Page 1

REDIGERET AF HELLE HANSEN


Fotografer: Brian Berg, Hans Jørgensen, Jesper LambÌk, Einar vid Neyst

22


k n Pu

Fotograf: Hans Jørgensen Af Sune ‘Køter’ Carlsson Kølster, musiker og komponist . Årgang 1976

Da Ungdomshuset i sin tid åbnede dørene, var punkerne nogle af de første der løb ind, og da Ungdomshuset blev ryddet 24 år senere, blev punkerne – godt forslåede og halvkvalte af tåregas – båret ud. I al den tid har de været derinde, punkerne. I Ungdomshuset. Selvfølgelig har det ikke været de samme punkere, nogle af de punkere der blev båret ud har sikkert forældre, der i sin tid selv gik ind ad døren. Men Ungdomshuset har fra start til slut været punkkulturens omdrejningspunkt i København. Og nu sidder du sikkert og tænker: “Hvad er det der punk” eller “hvem er den klovn, der nu skal belære mig om hvad punk er”. Det første tænker du, hvis du aldrig har haft noget med punk at gøre og det andet hvis du har. Mit navn er Sune ’Køter’, og jeg har beskæftiget mig meget med Ungdomshuset på forskellig vis. Først og fremmest var Ungdomshuset mit stamværtshus og spille- og fristed i mange år. Det var der jeg gik hen når jeg skulle møde vennerne, der jeg gik hen når jeg skulle høre noget fed musik, der jeg gik hen når jeg var i godt humør og havde lyst til at fyre den af og der hvor jeg gik hen når jeg var i sort humør og havde lyst til at drikke mig ned og flå hele verden fra hinanden. Derudover var det stedet, hvor jeg med mit band ’Guddommelig Galskab’ når som helst kunne arrangere en koncert og trykke den af foran 200 spritstive ligesindede, og det var stedet hvor jeg kunne arrangere festivaler med 24

24

Fotogra f Marian : n Finnsd a ö Krarup ttir

punkbands fra provinsen, der hve r havde 22-et-halvt minut at spille i. Eller jeg kunne invi tere mit yndlingspunkband fra Estland til at spille, ime ns sad stamgæsterne i baren og ventede på, at et af de lokale bands skulle gå på. Og så har jeg beskæftiget mig me re eller mindre videnskabeligt med miljøet igennem mit studie i musikvidenskab på Københavns Universite t, hvor jeg sammen med en studiekammerat har lave t 270 sider interview med over 20 punkere fra miljøet omkring Ungdomshuset. Det er blevet til et musiketnologis k bachelorprojekt. Som akademisk opgave middelmådig, men i hvert fald har jeg et rimeligt godt overblik over pun kens historie og ikke mindst punkens selvforståelse i København. Jeg må desværre krybe til korset : Jeg kan på ingen måde fortælle hvad punk er, for jeg ved det ikke, og måske vil I være endnu mere forvirrede og fatte endnu mindre om punk når I er færdige med at læs e. For punken er irrationel og selvmodsigende og egner sig på inge n måder til at blive kategoriseret: Punken skal ikke beskrives, den skal opleves. Men jeg skal prøve at give Jer en smag på, hvad punkkulturen i Ungdomshuset egentlig var.

Punk er noget man ER

Punkeren er klassens outsider. Nog le gange er han tegneserienørden, der sidder begravet i japanske tegneserier, nogle gange er han klassens grimme dreng, klassens adfærdsvanskelige slag sbror, klassens klovn, men han er ALDRIG klassens populære dreng eller pige, for samtlige punkere har efter mine erfaringer det til fælles, at de både er og føler sig uden for de gængse normer og


på den ene eller anden måde lidt adfærdsvanskelige. Det, der gør dem til punkere er nok, når de vælger at de ikke VIL have noget med de gængse normer at gøre. Punk er: når de andre i klassen råber “du er grim” så tager du dit grimmeste tøj på og råber “jeg er grim!” Punk er: når tre ’voldspaller’ giver dig en på skallen, og du tager den flaske du står med og smadrer i hovedet på dig selv. Punk er: når du og dit band kommer op på scenen efter det populære band på din skole og ikke når at spille første nummer færdig før I bliver smidt ned, fordi bassisten brækker sig, trommeslageren flækker et bækken, og forsangeren kommer op at slås med tre af de ældre drenge fra forreste række. Og var der noget Ungeren var – og ikke mindst punkmiljøet i Ungeren - så var det et samlingssted for outsiderne. Jeg har hørt mange fortælle, at da de kom i Ungeren, var det første gang de følte at de kunne få lov til at være som de var: Selvom du var grim, selvom du havde fået diagnosticeret DAMP, selvom du var en hidsigprop, selvom du havde tykke briller og selvom du hverken kunne læse eller skrive og bare ville drikke bajere, var der ikke nogen der begyndte at køre på dig – i hvert fald ikke af de grunde. At du hurtigt fandt ud af at folk var lige så store røvhuller (læs: lige så meget mennesker) i Ungeren som alle andre steder, er en anden sag. Og der er da også andre – mig selv inklusive – der bestemt ikke følte sig velkomne de første mange gange de kom i Ungeren.

Punk er noget man FØLER

Indtil man ligesom fattede: At Ungdomshuset var DIT sted, lige meget hvad de andre røvhuller mente om dig, og der skulle fandeme meget til før du blev smidt ud. Du kunne få lov til at udtrykke

dine følelser, råbe og skrige, hoppe på bordene, spytte eller brække dig på gulvet, sågar pisse op ad scenen til et fedt band. Medmindre der var en eller anden der blev ’pissed’ over din opførsel, og så måtte man ligesom tage den derfra. En undtagelse var selvfølgelig mantraet fra plakaterne: Ingen sexisme/homofobi/racisme, ingen vold og ingen hårde stoffer. I nogle perioder blev mantraet tolket så stramt, at folk blev smidt ud for at sige ’fisse’. I andre perioder blev der taget lidt mere let på det. Ud over det var der ingen regler. Kun mennesker der skulle have det til at fungere sammen. Og det kunne til tider være svært. En anden ting, der nok er kendetegnende for punkmiljøet og de mennesker der tiltrækkes af det, er vreden og indignationen over verdens uretfærdigheder. Og både vreden og indignationen kan lige så let blive antændt af alle de andre røvhuller der render rundt og er vrede og indignerede. For hvad den ene var vred og indigneret over ude i samfundet, kunne meget vel næsten findes i Ungeren. Den ene var vred og indigneret over at man skulle være så hæmmet og kontrolleret ude i samfundet, og drak sig fra sans og samling for at give slip på kontrollen. Den anden var vred og indigneret over forventningen til drukorgierne i den danske ungdom. Den ene var vred og indigneret over pædagogerne, der altid prøvede at bestemme over ham. Og den anden var vred og indigneret over asociale folk ude i samfundet, der bare gjorde hvad der passede dem uden at tænke på andre. Men under alle omstændigheder: I Ungeren kunne man


nge var en rigtig god ventil for ma te sig tosset og skabe sig, det sin af st n kunne komme af med me mennesker og det sted hvor ma i musikken. galde var uden sammenligning

Punk er noget man SANSER kscenens omdrejningspunkt. Og

ret pun For punkmusikken har altid væ sider af samme sag. Siden Ung punkscenen og Ungeren var to er eft og k den dominerende genre, domshusets start i ’82 var pun ste rt-90’erne, var Ungeren det ene de BZ’atte huse blev ryddet i sta ste ene det hen og spille koncerter, og sted hvor punkbands kunne gå blev til at være punkere uden at der lov få ne kun e ker pun r hvo d ste vil du ikke er vant til punkkoncerter, ringet efter politiet. For hvis du – af er meget konfrontative, dansen nok få et chok. Punkkoncerter Folk en. and hin om at hoppe hårdt ind i punkere kaldet pogo – handler st få de bedste koncerter kan nærme løber op og ned af scenen, og på folk llem mp og elskov, både ime karakter af en blanding af slåska nen folk på scenen og folk foran sce scenen, folk foran scenen, og é Arm ens llede bandet Amdi Peters imellem. Et eksempel: I 2002 spi på re sal. Der var en der snottede deres sidste koncert i den sto han lle sku spyttede tilbage. Det forsangeren Peter, hvorefter han at begyndte samtlige publikummer aldrig have gjort, for pludselig de og sen glin meret var færdigt var han snotte på forsangeren. Da num n bedre han strålede som en sol: Hvilke dryppende af snot og spyt. Og ntlig ønske sig. afskedskoncert kunne man ege Galcert med mit band ’Guddommelig Et andet eksempel: Vi spiller kon meret der ’spil pik’. Da vi spiller num skab’. Vi har et nummer der hed af. Han nen og begynder at spille den hopper punkeren ’Pik’ op på sce r han at stå. Efter to-tre numre hvo er dog for fuld til at få den op til at ham et los i røven for at få ham forgæves har forsøgt giver jeg bliver til at reagere, så hans fødder hoppe ned, men han er for stiv hånden falder forover – med pikken i stående på scenen mens han og ’Pik’ g (Mi e. en mindre hjernerystels – og ender på hovedet og får når kommer stadigvæk op på scenen er stadig gode venner, og han ne han dog været for stiv til at kun vi spiller ’spil pik’. Til dato har i et koncert og gå i sanseekstase få den op at stå). Det at gå til r del sto en er og korporlig afreaktion krydsfelt imellem lydmur, sprut af punken.

26

Spil PiK ig Galskab Af Sune ‘Køter’, Guddommel

Spil pik, spil pik ellers slår det klik hånden ned i trussen gnid dig selv i kussen strationer tag og drop jeres sexualfru jeres tissekoner og dyrk jeres tissemænd og Tabu tabu tabu u tabu tabu tabubububububub


Punk er noget man GØR

Men hvad er nu det? Pludselig spr inger bandet ned fra scenen, og et par stykker af dem der stod forrest, hopper op og overtager inst rumenterne. Grænsen mellem scene og publiku m er ikke særlig stor. En ufattelig stor del af punker ne selv spiller i band, og hvis de ikke spiller i band sætter de koncerter op eller laver et fanzine . For langt de fleste punkere jeg har mødt, har krudt i røven og en ubændig trang til at få ting til at ske. En iværksætterlyst der burde have fået Fogh og co. til at frede Ungdomshuset som en innovativ frontkæmper i dansk kultur: Fra 1999 og frem til rydningen blev der f.eks. udgivet over 60 vinylplader med punk, som i større eller mindre udstrækning hav de tilknytning til Ungeren. For slet ikke at tale om alle de ufatteligt mange koncerter der blev spillet, både med lokale

bands og udenlandske bands der spillede for mad, øl, et sted at sove og lidt penge til benzin. For punkkulturen i Ungdomshuset er en del af en global DIY (Do It Yourself) punkkultur: Et bæredygtigt netværk af mere eller mindre BZ’atte huse, pladeudgivere, bookere og bands, der hjælper hinanden med at sætte koncerter op, booke bands, udgive plader etc. Pladerne – der for det meste er vinyl – trykkes og byttes med andre udgiveres plader over hele verden. På den måde får du spredt dine plader og får en masse punk fra resten af verden, som du igen sælger i din distro (distribution). Den nyere danske punk er på denne måde spredt ud over hele verden. Der er ikke den amerikanske punker der ikke kender til de københavnske bands der omkring 2002-3 havde ry for at være den fedeste punk worldwide. Takket være nogle gutter i København, der byttede deres danske punkplader med hele verden.


