovformanden trods alt.

H

astighed og kvalitet kan udmærket godt kan gå hånd i hånd. For Radikale Venstre i hovedstadsregionen står der meget på spil til det kommende regionsråds- og kommunalvalg, hvilket dette nummer også bærer præg af. De kampagnefrivillige i kommuneenklaven omsluttet af København skal eksempelvis kæmpe for at realisere den latente Loneeffekt over de næste elleve måneder. Partiets nye borgmesteremne på Frederiksberg har potentialet til at gøre det af med det konservative bystyre, hvis man skal tro Politikens Kristian Madsen, der til TV2 Lorry for nylig spåede, at "Frederiksberg kan blive rødt" – læs: Magenta. Succes på valgdagen afhænger af den gennem længere tid opbygeede tillid og troværdighed mellem borgere og kandidater. Vi kan ikke være for tidligt ude.

Viktor Dylander, ansvarshavende redaktør, 22. december 2020

Redaktion og kontakt

redaktørgruppe. Medlemmerne af den frivillige redaktion fremgår af bagsiden.

Radikal Dialog udgives af: Region Hovedstadens Radikale Venstre – CVR 32254632. Som medlem af partiet bosiddende i regionen er man automatisk tilmeldt som abonnent.

Redaktørgruppe Ansvarshavende redaktør: Viktor Dylander, dylander@radikaldialog.dk. Medredaktør: Nina Høst-Madsen, redaktion@radikaldialog.dk. Kalender- og navneredaktør: Anne Manniche | kalender@radikaldialog.dk. Redaktør og korrektur: Gert Vincent | redaktion@radikaldialog.dk.

Holdet bag Radikal Dialog Ansvarlig for medlemsbaldet er styregruppen og redaktionen. Redaktionen består af en frivillig redaktion og en

Styregruppe Thomas Elkjær, Karoline Geneser, Viktor Dylander.

Debat Send debatindlæg til redaktion@radikaldialog.dk.

Omfang: max 4800 tegn.

Alle debatindlæg i bladet er udtryk for skribenternes egne holdninger.

RADIKAL DIALOG

Side 3 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Lone Loklindt er blevet borgmesterkandidat: Hovedmærkesagen er at få et system- og borgmesterskifte på Frederiksberg Lone Loklindt er Radikale Venstres bud på et systemog borgmesterskifte i Frederiksberg Kommune til kommunalvalget næste år Viktor Dylander. Foto: Arkiv.

L

one Loklindt er blevet valgt som borgmesterkandidat for Radikale Venstre på Frederiksberg.

Titlen er ny. Den skal profilere hende som borgmesteremne op til kommunalvalget i november 2021. Tidligere har partiet på Frederiksberg brugt termen spidskandidat frem for borgmesterkandidat. Valget af borgmesterkandidaten fandt sted på Frederiksbergs Radikale Venstres opstillingsmøde i november.

Forinden havde hun overvejet det grundigt og talte meget med sin familie om at springe ud som borgmesterkandidat. Når partiet meldte hendes titel som ’borgmesterkandidat’ ud til offentligheden, ville der nemlig lægge sig et hidtil ukendt pres på hendes skuldre – ikke mindst i pressen. ”Jeg skulle ryste ydmygheden af mig, inden jeg selv kunne erkende, at jeg faktisk skulle være borgmesterkandidat.”

”Efter pressemeddelelsen kom, sagde Kristian Madsen fra Politiken til TV2 Lorry, at jeg var det sikre valg.

Det var et super skudsmål at få.”

Begyndelsen For at få styr på Lone Loklindts vej til toppen af kommunalpolitik på Frederiksberg, skal vi tilbage til dengang, hun kom hjem til Danmark i starten af 90’erne. Hun havde boet i udlandet i syv år, herunder EU-højborgen Bruxelles, som havde påvirket hende meget.

Jeg var målløs over at komme hjem til et fodslæbende, EU-kritisk land. Derfor meldte jeg mig ind i Radikale Venstre.”

Januar 1993 var hun til sit første møde i den lokale forening, og hun blev hurtigt både næstformand for Hovedstadens Radikale Venstre og efter cirka et års tid også medlem af landshovedbestyrelsen.

RADIKAL DIALOG

Side 4 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Lone Loklindt blev valgt som landsnæstformand fra 1997-2001, mens partiet sad i regering. I løbet af 00’erne var hun aktiv i Internationalt Udvalg.

Da hun blev spurgt, om hun ville stille op til kommunalvalget på Frederiksberg, var hendes tanke at sige nej, men hun endte alligevel på stemmesedlen i 2009, hvor hun blev valgt ind og slog spidskandidaten Morten Jung med 20 stemmer. ”Jeg fik god indsigt i, hvad kommunalpolitik var, hvilket gavnede meget, da jeg kom til Christiansborg.

Folketingsarbejdet gav mig stor forståelse for, hvad det vil sige at være ordfører i en koalitionsregering.

På ordfører- og gruppemøderne gjaldt det om at byde ind med sine meninger for at få indflydelse.”

Rejsetung, parlamentarisk erfaring Som formand for Miljøudvalget samarbejdede Lone Loklindt tæt med folketingssekretariatet om at planlægge temamøder- og studierejser. ”Jeg rejste rigtig meget i den periode, og da Danmark fik formandskabet for EU i 2012, var jeg som medlem af Europaudvalget meget på. Det sidste år var jeg medlem af præsidiet, hvor jeg kom med i inderkredsen af Folketingets ledelse og skulle lede møderne i salen.”

Lone Loklindt havde seks ordførerskaber og lærte, hvor forskellige virkeligheder man egentlig har som folketingsmedlem, afhængig af antallet af ordførerskaber og om man sidder i regering eller ej.

I dag er Lone Loklindt vendt tilbage til kommunalbestyrelsen som politisk leder for Radikale Venstre, rådmand og formand for arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget.

Valgte Konservative fra og rød blok til Op til valget i 2017 valgte Lone Loklindt og partiet ganske opsigtsvækkende at bryde med det traditionelle samarbejde mellem RV og Konservative – og den borgerlige fløj –, fordi byen var ved at udvikle sig i en forkert retning. Vi skabte derfor et nyt valgforbund, den grønne koalition. ”Boligerne blev dyrere og dyrere, og det var sværere

at sikre sammenhængskraften. Vi ville gerne begynde at kunne gøre radikal politik tydeligere,” siger hun.

De sidste fire år har Lone Loklindt derfor i sin nye rolle skulle give igen over for borgmesterpartiet. ”Vi ville eksempelvis ikke overrumples af at skulle indføre et toårigt budget. Dette afviste vi, selvom det var en hård beslutning at tage, fordi vi har været vant til at sidde indenfor med om mødebordet.”

Lone Loklindt vil have en ny åben stil i kommunen. Hun har blandt andet stillet et åbenhedsforslag, så de spørgsmål byrådsmedlemmerne stiller nu ligger på kommunens hjemmeside.

Den grundlæggende struktur på rådhuset – det såkaldte magistratsstyre – skal der ikke ændres ved, mener hun. ”Jeg er tilfreds med den nuværende struktur på rådhuset, hvor der er udvalgsstyre, selvom ulempen er, at arbejdsbyrden er meget høj og ikke står mål med honoreringen.”

Forbereder sig på valg Nu er hun og partiet ved at forberede sig på kommunalvalget den 16. november 2021. ”Partiet skal stå for fornyelse – ikke revolutioner. Der er ting, man kan gøre på en bedre måde i kommunen, og derfor arbejder vi p.t. med at udarbejde et valgprogram, der skal definere disse signaturforslag,” siger Lone Loklindt.

Hun kan dog allerede nu løfte sløret for, at det er den grønne omstilling, børn og unges opvækst samt det gode liv i byen og kulturen, der er særlige mærkesager for partiet på Frederiksberg. ”Hvordan kan Frederiksberg faktisk komme i mål med klimamålsætningerne? Hvordan kan vi sikre at flere børn og unge trives derhjemme og i skolen?” ”Hvordan kan vi få flere blandede boliger og sørge for at huslejen ikke ryger i vejret?” siger Lone Loklindt som eksempler på de problemer, der mangler radikale løsninger.

Den store hovedmærkesag er imidlertid at få et systemog borgmesterskifte på Frederiksberg.

RADIKAL DIALOG

Side 5 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

”Vi skal have en ny retning for byen. Undervejs skal vi høre, hvad borgerne vil, og hvordan vi sikrer mere åbenhed om kommunens politik i fremtiden.”

Vigtigt med samarbejde I kampagnen vil Lone Loklindt inkludere alle dem, der måtte have lyst til at være med, og hun arbejder derfor for at skabe én stor, fælles kampagne. ”Hvis vi skal have fremgang, skal vi hjælpes ad,” siger hun.

Derfor må det heller ikke blive en intern konkurrence mellem kandidaterne om at sikre sig selv uden at samarbejde med andre. ”Efter valget skal vi fortsætte med at involvere dem, der ikke blev valgt i arbejdet i byrådet, for vi har tidligere som parti ikke været gode nok til at samle de gode kræfter op efter et valg.”

Lone Loklindt betoner vigtigheden af at fortsætte samarbejde med den grønne koalition.

"Under sidste budgetforhandling kom der en kile ned mellem os og SF og Alternativet, hvor de kun har ét mandat hver. Man kan ikke gå ind i alle sager, når man kun er én person, og derfor må man vælge sine kampe.”

Hvad angår valgforbund ønsker hun at fortsætte det nuværende bånd netop mellem De Radikale og Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten.

