Issuu on Google+

Nybyg – Tilbyg – Ombyg – Selvbyg

Gode råd om energiforbrug, indeklima og miljø til dit hjem


Gode råd om energiforbrug, indeklima og miljø til dit hjem, Nybyg – Tilbyg – Ombyg – Selvbyg Redaktion og produktion: Køge Kommune i samarbejde med Det Grønne Hus

Rachel Kollerup Fabricius, Køge

Rachel Kollerup Fabricius og Jens Bladt Tryk: J.P. Trykservice A/S, Køge Svanemærket Trykt på matbestrøget papir Skrift: Verdana Oplag: 2000 eksemplarer Udgivet november 2007

2


Indhold

4

Forord

6

Læsevejledning

8

Økonomi

10

Lavenergihuse

12

Mærkningsordninger

14

Indeklima

16

Ventilation

18

Tæthed

20

Design

22

Materialer

24

- Maling, lim, fugemasse og PVC

26

- Træ i byggeriet

28

- Vægge og tag - hvilke materialer?

30

Isolering

32

Vinduer

34

Varme

36

- Varmepumpe

38

- CO2-neutral varme

40

- Energi fra solen

42

El

44

Vand

46

Regler ved nybyg

48

Regler ved om- og tilbygninger

50

Haven 3


Forord

Sund fornuft Det er sund fornuft at bo med lavt energiforbrug og et godt indeklima. Særligt i en tid hvor der er enighed om, at varme- og elpriser vil fortsætte med at stige, og der er en voksende viden om sammenhængen mellem komfort, udluftning og ”sunde” byggematerialer. Hertil kommer at bæredygtigt byggeri både gavner det globale og det nære miljø. Den globale drivhuseffekt nedbringes, når der bygges bæredygtigt. Samtidig nedbringes forbruget af f.eks. vand, som mange steder er ved at være en knap ressource. Er der da ingen ulemper ved bæredygtigt byggeri – pris eller udseende? Med et gennemtænkt valg af energirigtige løsninger kan der både blive råd til det lækre køkken og det bæredygtige hus. Det skyldes, at de ekstra byggeomkostninger hurtigt tjener sig ind, fordi regningerne på varme, el og vand er meget mindre end for almindelige huse. God fornøjelse! Det daværende Agenda 21-udvalg i den tidligere Skovbo Kommune.

Denne udgivelse er støttet af den tidligere Skovbo Kommunes Agenda 21-udvalg.

4


Fremtidens byggeri Bæredygtigt byggeri er i rivende udvikling i disse år. Der er gjort op med myten om, at en bolig skal være udstyret med tangtag og halmvægge for at være bæredygtig. I dag er udbudet af bæredygtige boligløsninger næsten ligeså varieret som for almindeligt byggeri. Paletten spænder vidt. I Herfølge har Agenda 21-udvalget, Køge Kommune og Det Grønne Hus været drivkræfter i byggeprojektet ”Fremtidens Parcelhuse”. Projektet omfatter arkitekttegnede bæredygtige parcelhuse, som oven i købet er de første Svanemærkede boliger i Danmark. Læs mere på tige byggerier på vej i kommunen. Kommunens Agenda 21-udvalg har udpeget bæredygtigt byggeri og bæredygtige bydele som særlige indsatsområde, vi forventer os meget af. Hvis denne vejledning kan bidrage til, at du får et bedre grundlag for at vælge et energi og miljø rigtigt hjem med et sundt indeklima, så er målet nået! Agenda 21-udvalget i Køge Kommune

5


Læsevejledning

Læsevejledning Skal du bygge nyt hus, eller har du en ældre bolig, der skal renoveres, har du gode muligheder for at vælge sunde, miljøvenlige og energirigtige løsninger. Endda ofte med en fornuftig økonomi, da et lavere lige løsninger.

Sådan bruges vejledningen

Denne vejledning giver gode råd til, hvordan nybyggeri kan projekteres. Du vil opdage, at der er rigtig gode muligheder for at bygge et sundt hus med lavt energiforbrug. Skal du renovere en ældre bolig, er ningsforslag kan nemlig også gennemføres i eksisterende bygninger. Vejledningen indeholder ikke alle de mange tekniske detaljer, der er forbundet med et byggeprojekt, men den gør dig i stand til at spørge og stille krav til arkitekter, ingeniører og håndværkere. Målet er at give dig en god forståelse for de forskellige muligheder, du har, så det bliver lettere for dig at træffe de rigtige valg.

Opdelingen

Hvis du synes, det er svært at uoverskue, hvad du skal vælge til dit byggeri, er der god hjælp i afsnittene omkring energibesparelser (side 8-9), omkring lavenergihuse (side 10-11) og mærkningsordninger, der kan lette dit valg af hus eller materialer (side 12-13). Derefter kan du læse, hvordan du opnår et godt indeklima (side 14-15) med god ventilation (side 1617), og om hvorfor huset skal være tæt (side 18-19).

6


Du kan også få hjælp til energirigtigt design af huset (side 20-21). Man kan ikke bygge uden materialer, men hvilke materialer skal vælges? Vejledningen rådgiver dig mht. valg af maling (side 24-25), træ (side 26-27), materialer til vægge og tag (side 28-29), isolering (side 30-31) og vinduer (32-33). Lige meget hvor godt huset er isoleret, vil der være ligheder, men hvilken er den bedste? (side 34-41).

-

El og vandforbruget bliver også gennemgået (side 42-45). Der er mange regler, som byggeriet skal overholde, og vejledningen vil give et overblik over de gældende regler (side 46-49). Til sidst gives der gode råd med hensyn til haven, hvordan den planlægges, så den nemt kan passes uden brug af sprøjtemidler o.lign. (side 50-51). Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Det Grønne Hus, hvor du kan få gratis vejledning. Se mere på www.detgroennehus.dk.

7


Økonomi

Energibesparelser kan betale dit nye køkken! Når man bygger et nyt hus, eller forbedrer det gamle, vil man altid have det bedste af det bedste. Men på et tidspunkt er pengekassen tom, og man må gå på kompromis – skal det være det dyre køkken eller skal det være de gode vinduer? Og ofte, desværre, vinder det dyre køkken. Men det kan være dyrt at spare pengene på dårlige vinduer. Man sparer i indkøb, men betaler alligevel regningen ved højere driftsomkostninger over de næste mange år.

Totaløkonomi

Det er derfor vigtigt at se besparelserne i et totaløkonomisk perspektiv: Hvad koster det pr. måned at bo i huset? Her er det vigtigt både at se på afdrag af lån og udgifter til varme og el. Ofte vil bedre dyre køkken! I eksisterende byggeri har man typisk et årligt energiforbrug svarende til 16 liter olie pr m2. Nye huse bygget efter de nye energibestemmelser, har et forbrug svarende til 7,5 liter. Lavenergihuse kan komme helt ned på 2-3 liter olie pr. m2 - nogle endda endnu lavere.