Den musikalske ken. Årgang andante integreret institution, Mjølnerpar com sub KU, gik, ago pæd & g ago pæd d. Af Jacob Graack, stu

1975

På en kold & forblæst efterårsaften den 15. oktober 2004 kunne det gamle Folkets Hus åbne dørene for et legendarisk makkerpar fra den mere rolige ende af den politiske danske musikscene. Povl Dissing & Benny Andersen kom på besøg for at vise deres støtte til huset. Dagen igennem blev der gjort klar, sat op, lavet mad og forberedt hver en detalje. Huset blev fyldt til randen, og varmen steg til vejrs højt oppe under den gamle stuk. Salen emmede af lige dele forventning fra de dedikerede og afmålt skepsis blandt de mere reserverede blandt publikum, hvoraf nogle måske nok mente, at to gamle mænd ikke var noget at hidse sig sådan op over. Bifaldet overdøvede dog enhver skepsis, da de to med et smil kom på scenen. “Vi er meget glade og rørte over, at I er mødt så talstærkt op for at se et par aldrende herrer som os her i Unger... øhm.. Unger´ren...” Latteren fik frit løb. Isen var brudt & glæden gengældt.

v primært beregnet til fotokopieret nyhedsbre ig ntl uge et er MM SLA elsen i 80’erne og eksisterer stadig aktivister i miljøet. Startet af BZ-bevæg

Forundring, jubel & klapsalver – timing eller tilfælde...? Eller måske blot endnu en usandsynlighed. En sommerfugl i salen i oktober – en af de uforudsete begivenheder, der opstår, hvor de flydende grænser for det mulige prøves af i den fælles drøm & kamp for at opnå det umulige. 6

00

i2

jun 9. age n tilb se er rgen end Jø g v ans sin : H Dis ograf Fot

56

Efter Startblues var det tid til aftenens første hymne. Benny indledte med at proklamere, at den danske sommer nu var uigenkaldeligt forbi, men blev i det samme afbrudt, da en sommerfugl flagrede ud af det mørke ingenting for at sætte sig på hans arm – som i en tavs protest mod denne konstatering. Et øjeblik var der en sitrende magi i luften, der blev hængende som et ekko i salen under resten af koncerten. Publikum forstummede, de små punx satte absinten fra sig, og den røde tråd i fortællingen om den forgangne sommer blev kortvarigt tabt, men dog hurtigt efterfulgt af det muntre omend overraskede udbrud: “Hvordan timer I dog det her?”


sommerfugl Efter en stund at have lyttet med fra Bennys klaver flagrede den lille sommerfugl igen ud i det mørke ingenting. Den forsvandt lige så pludseligt, som den tidligere var dukket frem, som et af Svantes omtågede syner & Povl kunne slå det endeligt fast - den danske sommer er nu engang psykopat. Folk rystede lige hovedet en gang og kneb forsigtigt sig selv i armen, som for at tjekke om det nu var virkelighed eller indbildning. Aftenen fortsatte med en tur tilbage til Barndommens land – Tidens mælketand. I selskab med Rosalina & Svante – med punkede teenagere på balkonens kant, bedstemødre i bløde lænestole & økologisk rødvin i baren. “Nu er kaffen klar!” sang Povl, suppleret af et 500-stemmigt aldersløst ‘Ungerrens kor...’, som Benny kaldte os.

Lad det derfor være en drøm for vores miljø at genskabe noget af denne aftens magi i vores kommende Ungdomshus, så vi igen kan byde folk som Benny & Povl inden for til øjeblikke, hvor det usandsynlige bliver synligt og det umulige muligt.

på Benny Andersen. En sommerfugl lander Henrik Busk Fra videooptagelse af

Aftenens koncert byggede således bro over både generations- og kulturkløfter & bød ikke blot på en hymne til den nat, der ‘er god for dem, der elsker’. Den nat som snart ville falde på med sine drømme og mareridt, men også på en hymne til livet i sig selv – til drømmen om det mangfoldige liv med god plads til både børnene, flygtningene, de fattige, de skøre & de skæve eksistenser – til de gale der tror, at de er præsidenter, mens præsidenterne ude i den normale verden ikke selv tror, at de er gale!


AKTIVISTER

MELLEM POTT ER Af Lea Fu glsang, s tud

OG PANDER

. kulturge ografi, K U. Årgan g 1976

Mange gamle aktivister mener, at den letteste måde at blive aktivist i Ungdomshuset på var gennem køkkenet. Måske fordi der altid var brug for en ekstra hånd, når der skulle skrælles 20 kilo kartofler eller vaskes op efter 100 mennesker. Det krævede nemlig ingen forudsætninger at snitte grøntsager. En af dem der blev aktivist på den måde er Birgit Jensen, 28 år og antropologistuderende. Hendes første besøg i Ungdomshuset var i 1996. Da hun kom ned i køkkenet fik hun stukket en grydeske i hånden og blev sat til at røre rundt. Her var der nogen, der tog sig af hende. Stemningen var rar, der var et godt sammenhold og der blev drukket lambrusco og hygget om maden. Efter den oplevelse var Ungdomshusets køkken et fast tilholdssted hver gang Birgit var i København, og da hun i 1997 flyttede fra Kolding til hovedstaden, blev hun hurtigt en af de faste aktivister i køkkenet og var det helt frem til huset blev ryddet 1. marts 2007.

92

Leah og Vibs, 19

97. Fotograf: Uk endt

Lars ’Vegas’ Je nsens første be søg i Ungdom huset var til en skoncert i 1999 . Han turde næsten ikke ki gge på nogen, og da slet ikke tale med folk, af frygt for at ’t ræde ved siden af’. Men da Lars senere kom til folkekøkken var stem ningen anderle des indbydende: “Alle så pl udselig så mild e ud, som de sa der og spiste gr d ønsagslasagne” for aktivister til . D a der var brug at lave mad til den store punk 2001, som i år festival, K-Tow ene 2001-200 n 6 tiltrak flere en fra hele verden d 1000 gæster , var Lars ikke sen til at melde aktivist-tjans. sig til sin første Lars er i dag 29 år og pædago g.


Folkekøkken, 2006. Fotograf: Hans Jørgensen

Ungdomshuset har, ligesom BZ-bevægelsen i øvrigt, altid tiltrukket folk med problemer, psykisk syge eller folk som ikke fungerede i det omkringliggende samfund. De fandt i Ungdomshuset en hylde, og “køkkenet var et godt sted at aktivere de skøre”, som Mads ’Afsky’ udtrykker det. Mads (45 år, i dag slagter) var med i Ungdomshuset helt fra begyndelsen og var fast inventar i huset indtil starten af 1990’erne. Han var både aktiv i køkkenet, som musiker, booker, håndværker, digter og demonstrationsarrangør. Mads husker, hvordan en manisk fyr engang bagte en hvidløgschokoladekage, som han selv var meget stolt af. Han mente, at der

alligevel altid kom hvidløg i Ungdom shusets mad, så det skulle også i kagen. Mads sagde, at den nok ikke kunne sælges i dagscaféen, men det var helt oka y for kagebageren, han delte den bare ud gratis. Den slags skævheder blev taget med et smil.

Ungerens køkken

Køkkenet lå i kælderniveau. Gan ske vist ikke en dyb kælder, men netop det at køkkenet trod s alt var under almindeligt gadeplan, var årsag til, at der i 198 2 var problemer med at få det godkendt. Kommunen stod fast på, at et folkekøkken skulle betragtes som en restaurant og derfor ikke måtte ligge i


Ungdomshusets køkken lignede ethv ert andet professionelt industri­ køkken med store gaskomfurer, indu stri­opvaskemaskine (som aldrig virkede), 3 vaske, ovne og en dejm askine. Væggene havde de fleste steder hvide fliser og gulvet var af terrazzo. I 1991 fik Folkekøkkenet 100.000 kroner i støtte fra Fattigdo msmidlerne (en pulje under So­ cialministeriet). For 60.000 kroner blev der købt et brugt køkken fra en ægyptisk restaurant. Dette blev opsat efter vejledning fra en grup­ pe arkitektstuderende, der som stud ieopgave havde tegnet indret­ ningen af køkkenet.

Hygiejne og rotter

kælderen. Alligevel ændrede kommunen holdning kort efter at aktivisterne havde lavet en ’Tag selv aktion’ på Hovedbane­ gårdens Cafeteria. Om protestaktionen var med til at ændre kommunens holdning kan der kun gisnes om. Tilbage var blot miljøkontrollens krav om at der kun måt­ te laves én menu om dagen. Og da det er hele tanken bag et folkekøkken, var det ikke svært at rette sig efter.

Kort efter overtagelsen af Ungdomshuset stoppede kommunen alt samarbejde med aktivisterne. Kommunen ville ikke accep­ tere, at Ungdomshuset sendte nye repræ­ sentanter til hvert eneste møde med dem. De ønskede en fast gruppe at indgå af­ taler med, så der var nogen der kunne stil­ les til ansvar. Derfor sanktionerede kom­ munen over for Ungdomshuset ved at luk­ ke for gassen i en periode, og det ram­ te køkkenet som netop havde gaskom­ fur. Det betød, at komfuret blev udskiftet til et elkomfur. Husets strøm var nemlig til­ knyttet andre bygningers strømforsyning, så den kunne ikke lukkes uden at det ville ramme beboere i de omkringliggende be­ boelsesejendomme. Senere fik huset dog sin egen separate strømforsyning, da over­ belastning ved store arrangementer fik sikringerne til at springe. Efter en perio­ de uden gas blev det åbnet igen, og Ung­ domshusets aktivister har herefter stort set altid lavet mad på gaskomfur.

94

Hygiejnen i køkkenet var ikke så god , selvom mange aktivister skrub­ bede, skurede og højtryksspulede til langt ud på natten. I Ungdoms­ huset kunne man godt forlade køk kenet rengjort for at finde det møgbeskidt næste gang det skulle bruges. Huset blev brugt døg­ net rundt af mange forskellige men nesker, så det var svært at have ens hygiejne­standard. Køkkenet i kælderen var, bortset fra et min­ dre tekøkken på 4. sal, husets ene ste. Og som et forsøg på at hindre at køkkenredskaber forsvandt elle r blev brugt som værktøj, inddrog køkkenholdet i slutningen af 1990’er ne et lille depotrum, hvor de kunne låse køkkenmaskiner, gode køkkenknive, madvarer, rene klu­ de osv. inde. Alligevel skete det, at man kunne finde en gryde i huset, der var fyldt med størknet cement! Men hygiejnen blev faktisk prioriter et højt af køkkenaktivisterne. Nanna Schmidt, 25 år og antropologi studerende, husker hvordan hendes køkkenhold havde følgend e rutiner: tørklæde om håret, af­ vaskning af køkkenet både før og efter madlavning, og højtryksspu­ ling inden større arrangementer, hvo r der skulle laves meget mad.