Erfaring med digital kampagne Som formand for Nyt Europa har Lone Loklindt masser af erfaring med digitale events, såsom møder på Facebook-live. En erfaring der kan blive relevant under coronaefterdønninger i 2021. ”Det er en mulighed for flere, der ikke ellers vil have let ved at deltage i fysiske vælgermøder. Det gør, at vi kan få nogle i tale, som ellers ville være sværere at nå," siger Lone Loklindt.

"Der ligger et kæmpe arbejde fra nu og frem til valget, så der er brug for alle de frivillige, der måtte have lyst til at være med til at kæmpe for et nyt styre på Frederiksberg."

> Lone Loklindt knipser et billede af kandidatholdet på

Frederiksberg, der socialiserer i Frederiksberg Have et par uger efter opstillingsmødet 14. november. Foto: Lone Loklindt.

RADIKAL DIALOG

Side 6 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Nadeem Farooq: Det er enormt meningsgivende at være lokalformand i Høje-Taastrup DEBAT: Tidligere folketingsmedlem Nadeem Farooq har overtaget posten som kommuneforeningsformand i HøjeTaastrup. Skiftet kommer, efter den nu tidligere formand Michael Naurbjerg meldte sig ud af partiet i sommers Nadeem Farooq, formand for Radikale Venstre Høje-Taastrup, tidligere folketingsmedlem for Radikale Venstre. Foto: Folketinget.

Jeg gik i sommer modvilligt med til at blive næstformand i den lokale kommuneforening i HøjeTaastrup, udelukkende fordi jeg blev lovet af formanden, at han ikke ville rende af pladsen i utide.

Jeg går meget ydmygt til opgaven, men jeg er da selvfølgelig meget bevidst om den betydning, det har på folks engagement og lysten til at være en del af projektet.

Som tidligere folketingsmedlem går jeg forrest i kampen Men personlige omstændigheder gjorde desværre, at vores formand trak sig fra posten i efteråret. På et kritisk med opfordringen: "Venner, det er nu det gælder, hvis vi skal skabe et bedre i morgen. Lad os kæmpe sammen". tidspunkt med ét år til kommunalvalget.

Min første tanke var at sige nej til at tage stafetten som formand af den simple årsag, at det i øjeblikket ikke passer ind i hverken familieliv og karriereplaner.

Men nu er jeg jo en radikal veteran, som har svært ved at sige nej, når partiet kalder. Så jeg har taget opgaven på mig og er i fuld gang med at støbe fundamentet til en radikal valgsejr om godt ti måneder.

Arbejdet giver mig energi, fordi der er så meget mening i at sikre, at Radikale Venstre også er repræsenteret i byrådet efter kommunalvalget i 2021.

Min vigtigste opgave er at få skabt et hold af stærke kandidater til det kommende kommunalvalg, så vi får det bedste radikale resultat i kommunen nogensinde.

Jeg kan kun lykkes, fordi vores dygtige kasserer Rasmus Bugge Jensen hjælper mig meget med administrative opgaver og har påtaget sig tjansen at være ansvarlig for kampagneudvalget.

Resten af bestyrelsen bakker også rigtigt godt op. Jeg stiller op igen til foråret, for jeg vil gøre arbejdet færdigt med et kommunalvalg, der som minimum skal sikre os et radikalt mandat i Høje-Taastrup byråd.

Og efter nytår vil jeg række ud til andre mindre lokalforeninger på Vestegnen for at høre, om jeg kan gøre nytte i forhold til sparring og gode råd.

Det kan være i forhold til at optimere kampagneplaner, events, indgåelse af valgteknisk valgforbund og tilrettelæggelse af kandidatliste og meget mere.

RADIKAL DIALOG

Side 7 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Nytårsstævnet bliver digitalt Coronakrisen griber ind i det radikale nytårsstævne, der bliver gennemført online over én dag Viktor Dylander. Fotos: flickr.com/deradikale.

Ligesom Landsmødet og Efterårsmødet bliver nytårsstævnet gennemført bag skærmen på grund af coronasituationen. Mødelængden er én dag i stedet for de sædvanlige to fysiske dage i Nyborg.

"Vi vurderede simpelthen, at to dage foran skærmen var for lang tid. Vi ville hellere tilbyde et program der var engagerende og overskueligt, når nu vi ikke kunne levere det fælles fysiske nytårsstævne, som vi er vant til og som naturligvis er førsteprioriteten," siger Rune Christiansen, der er forretningsudvalgsmedlem med ansvar for nytårsstævnet.

Han har gjort sig overvejelser, om hvordan det digitale format kan bruges til at inddrage medlemmerne undervejs.

"Vi har tilrettelagt de enkelte events undervejs så de virker inddragende for deltagerne. Ikke blot med spørgerunder, men med digitale redskaber."

Man kan tilmelde sig nytårsstævnet på radikale.dk/content/nytårsstævne-1

Digitale afstemninger og elektroniske spørgsmål skal derfor give være med til at sikre nogle andre udgangspunkter for debat.

Den tv-transmitterede debat mellem partilederne er et fast indslag på nytårsstævnet. Denne gang bliver det med Sofie Carsten Nielsen, statsminister Mette Frederiksen og Venstreformand Jakob EllemannJensen. En vært fra TV2 News vil stille spørgsmålene og regulere den første del af debatten.

"Det er den præmis vi arbejder under, når vi gerne vil sikre at debatten når ud til hundredtusindvis af danskere. Når TV2 News er færdige med deres liveudsendelse, bliver der plads til spørgsmål og interaktion med deltagerne på nytårsstævnet – der så selv sætter dagsordenen," siger Rune Christiansen.

Emnet for nytårsstævnet er "Velfærd under pres: Kernevelfærd, demografi og ulighed".

RADIKAL DIALOG

Side 8 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Søren Bald: Lad os gøre op med de tre værste radikale dogmer DEBAT: Kampvalg er ikke nødvendigvis godt, sideordnet opstilling er noget bras og kandidaterne skal ikke vises blind tillid. Det mener Søren Bald, der vil gøre op med de tre værste radikale læresætninger Søren Bald, formand for Radikale Venstre Gribskov, tidligere landsformand for Radikale Venstre. Foto: Arkiv.

At være dogmatisk betyder efter ordbogen at være usmidig og holde sig ukritisk til faste læresætninger.

Vi radikale er frisindede og nytænkende, men der er eksempler på radikal dogmatik – hos medlemmerne.

Ikke hos alle, men hos en del, så derfor dette opgør med nogle eksempler på radikal dogmatik.

Det er eksempelvis: "Kampvalg er godt". "Sideordnet opstilling er godt". Og "Vi skal vise kandidaterne tillid".

DOGME 1: "Kampvalg er godt" Hvorfor skulle kampvalg være særlig godt? Jo, kampvalg giver medlemmerne valgmuligheder. Desværre hæfter offentligheden sig langt mere ved den synlige uenighed, som svækker partiet.

Hvad skete der i Socialdemokratiet efter kampvalget mellem Nyrup og Auken i 1992? Partiet var i flere år martret af en intern konflikt. Hvad skete der i Alternativet efter valget af Josefine Fock? Hvorfor dumpede de radikales omdømme efter hovsa-valget af ny gruppeformand i folketingsgruppen i oktober 2020?

Hvad ville der mon være sket med de radikales omdømme og muligheder i København, hvis kampvalget mellem den siddende radikale socialborgmester og en lidt hovsa-agtig modkandidat var faldet ud til modkandidatens fordel?

Nej, kampvalg er for politiske partier næsten altid problematiske, fordi de svækker offentlighedens tro på partiets evne til at håndtere sine egne konflikter. Og dermed også partiets evne til at håndtere samfundskonflikter.

DOGME 2: "Sideordnet opstilling er godt, for så bestemmer vælgerne" Ja, men hvorfor så bruge tid på kandidat-opstillinger? Da Mogens Glistrup i 1973 bragede ind i Folketinget med 28 mandater havde Fremskridtspartiet opstillet mere end 200 kandidater sideordnet, hvilket selvsagt førte til rene tilfældigheder ved valget.

De politiske partier har ansvaret for kandidatudvælgelsen, men hvorfor så overlade udvælgelsen til tilfældigheder, når halvdelen af vælgerne alligevel stemmer på partiet og ikke på en bestemt kandidat?

Det medfører tilfældigheder, når partiet ikke tør pege på de bedste og mest kvalificerede via en partiliste.

Hvorfor trak den superkompetente Jørgen Estrup sig, da hovedstadens vælgerforening i 90'erne pludselig faldt for Naser Khader som den perfekte, demokratiske indvandrer. En person hvis primære dagsorden i øvrigt var at blive valgt!

RADIKAL DIALOG

Side 9 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Naser Khader var aktiv, men ikke flittig. Det har han nu været for tre forskellige partier.

Nej, sideordnet opstilling er at spille hasard med kvaliteten i kandidatudvælgelsen. Og trods partiets respekt for lokale løsninger har man tilmed i partiets love bestemt, at sideordnet opstilling SKAL gælde overalt.

Hvorfor tør partiet ikke tro på sine egne medlemmers evner til at pege på de bedste kandidater?

DOGME 3: "Vi skal vise kandidaterne tillid" Det kan lyde smukt, men betyder det, at ethvert medlem, der tilbyder sig som kandidat, skal opstilles? Nej, men hvordan sikrer vi den kvalitetskontrol, som enhver vælgerforening bør sætte en ære i at garantere?

Når først en kandidat er valgt, sikrer Grundlovens § 56, det frie mandat, at ingen kan rokke ved den valgtes valgbarhed. Jo ved næste opstilling, men ikke før! Er vi i vores tillid grundige nok?