Nyt hus

Besparelsen ved at bygge et lavenergihus i forhold til et hus, der lige netop lever op til energikravene, er omkring 500 kroner pr. måned. Afhængig af låpå 100-200.000 kroner. Hvis prisen på olie stiger, er fortjenesten endnu større.

8


Ældre hus

Familien Hansens bolig har et årligt olieforbrug på omkring 3.000 liter og oliefyret står til udskiftning. Men det gør køkkenet også, så hvad skal de vælge? De er blevet tilbudt et jordvarmeanlæg til omkring 140.000 kr. og det vil give en besparelse på omkring 12.000 kr. om året. Det giver en tilbagebetalingstid på 12 år. Det synes Familien Hansen er lang tid, og det vil udskyde investeringen i et nyt køkken i mange år. Men hvis lånet til varmepumpen tages i boligens friværdi, er den årlige besparelse større, end hvad der skal betales i afdrag. Et skift af opvarmningssystem kan derfor give god luft i økonomien til køb af nyt køkken!

Gode råd

hvor mange penge du kan låne, og hvor stor en besparelse du opnår. 9


Lavenergihuse

Hvornår er det et lavenergihus? De energibestemmelser, der trådte i kraft pr. 1. april 2006, betyder, at der ikke længere alene fokuseres på, hvor meget energi huset taber, men også på, hvor meget og hvordan energien tilføres. Husets størrelse afgør, hvor meget energi huset må bruge. Dette kaldes en energiramme. For at se om et nyt byggeri overholder energirammen, skal der laves en energibehovsberegning, ofte kaldet en Be06-beregning. I den beregning indgår mange ting, f.eks. husets størrelse, antal og orientering af vinduer, isoleringsgraden af vinduerne, tag og vægge, ventilationsanlæg og varmeanlæg. Det anbefales, at få en ingeniør eller tilsvarende til at udføre beregningen, da den for det første er svær og omfattende og samtidig ligger til grund for byggeansøgningen. Læs mere under Regler ved nybyg på side 46.

Lavenergiklasse 1 og 2 – hvad betyder det?

Hvis energibehovet er 25% mindre end energirammen, kan huset betegnes som lavenergibyggeri klasse 2. Hvis behovet er 50% mindre end rammen, er det et lavenergibyggeri klasse 1. Dermed er det blevet lettere at afgøre, hvornår et byggeri kan betegnes som lavenergi. Hvis huset har et behov svarende til klasse 2 eller mindre, er huset automatisk fritaget for kollektiv varmeforsyning, og du kan dermed ikke tvinges til f.eks. at tilslutte dig fjernvarme eller naturgas.

10


Gode råd

nybyg, og meget omfattende – få rådgivning så de opfyldes korrekt. det lettere at overholde energirammen (læs mere under Varme side 34).

lavenergibyggeri. 11


Mærkningsordninger

Mærkningsordninger og møblere sunde miljøvenlige huse. Lavenergi klasse 1 og 2 bruger henholdsvis 50 og 25% mindre energi til opvarmning end det nuværende bygningsreglement foreskriver. Svanemærket er det fælles nordiske miljømærke. ter, der er mindst miljøbelastende i deres varekategori. Svanemærket anvendes bl.a. på:

Svanemærkede huse giver garanti for, at huset lever op til standardkrav for energi og miljø. Det vil sige, at der i højere grad tages hensyn til miljø og sundhed i produktion, brug og bortskaffelse af byggematerialer.

12


Dansk Indeklima Mærkning er en frivillig mærkningsordning for byggevarer og produkter. Mærket betyder, at byggevarerne eller produkterne er kontrolleret for afgasning og partikelafgivelse. Indeklimamærket gives til:

og trægulve

Læs mere om mærkerne: www.ecolabel.dk www.teknologisk.dk www.trae.dk

kommer fra plantager, hvor der plantes nye træer, når nogle fældes. Det betyder, at der i mindre grad drives rovdrift på oprindelig skov og urskovsområder rundt omkring i verden. helt ud i detailledet med fysisk mærkning af de færdige produkter. Der er dog meget få virksomheder træ til havemøbler, legepladser mm. Ingen virksomdøre eller vinduer.

13


Indeklima

Indeklima Et godt indeklima betyder, at det ikke medfører ubehag eller sundhedsrisiko at opholde sig i huset. Påvirkningerne kan både komme fra de materialer, huset er bygget af, fra de materialer du selv bringer med, fra luften udefra eller fra undergrunden i form af f.eks. radon.

Fugt er et stort problem

Når vi laver mad, går i bad, vasker tøj - og trækker vejret - afgives der fugt til indeklimaet. En familie dag. Hvis der ikke er en effektiv ventilation, bliver fugten til et af de store problemer i indeklimaet. Ventilationen kan ske ved hjælp af et ventilationsmere under ventilation side 16. Hvis fugten bliver i huset, sætter den sig f.eks. i vægge og gulve, og der kan opstå problemer med svamp, som kan medføre allergiproblemer. Hvis rumtemperaturen er for lav, skyldes det oftest isolerede vægge. Med nye lavenergivinduer og ekstra isolering er problemet minimeret.

Luft ud før brug

14

Ved planlægningen af et byggeprojekt bør man afsætte tid til ventilering. Nymalede vægge, nye gulve, tæpper, møbler osv. har i starten en stor afgasning af kemiske stoffer og kan give anledning til luftvejsgener og hovedpine. Afgasningen kan som regel lugtes, og man bør derfor ikke benytte lokalerne, før lugten er aftaget til et acceptabelt niveau. Et af de kriterier, som indeklimamærkede produkter skal leve op til, er en kort afgasningstid.


Bemærk: Indeklimaet kan også påvirkes af ”natulige” produkter. Et godt eksempel er linoliemaling. Linolie er et godt produkt til vedligeholdelse af træ, men det er ikke godt for indeklimaet, da der er stor afgasning i en lang periode. Man skal derfor kun bruge linolie udenfor.

Anbefalinger indeklimamærkede produkter. brug. – se mere under ventilation side 16. 15


Ventilation

Hvorfor ventilere? – krav til ventilation Det er vigtigt, at huset er godt ventileret. Aktiviteter som madlavning, tøjvask og bad og bare det at trække vejret producerer meget fugt, og både skimmelsvampe og husstøvmider udvikler sig i høj luftfugtighed. Det kan resultere i luftvejsinfektioner, bronkitis og astma. Fugt er også skadeligt for byggematerialerne og er den primære årsag til råd.