Gallamiddag, 2006. Fotograf: Hans Jørgensen

Men den store indsats var desvær­ . re ikke nok til at holde rotterne væk Køkkenet var en nem indgang for så­ vel nye aktivister som for rotter. Der var desværre altid problemer med rotter i køkkenet ligesom i resten af huset. Mads ’Afsky’ har siddet med luftgevær og ventet på at rotter­ ne skulle komme og drikke vand af en dryppende radiator i salen, hvor Mads så kunne skyde dem. Nanna og Birgit fortæller, at rotterne særligt foretrak at bo i dejmaskinens motor og havde deres fortrukne spisekam­ e mer bag ovnen, hvor de kunne find brødkrummer. Ud over besværet med rotterne løb , kloakken over et par gange om året så der i bogstaveligste forstand stod lort op i køkkenet. Dette medførte selvfølgelig altid en øjeblikkelig luk­ ning af køkkenet og højtryksspuleren kom på overarbejde.

Køkkenet som arbejdsplads

Ungdomshusets køkken har altid kørt på højtryk. Ud over det ugentlige fol­ kekøkken, som i de sidste 12 år lå om onsdagen kl. 20, blev køkkenet brugt 2­5 gange om ugen til at lave band­ og aktivistmad til alle, som gav en hånd med når et arrangement

En typisk folkekøkkendag started e kl. 15 med ind­ køb og derefter blev der kokkere ret indtil maden kunne serveres ved 20­tiden. Bag efter var der op­ vask, oprydning og rengøring. I nogle perioder stod kokkene selv for al rengøring. I andre perio­ der var det et krav at gæsterne mel dte sig til ren­ gøring før spisningen: Maden blev simpelthen ikke serveret før tilstrækkeligt man ge havde meldt sig, men arbejdsgangen har altid ændret sig så den passede den aktuelle sammen sætning af ak­ tivister.

I skoleåret 1997/98 var Nanna på efterskole og da hun kom tilbage til Ungdomshu set kunne hun ty­ deligt se forandringer: køkkengru skulle løbe af stablen. ppen ’Sylfider­ ne’, som Ane Themberg, Ginda Hirs lund og Vib­ se Hatting tilhørte, var kørt trætte Selvom der stort set altid var en fast i køkkenet. Det ­ var blevet for meget pligt, så de køkkengruppe, fortsatte folk fra køk fles te fra gruppen sivede væk. Kun Ane blev tilbage: kengruppen til andre grupper. “Der “Jeg var over­ var mere prestige i at lave lyd end i at hovedet ikke færdig i Ungeren. Jeg elskede ’mit’ hus, og havde ikke lyst til at lave lave suppe”, samstemmer Birgit og noget andet”. En Nanna. Særligt i starten husker de, at ny og yngre generation af aktivist er kom til med fornyet energi og fortsatte sammen køkkentjansen ikke blev regnet lige med Ane så højt som eksempelvis en barvagt, Themberg, Birgit Jensen og Nan na Sch midt. Gin­ da Hirslund (31), er i dag kok og at lave lyd eller spille musik. Billedet snart færdigud­ dannet ernæringsterapeut, Vibse ændrede sig dog og det blev mere Hatting (37 år), læser Ernæring & Sundhed og Ane anerkendt at arbejde i køkkenet. Themberg (33 år) er social­ og sundhedsassisten t.


STIL SKARPT!

. Årgang 1962

Cand. Scient Af Bo Andresen,

Fotograf: Jesper Lambæk

rne. Jeg kommer ned i Det er søndag aften midt i 80’e vi skal forberede visUngdomshuset ved 18-tiden, hvor er jeg Lars, der går ningen af aftenens film. I salen mød re aftenens visning. og fejer. Vi skal sammen arrange s, så gulvet flyder. Vi Der har været koncert i går afte koste, og jeg finder en hjælpes ad med de store brede få skidtet af vejen. skovl og en skraldesæk, så vi kan idt er at tænde op i Der er koldt i salen, så næste skr en og henter et par brændeovnen. Vi går ned i kælder gang med avispapir og store favnfulde brænde. Jeg går i fuld brænde mere. kviste, mens Lars henter en favn i ilden, åbner vi døren Da der er kommet godt gang nen. Her står biograftil opbevaringsrummet under sce Lars, der er den mindsæderne, som vi skal hive frem. de første sæder ud, så ste af os, kryber ind og skubber re ud i salen. De kurer tager jeg fat og hiver dem vide hulter til bulter. Når langs gulvet og ender med at stå sæder, går vi begge i rummet under scenen er tømt for de står pænt på rækgang med at skubbe dem rundt, så og småsnakker, mens ker med front mod scenen. Vi går kender rutinerne. vi arbejder. Det er hyggeligt, og vi

108

Vi har klunset biografstolene fra Colosseum biografen, som var husets tidligere nabo. Da videoen i starten af 1980’erne begyndte sit indtog i de danske hjem, lukkede denne grindhouse biograf, som mest viste amerikanske B-voldsfilm. Vi har også gamle flysæder fra Simon Spies´ Conair fly. Det sidste vi gør, inden vi skal i gang i køkkenet, er at hive lærredet frem. Det har vi også klunset fra Colosseum, men da det altid skal flyttes meget rundt, har vi bygget en stor ramme af træ på 4 gange 5 meter, hvori vi har sat det fast med reb igennem huller. Det står normalt bagerst på scenen, men når der er film, bærer vi det frem til det forreste af scenekanten. Lyden er en kæmpe filmlydsbooster fra Colosseum som vi slæber frem bag lærredet. Nede i køkkenet går jeg i gang med at varme mælk til kakao. Det er en fast tradition, for i biografen er der tit koldt, så der serveres varm kakao. Lars låser op til ølrummet og blander øl og sodavand til at tage med op i salen. Filmfremviseren og dagens film er også låst inde i ølrummet, det sikreste sted i huset. Jeg står og ryger en smøg, mens jeg rører i gryden. Lars sætter sig på bordet, og vi småsnakker med de andre i køkkenet. Kakaoen nærmer sig kogepunktet, og Lars slæber fremviseren og stativet op i salen. Jeg kommer op med filmene. Lars sætter den første spole i fremviseren. Jeg får nogle kammerater til at hjælpe med at slæbe øl og vand op ad trappen.


bagerst i salen. Fremviseren står på et stativ på et bord rigtige højde på. Det er den bedste måde at få den op i den Jeg kan ikke huske Det er en 16 mm Braun af ældre årgang. t for den, men den hvor vi har købt den og hvad vi har give uge bliver båret hver er super solid og stabil. Selvom den t i stykker. Hvis op og ned ad trapperne, er den sjælden r vi selv de mest den endelig skulle gå i stykker, reparere es for støv. basale ting. En gang imellem skal den rens publikummer komKlokken nærmer sig 20 og de første køkkenet og får én mer dryssende. Jeg skynder mig ned i mens jeg tager til at hjælpe med at få kakao og krus op, Vi har stillet et pengekasse og byttepenge i ølrummet. ler entré og køber langt bord bagerst i salen hvor man beta har penge, kan de drikkevarer. Hvis der er nogen der ikke t at drikke, må de se filmen gratis, men vil de have noge se filmen og der låne af deres venner. Det koster 10 kr. at t økonomisk løber kommer som regel 30-50 kunder. Ren , andre underdet lige rundt. Nogle dage er der overskud et godt kulturelt skud. Men det er billigt og hyggeligt og i huset. Men ter men alternativ til de mange musikarrange raft. Hvis vi jdsk det fungerer kun, fordi det er frivillig arbe økonomisk dødsskulle have løn, ville det have været en ndeovnen igen, så sejler. Inden filmen starter fodrer vi bræ den er varm de næste timer. ker vi lyset og Når klokken er 5 minutter over 20 sluk dfilm vises som starter forfilmen. Inden aftenens hove kan være alle Det . film regel en 5-15 minutter lang kort film eller iske polit mulige ting: Gamle Cirkeline-film, små at der er nogen andre sjove film. Det er en fast tradition en. Biografen ville der skal råbe ”stil skarpt!!” til operatør l. Lars, som er ritua lille ikke være den samme uden dette billedet er helt il operatør i dag, justerer lidt på linsen, indt ter der notorisk skarpt. Mens forfilmen kører, kan de gæs drikkevarer. kommer for sent, betale entré og købe spolen tages af. Når forfilmen er slut, tændes lyset og en på spolen. De Det tager 5 minutter at sætte hovedfilm tters varighed. fleste film er på 3 spoler af 30-45 minu pause, men når Når spolen skal skiftes er der en lille stilheden sig ker filmen starter og lyset er slukket sæn når 16 mm filmen i salen. Bauer fremviseren larmer lidt, indtil lydsporet på kører igennem, men ellers er der stille der diverse tilråb. filmen starter. Under filmen kommer der er en rigtig Der kan blive hujet og piftet, og hvis . Hvis det er en god scene bliver der råbt ”En gang til!” r ”spol frem!”. lang kedelig scene er der andre der råbe kommer lidt an på Nogle gange følger vi tilråbene, men det , råbes der tit slut humøret hos operatøren. Når filmen er ”vi vil se den bagfra!” eller ”forfra!”.

Filmene lejer vi flere forskellige steder: Statens Film Central i Vestergade, Folkefilm i Valby og EDC Film i Nordvest. Filmene fra Statens Film Cent ral er først og fremmest danske film og kortfilm. Folkefilm er støttet af DKP, så de har politiske film og gamle og nye film fra Sovjetunionen og Østblokken. EDC film har de mere populære europæiske og amerikan ske film. For at spare penge til portoen cykler vi selv ud og henter og afleverer dem igen. Vi viser alle mulige film, men næsten aldrig mainstream Hollywoodpro duktioner. Det er mest politiske film og smalle euro pæiske og amerikanske film. En af de mest populære og legendariske film er ‘Themroc’, en fransk kultk lassiker der handler om en samling beboere i en paris isk ejendom, som bryder ud af normaliteten, murer døre ne til deres lejligheder til og hugger murene ned. Så begynder de at leve som stenalderens hulemennesker. Der er ingen dialog i filmen, kun gryntelyde. En gang om måneden holder vi møde i biog rafgruppen. Vi bladrer i kataloger og finder film til den kommende måned. Biografen er en selvstændig økon omisk enhed i Ungdomshusets økonomi, der skal kunn e løbe rundt økonomisk og det går lige knap og nap. Der skal gerne være en lille beholdning penge til køb af rese rvepærer til fremviseren. Jeg tænder lyset, aftenens film er slut . Folk kommer op af sæderne, strækker sig og tage r overtøj på. Kakaogryden er blevet kold og skal bære s ned i køkkenet sammen med de halvtomme øl og sodavandskasser. Filmene skal spoles tilbage inden de afleveres og biografsæderne skal skubbes tilbage unde r scenen. Der er en del der hjælper, så det går hurt igt. Når vi er færdige i salen bærer vi filmene, frem viseren og stativet ned til køkkenet. Vi låser op til ølrummet og sætter fremviseren på plads og gør kass en op. Vi er færdige for i aften. Jeg tager filmen med hjem, så jeg kan cykle ud og aflevere den i morgen. Vi går ud i den kolde aften og finder cykellygterne frem. Tak for i aften. Biografen fortsatte til Ungdomshusets ’The End’ i 2007.