Nogle radikale har et positivt, næsten naivt, menneskesyn. De stoler på folk og regner med, at de lever op til tilliden. Men er virkeligheden sådan? Og er vi grundige og kritiske nok, når vi opstiller nye og ofte ukendte kandidater?

Hvorfor gik det galt med Naser Khader, Uffe Elbæk og Manu Sareen, der endte som partihoppere? To af dem blev tilmed ministre, så kvalitetskontrollen svigtede også højere oppe.

Jeg peger med vilje på personer opstillet af hovedstadens radikale. Her har medlemmerne været mere heldige med kvinderne: Lone Dybkjær, Lone Loklindt, Mia Nyegaard og Charlotte Fischer!

Vi går ind for mangfoldighed, ytringsfrihed, fremtidstro, socialliberale løsninger og så videre. Det er radikale værdier, vi løbende debatterer.

Men dogmerne skulle vi tage livtag med.

De svækker os som et kvalitetsbevidst og handlekraftigt parti. I realiteten indebærer dogmerne, at medlemmerne gør sig selv umyndige. Og så satser de ivrige til gengæld på landsmøderesolutioner! Men sikrer resolutionerne kvaliteten af de opstillede kandidater? Påvirker de den radikale kurs?

Hvis nej? Hvad så med at droppe dogmerne?

RADIKAL DIALOG

Side 10 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Byrådskandidat: Vælgerne skal opfatte radikale kandidater som Duracell-kaniner Hvilke overvejelser er man som kommunalvalgskandidat i gang med, selvom der er et helt år til valget? Og hvilke erfaringer trækker de på? Det har Radikal Dialog spurgt tre byrådskandidater i hovedstadsregionen om Gert Vincent

For de fleste her i landet er kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november 2021 næppe noget, der fylder i hovedet endnu.

– også som eneste radikale medlem. Hun er formand for Kultur- og Fritidsudvalget, og hun ser det som et samlet hele.

For kandidaterne til valget er forberedelserne dog allerede i gang. Men hvordan forbereder man sig, og hvilke tanker gør man sig som kandidat allerede nu?

”Jeg synes, at det er vildt fedt at føre valgkamp, men jeg brænder også for at være et forbillede for de unge, specielt dem med anden etnisk baggrund og at være deres politiske stemme i byrådet,” siger den 22-årige socialrådgiverstuderende, lærervikar og taekwondo-træner med tyrkiske rødder.

For Tine Hessner, der blev indvalgt i Furesø Byråd i 2017 som Radikale Venstres eneste mandat, kunne det forestående valg allerede mærkes ved årets budgetproces, hvor tonen i byrådet blev meget hård. ”Det gjorde mig faktisk en smule træt at tænke på allerede her et år inden valget,” siger Tine Hessner. ”Men med det stærkeste lokale radikale hold vi længe har haft, er vi faktisk kommet i gang tidligere end nogensinde før, og det er en energi, der giver masser af gå-på-mod”.

Tine Hessner er også formand for udvalget for kultur, fritid og idræt i Furesø Kommune.

Fedt at føre valgkamp Men er det valgkampen eller byrådsarbejdet, der politisk driver kandidaterne?

Hediye Temiz blev valgt ind i Albertslund Byråd i 2017

Jesper Kirkebye Andersen opstiller for tredje gang til byrådet i Halsnæs Kommune. Han er 47 år og tekniker i pharma-industrien.

Han mener også at politik og valgkamp hænger uløseligt sammen, men han har størst præference for det efterfølgende arbejde i byrådet. For ham giver valgkampen dog en god indsigt i, hvad der rører sig lokalt, og hvad borgerne har af ønsker til politikerne i byrådet.

Valgkamp skal være sjovt Tine Hessner opstiller for fjerde gang og ved derfor godt, hvad hun går ind til. Både i form af lygtepælsklatring og folderomdeling og af gadeevents og af digital kommunikation.

Hun kan godt lide valgkampen, som hun mener skal være sjov og ikke en sur pligt.

RADIKAL DIALOG

Side 11 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

< Tine Hessner profilerer Radikale Venstre som Danmarks

Vindmølleparti for 80 kvinder på restaurant Furesøbad til ’Kvindeaften, mød en politiker og modeshow’. Et arrangement der gav god pressedækning. Foto: Privatfoto.

”Vi er et godt valgteam her i Furesø, og det er enormt sjovt, og vores målsætning er, at vi ikke er dem, der ser trættest ud den sidste uge i valgkampen – tværtimod,” siger hun.

Men hun understreger samtidig, at det i sidste ende selvfølgelig er politikken og at gøre en forskel med et radikalt mindset, der driver værket.

De seneste tre år i byrådet som udvalgsformand betegner hun som forrygende, og det giver også en lyst til at genopstille.

En fordel med erfaring De tre kandidater har alle tidligere været i valgkamp, og det giver nogle erfaringer at trække på. Jesper Kirkebye Andersen ser det klart som en fordel, at man har noget erfaring at trække på. ”Jeg er spidskandidat og skal derfor deltage i rigtig mange aktiviteter, og så er det godt at have erfaring for, hvor der bedst geografisk sættes ind i kommunen, og hvor det kan betale sig at gå rundt med flyers.”

Tine Hessner har gjort sig mange erfaringer, som hun også gerne deler ud af. Som noget nyt vil hun denne gang forsøge sig med en mere video-aktiv kampagne.

Hun har også en oplevelse af, at kandidattests på nettet i større og større grad er en måde, som mange vælgere orienterer sig blandt partier og politikere på.

Derfor er det vigtigt at få dem udfyldt, og det kan være en god ide at være afklaret om sine mærkesager tidligt i valgkampen.

Tiden må ikke undervurderes Hendes erfaring er, at man ikke bør undervurdere den tid, man skal bruge på valgkampen. Det kan for eksempel være at prioritere mindst en til to timer om dagen til at

RADIKAL DIALOG

Side 12 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

> Jesper Kirkebye Andersen (bagerst til venstre) sammen

med fire af i alt syv radikale kandidater til kommunalvalget i 2017 foran Halsnæs Rådhus. Foto: Privatfoto.

følge op på sociale medier den sidste måned op til valget.

Til daglig er den 53-årige Tine Hessner selvstændig konsulent inden for projekt- og forandringsledelse.

Hun har lovet sig selv at sige nej til kunder i månederne op til valget, for det kræver også energi at gå all-in i valgkampen. ”Det handler også om at være frisk til det sidste.

Radikale kandidater skal opfattes som Duracellkaniner – vi går ikke i stå.”

For Hediye Temiz er situationen en lidt anden. I 2017 blev hun kastet hovedkulds ind i valgkampen, da hun blev opstillet i sidste sekund, og aldrig nåede at få fodfæste. Så hun er spændt på at komme i gang, og hun har mange ideer til, hvordan hun skal nå ud til vælgerne.

Nå ud til skæve lokationer Hediye Temiz peger særligt på de sociale medier og at komme i direkte kontakt med unge vælgere, som elementer hun vil bruge i sin valgkamp. ”Jeg vil gerne nå ud til nogle ”skæve” lokationer med valgkampsdebatter. Det kan for eksempel være moskeer og minoritetsetniske foreninger. Og jeg vil også gerne nå ud til de unge,” siger Hediye Temiz.

Men mere traditionelle virkemidler som valgplakater, pjecer og læserbreve har også en plads i hendes valgkamp. ”Jeg er meget opmærksom på, hvilke medier mine vælgere benytter. Jeg tror kun, det er fem til ti procent, der læser lokalavisen, mens 90-95 procent aktivt bruger sociale medier, så det vil jeg også forsøge at afspejle i min kampagne.”

Vælgerne må ikke blive trætte før tid Jesper Kirkebye Andersen gør sig især nogle tanker om corona i forhold til valgkampen.

Sundhedsstyrelsen ser først fuld virkning af

vaccinationsprogrammet mod slutningen af 2021, og det må man kalkulere med i sine overvejelser, mener han. ”Jeg tror, at covid-19 kommer til at påvirke vores muligheder for personlig valgkamp, og derfor indtænker jeg i høj grad sociale medier, læserbreve og flyers i min kampagne.”

Han peger også på, at det er medier, hvor man kan nå mange mennesker for forholdsvis få midler. Man skal dog overveje, hvordan man bruger dem bedst. Det er vigtigt, at man forstår at formulere sine budskaber klart og i et sprog alle kan forstå. ”Vælgerne bliver trætte før tid, hvis man snakker uden om,” siger han.

Forskellige indfaldsvinkler til sociale medier Kandidaterne regner med at skulle bruge et sted mellem 5.000 og 15.000 kroner på valgkampen hver.

De sociale medier udgør kun en mindre del af det budget. Hediye Temiz oplyser, at man for 1.000– 2.000 kroner kan nå ret langt på Facebook, hvis man ved, hvordan mediet skal bruges.

Kandidaterne har lidt forskellige indfaldsvinkler til de sociale medier. Tine Hessner kan være i tvivl om effekten af eksempelvis Facebook, fordi de sociale mediers algoritmer er svære at gennemskue.

Hvis man kun når ud til dem, der i forvejen er radikalt sindede, så får man jo ikke fat på de vælgere, man faktisk skal ud at overbevise om den radikale sag.

Hun synes også, at det er et stort arbejde at manøvrere rundt mellem alle de forskellige sites og profiler, man opretter. Hun er meget opmærksom på at målrette budskaberne på de forskellige medier, så hun ikke spammer de samme folk på forskellige medier.