Mekanisk ventilation

rede luft ind i stuer og værelser, og den brugte luft suges ud fra køkken og bad. Ved hjælp af en varmeveksler overføres varmen fra den udsugede luft til den indblæste. Lugte, forurenede dampe og fugt overføres ikke til den indkommende friske luft. Denne type anlæg kaldes ofte for et ”Genvex” som kan levere denne type anlæg med ”balanceret ventilation”.

Mekanisk udsugning

Man kan også vælge at installere mekanisk udsugning fra køkken og bad (som ved mekanisk ventilation) og lade frisk luft komme ind i huset gennem ventilationsventiler i vinduer (som ved naturlig ventilation). Ved denne form for ventilation kan man installere varmegenvinding på udsugningsluften. Det gør man ved at etablere en varmepumpe, der tager varmen fra luften og bruger den til opvarmning af brugsvandet og en del af huset. Læs mere om varmepumpen på side 36.

Naturlig ventilation

Ved naturlig ventilation siver kold, frisk luft ind og brugt luft ud gennem kanaler eller ventilationshuller, der typisk er placeret i vinduesrammen. Luften drives ind og ud af trykforskelle, der enten kommer af temperaturforskelle, fugtforskelle eller vind. An-

16


lægs- og driftsomkostningerne er lave, idet aggregater og kanalsystem er unødvendigt. Ulemperne ved den naturlige ventilationsform er, at den er afhængig af ude- og indeklimaet, og at varmen forsvinder ud i den blå luft. Man skal samtidig huske at lufte grundigt ud ved hjælp af gennemtræk i huset.

Gode råd

begyndelse, fordi forskellige ventilationstyper har forskellige krav. set bruger mindst energi og samtidig sikrer et godt indeklima. For at få mest ud af mekanisk ventilation kræver det dog, at planlægning, installation og vedligehold udføres omhyggeligt. tion med en varmepumpe er let at installere og vedligeholde, men er ikke helt så energieffektivt som et mekanisk ventilationsanlæg mht. varmegenvinding. holdelsesfri løsning, men der tabes meget varme, da der ikke er genvinding. Man skal samtidig gange om dagen. 17


Tæthed

Tæthed Tætte huse sikrer minimalt varmespild og maksimal kontrol af ventilationen. Der har altid været krav om, at huse skal være tætte, men nu kan kommunen stille krav om, at dette eftervises ved en måling. Målingen kaldes en BlowerDoor test. Du kan har specialiceret sig i den opgave. Det er en myte, at nye huse er for tætte og dermed usunde! Huset kan ikke blive for tæt - men vi er ofte for dårlige til at lufte ud. Det er derfor vigtigt, at tænke på ventilationen allerede når projekteringen af huset påbegyndes. Ved en BlowerDoor test indsættes en ventilator i døråbningen og luften suges ud af huset. Ved hjælp utæthederne i huset. Ved nybyg bør testen foretages lige så snart huset er lukket, og gerne inden der lægges gulve eller udbedre eventuelle utætheder. Utæthederne opstår ofte omkring vinduerne, hvor der skæres et kryds i dampspærren (den blå plast på billedet til venstre), når vinduet skal indsættes. Som det ses, opstår der utætheder ved vinduets hjørner. Dette løses dog let ved at påklistre ekstra dampspærre i hjørnerne. Det er ofte dampspærren, der benyttes til at gøre byggeri, hvor der ikke ønskes en dampspærre og hvor det ikke er nødvendigt, kan tætheden opnås 18


samlinger.

Her bliver huset utæt:

væg og loft. den bagvedliggende dampspærre ofte – og huset bliver utæt. når de bliver varme – de er derfor svære at lave tætte! til utæthed. 19


Design

Godt design skaber store gevinster selvom boligarealet er det samme.

Byg i to etager

Varmetabet fra et hus i to plan er meget mindre end fra et almindeligt etplanshus med samme areal, da Mange steder er det ifølge lokalplanen ikke tilladt at bygge i to fulde plan – men ofte må man bygge i halvanden plan, hvilket giver næsten de samme besparelser.

Udnyt solen fra syd

Placer huset i forhold til solen, så den gratis energi kan udnyttes bedst muligt. Hvis det er muligt, skal den længste side af huset placeres mod syd, og med en taghældning på 45-60 grader, så solenergien kan udnyttes bedst muligt. Selv hvis der ikke skal være solcelleanlæg på taget med det samme, vil huset være fremtidssikret med denne taghældning. Læs mere om solenergi side 40. Placer opholdsrum, dagligstue og køkken mod syd, så solens lys og varme udnyttes bedst muligt i disse rum. Soveværelser, bad og bryggers kan med fordel placeres mod nord. Placer bryggers/fyrrum centralt i huset (mod nord) og køkken og bad tæt ved, da det vil give den korteste tid for vandet at løbe til hanen.

Skab godt dagslys

20

Vinduerne giver dagslys, som både er en kvalitet i boligen og samtidig hjælper til at reducere elforbruget til belysning. Jo tættere overkanten af ruden kan komme på undersiden af loftet, desto længere ind i rummet kommer lyset. Højtsiddende vinduer er


derfor principielt vigtigere end vinduer, der når helt ned til gulvet. I huse med tykke mure giver store vinduesmoduler et langt bedre resultat end mange mindre vinduer.

Skærm for solen

Gode råd

Den passive solvarme f.eks. fra store sydvendte glaspartier er gratis. Men vær opmærksom på, at store vinduer kan skabe en overophedning om sommeren. For at opnå en god balance mellem at få solvarme og lys ind i vinterhalvåret og skygge for den stærke sommersol, er solafskærmning en god løsning. Solafskærmning kan være et større tagudhæng eller faste eller mobile skærmløsninger ved vinduerne. Det er vigtigt at afskærmningen er en del af projekteringen ved nybyggeri, da overophedning bliver til en negativ faktor i energiberegningen.

Jo mindre huset er – jo mindre er energiforbruget. Lad solen komme ind i huset – det er gratis varme og lys. Men pas på der ikke bliver for varmt om sommeren. 21


Materialer

Materialerne er vigtige for miljø og indeklima Materialer dækker alt fra inderst til yderst i byggeriet, men i dette afsnit sættes der fokus på nogle af de særligt kritiske emner som lim, fugemasse og maling, fordi de er vigtige for din sundhed.

Vælg materialer med omhu

Allerede i planlægningsprocessen af nybyggeri og renovering er det vigtigt at vælge materialer, der ikke afgiver giftige dampe. Herved sikrer du et sundere og bedre indeklima, og der er mindre risiko for gener fra astma og allergi. Som hjælp kan du se efter Svanemærket eller Dansk Indeklima Mærke. Læs mere om mærkningsordninger på side 12. arbejder og formidler viden om holdbare og sunde materialer. Se for eksempel Center for Bygningsbevaring (www.bygningsbevaring.dk) eller Bygningskultur Danmark (www.bygningkultur.dk).