n v a l e t s a F – ikke kun for baggårdskatte

Af Raz Rasmus Brandt, kunstner. Årgang 1971

. Vi Morten Kaplers og jeg fik en idé -drukville lave noget ikke nat-punk om agtigt i Ungern. Det skulle foregå r af dagen med åbne skodder og masse e, og lys, noget helt andet end vi plejed var vi selvom ingen af os havde børn, ere fjollede med tanken om at kombin gning børn og barnlige sjæle: Tøndesla Cirkeog Cirkus Krummelyre i salen, flere line film i kælderen, klæ´udtøj i sket?) nuancer end forvasket sort (va avand konkurrencer, mad, kage og sod

120

Fotograf: Brian Berg


Fotograf: Raz/brændt ravn

i baren og masser af flotte pokale r (sponsoreret af whiskas beregnet til racekatte. Lidt ironisk for vi identi ficerer os vel mere med baggårdskatt e). Hele Ungdomshuset bød på børnefest . Vi satte plakater op og spredte ord et og jeg reklamerede for arrangement et i den børnehave hvor jeg var pædagogmedhjælper. Det var et tophygglig t mix af folk med tilknytning til hus et og lokale beboere, der normalt ikk e ville komme i Ungdomshuset. De fik en speciel fastelavnsfest og et indblik i at huset bestod af en masse friske og ufarlige folk. Festligt og fornøjeligt. Sådan gik det i to år. Da det blev februar det tredje år var det desværre ganske ufestli gt. Huset stod tomt hen og lugtede af sod. I januar 1996 havde en brand luk ket hele huset. Ét af rygterne sag de, at huset var tvunget i knæ og sang på sidste udbrændte vers. Men nej! Op af asken kom den årlige fastelavnsfe st med masker, kakao og tøndeslagtning. Vi måtte godt nok skrue lidt ned for blusset og trække en ledning fra køk kenet ud i baggården (hvor vi hør er til). Men vi holdt traditionen i live og fik lavet et statement. Herefter var der Fastelavnsfest i huset hvert år.

brændt ravn Fotograf: Brian Berg


dunst i ungeren elt anarki u x e s g o k n u p k s ti enskab, li o - kønsp Ph.d. Informations- & medievid Af Jørgen Callesen/miss fish, kurator. Årgang 1966 kunstner, aktivist og mediedesigner, performance

Dennis Agerblad i showet ’Tissem and’ fra festen Le Freak, Ungdomshuset, 2002. Fotograf: NAHM

e af de grænsebrydende dunstUngeren har været rammen om fler le Aften, Cross Dress og Hr. & Fru fester i København - Le Freak, Stil st er gået i dvale. miss fish ser dunst. Nu er Ungeren borte og dun rger sig selv, om det var andet og tilbage på begivenhederne og spø mere end fest og ballade?

a et surrealistisk der ligner noget fr , er ull vh rø de en ng frihed til de sy kab, kreativitet og ds tes af med 3 behåre vil , st fe n; re ge Un mening? t var dunst i børne TV-show. De hvad var den dybere en M . re fæ os m at sikker at udtrykke sig i en på Vesterbro for alpolitisk forening xu se l cia so e lill s with m en æggede damer, chick sk r dunst startede so fo ed st Et . 01 drop outs i 20 e steder. Efter en transer, queers og arginaliserede andr m g si lte fø r de , st med 10 og de kom der et manife b dicks, læderbøsser klu m fil og r ne te ing, kreaaf re noget på den periode med tedrikn r dem der ville ænd fo ed st et v ble t duns punkter på bordet. t. kønspolitiske fron nestenene gsorden. En af hjør da k is lit po ns kø skabe en ny sexualiteten og Manifestet skulle af det irrationelle, ne er ion at st ife an m problemabe maer og politiske lem er retten til at sk di e nd lge fø ed m lse’ at håndtere t er altid i bevæge ns ’du & lidenskaben og det e’ rk æ st relse, der i r modsætningerne sætningsfyldt stør stillinger. ’dunst gø od m en er og t ite eks. dende ident ilregnelig. Vi blev f. ut og lægger op til en fly s iø er us , et med vores er er for spragl generede naboerne mange politiske miljø vi i rd fo a, ni tia ris ligt uset på Ch r, som lavede borger te let se smidt ud af Bøsseh fis til nt va opførsel. De var larm og mærkelige

n i et reb til sindssygt højt skæPuta kommer flyvende fra balkone t fransk volapyk i falset. Han er ifør rende electro punk. Vokalerne er et han letter. I den ene hånd har lilla kjole, strømpeholdere og stil Med den anden klamrer han sig til cigaretrør med en tændt cigaret. t 500 gæster på dansegulvet girebet. Idet han er midt over de god . miss fish kommer ud på scenen ver han slip - og går i 5 m frit fald gummi-BH. Hans ansigt er dækiført lakstilletter, gummitrusser og taske. Det er råt, slimet og har ket af et afskåret hoved fra en hav over scenen i et ekspressionispidse tænder. Han krabber sig hen r rundt i et drejeligt kostume, der stisk danseoptrin. Dennis svanse på Johnny Warehouse, mens han ligner et fuglebur og puta pisser whore in the whole wide world’. synger sangen ’I am the cheapest der bygger rede og lægger æg. Der Ramona Macho er en kæmpe and, ticsække og camouflagenet, hvor er darkrooms indhyllet i sorte plas røvpuler hinanden. En aften slutstærke mænd sniffer poppers og

122

Ramona Macho fra festen Le Freak, Ungdomshuset, 2002. Ramona er klædt på som and og lavede æg og bacon som hun solgte. Hun fik meget ballade, da det var lavet i Ungdomshuset veganer køkken. ’INGEN KØD HER’ stod der, men det så Ramona Macho ikke. Næste dag kom hun ind, undskyldte og vaskede køkkenet med sprit. Fotograf: Jacob


til generalprøven og støtte morskabsteater, hvor man kunne komme and på tilskuerrækkerne. de seksuelt marginaliserede i sikker afst dunst lavede ikke generalprøver! er ’cut the crap’, ’ind til I Ungerens autonome miljø, hvor parolen t i Ungeren blev stedet, hvor benet’, følte vi os mere velkomne. duns ’ og ’we mean it man!’ for vi kunne fortælle verden at ’this is for real aktivister var med til at at bruge Sex Pistols ord. Ungeren og dens eder på trods af at vi lod skabe rammen om de storslåede begivenh e homo mainstream, der for døren stå på klem til hele den spragled og så ellers hjem for at leve en aften ville være med på en kigger elighed. Ungeren var med til videre i en heteronormativ forbrugervirk politiske manifest. at støtte vores kunst, kreativitet og køns at dunst i Ungeren ikke bare Svaret på det indledende spørgsmål er, n af en ny queer bevidsthed var fest på fest. Det var en manifestatio t. dunst har på sin egen i undergrunden, såvel som i establishmen , der før har været tabu irrationelle og kaotiske måde italesat ting til andet end ord, eller overset. Og med festerne blev det em mennesker idéer og teorier. Det blev til møder mell i fællesskab lod - fordi dunst og Ungerens aktivister øjenåbner, at der det ske. For Ungeren var det også en redse findes en i ellers mere etablerede og mainstreamk i hvert fald på mangfoldighed af alternative livsstile den sexuelle front. Festen Hr og Fru dunst, Ungdomshuset, 2004. Fot ograf: Hans

Jørgensen

Dennis Agerblad Band med showet De Syngende Røvhuller fra festen Le Freak, Ungdomshuset, 2002. Fotograf: NAHM

nnis Agerblad e, 2004. Fotograf: De miss fish, Århus Festug


WHERE I COME FROM

Christiansborg Slotskirke, 2007. Fotograf: Mads Lodahl

K C A B H S A B S R E QUE Af Mads Lodahl, lærerstuder ende, receptionist i bøssesauna, au tonom. Årgang 1980

ned, var jeg ko mmet med i et punkband, der hed ’Sløseri Der Sk ader Os Alle’, havde få et en rød hane ka m og skrevet ’til rott erne’ bag på m in jakke. Det var fø rste gang i mit liv at jeg havde venner, der respektere de mig og som jeg stol ede på. Det va r første gang noge nsinde, jeg fø lte , at jeg hørte til et sted . Det var, som om jeg var kommet hj em i Ungdom shuset. Den første de monstration je g var til, var imod kong ehuset. Jeg va r totalt ligeglad med politik. Indtil je g fandt ud af, at et lo rteliv i provinse n er politik.

En dag blev jeg træt af at blive tævet, fordi jeg er svans, og så mødte jeg op til selvforsvarstræning i Ungerens sal. Politikerne snakker om strammere lovgivning mod hatecrimes, men gør ikke en skid, og politiet nægter at modtage anmeldelser af gaybashing eller griner bare, når man kommer ind med et Mads (tv) og en ven til Regg ae For Toleranc e i Ungdomshus flækket øjenbryn. Det var et, oktober 20 En dag fik jeg 05. Fotograf: et zine stukke da og hånd, ukendt egen i t i hånblevet tid til at tage jernrøret den med et in te På rview med Lim fo rs id træet en selv jeg e started va slås, at r lært de havde p Wrist. jeg r et billede af en lækker punk hvor der stod er i T-shirt, GAY med stor ningshold kun for bøsser, så vi sammen kunne e bogstaver på Wrist er et bø ryggen. Limp sse-hardcoreba lære at forsvare os. nd med sange core boys, I lo so m ’I love hard ve boys hardco re’, og det var m ig . Li en åbenbaring ge pludselig fa Herning er verdens røvhul. Det er der, jeg er vokfor ldt brikkerne på ’tripple oppres plads og idéer sion’, ’det priv om set op med alt det lort, der følger med. Når man at e er politisk’ og ’h isme’ begyndte helt det har og sen et provin i er bøsse os som op m exvokser ed et at give m ening. Ungeren end et sted, hv blev mere or jeg havde al ad helvede til, fordi man får bank og er ensom le mine venner hvor jeg kunn . Det blev et st e lave politik, og hele tiden skal høre på andres dårlige menined ændre mit eg et liv , ændre verden man og , politisk det ger og kiksede vitser, så er . Så en nat i sept ember 2004 sk kan gøre noget ved det. Efter gymnasiet flyttede rev jeg et man det i 400 ekse ifest, printede mplarer og sm jeg til København og fandt hurtigt ud af, at selved det ud på hver K øb en ha vn og på nogl en bøssebar i om jeg aldrig havde mødt en erklæret anarkist e af de venstr eorienterede m de r sa m m væselv en altid grund med en indkal ødestefør, så havde jeg i bund og delse til et mød e, de måen i r en sk Unger i ul været havde le starte jeg Da det. ret

124


min kæft eller finde mig i noget, hverken i den normale verden eller i Ungeren. Jeg vil gøre mit til at udligne den heteroseksue lle dominans i det offentlige rum. Jeg ville bringe homoseksualiteten ind i punkscenen og punken ind i homomiljøet. Der er masser af queers i ungdom shusbevægelsen, og det er det sted, hvor jeg har oplevet mindst heterosexisme, også når jeg medtager homomiljøet. Fotograf: Mads Lodahl shuset, september 2006. dom Ung i n ste Fæ til Mads på vej