RADIKAL DIALOG

Side 13 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Hediye Temiz tilhører generationen, der er vokset op med sociale medier, og hun vil gerne bruge de medier, som hun selv ser som et naturligt valg.

Generelt står Facebook og Instagram højt på listen hos kandidaterne. Jesper Kirkebye Andersen vil gerne koncentrere sig om de medier, som er de mest brugte, mens Hediye Temiz ser muligheder i mere utraditionelle platforme som for eksempel TikTok. Kandidatsamarbejde er vigtigt Kandidaterne er enige om, at valgkampen skal være et udpræget holdarbejde, og det arbejde er der også taget hul på. Jesper Kirkebye Andersen siger, at han vil gå sammen med flere af kandidaterne i lokalforeningen. ”Fordi vi er et hold, der har et fælles mål om at blive repræsenteret i byrådet, hvor vi i dag desværre ikke har mandater,” siger han.

Hediye Temiz istemmer, at en fælles kampagne giver bedst mulighed for radikale mandater. Planlægningen af den fælles kampagne for kandidatholdet er så småt gået i gang.

Men Hediye Temiz understreger, at der også skal være plads til, at kandidaterne kører egen kampagne. For Hediye Temiz gælder det for eksempel integrationsdebatten, hvor hun markerer sig på nationalt plan.

Men det kan også være en god ide at tænke på tværs af partiskal. Noget Tine Hessner har god erfaring med. ”På tværs af partierne er det også vigtigt at lave kampagne med andre,” siger hun.

Ved sidste valg gjorde hun en del ud af at samle kvinder på tværs af andre partier, hvilket sågar indebar en fælles tur med den lokale bådfart, som i dagens anledning blev omdøbt til ’Konebåden’. Det kom der en masse presseomtale og gode relationer ud af. ”Gode relationer er især vigtige, når vi taler politik, og de gode relationer fra valgkampen kan vi jo så tage med ind i byrådsarbejdet bagefter."

"Jeg er ikke i tvivl om, at det har gjort en forskel i for eksempel udvalgsarbejdet. Konstitueringen sker ikke kun på valgnatten,” siger Tine Hessner.

RADIKAL DIALOG

Side 14 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Ny regionsforeningsformand Jeg håber, at flere får lyst til at m PORTRÆT: Region Hovedstadens Radikale Venstre fik ny formand i august

måne Han g indfly regio

Man behøver kun at tale få minutter med Thomas Elkjær, før man fornemmer hans engagement og lyst til at arbejde for den radikale sag.

hvor han læ medlemme kampagne

Selvom han er nyvalgt formand for regionsforeningen i august måned, har han masser af erfaring med i bagagen – både fra aktiv politik og det organisatoriske arbejde.

Egentlig er det kun 15 år siden, at han meldte sig ind i Radikale Venstre, og han var ikke politisk aktiv tidligere. Men han var ikke i tvivl om, hvilken hylde han politisk hørte til på. ”Jeg er socialliberal ind til benet, og jeg synes, det er vigtigt, at vi holder vores folkevalgte fast på det socialliberale spor i det politiske arbejde,” siger han.

Kommunalvalg i Allerød Efter indmeldelsen blev han bestyrelsesmedlem i Allerød Kommuneforening, og i 2009 stillede han op til kommunalvalget.

Det blev en flot andenplads, som dog ikke rakte til et mandat. Heller ikke i 2013 rakte stemmerne til en plads for Thomas Elkjær, men det var nogle lærerige år,

Men han b politiske a parlament at stille op der var og

”Min kone med konst hun var be hvis jeg gi valgte at k organisato

Nye sama Da han flyt familien, b storkredsb havde en t Mee Allers op til komm

”Der var fl genopbygg det var ud revitalisere og opbygg på tværs p Elkjær.

RADIKAL DIALOG

Side 15 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Af Gert Vincent. Fotos: flickr.com/deradikale og pressefoto.

d Thomas Elkjær: melde sig til kandidatfeltet

ed i form af Thomas Elkjær. går efter øget radikal ydelse i regionsrådet til onsrådsvalget næste år

ærte meget om at mobilisere erne og stable et godt eteam på benene.

April 2018 blev han ovenikøbet valgt som storkredsformand for Hovedstadens Radikale Venstre.

brændte yderligere for det arbejde og stillede op til EUtsvalget i 2014. Han overvejede p til Folketinget derefter, men så familien at tænke på.

Han trak sig dog nogle måneder senere for at flytte til München i et år i et nyt job. Og det gav nogle overvejelser om at være mindre politisk aktiv.

e synes det var nogle hårde år tant valgkamp to år i træk, og ekymret for vores samværstid, k efter Folketinget, så jeg koncentrere mig om det oriske arbejde.”

arbejdsrelationer ttede til København med blev han engageret i bestyrelsen, mens partiet turbulent periode med Anna slevs afgang som borgmester munalvalget 2017.

ere ting, som skulle ges bagefter, og jeg synes, dbytterigt at være med til at e organisationen i København ge nye samarbejdsrelationer partiforeningen,” siger Thomas

”Jeg tror, at dem, der kender mig, tænkte: Ja, ja, lad os nu se.”

Og der var heller ikke meget betænkningstid, da den daværende formand Søren Burcharth i foråret 2020 ringede og spurgte, om han var interesseret i at stille op som formand for regionsforeningen.

Han blev uden modkandidater valgt til posten på regionsforeningens årsmøde 19. august 2020. Åbenhed og transparens vigtigt Thomas Elkjær betegner sig som en person, for hvem åbenhed og transparens er vigtigt. ”Åbenhed ligger dybt forankret i mig, og jeg har set, hvordan rummet for den åbne og ærlige dialog udvider sig, når man giver plads til den,” siger han.

I regionsforeningen vil han lægge kræfter i at understøtte en organisation, hvor alle føler sig set og hørt og kan føre en ærlig diskussion. ”Vi skal ikke være berøringsangste for at tage diskussionerne i partiet.” Åbenhed og dialog kan også være en løftestang for at få flere aktive medlemmer i arbejdet.

I Allerød så han værdien i at skabe personlig kontakt til medlemmer og anerkende det, som medlemmerne vil bidrage med. ”Alle er velkomne i arbejdet uanset størrelsen af medlemmets personlige bidrag. Og vi skal jo tilbyde noget substans til medlemmerne med gode politiske diskussioner ved at invitere spændende politiske profiler til debatmøder,” siger Thomas Elkjær.

Han mener, at han fra tre valgkampe og flere års erfaring fra det organisatoriske arbejde er klædt godt på til opgaven som formand for regionsforeningen.

RADIKAL DIALOG MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

”Vi har for tiden 11 kandidater, som vi skal tale med. Mange gode radikale profiler som spænder bredt både geografisk, emne- og målgruppemæssigt.” > Han oplever bestyrelsen og regionsrådsmedlemmerne som et dygtigt og erfarent hold, der er en fornøjelse at arbejde sammen med.

”Jeg håber også, at flere får lyst til at melde sig til kandidatfeltet, så vi kan

Håber på flere kandidater til regionsrådsvalget Forude venter et spændende valgår.

Der er valg til regionsrådene 16. november 2021.

Regionsforeningens opgave er ifølge Thomas Elkjær at sørge for, at der er nogle gode kandidater på stemmesedlen og at understøtte kandidaterne både under og efter valget.

Foreningen skal også lave aktiviteter med de folkevalgte og sikre samarbejdet med de folkevalgte i kommunerne og på tværs af regionerne.

Lige nu er regionsforeningens bestyrelse i gang med at interviewe mulige kandidatemner.

Den 17. januar 2021 kulminerer arbejdet i regionsforeningens opstillingsmøde, hvor de første ti kandidater på listen skal vælges. De øvrige op til 20 kandidater vælges senere.

få et rigtig stærkt regionshold,” siger Thomas Elkjær.

Et tomrum til gavn for De Radikale Og et stærkt radikalt hold er vigtigt ved dette valg, fordi den nuværende socialdemokratiske regionsformand Sophie Hæstorp Andersen ikke genopstiller.

Side 16 radikaldialog.dk

RADIKAL DIALOG MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Hun går i stedet efter at blive den næste overborgmester i København.

Thomas Elkjær mener, at det kan skabe muligheder, som kan komme Radikale Venstre til gavn. ”Vi har nogle stærke profiler i regionsrådet i dag, som har gode

meningsmålinger erfaringsmæssigt rammer regionerne hårdere end kommunerne, og med et uroligt efterår i folketingsgruppen kan det være en risiko.

På den anden side peger han på, at coronakrisen har været med til at synliggøre sundhedssektoren, og det kan komme regionsvalget til hjælp, fordi der kan fokuseres på den sundhedsfaglige substans.

Når kandidaterne er valgt, skal der sættes en fælles retning i form af fælles valgtemaer.

I interviewene med kandidaterne spørges ind til deres mærkesager, som så samles sammen til prioritering blandt kandidaterne, der udvælger tre hovedtemaer.

Konsulent med tre børnebørn Privat bor Thomas på Islands Brygge i København og har tre børn og tre børnebørn.

netværk i både kommunerne og Folketinget, og det skal vi forsøge at udnytte til vores fordel.

Det giver mulighed for et større samarbejdsspænd, og jeg er optimistisk for valgresultatet.”

Thomas Elkjær peger på den ene side på, at de landsdækkende

Til daglig driver han med tre partnere et konsulentfirma, der blandt andet hjælper virksomheder med at skabe bedre internt samarbejde om produktudvikling og IT.

Side 17 radikaldialog.dk

RADIKAL DIALOG

Side 18 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Gitte Kjær-Westermann: Hvad har vi lært af Else-sagen?