Skjulte farlige stoffer

En lang række farlige stoffer lever skjult i produkter uden miljøvaredeklarationer. En del af disse har dog effekter, som byggeindustrien efterspørger: hurtig hærdning, tæthed, slidstyrke og smidighed. Der er også naturprodukter, der indeholder stoffer, man skal undgå i indeklimaet, blandt andet fordi de kan give allergi. Ved at gå efter Svanemærket og Dansk Indeklima Mærke, kan man undgå nogle af disse problemer. Spørg eventuelt forhandleren, om der er forskellige produkter at vælge imellem.

22


23


Materialer

Maling, lim, fugemasse og PVC Kemien indendørs

Maling, lim og fugemasse er nødvendige ved husbyggeri og istandsættelse. Det er vigtigt at tænke sig om, når man vælger produkterne – de kan nemlig både være astma- og allergifremkaldende, også hos dem der ikke normalt reagerer overfølsomt. Male-, lim- og fugeprodukter skal have en MAL-kode (Måleteknisk Arbejdshygiejnisk Luftbehov). Koden indeholder oplysninger om, hvilke risici der er forbundet med at anvende produktet.

Malingen er kodet

MAL-koden består af to tal adskilt af en bindestreg, for eksempel 00-1. Tallet før bindestregen fortæller stoffer og skalaen går fra 00 til 5. Produkter med MAL-koderne 00-, 0-, 1- og 2- må bruges indendørs. Produkter med MAL-kode 3-, må kun bruges indendørs til gulve samt til vægge i badeværelser. Produkter med koderne 4- og 5- må kun bruges udendørs. Tallet efter stregen viser malingens indhold af andre ”arbejdsmiljøbelastende” stoffer, for eksempel allergifremkaldende bestandele. Her går skalaen fra 1 til 6. Produkter mærket med -5 og -6 kan være allergifremkaldende og kræver særlig beskyttelse.

PVC

24

Plastmaterialet PVC er et stort miljøproblem, fordi det ved forbrænding danner giftige dampe. Følgende produkter og bygningsdele bør være fri for PVC:


med faste installationer

7-8% mere og har samme kvaliteter som dem, der indeholder PVC.

Gode råd

indeklima- eller svanemærkede. Mærkerne betyder, at de er de mindst skadelige i kategorien. efterfølgende periode indtil produktet er tørt. fare – dvs. 00-1 er bedst, 5-6 er værst. talværdier i MAL-koden, og som er egnet til opgaven. midler, når der arbejdes med produkter med høj MAL-kode.

deponi. 25


Materialer

Træ i byggeriet Træ er et fornybart materiale, men skal alligevel anvendes med omtanke, både når det gælder valg af træsort og kvalitet.

Vælg træ med naturlig imprægnering

Nogle træsorter har en naturlig imprægnering, som gør, at de holder bedre. Det drejer sig om tuja/ ceder, lærk og douglasgran. Alle disse sorter dyrkes i Danmark og i vores nabolande, men især thuja importeres ofte fra Nordamerika og benævnes da cedertræ. Men pas på, for f.eks. thuja må ikke bruges indendørs eller på steder, hvor det berøres meget af mennesker (sandkassekanter, havemøbler m.m.), da det kan give eksem. Hvis man anvender træ til udvendig vægbeklædning, skal man, uanset træsort og behandling, sørge for, at især enderne er beskyttet mod regn, og at vandet altid kan løbe af. Retsiden (kernesiden) af brædder og planker vendes opad/udad. Et stort udhæng på taget giver en god beskyttelse mod slagregn og beskytter desuden mod sommersolen.

Undgå trykimprægneret træ

Til trykimprægnering af træ, anvendes normalt kobber og borsyre, som er meget giftigt og skader vandmiljø og plantevækster. Trykimprægneret træ udvikler også giftig røg, når det brændes og skal bygges, ikke har jordkontakt, er der normalt ingen grund til at vælge trykimprægneret træ.

26


Beskrivelse af konstruktionsdele

Holdbarhed og træart (kerneved)

DS/EN 335

< 5 år

5-10 år

10-15 år

15-20 år

> 25 år

Stolper og skørtbrædder med jordkontakt og vedvarende opfugtning. Stolper uden jordkontakt med risiko for hyppig opfugtning og langsom udtørring. Udvendig beklædning (max. tykkelse 25 mm) uden ventileret bagside

Ask Bøg El Elm Poppel

Douglas Rødgran Skovfyr

Lærk Thuja

WRC Redwood

Eur. eg

Douglas Rødgran Skovfyr

Eg WRC Redwood Lærk Thuja

Løsholter med risiko for lejlighedsvis, begrænset opfugtning og relativ hurtig udtørring. Udvendig beklædning (max. tykkelse 25 mm) med ventileret bagside. Afdækket overligger med risiko for lejlighedsvis, begrænset opfugtning og relativ hurtig udtørring.

Ask Bøg El Elm Poppel

Ask Bøg El Elm Poppel

Eg WRC Redwood Douglas Lærk Thuja Rødgran Skovfyr

Kilde: Vestergaard 1997, Teknologisk Institut, www.teknologisk.dk

27


Materialer

Vægge og tag - hvilke materialer? Ydervægge

Vægge kan opbygges på mange måder. Ofte bruges en bærende indermur, som kombineres med en hulmursisolering og en ydervæg. Mursten koster forholdsvis meget energi at fremstille. Til gengæld holder murværk meget længe og har en god evne til at opsuge og afgive fugt og varme. Murværk kan med fordel benyttes som indervæg, hvor dets evne til at optage varme i løbet af dagen, og afgive det om aftenen, udnyttes. Beton bruges i mange dele af byggeriet, og koster meget energi at fremstille, men holdbarheden er lang. Det er en myte, at beton giver dårligere indeklima eller afgasser farlige stoffer. Træ som byggemateriale – se side 26.

Tag

Til tagbeklædning kan anvendes en række forskellige materialer; tegl, zink, strå eller pap er nogle af mulighederne. Det anbefales at vurdere levetid, vedligehold, husets udtryk og økonomi. Tegl er et klassisk tagmateriale med en lang levetid på ca. 75 år. Fremstilling af tegl kræver en del energi, men set i forhold til tegltagets levetid, er det et miljøvenligt valg. Tegl kan bortskaffes uden risiko og genanvendes. Dansk tegl er lavet af 100% ler og har naturlig skævhed og farvevariation, der giver en behagelig synsoplevelse. Naturskifertag er fremstillet af skifersten. Holdbarheden på taget er en del over 100 år. Taget patinerer meget smukt, men er dyrt at lægge.