Næste en ny, revolutionær queergruppe: Queer Liberation Front (QLF). nøgne morgen vågnede København til 500 plakater med billeder af sat drenge, der kyssede og lå i arm, som mig og nogle venner havde erfaop på husmure og butiksruder i løbet af natten. Jeg havde ingen r tilbage, ring med at lave politik og famlede i blinde, og når jeg tænke månehar det sikkert været ret kikset. Gruppen eksisterede kun i to temmeder, og vi fik ikke lavet så meget. Det viste sig nemlig at være opmunlig svært at starte en basisgruppe. Men i vores miljø blev man at være tret til at kaste sig ud i ting og prøve sig frem, i stedet for bare beom’ ligeglad og finde sig i hetero-Danmarks pis. Det er det ’auton nødventyder: Man gør noget selvstændigt, fordi man føler, at det er digt, og fordi man har lyst. milPå det tidspunkt skete der en masse ting i det venstreradikale af en jø i København i forhold til heterosexisme. QLF udsprang delvist vi hvor t, temamåned om køn og seksualitet i bogcafeen Spekulatorie e en disogså holdt vores møder. Kort efter var der nogle, der started maskulin kussionsrække internt i Ungdomshuset om heteronormer og de padominans i miljøet. Det gjorde en masse ved folk og vi ændre er et rolen ’ingen homofobi’ til ’ingen heterosexisme’, hvilket faktisk Der var stort fremskridt, hvis folk altså forstår, hvad ordene betyder. så på ikke noget politisk queer-miljø i København, før de ting skete, og således den måde tror jeg, at QLF har været en af flere ’firestarters’ en bevist, at selvom et projekt hurtigt kuldsejler, kan det godt have for provigtig effekt. Flere af de gamle aktivister i Ungeren roste mig hetero jektet. De havde længe savnet homoaktivisme, men var selv Og siden seksuelle og syntes, at det skulle komme fra homoerne selv. et af dengang har queer-politik og kampen mod heterosexisme været de højest prioriterede emner på den interne politiske dagsorden. er i Med QLF blev jeg den ’in-your-face’, aggressive queer, som jeg ler, dag. Jeg har altid et stofmærke på min jakke, der tydeligt fortæl at holde at jeg i hvert fald ikke er heteroseksuel. Jeg besluttede aldrig

Egentligt var det ikke så populæ rt at lave arrangementer i Ungdomshuset, der på forhånd udelukkede nogen, fordi man tilstræbte en rummelighed, der skulle sørg e for at alle kunne være til stede og føle sig tilpas. Men da jeg kom på mandagsmødet og spurgte om lov til at bruge salen en gang om ugen til selvforsvar kun for bøsser og biseksu elle mænd var der alligevel stor opbakning. Og selv under den sidste benhårde tid, hvo r truslen om en voldelig rydning var konstant og stemningen følgelig væsentligt forrået, var der altid nogle, der mindede om, at selvom vi nok snart skulle slås, skulle vi aldrig blive mac hosoldater og krigsmaskiner og glemme, at vi bl.a. slås for queer-værdier, og at kampen også var en kamp mod sexisme og homofobi, selv når den var en slåskamp.

: ukendt Mads, december 2004. Fotograf


t. en, foto-journalis Af Simon Jeppes

Årgang 1961

mber 1995 havde RasEn efterårsdag i septe vigtigste optrædener mus Skovmand en af de -tunnelen som forbini sit liv – i Sct. Gotthard Den bus, som han og der Schweiz og Italien. t i, stod helt stille, der 12 andre var ankomme r er kun to spor i tun kom røg ud af den. De d sine jonglørkegler og nelen. Rasmus stod me ene vej, hvorefter han dirigerede 25 biler den der kunne komme 25 stoppede trafikken, så litiet kom og så de unge biler den anden vej. Po tahårede mennesker piercede, tatoverede, ras urlige: De begyndte at og g jorde det mest nat narkotika. De nåede gennemsøge bussen for og normalt udseende chaufføren, et voksent hurtigt – hvad ville menneske. Han tænkte Han bildte dem ind, betjentene gerne høre? kt for afvænnede narat bussen var et proje m, at lederen, Mogens komaner, og fortalte de bag i bussen. ’Mugge’ Petersen, var e den ene betjent glad “Hvad sagde jeg”, sagd på plads. Betjentene til den anden. Så var det k og hjalp Ungdomsviste sig som flinke fol ud, så den kunne forthusets Cirkusgruppe turné. sætte sin første Europa en i Ungdomshusets Det begyndte alt samm Ulla Kopycinski og Mo store sal. To gøglere, 95 19 stillede fra marts gens ’Mugge’ Petersen, d bolde, jonglørkegler op to gange om ugen me de. Mugge og Ulla var og linestativ og træne . De levede – og lever professionelle gøglere i gøgl og jonglering stadig – af undervisning inger. samt af deres forestill uset opfordrede de ansh Med opslag i Ungdom re med, og langsomt dre til at komme og væ

128

kom der flere til. En af dem var Rasmus. I ungdomsklubben havde han lært sig selv at køre på ethjulet cykel, en anden jonglør fortalte ham om træningen i Ungdomshuset. Hvad han så dér undrede ham: “Hvad fanden står de der for. Hvad er deres motiv? To mennesker der stiller op og gør noget for andre uden at kræve noget igen. Er der ingen bagtanker, er der ingen fælder?” Ulla Kopycinski, spørger selv: “Hvorfor stod vi og trænede i en kold, mørk, beskidt sal på Jagtvej 69 (hvis vi ikke lige vaskede gulv, ryddede op, tændte op i brændeovnen eller købte en stak pærer og satte i), i stedet for at gå på arbejde eller få en hobby vi kunne dyrke i AOF i en reng jort, opvarmet gymnastiksal, hvor der er lys når man trykker på kontakten og omklædningsrum med bademuligheder?” – for straks efter selv at svare: “Det var selvfølgelig fordi det her føltes ægte, her var ikke nogen som holdt hånden over eller under os, men heller ikke nogen der begrænsede os og løftede pegefingrene. Det ’drive’ der var, den energi og de muligheder for at få idéer sammen og føre dem ud i livet næsten lige så hurtigt som de opstod, det var bare så vildt og gav så mange muligheder, og så var det også pissesjovt. Jeg har aldrig stødt på andre steder på min bugtede vej gennem tilværelsen, der rummede de samme muligheder.” Ungdomshuset var på det tidspunkt, i 1995, ikke et særligt indbydende sted. En flok guldbajerdrikkende punkere, som ikke var imødekommende over for nye, der ikke så ud som dem, prægede huset i dagligdagen. Det husker en anden af

Rasmus Skovmand (for


hurtigt et kælenavn: de jonglerende nye, Thene Christensen. Hun fik ’Gøglerfissen’ af husets faste punkere: var rå, sort og kold i “Der var rimeligt mange fordomme, hvis man ikke , fortæller Thene. røven. Det var vi ikke. Vi var bare glade i låget” n rykkede til KøHun kom fra en efterskole, hendes venner fra skole at komme i Ungdomsbenhavn, og hun rykkede med. De begyndte alle komme til træningen i huset til festerne, og en del af dem begyndte at Hun fandt i Ungdomssalen. Thene var 17 år, vidste ikke hvad hun ville. er. Træningen gik fra husets Cirkusgruppe en legeplads i faste ramm Thene og Rasmus at være et par gange om ugen til hver dag, og både begyndte at komme hver gang.

rrest) og Cirkusgruppen på en motorvej i Schweiz. September 1995. Fotograf: Folke


s d a M -Direkte Afsky Siger du Ungdomshuset, må du også sige Mads, som i ungdomshusmiljøet kun er kendt under navnet Afs ky. Mads Afsky. Og lad det væ re sagt med det samme, han vækker ikke afsky. Navne t har klistret til ham siden han en kold januardag i 1983 gik i demonstration med et skilt hvorpå der stod ’Direkte Afsky’. Det var kort tid efter rydningerne af de besatt e huse Allotria, Bazooka og Lille Fjer på Nørrebro, og den direkte afsky var vendt mo d den daværende overborgm ester Egon Weidekamp.

Det er måske ikke direkte afsky Mads føler, da han den 31. oktober 1982 er med til at give Egon Weidekam p et vådt minde om indvielse n af Ungdomshuset på Jag tvej 69. ”Stille og fredelig”, bet egner Mads vandbataljen og tilføjer: ”I dag ville det næ rmest blive betegnet som vold eller terrorisme”.

sen Fotograf: Simon Jeppe

”Vi var fem Ungd omshusaktivister som sad ved bålet bag huset, den va r vel et-to om ef termiddagen. Vi havde slæbt gear efter koncerten af tenen før og drak elefantøl, de er ne mlig uden tilsætn ingsstoffer. Vi sa på klogeste vis og d diskuterede essens en i elefanten. Den er symbol på styrke og tålmodig hed. Den er et flokdyr, og den er solidarisk med flo kk en. Så var der én der sagde: Den skal vi have tatove ret! Vi sprang alle fem i en taxa og kørte ind til Ta to-Jack i Nyhavn.”

132

Af Helle Hans en, journalist. Årgang 1963

Allerede i starten af 1983 er der ved at være en struktur i huset, der gør at det fungerer for de mange aktivister og brugere. Mads er ’fuldtidsaktivist’ og flytter i 1985 ind i huset. Der etableres en Bogruppe. ”Vi tog det op på et Fællesmøde og besluttede, at det skulle være så gnidningsfrit som muligt og uden privatisering af det offentlige rum. Det handlede mere om husets drift, end hvordan kollektivet kørte.” Det bliver til

et kollektiv på 12-14 mennesker. Mange af dem er alligevel altid i huset, og der er altid nattevagter. 4. sal, hvor øvelokalerne er indrettet, bliver delvist brugt til overnatning, og der bliver bygget platforme, hvor også bands kan overnatte efter en koncert. Mads smiler:

”I den periode hvor vi boede i huset, sov vi jo oven i hinanden, mens folk havde sex med sidemanden. Der var masser af sex i huset dengang.” Musik er der også meget af. Mads spiller i mange forskellige bands, blandt andre ’Midnight Sauna Orchestra’ hvor musikken er eksperimenterende avantgarde punk. Mads spiller lidt af hvert og synger

eller råber tekster. Han fortæller om nummeret ’The Spanish Inquisition’: ”Alle skulle lave hæslige lyde, for det handlede om tortur, så folk skulle få det dårligt”. Rent musikalsk er det ikke mærkeligt, at ’Midnight

Sauna Orchestra’ skal være opvarmning til Björks tidlige band KUKL, der på det tidspunkt er store i Europa. De er et nyt musikalsk indslag, som mange måtte høre. ”I baren spillede vi KUKL og det var kult at have Lp’en.” Mads kan både huske, at han og Claes passe-

de Björks barn under lydprøverne, og at det var fedt at spille. ”Vi spillede kun kaotiske koncerter og sjældent lød et nummer på samme måde, men der var megen energi og eksplosivitet.”