KRONIK: Billedet af Else, 90 år gammel og dement, fik i sommer stor mediedækning på grund af et tydeligt omsorgssvigt på et plejehjem.

Alle holder med Else, skrev Ekstrabladet, og det gjorde vi. For hvordan kunne det ske?

Gitte Kjær-Westermann, byrådsmedlem i Lyngby-Taarbæk. Foto: Arkiv.

Jeg har her i Lyngby-Taarbæk Kommune talt med både forvaltning og min partifælle Kasper Langberg, som sidder i Social og Sundhedsudvalget, om sommerens debat om svigt af ældre i plejehjemssektoren. Hvordan påvirker det, at vi som kommune prioriterer området?

og i øvrigt benytter vi kvalitetsindsatser og kontrolmuligheder for at forhindre et lignende svigt hos os. For os er det vigtigt, at intensionen om god kvalitet bliver omsat til virkelighed i hverdagen på vores plejecentre og ældreplejen generelt.

Lyngby-Taarbæk er en af de kommuner i Danmark, der bruger flest penge på ældreområdet per borger. Faktisk konkurrerer vi med en lille håndfuld andre kommuner om førstepladsen på den front. Og vi har ikke haft nogen Else sag.

Svigtet i Else-sagen handler tydeligvis om blandt andet manglende empati. Det er noget, Radikale Venstre i Lyngby har et særligt fokus på i forhold til vores ældrepleje. Og det er noget kommunen arbejder seriøst med. Vi bruger eksempelvis personcentreret omsorg som pædagogisk værktøj med udgangspunkt i Tom Kitwoods omsorgsfilosofi, der lægger vægt på menneskers grundlæggende psykologiske behov.

Alligevel ryster sådan en sag jo. Kommunens centerchef tog efter sommerferien en drøftelse med alle sine ledere af blandt andet plejecentre, om hvorvidt noget sådant kunne ske hos os, og hvordan vi kan forhindre, at det sker. Tilsvarende drøftelser blev også sat på dagsordenen decentralt i kommunen.

Det handler om empati Else-sagen har i hvert fald skærpet vores fokus,

Det handler om at møde det enkelte menneske, der hvor han eller hun er, og det handler om at forstå symptomer og adfærd ud fra personens perspektiv. Det er faktisk udviklet til borgere med demens.

RADIKAL DIALOG

Side 19 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Det gode måltid Et konkret eksempel er ”det gode måltid” på plejecentrene, hvor medarbejdere sidder sammen med beboerne under måltidet. Det tilrettelægges som i en familie – med samtaler, og uden forstyrrelser og uro. Konkret kan vi som resultat se, at beboerne er begyndt at spise mere – et tegn på trivsel.

Hver enkelt medarbejder trænes i den personcentrerede tilgang, og det har også den positive sideeffekt, at det understøtter en sundere og mere empatisk kultur kollegerne imellem.

Derudover har vi uanmeldt tilsyn, registrering og opfølgning på utilsigtede hændelser, audits på sygeplejefaglige indsatser, ledelsestilstedevær på vagter, opfølgning på alle klager, kompetenceudvikling og kurser for afløsere. Vi har også sat kulturprojekter i gang på plejecentre, hvor der har været for stor afstand mellem vision og implementering.

Så vi gør meget. Og vi bruger mange penge på det. Og vi kan godt være rimelig stolte af vores ældrepleje her i kommunen. De undersøgelser, der laves på trivsel og tilfredshed, er gode.

Min partifælle Kasper Langberg kan dog også pege på nogle huller i osten i forhold til at bevare den gode ældreservice. Vi er udfordret strukturelt, ikke kun i vores kommune, men på landsplan.

Massivt rekrutteringsproblem Der er ikke nok, som vil arbejde i plejesektoren. Vi er på vej ind i et massivt rekrutteringsproblem. Det betyder flere vikarer, og dermed en udfordring i

forhold til at holde fast i den gode ensartede service til borgerne.

Hjemmeplejen er også udfordret, ligeledes på landsplan i øvrigt. Patienter hjemsendes tidligere fra hospitalerne, og hjemmeplejen skal overtage stadigt dårligere borgere. Det er vi i gang med at klæde dem på til, men personalet skal levere, samtidig med at de lærer. Det er ikke optimalt.

Samtidig stiger forventningerne hos borgere og pårørende, i forhold til hvad velfærdssamfundet skal levere for den enkelte. Som Kasper udtrykker det: ”Uanset hvad vi gør, vil forventningerne løbe foran hele tiden."

Frivillige skal i spil Det er ikke kun en udfordring i ældreplejen. Det gælder alle vores velfærdsområder. Her tænker vi som radikale, at vi skal blive bedre til at få vores mange ressourcestærke frivillige mere i spil.

De frivillige kan noget helt særligt. De kan levere nærvær og empati uden et ur, der tikker. Vi har allerede mange frivillige indsatser i vores kommune, men vi kan godt blive bedre til at lukke civilsamfundet mere ind i varmen, og tage imod den håndsrækning, rigtig mange gerne vil give.

Det kræver koordinering fra kommunens side. Men det er fremtiden. Der findes ingen garantier for, at et svigt som i Else-sagen aldrig kan ske. Men medarbejdere, der trænes i blandt andet empati, er en god løsning på de strukturelle udfordringer.

Engagerede frivillige omkring de ældre, det er noget af det, vi tror på, vil kunne gøre en forskel.

RADIKAL DIALOG

Side 20 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Furesøkandidat samler politikere om kamp mod bilstøj Han har kun været medlem af Radikale Venstre et års tid.

Alligevel har byrådskandidat i Furesø Anders Medum Groth formået at kapre den lokalpolitiske dagsorden i Nordsjælland med et borgerforslag om bekæmpelse af støj fra motorveje

Viktor Dylander. Fotos: Privatfoto og TV2 Lorry.

På et møde i Anders Medum Groths grundejerforening ved hjemmet i Farum faldt snakken for nogle år siden på, hvor meget den nærliggende motorvej egentlig larmede.

Faktisk – sagde nogle af mødedeltagerne – havde de hen over en årrække haft klaget til kommunen om det.

Lige lidt hjalp det.

Derfor besluttede Anders Medum Groth sig for at skrive til byrådskandidaterne op til sidste kommunalvalg i 2017 med forhåbninger om, at valgkampen kunne sætte spot på et problem, som politikerne ville love at løse, hvis de blev valgt.

Blandt andet fordi han ville være med til at gøre noget ved den farlige trafikstøj.

Problemet større end man skulle tro Men hvad er problemet egentlig? Anders Medum Groth forklarer, at biler – herunder elbiler – larmer på grund af hastigheden, de kører med. Motorstøj er således et mindre problem end fartstøj.

Når hjulene bevæger sig hurtigere og hurtigere over asfalten, øges lydniveauet fra bilen. Og der er en støjgrænse på 80 kilometer i timen, som forskere har målt, kan have en betydning for, om støjen er meget skadelig eller knap så skadelig.

”Og nu tre år senere, kan jeg konstatere, at der stadig ikke er gjort noget ved problemet,” siger han.

”Så støj er et kæmpe problem, og mange mennesker dør hvert år af støj – herunder bilstøj. Derfor er vi nødt til at gøre noget politisk for at lave om på det.”

I mellemtiden meldte Anders Medum Groth sig ind i Radikale Venstre og er nu kandidat til byrådet i Furesø Kommune.

Løsningen er i første omgang simpel. Sænk farten på motorvejene.

RADIKAL DIALOG

Side 21 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

blive åbnet en ny motorvej til Hillerød, men det vil gå ud over folk i Gladsaxe og Furesø, der skal høre på bilstøjen.” ”Da Ole Birk Olesen var transportminister, fik han gennemført et par støjreducerende tiltag i Bregnerød, men mere rakte det ikke til. Socialdemokraterne har senest opsagt det forlig, der blandt andet skulle sikre støjreducerende tiltag,” siger Anders Medum Groth.

Den nye transportminister fra Socialdemokratiet Benny Engelbrecht havde bebudet nye forhandlinger, men de er blevet udskudt til 2021.

”Den bedste metode er at sætte hastigheden på motorvejen ned, for eksempel til 80 kilometer i timen – for så falder decibelbelastningen,” siger Anders Medum Groth.

Dernæst kan man se på at sætte hastigheden ned om natten, hvor støjen er særlig skadelig for sovende. På EU-plan kan man arbejde med, hvor meget dækstøj et dæk må udlede, forklarer han.

Borgerforslag samler politikere Derfor har Anders Medum Groth stillet et borgerforslag til Folketinget, som han har fået politikere fra mange forskellige kommuner og partier til at være medstillere på. For tiden har forslaget 2.184 ud af de 50.000 påkrævede støtter for at få det fremsat i folketingssalen. ”Der har været stor lydhørhed fra de andre politikere, fordi der er et stort behov for at sætte fokus på dette problem landspolitisk. Læser man lokalaviserne, så fylder dette emne rigtig meget i artikler og på debatsiderne,” siger Anders Medum Groth.

Han tror på, at han kan være med til at forandre tingene men er også bevidst om, at trafikpolitikken på Christiansborg er et kæmpe skib, der er svært at dreje i en ny retning. ”Ved de seneste mange trafikforlig har støj ikke været særligt sexet – det er mere sexet at åbne nye motorveje. Det er paradoksalt, at der står til at

Skal tales op Anders Medum Groths personlige, politiske mål er at tale denne oversete del af den radikale, grønne trafikpolitik op. ”Vi skal ikke bare have udskiftet bilparken og gøre den mere grøn; vi skal også have fokus på effekter af bilerne,” siger han.