28


Stråtag er en af de ældste tagtyper. Holdbarheden er mindst 20-30 år mod syd og 40-50 år mod nord. Tagmaterialerne er billige, så selvom arbejdskraften er dyr, er prisen samlet set ikke dyrere end andre tagtyper. Tagplader er plader, der er præget som teglsten. Disse er billige og fås i eternit, plast, metal, pap eller beton. Miljøpåvirkningen afhænger af materialet. Som med andre materialer skal man undgå PVC plast. Tagpladerne har en meget kortere levetid end tegl og patinerer ikke så smukt. Tagpap har en kort levetid og skal hældes over med asfalt efter 10-15 år. Ved fornyelse kan tagpappen dækkes af et nyt lag pap. Vedligehold skal ske løbende, da lækager er meget problematiske for undertaget. Tagpap kræver ikke mange ressourcer at fremstille og er derfor miljømæssigt helt acceptabelt.

Gode råd

Hvis der er plads nok til isoleringen, er det ud fra en miljømæssig betragtning ligegyldigt, hvilken opbygning og hvilket isoleringsmateriale man vælger. Lad en fagmand lægge taget. Han har den faglige ekspertise, så taget bliver lagt smukt og præcist. 29


Isolering

Isolering – tyk og varm er god fornuft Isolering af ydervægge, tag, gulv, vinduer og døre er afgørende for energiforbrug og komfort i boligen. Levetiden gør det endnu mere vigtigt at vælge gode og fremtidssikrede tykkelser og materialer til isoleringen.

Den optimale tykkelse

Der kan ikke anvendes for meget isolering. Men de første 30-50 cm giver større besparelse end de næste mange centimeter! Anbefalingen er derfor simpel: Få så meget isolering under gulvet og på loftet som muligt. Især førstnævnte er meget besværlig at efterisolere, og ved nybyg er der minimal ekstraudgift til ekstra gravearbejde og isoleringsmateriale. I gulv og på loft: mindst 35 cm, men gerne 50 cm. I ydervæggen: 50 cm isolering i væggen vil gøre dem meget tykke, så vi anbefaler kun 20-25 cm. I ydervægge uden vinduer kan der dog med fordel bruges op til 50 cm.

Fornybar isolering

ringsprodukter som hør, eps, perlite, papiruld m.m. Disse kan, hvad angår både varme-, brand-, og lydisolering, måle sig med de traditionelle produkter. Alternativerne sikrer et sundt indeklima og arbejdsmiljø, når de opsættes eller nedrives. Fremstilling af alternative isoleringsmaterialer kræver meget lidt energi. du se efter den såkaldte Lambda-værdi. Jo lavere værdi desto bedre isolering.

30


Gode råd

type isolering, der vælges, kan man næsten ikke få for meget af det. Jo tættere huset bygges, og jo bedre det er isoleret, desto mere energiøkonomisk er det. Pas på med kuldebroer! Som navnet antyder, er en kuldebro et sted, hvor kulden kan vandre ind i huset. Det er altså i overgangen mellem det ydre og det indre, f.eks. ved vinduer og i konstruktionerne, at der er risiko for, at varmen vandrer ud og kulden ind. For at udnytte energien bedst muligt og forhindre varmespild, skal kuldebroer undgås. Hvis du vil vide mere, så se i DS 418 fra Dansk Standard – den kan købes på www.ds.dk. 31


Vinduer

Vinduer Valg af vinduer kan være afgørende ved energioptimering af huse. Selv hvis vinduesarealet kun udgør årsag til over halvdelen af varmetabet. Men samtidig giver vinduerne anledning til varme, der giver den bedste balance mellem varmetab og tilførsel. I det følgende beskrives hvilke faktorer, der spiller ind i valget af det rigtige vindue. Læs mere om hvordan sollyset udnyttes bedst i afsnittet om design side 20.

Vinduets U-værdi

mål for varmetabet gennem vinduet. Vinduets samlede U-værdi er sammensat af rudens og rammens varmetabet. Oftest opgives U-værdien kun for selve ruden (glasset) – spørg efter værdien for hele vinduet – altså rude og ramme! Rammen og kanten af ruderne kan synes som en lem to ruder i et termovindue leder meget varme

-

og giver ruderne en såkaldt ”varm kant”. De kan fås skellige leverandører kan være større end merprisen for den ”varme kant”.

Kærnetræ

32

Er vinduesrammen af træ, bør den laves af kernetræ fra træer fra det nordlige Skandinavien eller Sibirien. Så langt mod nord vokser træerne langsommere, hvilket giver det bedste kernetræ. Der er ofte


tale om fyr eller gran, da disse trætyper har stor hårdhed og bestandighed mod angreb af råd.

behandling

klimaet. Gammeldags linoliemaling giver den bedste beskyttelse af vinduet. Det der gør linolien god, er at den tørrer meget langsomt. Den når derfor længere ind i træet - men er samtidig mere besværlig at benytte. Da linolie kan give problemer for indeklimaet, anbefales det kun at male vinduet udvendigt med linolie. Vinduesrammer af kernetræ, der bliver vedligeholdt, matierialer end træ, men det er endnu uvist om levetiden er lige så lang.

Gode råd

på vinduernes samlede varmetab. med 10-20%.

– og den mest besværlige, da den tørrer meget langsomt. langsomt voksende træer. 33


Varme

Varmekilde – et afgørende valg! Fjernvarme

Fjernvarmenettet er vidt udbredt i Danmark, idet 60% af alle eksisterende husstande opvarmes med fjernvarme. Størstedelen af fjernvarmen er en miljøvenlig forsyning, der produceres af kraftværkernes overskudsvarme. Samtidig er brændslet til en stor del af kraftvarme-produktionen biomasse eller affald. Traditionel fjernvarme er dog ikke gearet til lavenergihuse, da der tabes lige så meget energi i forbindelse med transport af varmen frem til kunden, som kunden bruger. Af samme grund, og da nye huse har brug for meget lidt energi, er fjernvarmeværkerne ikke altid interesserede i at levere varme til nye lavenergihuse. Prisen på fjernvarme varierer meget – både mht. hvad det koster pr. forbrugt varmemængde, og hvad det koster i tilslutningsafgift. Hvis man har et meget lavt forbrug, vil det derfor ofte ikke være økonomisk fordelagtigt at blive tilsluttet fjernvarmenettet, selvom det ville være den mest miljørigtige løsning.

Varmepumper

Varmepumper er eldrevne, men meget effektive, hvilket kan gøre dem til et miljørigtigt valg. Læs mere i afsnittet om varmepumper side 36.

Naturgas

Naturgas er det ”reneste” fossile brændsel – bl.a. med den mindste udledning af CO2. Den danske naturgas kommer fra Nordsøen, hvor der er reserver, som rækker ca. 20 år frem i tiden med vores nuværende forbrug. Nye kondenserende kedler har en høj energieffektivitet på over 95%. Det vil sige, at stort set al energien i gassen bliver omsat til varme, og kun meget lidt forsvinder op gennem skorstenen

34


Olie

Oliefyr er en af de individuelle varmeproduktionstyper, der belaster miljøet mest. Hvis der vælges oliefyr, fordi der ikke er noget alternativ, er det derfor vigtigt at vælge en kondenserende kedel, da det er den type, der trods alt er mest effektiv (90–100%).