Punkmusik er der masser af i huset, så i 1985 laver Mads ’Natklubben’. Hver den første lørdag i måneden er dørene åbne fra 01:00-05:00 eller så længe der er gæster, og det kan være til den lyse morgen eller lidt til. Der er sprut og cigarer og gå-hjem grøntsagssuppe med friskbagte boller og garanti for at der ikke spilles punk og rock, men udelukkende pop, country, disco, blues og etnisk, og det tiltrak de 35-100 besøgende som tallet svinger imellem. ”Det er jo dem der lægger arbejdet, der bestemmer. Jeg var en af dem, der altid var med til Fællesmøderne, og normalt lykkedes det at finde en pragmatisk løsning”, fortæller Mads og understreger, at uden Fællesmødet havde huset ikke kunnet fungere. Det var også på Fællesmødet at holdningen til stoffer bliver diskuteret. Her er der ikke nogen tvivl om at der skal trækkes en grænse ved de hvide stoffer: heroin, kokain, amfetamin. Der har været junk-blokade på Christiania, og mange fra Ungdomshusmiljøet bakker op og er aktive i blokaden. ”Hvis vi var i tvivl, så visiterede vi folk inden de kom ind, men vi kunne ikke forhindre at folk tog noget, inden de kom. Skete det inde i huset røg de ud”. Hash og potchai er på det tidspunkt tilladt i huset. Svampe og LSD er der nogen der tager, men det er ikke noget der ’ligger fremme’. I perioder er der mange der ryger hash, og ”det spreder nogen gange sump omkring sig”, som Mads siger. Mads er iværksætter af en såkaldt udryddelsesaktion:

drasser, og så snart de at der var sofaer og ma af e gig æn afh var rne fart.” ”Sumpe ud og brænde dem i en med at smide sofaerne rejste sig var det bare tider alerne, ifølge Mads, til orbruget omkring øvelok Sidst i 80’erne er LSD-f str v, i en ikke-kon uktiv nogen, inklusive mig sel e ed virk på et ”D e. nd r har dominere ller ikke musikalsk.” De en bruge til noget - he k på retning, og det kunne ing fol udelukkelse af aktivist været vedtaget som år 10 ds’ Ma i rig dog ald med øl. e, det var straks værre ede at holde junken ud t kan det grundlag. ”Vi formå de slæbe gear, men sh og stå i baren eller ha lidt e ryg s ten sag Du kan du ikke hvis du er fuld.” 1983. Fotograf: Willi Hansen


Gruppen forsøger som en sidste kraftanstrengelse at holde en lang række seminarer, hvor aktivisterne skulle diskutere hvad huset kunne bruges til, men heller ikke denne ’sidste snak’ kom der noget ud af. Fotograf: Hans Jørgensen

“Vi var nok lidt høje i hatten, da vi troede. at vi kunne lave Ungdomshuset om til en autonom udgave af et medborgerhus. Men tiden var løbet fra os, vi havde intet rekrutteringsgrundlag længere, tidsånden var en anden,” siger Anders. huset, men det kun“Jeg troede, at vi kunne ændre syntes at ne vi ikke. De unge aktivister e specielt omkring det vi lavede var fedt, men fler en struktureret musikscenen var imod. Vi var og aktivist baggruppe med både håndværkeri modsætning til grund, og vi var egentlig pæne ngen så vores tilpunkerne med ’no future’ indstilli e kortvarig. De stedeværelse var dømt til at bliv end os”, fortæller andre i huset var 5-10 år yngre e folk nok, og proPer og fortsætter: “Vi var ikk urbærende. Vi blemet var vel at vi ikke var kult for andre. Vi var tænkte på andre og rammerne kunne sætte farve ikke farverige og spraglede. Vi men vi var kun en på Spejlægget ved at male det, Vi havde en intentigruppe med meget små cirkler. gfoldigt, men vi gik on om at huset skulle være man en og invitereikke ud og hyldede mangfoldighed e vi desværre ikke.” de den ind i huset – det magted er i Spejlægget Heller ikke at bevare de lyse farv t. for snart er det igen malet sor

Mange fra gruppen forlader huset efter “to års ørkenvandring”, som Anders betegner tiden. Per holder ud i længere tid og har i dag fortrudt at han blev ved så længe. Han fortryder ikke at de g jorde forsøget. “Om ikke andet så efterlod vi klinkerne på toilettet”, slutter Jens Christian.

ALKOHOLBEVILLING VAR LETTEST

Bargruppen fortsætter. Daniel Larsen er aktiv i gruppen fra 2003-2006. Dengang bestod gruppen af 5-6 personer der, som tidligere tiders medlemmer, står for indkøb af øl og fordeling af barvagter. På de månedlige møder diskuterer gruppen prispolitik og økologi. De prioriterer den økologiske Thy, der sælges for 12 kroner. Tuborg og Carlsberg sælges ikke mere. Og så bliver der diskuteret om det er en menneskeret at have råd til at drikke sig fuld. Daniel havde været på efterskole, og sammen med nogle venner fra den aktive venstrefløj engagerer de sig i Ungdomshuset for at blive aktivister. “Jeg synes faktisk at det

Øko

140

Thy . Fo tog raf :

Sør en U

lfkj ær


det var svært at komme ind og være med. Jeg brugte meget tid på bar e at lytte. Andre steder ville folk måske være taknemmelige for, at der kom nogen, der ville tage del i et stykke arbejde, men sådan var det ikke her. Jeg er glad for at jeg ikke kom alene, så havde jeg måske ikk e holdt ud”, siger 25-årige Daniel. Daniel betegner Ungdomshu set som et socialt fællesskab på linje me d en skole, hvor man har etableret sig og god t kan være sky over for at der komme r nye ind. I dag kan han godt forstå det. “De r kommer jo så mange folk på gennemtræk, det oplevede jeg jo også selv.” Mellem Bargruppemøderne skiftes medlemmerne til at betale regninger . Beslutninger

Fotograf: Hans Jørgensen

Fælfter træffes af om store udgi llevar folk, der he lesmødet. “Der r end kulørte lampe re ville købe det -regningen, men at tænke på el ed en ret, at vi sad m blev respekte iske husets økonom viden om hele agtm det er en stor fundament, og onoget om økon faktor at vide er øj lf r Daniel og ti mien”, fortælle et nyt for eksempel at udgifter til først. le godkendes toilet ikke skul dishans tid aldrig Gruppen har i é at t var en god id kuteret, om de “Vi koholbevilling. baren havde al vet et bevillingsbre har underskrev ttest det. Det var le og returneret litiet gang afslog po og smartest. En at ngen. De sagde, at forny bevilli

det var for besværligt for dem at komme på kontrolbesøg. Så skr ev vi til dem, at de var velkomne, og så fik vi bevillingen”, siger Dan iel. Han beskriver det kollektive arbejde som spændende og nog et han kan bruge i sit arbejde som elektriker. “Hvis arbejdet ikk e skal være fremmed, så skal man tage del i alle processer ellers ender det med at chefen tæller pengene, og folk kun kender der es eget lille område”.


I


Infocafé Af Jonas Olsen,

Det var inde bag den lille dør ud mod Jagtvej, at alle bøger­ ne, pladerne, pamfletterne og trøjerne var parkeret. Og hvis man kom forbi den rigtige dag, det rigt ige år, på det rigtige tidspunkt, så kunne man være heldig at døren stod åben: den smalle dør ind til Usmalia ­ Ungdoms husets Infocafé. Fra den første Infocafé startede i huse t og indtil bortkørs­ len af Ungdomshusets arkiv kort før rydningen, var der to motiver til at drive Infocaféen. For det første ønsket om at styrke og mangfoldiggøre bevægels en gennem oplysning, agitation og udveksling af viden og erfa ring. For det andet et ønske om at få sparket døren til Jagtvej 69 op og åbne for flere brugere.

UNGDOMSHUSET FÅR EN INFOCAFÉ

Få måneder efter at Ungdomshuset åbne de i 1982, blev flere BZ’atte huse i Den Sorte Firkant rydd et. Med rydningerne blev BZ­bevægelsens fokus igen rett et mod at finde nye huse, hvilket efterlod et tomrum omkring det nyåbnede Ung­

anlægsgartner. År ga

ng 1974

domshus. Gruppen omkring BZ­bladet ’fingeren’ der ellers havde boet besat, rykkede nu ind i Ungdomshuset. I første omgang lavede de kontor på fortrappen, men snart blev lokalet ud mod Jagtvej sat i stand, og sådan startede den før­ ste Infocafé. Dengang var Infocaféen mest løbesedler, klistermærker, et par magasiner og generel information fra ind­ og udland. Den fungerede også som distributionscentral for ’fingeren’. Vigtigst var dog, at der nu var skabt et sted hvor folk kunne komme direkte ind fra gaden og blive involveret i ak­ tiviteterne i og omkring Ungdomshuset. Den første café eksisterer i nogle år, men med nye besatte kollektiver rykker det politiske initiativ ud af Ungeren, og således lukker infocaféen.

I 1983 skete udvekslingen af infor­ mationer på helt andre vilkår: Uden internet var arbejdet med at indsam­ le viden om hvad der rørte sig andre steder i Europa langt vanskeligere. Ungdomshusets Infocafé blev en del af et nordeuropæisk netværk kaldet Ekkomedia. Netværket omfattede blandt andet Infocaféer og medie­ grupper fra Tyskland, Holland, Norge, Sverige og Danmark. Grupper der, ligesom folkene bag ’fingeren’, arbej­ dede med at udgive blade og holde gang i strømmen af informationer fra den europæiske BZ­ bevægelse. Infocaféer er en slags biblioteker el­ ler mere korrekt ’infoteker’ – infor­ mationsbiblioteker, drevet af frivillig arbejdskraft. Steder hvor interesse­ rede både kan hente viden om aktuelle kampagner og aktioner og oplysninger om hvad der rør sig i ens hjemland og i andre lande. Man kan også få oplyst hvordan man kan blive involveret i de forskellige kampagner. Nogle caféer sælger politisk litteratur og DIY­

Fotograf: Folke

156

Fotogr af: Ha ns Jør gense n

d ograf: Marianna Finns Infocaféen, 1984. Fot


Et evigt minde Af Idun Varvin, billedkunstner. Årgang 1968

i var t e D g us o mer. kum e humm o l e v sked te at la r. a rv og ær neske kunstne s l r g e en ert nte en t je konc mshuse mange m med i otte (sy ne. l r o m l f lette de Ungd boller ti n tid ko i nogle i r o e t b ø okto in age efter e lavede v rier på ndagsm et b i g M le kk t, da ma eg a. Da j e i huse vægma t på et t og tje om kold i Europ t, jeg n k p e e n e grup lv) vild e blev d se pæ og der lev avn rundt t stjåle mer h n e b t r e e e m b v js vi s år sene et skull t sorte oilettet dan il Kø ave re var ble . Jeg ko or at t d T å e le f th ge kom ge Nogl tet, at lev ma rhæng. ffiti. S ens Jeg efter a ine pen se tilba tet mig k, derb t a o r u l f g e bar t r o bes ggen stilfulde t med kiftede a folk 1988 k og m sovep e beslu Danma spørge æ v i s æ n d ale ,d ud, r og rygs kun e en hav gelsen for at e flytte verm n. Typisk på få år malet e o t n t e t a n æ m l d e e e da p ig hav orge, Z-bev mshus eg kun hurt i Unger m gang vi fik j N g o B l fe do så tit fra med i il Ungd r, indti det rve fire- enige, t e r e d k r a . g v o e l æ e a je s v v live ef nf tog e hu e so ægg kunne b al. E agen v s for g kunn BZ’att . et g å4 e je aldri l. pe p ndtaget elsdag, om et af d p o e i s v i en d af li havde rs fød ue hele ind s o ka ks 6 å ld skr ulvet r et rukpun erens a fu åg v Det nske d f Ung ore på plads p et. Jeg a s e c e itali edning e hard en sov el af hu efter d l lv d g i an e spille andt je tig en ede gu r j f d og et. Her blev hu net, fe e g døgn rog. Je lkekøkk k o i en til i f p l hja