I hans egen kommune Furesø er der blevet nedsat et udvalg i kommunalbestyrelsen, der blandt andet ser på nye løsninger og muligheder for at reducere støjen.

Udfordringen er, at motorvejene ikke hører under det kommunale område, men er Christiansborg-politik.

Borgerforslaget dækker hele Storkøbenhavn, hvor der er et stort motorvejsnet, hvis støjudledning kan høres af over en halv million mennesker. ”Så forslaget handler ikke kun om Furesø, men om det meste af hovedstadsregionen,” siger han.

RADIKAL DIALOG

Side 22 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Debat I: Forbyd dobbeltmandater i Hovedstaden: Partiet skal respektere det frie mandat DEBAT: Partiet bør indføre et forbud mod, at radikale politikere kan sidde som folkevalgte i mere end ét organ i Region Hovedstaden og i regionens kommuner, skriver tidligere landsformand og storkredsformand Det var da en tung overskrift! Hvad skal det betyde?

Kunne der ikke bare stå "For mange fatter det ikke!"?

Og forventer at folketingsgruppen giver landsforbundet, hvad det skal have.

Forklaring: I Danmark lever vi i et rodfæstet demokrati.

Og vi radikale er medlemmer af et parti, der siden sin start har haft en unik partimodel.

Med andre ord: Folketingsgruppens har sin entydige kompetence. Og landsforbundet har sin, men mønten er den samme!

Vi lader nemlig ikke folketingsgruppen styre partiorganisationen. Og omvendt! Vi har ikke Enhedslistens styring af parlamentsgruppen.

Men der er desværre en del – ikke kun nye medlemmer – der ikke kan se konsekvenserne af denne arbejdsdeling.

Eller som i Dansk Folkeparti, hvor folketingsgruppen for ganske nylig valgte partiets nye næstformand. Uden medlemsorganisationens indblanding.

Eksempelvis er der fortsat folketingsmedlemmer, der optræder som delegerede ved landsmøderne samtidig med, at de påberåber sig folketingsgruppens suverænitet. De vil altså bestemme i begge fora.

Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti forplumrer samspillet mellem medlemsorganisationen og parlamentsgruppen.

Folkevalgte kun bundet af egen overbevisning Men den går ikke.

Som forholdet mellem Gud og kejseren Vi radikale har en nyttig struktur. Man kunne bruge billedet fra Det Nye Testamente, hvor Jesus bliver udfrittet om forholdet mellem Gud og kejseren.

De har som folkevalgte efter grundlovens ord det frie mandat, som indebærer, at de ikke er bundet af andet end deres egen overbevisning. Og det må de så "nøjes" med.

Den radikale mønt har to sider, og vi giver folketingsgruppen, hvad den skal have.

RADIKAL DIALOG

Side 23 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Motiverne kan være mangeartede, men substansen er, at NN besætter to folkevalgte tillidsposter, hvor et andet radikalt medlem kunne få den ene plads.

Og der er medlemmer, der bliver småfornærmede, hvis folketingsgruppen ikke følger en landsmødebeslutning – og det med det samme! Barselsorlov er et eksempel.

Dobbeltmandater lever ikke op til partiets vedtægter Og dermed lever de ikke op til partiets ønske om "størst mulig inddragelse af medlemmerne i udformningen af partiets politik" (partiets vedtægter, red.) og den udformes jo helt konkret i byråd, regionsråd og Folketing.

Konsekvensen af denne deling er ikke, at medlemmerne kun skal diskutere organisation. De skal selvfølgelig diskutere politik, men de må ikke forlange, at de folkevalgte straks retter ind.

Derfor bør vi igen og igen holde fast i dobbeltstrukturen. Møntens to sider. Og derfor bør de folkevalgte ikke gå ind i en debat om partistrukturen med mindre forvirrede medlemmer pludselig ville til at blande sig i de folkevalgtes politiske arbejde i det organ, hvortil de er valgt.

Og er de ikke tilfredse med den førte politik, så må de vælte de valgte og opstille nye kandidater.

Skæg for sig og snot for sig. Som Viggo Hørup sagde!

Jesus og Hørup i samme indspark.

Som de radikale gjorde i 1930'erne i København, hvor de væltede selveste P. Munchs hustru, Elna Munch, som de ikke var tilfredse med som folketingsmedlem.

Det er ikke almindeligt, men her er det relevant!

De folkevalgte burde være tavse De folkevalgte skal så på deres side holde sig fra at blande sig i debatten om organisationens forhold. Dem må de tage til efterretning, og kan de ikke lide lugten i bageriet, må de trække sig.

Sidst så vi ved hovedstadsregionens årsmøde, at de folkevalgte helt åbenlyst blandede sig i debatten om dobbeltmandater, hvor de burde have holdt sig tilbage, altså tiet!

Dobbeltmandater indebærer jo, at en eller flere af de folkevalgte forhindrer andre radikale kandidater i at blive folkevalgt.

Søren Bald, formand for Radikale Venstre Gribskov, tidligere landsformand for Radikale Venstre og Leif Rasmussen, medlem af Hovedbestyrelsen, tidligere storkredsformand for Nordsjællands Radikale Venstre.

RADIKAL DIALOG

Side 24 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Debat II: Bevar dobbeltmandater i Hovedstaden: Partiet skal respektere vælgernes dom DEBAT: Det er i sidste ende vælgerne, der skal beslutte, om dobbeltmandat er fornuftigt, mener nuværende og tidligere storkredsformand for Københavns Omegns Radikale Venstre, der her skriver en ripost til Søren Bald og Leif Rasmussens indlæg ovenfor Dobbeltmandat. Smag lige på ordet. Det lyder lidt grådigt, ikke? Som i, at nogen gerne vil have i pose og i sæk. Jo flere poster og jo flere indtægter, jo bedre.

For kan én person overkomme to folkevalgte hverv? Kan man varetage et fuldtidshverv som eksempelvis at være medlem af Folketinget og samtidig eksempelvis være medlem af et byråd?

Ja, nogen kan. For nogen vil det give mening både tidsmæssigt og indholdsmæssigt. Åbenhed om interessemodsætninger For nogen vil der ovenikøbet være en synergieffekt, der gør, at hvervene bliver bedre varetaget, fordi de to hverv indholdsmæssigt spiller op mod hinanden.

Lokale eksempler kan bruges i folketingsarbejdet. Viden om lovgivning kan anvendes i byrådsarbejdet.

Men kan man varetage både hele landets interesser og interesser for borgerne i det område, man er valgt i, eksempelvis en region? Er man i virkeligheden ikke lidt inhabil?

Nej, man er ikke inhabil i ordets egentlige forstand. Men svesken på disken: Der kan være

interessemodsætninger. Og det vil være op til den enkelte folkevalgte at håndtere dette.

Forudsætningen for, at dette sker, er blandt andet, at der tales åbent om eventuelle interessemodsætninger, ikke mindst fra den folkevalgtes side.

Kredsen har vurderet den folkevalgte Og husk: Bag enhver folkevalgt står en kreds, som har vurderet, at denne kandidat er værdig til at stille op til valg. Hvis kandidaten har andre jern i ilden, vil det altid være kredsens opgave at vurdere, om dette vil være en fordel eller en ulempe for den folkevalgtes varetagelse af hvervet.

Kredsen kan vurdere, om den folkevalgte kan håndtere interessemodsætninger, administrere sin tid og kan høste en masse fordele af at kunne forene sine to hverv.

Og ja – dette kan en kreds godt gennemskue.

Geografiske forskelle Men geografien? Godt nok er Danmark et lille land, men kan man overhovedet være medlem af Folketinget og dermed have sin daglige gang i Københavnsområdet og samtidig være medlem af byrådet i eksempelvis Horsens?

RADIKAL DIALOG

Side 25 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

dobbeltmandat, men ikke i alle tilfælde gør det umuligt?

Ja. Kan vælgerne gennemskue, at Hanne eller Jens vil have svært ved at håndtere interessemodsætninger – eller at de vil være fortræffelige til at håndtere interessemodsætninger? Ja. Måske ikke. Det kommer an på den folkevalgtes opgaver i relation til folketingshvervet, og om møderne i byrådet ligger på tidspunkter, hvor den folkevalgte alligevel er hjemme for at besøge sin familie.

Og som bekendt behøver man ikke at være i Jylland for at deltage i møder via Teams, Zoom, Skype og lignende. Derudover er der altså også forskel på at skulle til byrådsmøder i Horsens Kommune og til byrådsmøder i eksempelvis Egedal Kommune, når man er medlem af Folketinget. Transporten fra København til Egedal går unægtelig hurtigere end transporten fra København til Horsens.

Har vælgerne mulighed for før et valg at stille spørgsmål til en kandidat om pågældendes overvejelser om håndtering af et eventuelt dobbeltmandat? Ja. Og kan vælgerne følge med i, hvordan kandidaten efterfølgende administrerer sit dobbeltmandat – om pågældende dukker op til byråds- eller regionsrådsmøderne eller i udvalgsarbejdet i Folketinget?

Ja. Dette handler om tillid. Om vælgernes tillid til kandidaterne. Om partiets tillid til vælgerne. Om partimedlemmernes tillid til hinanden.

Men er det rimeligt, at man besætter to tillidshverv og dermed forhindrer en god radikal kollega i at få et hverv?