Elvarme

Installation af elvarme er billigere end installation af andre varmekilder. Til gengæld er den meget dyr i drift, og den er meget lidt miljørigtigt, da produktion af el på nuværende tidspunkt forurener meget. Hvis el produceres ved hjælp af vedvarende og fornybare energikilder bliver forbrug af el et bæredygtigt valg. Biobrændsler gennemgås i afsnittet om CO2 neutral varme side 38.

Gode råd

gasselskaberne lavet et energimærke for gasfyrede kedler til villaer. Kedler med det laveste energiforbrug har energimærke A, mens kedler med højeste energiforbrug har energimærke G. Se mere på www.dgc.dk. over energieffektive oliekedler opdelt i kategorier fra A til F, hvor A er den mest energieffektive kedel. Se mere på www.teknologisk.dk. 35


Varme

Varmepumpe En varmepumpe er et system, der kan overføre varme fra væske i slanger i jorden eller luften til boligens varme vand og rumvarme. Selvom jorden eller udeluften ikke umiddelbart opfattes som varm, kan en varmepumpe alligevel udnytte energien hele året. Herunder kan du læse en kort beskrivelse af de forskellige typer varmepumper.

Jordvarme

Ved jordvarme nedgraves plastslanger med væske i jorden i en dybde på 70–90 cm. Der skal bruges omkring 1–3 m slange pr. m2 opvarmet areal – velisolerede huse har det mindste behov. Varmepumpen overfører så energien fra jorden til varmeanlægget. Hverken planter eller afgrøder påføres skader af, at der trækkes varme ud af jorden.

Luft til vand

I lande som Danmark med moderate vintertemperaturer er en luft til vand varmepumpe ganske almindelig. Først når udelufttemperaturen bliver under -12 °C er virkningsgraden så lav, at andre opvarmningsformer er mere rentable. Selve varmepumpen koster det samme som ved et jordvarmeanlæg, men man sparer nedgravningen af slangerne.

Ventilations varmepumpe

Varmepumpen er bygget sammen med ventilationsanlægget med en konstant udsugning fra køkken og bad. Luften herfra bruges til opvarmning af brugsvandet og som supplement til rumopvarmningen.

Luft til luft

Varmen fra luft til luft varmepumpeanlægget afgives i det rum, der ønskes opvarmet. Denne type varmepumpe kan kun bruges som supplerende varmeforsyning, men er den mest effektive opvarmningsform i forårs- og efterårsmånederne.

36


Gode råd

En varmepumpe leverer 2,5-5 gange så meget varme, som den tilførte elektricitet. Denne forskel kaldes effektfaktoren (COP), og den varierer med udetemperaturen, da der er mere energi i varm jord/luft end i kold. Den gennemsnitlige COP i løbet af et år er afhængig af varmepumpetypen, og ligger typisk på 2,3–3,7. godkendte varmepumper, hvor det er muligt at sammenligne COP værdien for forskellige varmepumper. Se www.teknologisk.dk. rum, de installeres i. De har altså svært ved at opvarme et helt hus. oliefyret ud med en varmepumpe, da ens varmesystem ikke nødvendigvis er dimensioneret til det. Man bør derfor lade en VVS-installatør gennemgå varmesystemet inden installation. rings-ordningen for Varmepumpeinstallatører”, i daglig tale ”Varmepumpeordningen” eller blot VPO. Se www.vp-ordning.dk. 37


Varme

CO2-neutral varme Når et træ afbrændes, afgives der lige så meget CO2 som træet har optaget, mens det er vokset op. Og lige så meget som hvis man lod træet blive i skoven og rådne væk. Opvarmning med kløvet træ, træpilCO2-neutral og bidrager ikke til den globale opvarmning. Derudover er de fornybare og gendannes konstant. Det helt store problem ved individuel afbrænding af er under kraftig mistanke for at være medvirkende årsag til for tidlige dødsfald, kræftsygdomme samt astma og allergitilfælde. Biobrændsler er som regel også forbundet med ekstra arbejde i form af at hente brænde, fylde piller på, efterse brændere eller lignende.

Stokerkedel

Stokerkedel er den mest udbredte teknologi for afbrænding af fast biobrændsel som f.eks. korn,

selssnegl, der automatisk tilfører brændsel til kedlen. Stokerkedlen indeholder normalt et brændselsmagasin, som kan dække brændselsbehovet i ca. tre dage. En stokerkedel kræver, at man – udover at have plads til kedlen – skal have plads til større mængder brændsel.

Brændeovn

38

De brændeovne, der produceres i dag, passer dårligt ind i velisolerede huse, og bør undgås. Det skyldes, at stort set alle ovnene afgiver for meget varme, hvis de skal benyttes mest effektivt. Hvis de ikke benyttes effektivt, afgiver de for mange partik-


ler til omgivelserne med miljø- og sundhedsproblemer til følge.

Masseovn

En masseovn har, til forskel fra andre brændeovnstyper, en stor masse (3-4 ton) og kan derfor lagre meget varme. Den er lang tid om at blive varm, men kold igen. I en masseovnene er der kun behov for en til to forbrændinger af 7-10 kg træ pr. døgn. Afhængig af husets isoleringsgrad, kan man opvarme 100-200 m2 skal fyres i den hver dag i den kolde periode, og det

Rapsolie

Gode råd

Med en egnet brænder i oliefyret, er det også muligt at bruge rapsolie til opvarmning. Rapsolie udvindes af rapskerner og er et fornybart og CO2 neutralt produkt. Der er stor forskel i kvaliteten, selv fra samme producent, hvilket går ud over forbrændingen. Det kan derfor ikke anbefales at basere opvarmningen på rapsolie, endnu.

for rigeligt med luft under forbrændingen. Skru varmt, så åben et vindue. Teknologisk Institut har lavet en liste over typepå www.teknologisk.dk.

39


Varme

Energi fra solen Solens stråler kan omsættes til energi, enten til varme i en solfanger eller til strøm i en solcelle. Størstedelen af de anlæg, der er installeret i Danmark, er solfangere der anvendes til opvarmning af varmt brugsvand. Solfangere kan også supplere rumopvarmningen i forårs- og efterårssæsonen.

Solfanger

En solfanger kan dække omkring 2/3-del af energiforbruget til opvarmning af det varme vand, og man vælger at installere solfanger eller ej, bør nye varmtvandsbeholdere være forberedt på senere installation af solfanger. For et typisk anlæg til vandopvarmning er solfangerarealet mellem 2 og 6 m2, og varmtvandsbeholderen er typisk mellem 150 og 300 l.