142


Fotograf: Idun Varvin

børne l i t . d n me et Djanzz ø s s d vore zban atis og vi d børnejaz e med gr re t e r d e ne le bugne år se thand alen m Flere oppe i s , og det kale grøn å kunne rt op ogs e lo konce r pyntet om d t min søn r tit med, i kom s V , a . e v d m ban rnen n va de, a før Der punk ændtes o til bø . Jeg håbe ældre. Ha set kort e t t e g f u fr med blev stor en a id sk g i hu neret e jeg da vi alt trykke d jeg de do t når han at lave tin rundt i de Han v d a e h v og ne. de t at ille, huse ng ø dte Enga ud og sp t var fed vi kunne, r. Det ruge en begyn de at ren på hunde en og b e ig te ing lske ilse aldrig e. Men d støjende re år ef ge en da jeg en. Han e folk og h efter rydn n e a l g e t f d ng ulle numr t, højt o ørene i ne rydni nakke me i tre dage enen. e sk jeg ale d l i n r s v ft e o t f d , n d e så sale om piske øvn om a var hylen t alle ba Ofte sa og lytted set s e s u d i h . d a s e n e s d æ hav e m l s , u a d s n gr Ungdo og kultur kke f såda om måne dystre h g var pi at i t e r a n a v ig, kun Det itet store io. Je vagt rtalt, for m min ident ilbage til. da t natte ten i det politirad havde fo huset. r a l der, d k e te t n ede, i at t sto mine rød altid vend rte og vr erten om n knasend er. En ve ige ting kmue D n ls rl un sm sme l af jeg til de for spøge t uforkla ørt høj p kkede, en de get som n afsindig ug for at rig ville e h e j v e br no ald ee bang vde ople avde han Da han t uset. arv, kered Jeg havde tegn, der 69 i min h o h a . v h i t o e r g n e n p k a v ha ler len frem v ryddet. i et fysis skar jeg natte eloka elt a 7 le g n På en pe fra øv han var h a det b terede si eren 200 .H t e p t g o a s m e ig, jlæg sik nmanif . Så i som niv. det s i Spe lyd til ko e r k yk a b æ f iv ste d gå v d en hob søns og lavede g kysse n i e o ar e m huset arm m il vi v anten i mødt Jeg e i band å scenek de pogo t os ude d e p i spille Vi sad . Vi dans armede v mange e . r v r certe tede fing sved, så Sådan gik f . et og fl blødte a blev lyst m t e e n gen let til d å esen Jepp ved b rnætter. n o m e : Si graf somm Foto


har de perVi har computere og en server. Vi på en egentfekte rammer til endnu et forsøg kælder. Og lig dagscafé i hele Ungdomshusets vi har… en rydningstrussel. køres til InUsmalia lukkes. Bøger og plader vi åbnede folade 69 - vores lillesøster som domshuset på Christiania i 2005. Hjemme i Ung af det store mures en væg op på indersiden er sig på vindue mod Jagtvej. Huset forbered noget af det en rydning, arkivet flyttes som sidste. 1000 selvDen 1. marts 2007 vælger omkring niseret i stændigt tænkende individer, orga i arbejdsdet danske politikorps, at trække at rydde tøjet og på Faderhusets vegne melde Ungdomshuset. I stedet for at ens stat sig syge eller nægte at udføre g i beskidte arbejde tager de opstillin votil gaderne og tvinger sig adgang og res drømmeslot, som de gasser når de til banker sig vej igennem kælderen. Hernede, bag døren ind til Infocaféen, slutter historien om Ungdomshuset på Jagtvej 69, da det danske politi anholder husets sidste brugere.

Christiania, I dag finder man Infocaféen på Og hvis du adressen er Pusherstreet nr. 69. rigtige år, kommer forbi den rigtige dag, det være heldig på det rigtige tidspunkt, så kan du at biksen er åben.

158


Af Hell e

Hansen ,

journali st. Å

rgang 19

Fotogr af: Ha ns Jør gense n

63

Det var så hemmeligt, som var det forberedelserne til et bankkup. Tys-tys. Måske noget der blev sagt eller spillet. “Det var var Fællesmøderne aflyttet. Der var mu- fedt, for så læste vi smsen op og andre lighed for at få en radiosender. Et lokale kunne kommentere, og så var værdierne i øverst i huset blev muget ud og indrettet spil om hvad huset drejede sig om”. Den 16. til piratradio-studie. Antennen blev mon- december rapporterede radioen fra gadeteret på taget, en spand blev sat under kampene. Piraterne spillede ’Fingrene Væk’ hullet hvor regnen dryppede ind, og pre- af gruppen Paragraf 119, “Så modtog vi en mieredatoen var sat til den 14. december sms, der spurgte om nummeret handlede 2006. Den dato aktivisterne havde fået om vores ven, fordi en fyr efter demoen til senest at forlade det rydningstruede havde mistet nogle fingre da et kanonslag hus. En af piraterne, ’DJ Mig-I-Røven’, nu sprang”. uden forvrænget stemme, fortæller om 2 Radioen blev streamet via en hjemmeside, 1/2 måneds danmarkshistorie og pirateri: og der kom lyttere i Aalborg, Århus og fjernere himmelstrøg som Finland og Holland. På “Med et døgns forsinkelse gik vi i lufden måde blev andre end de københavnske ten. Vi havde den ene plet på landkortet aktivister dagligt ’brugere’ af Ungdomshuhvor politiet ikke havde adgang, og det set og fik på den måde et tilhørsforhold. var en del af magien. Det kunne lade sig Snart kom der nyhedsudsendelser kl. 12 gøre fordi vi havde en super tilspidset hver dag - eller næsten hver dag, fortæller situation, hvor politiet ville rydde os, men piraten: “Alt hvad der blev sagt om os i ikke lige kunne finde det rigtige tidspunkt. medierne svarede vi på i nyhedsprogramHver dag, hvert sendeminut var en stor met. På den måde tvang vi journalister til fuckfinger”. at lytte til piratradioen. Og det blev også et signal om at ’vi er her endnu’. Der gik 24 timer i døgnet blev der sendt en blandofte rydningsrygter, og så kunne man altid et landhandel af ny og gammel subkultutænde for piratradioen, og hvis den sendte, rel musik, programmer om graffiti, punk, så var det nok ikke så slemt”. godstog og meget andet. Lytterne kunne via sms ønske musik eller stille spørgsBåde kendte musikere, gæste DJs og endda mål, og indimellem kom der reel kritik af enkelte journalister fik adgang til huset og piratradioen igennem en lille lem. For der

skulle 8 personer til for at åbne for bagdørens barrikader. “Vi havde masser af ’noia’. Fuck, har nogen nu registeret at jeg gik ind med en taske med plader? Vi vidste jo ikke hvor alvorligt politiet så på det. Mange af os lod også mobilen ligge uden for studiet, så vi ikke kunne aflyttes derigennem. Der var også nogen der var totalt ligeglade og sendte uden forvrænget stemme, og der skete jo heller ikke en skid med nogen af os. Piratradio er nok det sjoveste jeg har været med til i Ungeren”, storsmiler piraten, der selv gav et grundkursus i at lave radio: Senderen står der. Her skruer du op for musikken. Her taler du i mikrofonen. Skru ned for musikken når du taler. En kæmpe succes og danmarkshistoriens længst levende piratradio betegner piraten radioen. Der tilføjer at Mercur ikke sendte fra dansk jord. Selvom huset var barrikaderet kom der officielle breve om at indstille radioaktiviteten, men det så piraterne stort på i de 2 1/2 måned radioen levede. “I den periode havde jeg taget fri fra arbejde for at lave piratradio, og det er jeg sindssyg glad for. Jeg var til julefrokost på arbejdet og havde ikke været meget ude af Ungdomshuset i flere dage. Da jeg så endelig skulle hygge mig med kollegaerne, kunne jeg kun tænke på hvor meget man egentlig får ud af at holde fri. Især når der er sådan et dejligt sted som Ungeren”.


FRA PARKERINGSPLADS E V A H Y TIL B rgang sgartner. Å g læ n a , n e Af Jonas Ols

1974

Fotograf: Jonas O

lsen

Fotograf: B rian Be

rg

BAGGRUND rgsgade­ I juni 1996 blev der på Guldbe v, anlagt en stor Byhave. tomten, nær Sankt Hans tor et døgn som på en nat’, blev etableret på Haven, der fik navnet ’Have et. En sø, et 0 mennesker deltog i arbejd en kæmpe event. Omkring 200 nd hentet ude og et skovområde med skovbu drivhus, højbede, legeredskaber bt på en nat. dt de elementer der blev ska fra de rigtige skove var blan k Initiativet’. år opstod gruppen ’Folkets Par Efter sommerferien samme park, der var fredning af den 25 år gamle Gruppens mål var at opnå en direkte aktion, Nørrebro. Med virkemidler som opført på en BZ’at tomt på og forbedring af erligt arbejde med udvidelse civil ulydighed og års kontinu dre opførelsen af nybyggeri. parken forsøgte man at forhin

162

mas­ I samme tidsrum blev aktivister sundsbro­ seanholdt for aktioner mod Øre som Kritiske ens landanlæg. Aktionsformer nåede til Masser og Reclaim The Streets ionsgrup­ Danmark. Senere dannedes akt ioner mod akt te pen Økotopia for at fortsæt gensplejsede involvere sig i arbejdet omkring miljøsyndere og nne guerilla tid, hvor der var gang i den grø fødevarer. Kort sagt var det en at udvikle flere grønne initiativer. og derfor et godt tidspunkt til ORGANISERING det e på en nat’ og Folkets Park var Med de gode erfaringer fra ’Hav shuset blev en egentlig Byhave bag Ungdom naturligt at tankerne omkring gruppe af idéen annonceret, og en åben realiseret. På Fællesmødet blev egruppen, ne gruppe blev siden hen til Hav interesserede blev dannet. Den holdelse af lægningen, udførelse og vedlige og det var her initiativer til plan haven blev diskuteret.