Tja. Man kan også vende det om: Er det rimeligt, at vælgerne, der mener, at Hanne Hansen eller Jens Jensen godt kan varetage to hverv, og derfor stemmer på Hanne eller Jens til kommunal- eller regionsrådsvalget vel vidende, at Hanne eller Jens i forvejen er medlem af Folketinget, skal acceptere, at Hanne eller Jens overlader sit byråds- eller regionsrådshverv til nummer to på listen, fordi partiet ikke bryder sig om dobbeltmandater?

Det handler om tillid Og så er vi fremme ved kernen: Respekten for vælgerne. Kan vælgerne gennemskue, at geografi måske kan gøre det vanskeligt at have et

Karoline Geneser, formand for Københavns Omegns Radikale Venstre og Tine Holst, tidligere formand for Københavns Omegns Radikale Venstre. Begge er medlemmer af Hovedbestyrelsen.

RADIKAL DIALOG

Side 26 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Socialborgmesterens juleønske: Et frikommuneforsøg på socialområdet i København DEBAT: Socialområdet har for mange utilstrækkelige svar og løsninger på borgernes udfordringer på trods af en omfattende og kompleks lovgivning.

Københavns socialborgmester Mia Nyegaard vil med et frikommuneforsøg gå radikalt til værks med en ny begyndelse på området Mia Nyegaard, socialborgmester i København. Foto: Arkiv.

Det er den tid på året. Op til jul husker vi på – godt hjulpet af medierne – at ikke alle har det lige godt i Danmark. Vi bliver mindet om, at enlige med børn ikke har råd til at holde en ordentlig jul.

Men lad os være ærlige: Socialområdet har ikke haft en fremtrædende plads ret mange steder i den mellemlæggende periode.

At nogle sidder ensomme tilbage på deres bosteder uden familie. At hjemløse har ekstra brug for en donation i form af varmt tøj, når julefrosten bider fra sig.

Trods store investeringer er Må jeg i al stilfærdighed huske os alle sammen på, at de ingen tilfredse mest sårbare og udsatte i vores samfund også lever årets Og selv om vi øvrige 364 dage. godt nok har et af verdens bedste Frikommuneforsøg i Københavns Kommune velfærdssamfund, Hvis man som socialborgmester kan ønske sig en julegave, er det jo ikke det så skal det være dette: At vi i Københavns Kommune får samme, som at alt lov til at køre et frikommuneforsøg på socialområdet. er godt hos os. Bare fordi noget var godt Forbilledet er selvfølgelig Rebild, Viborg, Middelfart, engang, er det jo ikke Langeland, Esbjerg, Holbæk og Helsingør kommuner, som ensbetydende med, at de kommende år skal køre frikommuneforsøg på andre det passer til nutiden kernevelfærdsområder; skole, ældre og daginstitutioner. eller bliver ved med at være godt i fremtiden.

Og jeg mener faktisk alvorligt, at vi på socialområdet har brug for at blive sat fri. Brug for at kaste alle regler og Eksemplerne på rutiner op i luften og gentænke hele socialområdet på ny socialområdets og til den tid, vi lever i. utilstrækkelige svar og løsninger på borgernes udfordringer er endeløse.

Det er lige vel 30 år siden, at den sidste socialkommission Det samme er eksemplerne på, at det er system før satte gang i et arbejde, som kulminerede i ikke færre end menneske. Og på at systemet ikke lærer af sine fejl.

20 deloplæg og rapporter. De havde sigte mod at flytte Sidste år investerede kommunerne 34,2 mia. kr. i hele området med ind i fremtiden. voksne mennesker med handicap og psykisk sygdom.

RADIKAL DIALOG

Side 27 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Alligevel er hverken borgere, pårørende, sagsbehandlere i kommunerne eller interesseorganisationer tilfredse.

Området har en alt, alt, alt for kompleks lovgivning.

Og det har i årevis afstedkommet alt, alt, alt for høje omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen. Hvorfor ændrer vi det ikke, når kritikken er total og tallene så tydelige?

Brug for en ny begyndelse Og hvorfor udrydder vi ikke hjemløshed i Danmark? Vi mangler ret præcist 6.500 boliger, heraf er de godt 1.500 i København. Det er da en overkommelig opgave. Det handler om ret simpel prioritering.

Hvorfor følger der ikke en ret til tag over hovedet med det at være socialt udsat i det moderne Danmark? Vi har brug for en ny begyndelse på socialområdet. Og den begyndelse starter naturligt i Radikale Venstre.

Vi er et socialliberalt parti. Til næste år går vi til kommunalvalg sammen. Og en væsentlig del af vælgerne forventer – og endnu flere fortjener – vores socialliberale fingeraftryk på kommunernes udvikling og hverdag.

Det betyder i særdeleshed, at vi også er noget for dem, der har brug for vores hjælp.

At vi lokalt kæmper for at skabe lige muligheder og grobund for, at flere kan klare sig selv. Det står såmænd i vores nuværende principprogram.

Og det er præcis derfor, at jeg har lanceret en ti-årig investeringsplan, som skal tilføre mere end én milliard kroner til socialområdet i København.

Jeg har altid godt kunnet lide den radikale maggiterning: At vi gør noget for dem, der har det sværere end os, og dem der kommer efter os.

Brug for at diskutere og udvikle sammen Radikal Ungdom har for ikke så længe siden begået et godt socialpolitisk program. Og jeg er rigtig glad for, at socialpolitikken er på nytårsstævnet.

For vi har brug for at diskutere og udvikle sammen.

Jeg ser meget gerne, at vi sætter os for at få udviklet en helt ny og tidssvarende radikal socialpolitik i første halvår af 2021, der tænker stat og kommuners visioner sammen. For det er der brug for. Vist tilfaldt der ekstra midler til socialområdet ved sidste års finanslovsforhandlinger.

Men i dag er det stadigvæk sådan, at 81 ud af 98 kommuner ikke kan få de sociale budgetter til at hænge sammen. Det skyldes ikke mindst, at stadig flere borgere har brug for fællesskabets hjælp, uden at økonomien er fulgt med.

Vi har brug for mere og andet end beskeden omfordelingspolitik. Vi skal turde at diskutere hele vores tilgang til socialpolitik. Vi skal tage debatten om hårde emner som prioritering, ret overfor rimelighed.

Vi skal diskutere investeringer i menneskers liv, vi skal diskutere forebyggelse.

Vi skal diskutere, hvor de sociale ydelser og indsatser ligger bedst. Og så skal vi turde erkende, at vi skal behandle mennesker forskelligt for at behandle mennesker lige.

Vi skal kort sagt gå radikalt til værks.

RADIKAL DIALOG

Side 28 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

DIAL

"Hovedstadens ps

Regionsrådsmedlem Martin Schepelern er næstformand i Hovedstadens Socialog Psykiatriudvalg og arbejder som psykoterapeut.

Så i vores dialog skal vi tale om udfordringer og og tendenser for psykiatriområdet i Region Hovedstaden.

Jeg har sat en halv time af til snakken.

Vi bruger halvanden time. For det er et supervigtigt emne med mange dilemmaer.

Martin peger på tre primære udfordringer i psykiatrien i regionen: 1. Silotænkning. 2. For lidt fokus på forebyggelse 3. Flere og flere ender i psykiatrien.

Silotænkning og for lidt fokus på forebyggelse Psykiatrien har traditionelt været meget opdelt og præget af silotænkning.

Forebyggelse – nej, det er ikke vores ansvar. Vi tager os af behandling!

Forebyggelse er kommunernes ansvar.

Det er dog allerede blevet bedre.

Vi laver nu samarbejdsprojekter med kommune og civilsamfundet, såsom meningsfulde fællesskaber som forebyggelse af ensomhed.

silotænkning til he

DIALOG: Hovedstadens psykiatriområ præget af silotænkning. Byrådsmedle Westermann taler med regionsråds udfordringer og løsninger

Gitte Kjær-Westerm Martin Schepele

RADIKAL DIALOG

Side 29 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

LOG

sykiatri skal gå fra

helhedstænkning"

åde er kronisk underprioriteret og em i Lyngby-Taarbæk Gitte Kjærsmedlem Martin Schepelern om r på psykiatriområdet

mann i samtale med ern. Fotos: Arkiv.

Civilsamfundet kan noget andet.

Nærvær og samtale fremfor diagnoser og behandling. Det skal vi dyrke.

Nye diagnoser dukker op WHO estimerer, at den mentale sundhed kommer til at være den absolut største sundhedsudfordring i 2030. Psykiatrien skal rumme en stadig større andel af befolkningen. 20 procent af befolkningen i Danmark får før eller siden brug for psykiatrien. Og 15 procent af unge under 18 år har haft brug for psykiatrisk hjælp.

Nye diagnoser dukker også op. En af dem er ortoreksi, der er en sygelig besættelse af at spise sundt. Det stiller nye krav til psykiatrien om at vurdere, hvilken hjælp folk skal tilbydes og hvornår. Nogen har kun brug for hjælp i perioder – andre permanent.

Større fokus på krop end på psyke Der er ingen ligestilling mellem somatiske (fysiske, red.) og psykiske lidelser. Ofte fejler psykiatrien med at forebygge patienternes lidelser tidligt i sygdomsforløbet. Som resultat eskalerer problemerne – og udgifterne.

Gennemsnitligt er der 11 ugers ventetid for behandling af psykiske lidelser.

RADIKAL DIALOG

Side 30 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

DIAL

..."Hovedstadens p silotænkning til h > Det ville ikke gå med et brækket ben.

Det kan skyldes, at psykiatrien ikke har formået at skabe politisk kapital.

Bare tænk på de store patientforeninger. Alle kender Kræftens Bekæmpelse. Men hvor mange kan nævne en psykiatrisk patientforening?