Solceller

Et solcelleanlæg producerer elektricitet med solen som energikilde. Den mest almindelige løsning for solcelleanlæg i bygninger er at koble det til elektricitetsnettet. Afregningsforholdene for solcellestrøm er, at overskydende strøm kan sælges til samme pris, som den strøm, der købes hos elselskabet. I praksis løber elmåleren baglæns, når der produceres mere strøm end der er brug for. Denne ordning er blevet permanent. Solceller er i dag meget dyre, men det forventes, at de falder meget i pris i løbet af de næste 10 år.

Placering

Ofte placeres solfangeren eller solcellen på taget, hvor der som regel ikke er så meget skygge. Opsætning på carporte og udhuse kan også være gode arkitektoniske løsninger. Afstanden fra solfanger til beholder skal dog være så lille som muligt pga. varmetab i rørene.

40


I forbindelse med nybyggeri eller udskiftning af tag er det en fordel at integrere moduler til solenergi i bygningen. Det betyder, at modulerne nedsænkes i taget og erstatter de eksisterende tagmoduler. Denne løsning giver ofte et mere arkitektonisk harmonisk udtryk, og de traditionelle tagmaterialer løsning, der gør det muligt at udskifte modulerne før resten af tag- eller facadeelementerne, da levetiden for modulerne er kortere.

Gode råd

For at opnå den optimale ydelse af en solfanger eller solcelle skal den placeres efter følgende forhold:

bygninger. ikke installeres solfanger/celler ved nybyg. Så er der bedre mulighed for eventuelle fremtidige anlæg. primært om dimensionering og orientering og er ikke forbundet med væsentlige omkostninger. 41


El

El Elforbruget i boliger stiger i takt med, at der komafspillere, musikanlæg, computere, printer, modem m.m. bruger energi. En del af el-forbruget afhænger dog af måden, vi bruger de forskellige apparater på og kan derfor reduceres ved ændring af adfærd. Ved nyanskaffelser er det vigtigt at spørge til apparatets energiforbrug. Nogle apparater er energimærkede eller miljømærkede, men hvis der ikke er en energimærkningsordning for produktet, kan man spørge til dets effektivitet eller energiforbrug i forhold til øvrige lignende produkter.

Belysning

Belysning er uundværlig og skal tilpasses brugernes forskellige aktiviteter. Man har f.eks. forskellige lysbehov i køkkenet, arbejdsværelset og i stuens hyggekrog. Tænk derfor over, hvilke typer fast installeret belysning du vælger i de enkelte rum. Elforbruget til belysning kan reduceres meget ved at udnytte dagslyset, vælge de rigtige pærer og ved at placere lamper og armaturer med omtanke. Lyset skal naturligvis kun brænde, når der er behov for det. Derfor skal det slukkes manuelt eller ved hjælp af styringsenheder såsom dagslysmålere og bevægelsesmeldere.

Cirkulationspumpe

Cirkulationspumpen cirkulerer det varme vand rundt til radiatorerne. Pumpen bruger 10-30% af et enfamilieshus’ samlede elforbrug – og der er meget stor forskel på cirkulationspumper. Mange ældre modeller har f.eks. en væsentlig lavere effektivitet ved små behov. Der er dog kommet nye cirkulationspumper på markedet, såkaldte elsparepumper, som kan spare meget energi. Elsparepumpen kan

42


regulere sin drift automatisk efter hvor stort varmebehovet er i bygningen. Det betyder, at pumpen kun arbejder på fuld last, når der er behov for det – skruer brugeren ned for varmen, skruer pumpen automatisk ned for sin effekt.

Gode råd

er nødvendigt (f.eks. som læselampe) og brug lavenergi A-pærer ved gangarealer og udebelysning...

(www.sparepumper.dk). meanlægget – det giver kort løbetid for det varme brugsvand, og du slipper derved for at sætte en cirkulationspumpe på.

strømforbrug. 43


Vand

Drikkevand og regnvand Vandforbruget i de danske husholdninger er i gennemsnit 125 liter pr. person pr. dag. Dette skal sættes i forhold til, at kun 2 liter faktisk drikkes, den øvrige mængde bruges til personlig hygiejne (33%), toiletskyl (25%), tøjvask (13%), i husholdningen og til vask af biler eller havevanding. Vandforbruget kan derfor sænkes på en række mere eller mindre omfattende måder. Hvor vandsparende toiletter er blevet standard ved nybyg og renoveringer, er der mange nye trends, der går i den anden retning, som f.eks. spabad, dampkabiner eller brusepaneler med tre til seks elog ikke mindst elforbruget for et normalt hus. Det er værd at tænke over før køb.

Genanvend regnvand

Ved genanvendelse af regnvand slutter man en beholder til tagnedløbet, som herefter kan tappes markedet. Et godt råd er at vælge så stor en beholder som muligt og vælge en model, der både sikrer kontinuerlig opfyldning og overløb. Underlag og montering bør udformes, så beholderen ikke uden belægning, græs, mos, strå og kobber samt asbestholdige tage uegnede til opsamling af regnvand. Regnvand må ikke drikkes. 439 og DS 432 (www.ds.dk) samt i Rørcenter-anvisning 003 (www.byggecentrum.dk). Alt arbejde med skal udføres af en autoriseret kloakmester.

44


Flere steder er det blevet forbudt at lede regnvandet til kloakken, og man kan derfor benytte et nedsivningsanlæg med faskine. En faskine er i princippet et hulrum i jorden, hvor vandet siver ud gennem bund og sider. Indtil videre har faskiner med sten været det mest almindelige, men der er dukket forskellige alternativer op i form af plastkasser. I etablerede haver er plastkassetter oftest billigst, fordi det giver mindre opgravning og jordhåndtering.

Gode råd så til bilvask og havevanding. Må også bruges til toiletskyl og tøjvask. ningsanlæggene sparer derved en masse energi. afstand mellem varmtvandsbeholder og vandhane. abad eller dampkabiner – dit elforbrug fordobles. 45


Regler ved nybyg

Regler ved nybyg Et tillæg til bygningsreglementet betyder bl.a. at alle nye bygninger skal overholde en energiramme. For at dokumentere dette, skal bygherre udarbejde en energibehovsberegning af det fremtidige byggeri. Læs mere om energibehovsberegning side 10.