Men Martin tror, det er ved at gå op for de folkevalgte på Christiansborg, hvor økonomisk tungt det bliver, når vi ikke sætter ind i tide.

Derfor glæder han sig over, at en landspolitisk ti-årsplan for psykiatrien er på vej. Af samme grund skiftede Martin i oktober fra Alternativet til Radikale Venstre.

"Det er det eneste parti, der kæmper vedvarende for øget forebyggelse og har gjort det i årevis," siger han.

Wnsartede kvalitetsstandarder Martins ambition er, at man som borger skal kunne få et tilbud af samme højere kvalitet og standard, uanset hvor i landet man bor.

Kvaliteten svinger meget, pga forskellige ressourcer og belastningsgrad – men det har også at gøre med, hvor meget man prioriterer det politisk. Martin mener ikke, at ansvaret for kvaliteten af psykiatriske

tilbud skal ligge hos kommunerne. Det bør ligge i regionerne.

Det vil frigøre kommunerne fra en enorm opgave, og de etiske dilemmaer omkring økonomien i det. Det bør ikke være en politisk beslutning, hvilken hjælp man skal have som borger på de højtspecialiserede psykiatriske områder.

Regionernes overlevelse og det regionale selvstyre Martin fornemmer, at holdningen til regionerne er på vej til at skifte, fra at være noget, man ikke helt troede ville fortsætte, til at partier på begge sider nu ser fordelene ved regionerne. De aftaler, der indgås, er mere langsigtede nu.

Til gengæld er det kommunale selvstyre udfordret. Jeg spørger: hvis vi skal bruge flere penge på specialområdet, hvor skal vi så bruge færre penge? Martin vurderer, at vi skal vende regnskabet på hovedet; Det er en god forretning at sætte tidligt ind.

Hvis vi for eksempel halverede antallet af stress-sygemeldinger, kunne vi spare mange penge. Det handler om at kunne spare ved at investere. Det er jeg helt fundamentalt enig i.

Dilemmaet er, at når kommunerne skal betale for service leveret af andre,

RADIKAL DIALOG

Side 31 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

LOG

psykiatri skal gå fra helhedstænkning" men kommunerne betaler for, uden mulighed for at styre økonomien omkring det, er der kun et sted at tage pengene, og det er fra almenområdet.

Når almenområdet er presset, går det ud over forebyggelsen, og vi risikerer, at flere børn og voksne ender i psykiatrien.

Hvorfor er der flere, der mistrives?

Der er mange årsager. En af dem er, ironisk nok måske, presset i vores samfund for at leve et godt liv. Vi har stigende forventninger til, hvad et liv skal indeholde, for at være godt nok.

Vi bliver skuffede over os selv, hvis ikke vi lever det liv, andre fremviser på de sociale medier. Vi lever under et pres om konstant optimering.

Ikke kun materielt, men også som mennesker.

Vi får at vide, at vi kan blive alt.

Der er ubegrænsede muligheder.

Men det er der jo ikke. Mange får ikke de muligheder, de blev lovet i dåbsgave og glittede magasiner. Det er det, totalitære ledere udnytter.

Frustrationen skaber ensomhed.

Ensomhed er den største enkeltbidrager til psykiatrien, og et voksende problem, også hos helt almindelige mennesker.

En anden forklaring er det vanvittigt høje tempo, vi kører med i dag. Vi ser selvmedicinerede voksne og en ny gruppe af omsorgssvigtede børn af forældre, der kører fuld skrue på karrieren og samtidig bruger 25 timer om ugen på at træne sig op til en ironman, fuldstændig relationelt forsvundet fra deres familie.

De mangler ikke noget på den materielle side, men de mistrives emotionelt. Der er nogle dynamikker, vi er nødt til at kigge på politisk. Vi har aldrig været tryggere, rigere, mere materielle, og samtidig har vi aldrig været mere ulykkelige.

Hvad med corona?

Selvfølgelig er vi nødt til at runde Corona. Martin fortæller, at i starten var der et fald i akuthenvendelser, og positive tilbagemeldinger fra patienterne. Der kom ro, tempoet faldt, folk blev mindre stressede Coronakrisen givet den bedste tid i deres liv, for andre den værste. Der er også bekymring og stress omkring fremtiden generelt.

"Men det allervigtigste for mig er at vi skal flytte os fra silotænkning til helhedstænkning og forebyggelse.

Det skal ti-årsplanen kan rumme. Vi skal være visionære," siger Martin Schepelern afslutningsvist.

RADIKAL DIALOG

Side 32 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

OPSLAGSTAVLEN FORENINGS KALENDER Redaktionen kalender@radikaldialog.dk

17. januar holder regionsforeningen digitalt opstillingsmøde til de første ti pladser på kandidatlisten til regionsrådsvalget. For yderligere oplysninger herom kontakt regionsrådsformand Thomas Elkjær.

Gentofte Radikale Venstre holder opstillingsmøde til kommunalvalget 20. januar 2021.

Gladsaxe Radikale Venstre holder opstillingsmøde til kommunalvalget i april 2021.

Gribskov Radikale Venstre holder opstillingsmøde til kommunalvalget i foråret 2021.

Hørsholm Radikale Venstre regner med at holde opstillingsmøde til kommunalvalget i marts eller april 2021.

REGIONENS BYRÅDSMEDLEMMER Albertslund Hediye D. Pekerman Temiz Allerød Merete Them Kjølholm Brøndby Said Mohamed El Idrissi Egedal Helle Anna Elisabeth Nielsen Egedal Rikke Mortensen Fredensborg Bettina Boye Fredensborg Kristian Hegaard Fredensborg Lars Simonsen Frederiksberg David Munis Zepernick Frederiksberg Lone Loklindt Frederiksberg Ruben Kidde Frederikssund Maria Katarina Nielsen Furesø Tine Hessner Gentofte Kristine Kryger Gladsaxe Christina Rittig Falkberg Gladsaxe Claus Wachmann Gribskov Bo Jul Nielsen Helsingør Christian Holm Donatzky Hillerød Christina Thorholm Hillerød Jørgen Kresten Suhr Høje-Taastrup Esat Sentürtk Hørsholm Henrik Klitgaard Hørsholm Hans Laugesen København Christopher Røhl Andersen København Jes Vissing Tiedemann

København Mette Annelie Rasmussen København Mia Nyegaard København Tommy Petersen Lyngby-Taarbæk Gitte Kjær-Westermann Lyngby-Taarbæk Kasper Langberg Rudersdal Court Møller Rudersdal Jacob Netteberg Tårnby Ingelise Andersen

REGIONENS REGIONSRÅDSMEDLEMMER Hovedstaden Karin Friis Bach Hovedstaden Stinus Lindgreen Hovedstaden Annette Randløv Hovedstaden Martin Schepelern

REGIONENS FOLKETINGSMEDLEMMER København Ida Auken orlov København Ruben Kidde stedfortræder København Samira Nawa København Jens Rohde Nordsjælland Kristian Hegaard Nordsjælland Martin Lidegaard Omegnen Stinus Lindgreen Omegnen Sofie Carsten Nielsen

RADIKAL DIALOG

Side 33 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN OM BLADET BLIV EN DEL AF Redaktion ved dette nummer Oprindeligt udkom Radikal REDAKTIONEN Dialog på print fire gange Ønsker du at være med i arårligt. Det blev trykt i Varde bejdet bag Radikal Dialog?

Søren Bald og fragtet med lastbil til Sjælland, hvor det blev postforSå skriv til ansvarshavende delt til over tretusind af parredaktør Viktor Dylander – timedlemmernes postkasser. dylander@radikaldialog.dk Merete Næsbye Christensen for en uforpligtende samtale.

Det kostede henved 200.000 kroner om året for de saArbejdet er frivilligt og Viktor Dylander marbejdende partiforeninforegår fortrinsvist ANSVARSHAVENDE REDAKTØR ger Hovedstadens Radikale digitalt.

LAYOUT & Design Venstre, Københavns Omegns Storkreds, Nordsjællands Peter Fergo Storkreds og Regionsforeningen.

Nina Høst-Madsen Efter en dvaleperiode på medredaktør FORENINGSKALENDER halvandet år blev det i 2019 Skal din lokalforening med besluttet at videreføre bladet i kalenderen? Så skriv til i en digital form, hvorved en Torben Krogh kalender@radikaldialog.dk betydelig økonomisk og milog anmeld det pågældende jømæssig fortjeneste kunne arrangement i god tid (tre realiseres.

Gitte Kjær-Westermann måneder inden afholdelse).

Ansvaret for udgivelsen blev samlet under regionsforeningens bestyrelse, der ansatte en ansvarshavende redaktør.

Det øverste organisatoriske ansvar hviler således på et samarbejde mellem redaktionen og regionsforeningens bestyrelse, styregruppen.

Anne Damsgaard Manniche Kalenderredaktør

Gert Vincent Redaktør og korrektur

Styregruppen består af regionsforeningens formandskab Thomas Elkjær og Karoline Geneser samt bladets ansvarshavende redaktør Viktor Dylander.

MEDLEMSBLADET

RADIKAL DIALOG Redaktørgruppe: Ansvarshavende redaktør: Viktor Dylander // Medredaktør: Nina Høst-Madsen // Kalender- og navneredaktør: Anne Manniche // Redaktør og korrektur: Gert Vincent Styregruppe: Thomas Elkjær // Karoline Geneser // Viktor Dylander || w w w. ra d i k a l d i a l o g .dk

U D G I V E T A F R E G I O N H OV E D S TA D E N S R A D I K A L E V E N S T R E | | R A D I K A L D I A LO G | | CO P Y R I G H T 2 02 0