Ansvaret ved nybyg

Som bygherre har man ansvaret for at energibehovet beregnes. Det er op til kommunens byggesagsbehandlere at afgøre, hvor meget de ønsker at se af denne beregning. BEMÆRK: Kommunen har ikke pligt til at checke, om energibehovsberegningerne er korrekte. Derfor er det bygherres ansvar at sikre, at beregningerne er korrekte og overholder gældende krav i bygningsreglementet. Når der er udstedt byggetilladelse kan byggeriet påbegyndes. Væsentlige ændringer undervejs i byggeriet skal indberettes til kommunen. Viser det sig, at energibehovsberegningerne ikke længere passer eller er forkerte, skal de laves om. De ændrede beregninger indsendes igen til kommunen. Undervejs i byggeriet kan det være en fordel, at konstruktioner som f.eks. isoleringstykkelse dokumenteres til hjælp for den efterfølgende energimærkning. Det kan f.eks. gøres med fotos. Efter bygningens opførelse skal bygherren kontakte en uafhængig energikonsulent, der udarbejder en energimærkning. Energimærkningen skal stemme overens med energibehovsberegningen. Energimærkningen foretages gennem en besigtigelse af byggeriet og en beregning af energibehovet.

46


Færdigmelding

Færdigmeldingen af byggeriet og energimærkningen indsendes til kommunen. Hvis der ikke er anmærkninger til byggeriet, modtager bygherren en anmærkningsfri BBR-registrering. I tilfælde af anmærkninger, som f.eks. at bygningen ikke overholder energirammen, kan kommunen udstede påbud om at udbedre manglerne, inden byggesagen afsluttes. Kommunen kan forlange bevis for, at huset er tæt. I de tilfælde skal der laves en tæthedstest, også kaldet en BlowerDoor test. Læs mere under afsnittet om tæthed side 18.

Lokalplan

Gode råd

En lokalplan for området kan betyde, at ikke alle de ting du kunne tænke dig, kan lade sig gøre. Husk derfor at undersøge lokalplanen før du går i gang.

Der skal laves en energibehovsberegning, som skal sendes til kommunen. Læs mere på Erhvervs- og byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk. Kommunen kan forlange en tæthedstest af huset. En energikonsulent skal gennemgå huset, før det kan færdigmeldes.

47


Regler ved om- og tilbygninger

Regler ved om- og tilbygning Regler ved ombygning

Energikrav gælder for eksempel ved udskiftning af tag, vinduer, ydervægge, gulv eller fyringsanlæg. Formålet er at nedsætte energiforbruget i alle eksisterende bygninger. De nye energikrav har ingen handler f.eks. nyt køkken og bad.

Nyt tag

Hvis du skal have skiftet taget, er der krav om, at tag og loft efterisoleres, hvis det er rentabelt. En udskiftning er rentabel, hvis tilbagebetalingstiden er kortere end ¾ af levetiden.

Ny opvarmning

Hvis du ønsker at udskifte dit oliefyr, gasfyr eller biobrændselsfyr, skal du også sikre dig, at det nye fyr lever op til de nye krav om, hvor godt anlægget udnytter brændslet. Det gør det næsten umuligt at købe og installere et brugt fyr.

Nye vinduer

Skal du have skiftet alle vinduer i samme facade, skal de nye vinduer leve op til de nye energikrav. Kravene er forskellige afhængigt af, hvilken type vindue, der anvendes. Det er derfor en god idé at forlange en dokumentation og garanti for, at de nye vinduer lever op til kravene i bygningsreglementet. Dokumentationen bør kunne leveres af forhandler eller producent.

Undtagelser

Fredede og bevaringsværdige huse er undtaget fra reglerne. Der kan også dispenseres fra energikravene, såfremt der er tale om: 1. Særlige arkitektoniske eller byggetekniske hensyn, der kan begrunde en dispensation.

48


2. Omfattende og urentable foranstaltninger (f.eks. udvendig isolering af ydermur). Der er altid tale om en tilbygning, når det beboede areal bliver udvidet. Det kan være en udestue, en karnap, udnyttelse af et uudnyttet loftsrum osv. En tilbygning kræver byggetilladelse.

Regler ved tilbygning

Bygningsreglementet indeholder bestemte krav til isoleringen af de enkelte bygningsdele i en tilbygning. Ved overholdelse af krav til U-værdier og vindues- og dørarealer for tilbygninger, er det ikke nødvendigt at foretage en beregning. Hvis det samlede vindues- og dørareal er mere end 22% af det opvarmede etageareal, skal der udføres en varmetabsberegning. Det er lovligt at fratrække det varmetab, der har været i den bygningsdel, der bygges til. For eksempel må man fratrække varmetabet af den væg, der har været ud mod den nye udestue. Der er ingen krav om energirammeberegning, men den må gerne benyttes.

Gode råd

www.ebst.dk kan du læse mere om de regler og krav, der gælder ved om- og tilbygning.

49


Haven

Haven Skadedyr

En have med variation skaber gode betingelser for planter og dyr og ikke mindst havens brugere. Skadedyr kan ikke undgås. Men det er en fornuftig strategi, at skabe gode betingelser for de insekter, fugle og dyr, der lever af skadedyrene. Det handler om at have blomstrende krydderurter, blomstrende løgplanter, blomstrende træer, frugttræer, fuglekasser, fuglebassin, grenbunker og stenbunker. Når haven skal anlægges, så tænk på at gøre så meget som muligt af den spiselig. Så bliver den mere spændende og aktiv. Selv en lille have kan producere store mængder frugt, bær og grøntsager af høj kvalitet.

Regnvand

Regnvand er rigtig godt til vanding af have og potter og bør udnyttes bedst muligt. Tænk derfor regnvandsopsamling med ind i byggeri og haveanlæg. Læs mere om drikkevand og regnvand side 44. Det er også en god ide at tage højde for kompostpladsens placering og størrelse, allerede når haven anlægges. Til en almindelig parcelhushave er det en god ide at afsætte ca. 10 m2. Ukrudt i bedene kan for mange blive en særdeles tidskrævende opgave. Sørg derfor for et godt der kan hæmme ukrudtet ved at dække jorden i staudebede og under træer og buske. Ukrudt i belægninger er et problem, som får mange haveejere til at overveje at bruge sprøjtemidler. Men hvis f.eks. fugearealet reduceres vil det samtidig reducere problemet med ukrudt. F.eks. vil brugen af

50


chaussesten øge fugearealet betydeligt, mens store Samtidig skal der bruges rene materialer til fuger og underlag i belægninger. Sand fra en bunke bagest i haven vil være fyldt med ukrudtsfrø og virker som et regulært såbed. Mos i græsplænen kan ligeledes få haveejeren til at bruge sprøjtemidler. Mos trives i skygge og undgås derfor lettest ved at anlægge plænen, så den får mest muligt sollys. Samtidig er det vigtigt at plænegræsset trives godt. Det gøres ved at holde klippehøjden på 4 cm. Lad græsafklippet blive i plænen – det gøder og reducerer behovet for ekstra næring. Mos kan også skyldes, at jorden er sur. Det forbedres ved at sprede havekalk på plænen.

Gode råd bliver integreret i byggeriet.

træer, buske og stauder.

51


Bygherrevejledning, Køge Kommune