Da gruppen var enig om havens overordnede træk, lavede vi en tegning, en ønskeliste og en plan for hvordan vi kunne realisere idéen. Vi brugte vores netværk til at fremtrylle sten, stammer, planter og jord. Eksempelvis doneredes stort set alle planter af planteskoler og gårdmænd fra Nørrebro. Stammer til højbede blev doneret af en grøn anlægsgruppe, sten kom fra den nærliggende kirkegård, et lokalt bygge­ firma leverede træ til skuret, og al jorden fik vi gratis fra Københavns Jordrens. Derudover skulle vi skabe den fede stemning omkring projektet og få engageret husets aktivister og brugere. Det gjorde vi blandt andet ved at holde støttekoncerter i huset. Det skaffede os en del af de penge der blev brugt til at finansiere haven, resten fik vi af fonde og fagforeninger, hvis medlemmer var involveret i arbejdet med etableringen af Byhaven.

Allerede dagen efter kunne vi så småt begynde at tilplante de nye bede med stauder, krydderurter, buske og træer. Mid t på dagen ankom medkombattanterne fra Folk ets Park medbringende træer og buske opg ravet i parken til Nørrebros nye Byhave. Først sen t på nat­ ten endte arbejdet efter en stærkt larmende pladevibrator havde kørt hen over vores nye belægning af natursten. Da weekenden var forbi, havde ove r hundrede mennesker været med til at dele endnu en fed oplevelse af sammenhold og fora ndre rammerne for vores fællesskab. Og det var langt fra den sidste weekend med havebyggeri . Dels var der endnu ufærdige bede, og dels ska bte det nye anlæg nye idéer til hvordan haven kunne blive endnu federe. Hen over sommeren arbejdede folk videre. Vi fik store kampesten til at sidde på, og den overskydende jord blev dækket med rullegræs fra en happening på Råd huspladsen.

DEN FØRSTE ARBEJDSWEEKEND Fredag den 11. juni 1997 gik vi i gang. Vi havde samlet skovle, trillebører og andre haveredskaber fra vores søster­ haver, og aktivister dukkede op med specialværktøj fra deres kollektiver og virksomheder. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og mens en gravemaskine tog den gamle belægning op, gik folk i gang med at bygge havens redskabsskur og Senere lagde vi græs på det rest erende areal skære stammer ud til højbede. Betonsten fra den gamle be­ og byggede en ny bålplads. De min dre højbede lægning blev vasket og genbrugt til et langt bed, der snoede blev nu brugt til at producere grøn tsager og sig langs hegnet ind til naboerne. krydderurter, og selvom der sjælden t var det store udbytte, blev det til en god høst af Tykke planker fra byens døde elmetræer blev samlet til so­ hjemmedyrkede jordskokker, tomater og kryd­ lide bænke. Johnny Cash spillede for os og for San Quentins derurter, der blev brugt i husets Folkekøkken. fanger, mens Paloma langede sandwich og Søbogård over disken på en interimistisk og aldeles gratis udeservering.

HVORFOR LAVE EN HAVE Idéen med Ungdomshusets Have var ikke bare at lave et sted, hvor aktivister og (mis)brugere af haven kunne hænge ud og vi nyde et godt bål. Gennem Haven ønskede at skabe et trinbræt fra kvarteret ind til e Ungdomshuset. Der skete mange fantastisk ting inde i huset, som kun de der nåede ind over dørtrinet oplevede, og vi mente at Haven var en fed måde at vise husets kreativitet, organisationsform og drive. Et andet mål var at udbrede og vise s alternativer til indretningen af vores fælle e­ byrum. Opdelt i lukkede baggårde, park ringsanlæg og utilgængelige veje forbeholdt forstadens indtrængere i deres person­ biler var og er byens offentlige rum ikke og rigtigt offentlige længere. Diskussionen ­ beslutningsprocesserne omkring indretning t en af vores bys fælles arealer er bleve

Fotograf: Søren Ulfkjær


UNGDOMSHUSETS RUIN E S L E G Æ V E B Y N N FØDTE E nde, DJH. urnaliststudere jo g, in rk Bo Af Lars

»Alarm« lyder råbet indenfor i Ungdomshuset torsdag den 1. marts 2007. Det er tidlig morgen lidt i syv. En aktivist ser en lastbil nærme sig Huset fra Nørrebros en Runddel, samtidig med at lastbilens lift er ved at løfte k øjebli e samm i ses container op i luften. To helikoptere på den morgenblå himmel flyvende i retning mod Ung­

slog dem bevidstløse.

188

»Det foregik let og ele gant,« siger politidirek tør Hanne Bech Hansen dagen efter til BT. Av ise n beskriver, hvordan to ­tre betjente fra antit er­ rorkorpset tog opstillin g på nabohuset »med kikkerter og finskydnin gsrifler, hvis det skull e komme til livsfarlige angreb på politiet«. He r kan man også læse, at Politiets Aktionssty rke arbejder under motto et ‘dristige men ikke dum­ dristige‘. I København starter de første sms­kæder med at blive sendt rundt »U ngeren bliver ryddet NU !« og i politirapporten fra København kan man læse, at Politiets Efterr etningstjeneste klokk en 07.13 oplyser, »at de autonome har iværks at telefonkæde«. Ude foran Ungdomsh uset begynder folk at stimle sammen, og en kelte aktivister disku terer, hvorvidt de skal angr ibe politiet eller vent e på, at der kommer flere venner til.

Fotograf: Sven-Otto Hansen, POLFOTO

domshuset. Rydningen er i gang. To aktivister befinder sig på taget af Ungdomshuset den morgen. Den ene af aktivisterne når lige at se en politi­ mand, som dukker op på nabotaget og kaster noget over mod dem. Det næste aktivisten husker er at vågne lig­ ­ gende på maven med hovedet nede i tagpappen, hænd erne i håndjern og politifolk over ham. Han har ikke set de to helikoptere, hvorfra mandskabet fra politiets anti­ terrorkorps har firet sig ned. Begge aktivister fortæller, sig at de var bevidstløse, da politiets antiterrorkorps firer blev som ned på taget, og aktivisterne gætter på, at det kastet over mod dem, var en såkaldt chokgranat, der

Årgang 1975


de Selvom politiet har fået kontrol over taget, tør te øvers til ikke gå igennem den smalle loftslem etage, fordi flere aktivister står parat til at kaste iet ind sten, hvis de forsøger. I stedet trænger polit via som på øverste etage gennem containeren l lastvognens lift er løftet op foran fjerde sal indti igt ulovl 2006 r mbe dece den piratradio, som siden en har sendt fra huset. Klokken 07.13 oplyser leder etage af politiets kommandostation, at den øverste er ryddet. erne tre Ungdomshuset er barrikaderet mellem etag iforskellige steder, og bag barrikaderne ser aktiv iets polit dan hvor r, sterne gennem deres gasmaske save og brækjern bryder igennem. Når et vindue åbnes ud til gaden, sprøjtes der s af øjeblikkeligt skum og vand ind, og Huset fylde m melle tåregas. Flere gange er der konfrontationer i aktivister og politi. En aktivist, der var til stede t åbne slagv te brug Huset fortæller, hvordan politiet blytotenschlæger (sammenklappelig stav med stikke at ved folk ede viser klump i spidsen) og passi . dem på en maskinpistol »helt op i snotten« igenFra gaden bryder en grab fra en gravko ind det og , stuen i erne nem lydskodderne på vindu n bare i r velle vælter ind med murbrokker og jerns 2 står og i koncertsalen ‘spejlægget’. Klokken 07.4 i stand mod er »der der i politiets døgnrapport, t anse forsk kælderetagen – nogle autonome har sig«. læse: Otte minutter senere klokken 07.50 kan man »Hele huset er ryddet«. En aktivist fortæller, hvordan en tysk kammerat r inde i Huset har fået så mange tæv, at han blive ldt, anho kørt væk i ambulance. Klokken otte er alle r. og en kvindelig foged i gråt jakkesæt ankomme toipå jern hånd i r Over for to aktivister, der sidde Huset letgulvet, bekendtgør hun, at de er sat ud af

og »har fire uger til at klage afgørelsen, selvom en sådan klage ikke vil have opsættende virkning.« Det har taget politiet lidt under en time at rydde Ungdomshuset og de 35 aktivister, hvoraf flere er udlændinge, køres på Bellahøj politistation. »Det er ikke så svært at sidde i fængsel, når man ved, at man gjorde det rigtige. Vi var det rigtige sted,« siger en af de anholdte aktivister. »Selv efter at Ungeren var barrikaderet, blev det ved med at være et åbent hus med koncerter flere gange om ugen. Der var aldrig fornemmelsen af, at folk forlod en synkende skude, selvom vi vidste, at rydningen rykkede nærmere.« »Det var også derfor, at der var en blandet flok tilbage i Huset. Aftenen forinden var der koncert, og der stadig var et halvt band og andre folk tilbage fra koncerten,« fortæller aktivisten. Han er ligesom flere andre fra Huset tiltalt for vold mod tjenestemand, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og for groft tyveri, og risikerer omkring halvandet år, hvis han bliver dømt. Ingen af aktivisterne har lyst til at fortælle hvordan man konkret forsøgte at smide politiet ud. Gadekampene Udenfor på gaden har politiet opløst forsamlingen ved Runddelen, og flere er allerede anholdt. Men omkring 9.30 bliver en stor container med byggeaffald væltet på Nørrebrogade, og der bygges barrikader som gennembrydes af politiets hollændervogne. Det er starten på de kommende dages gadekampe i København og sympatidemonstrationer over hele verden. Internetportalen Modkraft fortæller, hvordan omkring 500 mennesker mødes allerede samme dag både i Berlin og i Hamborg. Også i 18 andre tyske byer er der demonstrationer, ligesom der protesteres foran de danske repræsentationer i Oslo, Malmö, Stock-

1. marts 2007. Frame grabs fra filmen ‘69 ’ af

Nikolaj Viborg


op med arbejdsløshed. Der var ikke overskud og plads til, at ung dommen kunne være ungdom.« »Det har altid været overskuds ungerne, der trækker læsset og viser vejen og skaber et miljø, hvo r også de andre unge kan koble sig på.« »Ungdomshuset er blevet et stærkt ikon for oprør. Derfor tiltræk ker det også unge, der aldrig har væ ret i Huset. Det er kampen om kul turen og byen. Uden at det bliver røv sygt og firkantet,« siger Lars, som er en af pressetalsmændene for G1 3. Han er 27 år og har været med i det venstreradikale ungdomsmiljø læn ge. Hvis han skal beskrive nye ten denser i bevægelsen, er det blandt and et, at tingene foregår mere decent ralt end tidligere. »Det her er et netværk, som er bundet lige så meget samme n på venskaber og fester som på pol itiske kontakter. Når det her bliv er mere sprængfarligt end tidlige re, så er det også fordi, det her er me re

ukontrolleret,« siger Lars. »Der er en opblødning i formerne. Demonstration, gadefest og konfrontation glider sammen,« fortæller han. Besættelsen lykkes på flere måder. En større gruppe unge trænger forbi politiet og planter et sørøverflag i toppen af bygningen. Men den største sejr er, at den hånd, bevægelsen rækker frem mod politikerne, faktisk bliver taget. Overborgmesteren i København har forud for aktionen for første gang siden urolighederne efter rydningen meldt ud, at hun er parat til at mødes med bevægelsen på betingelse af, at aktionen forløber fredeligt. På dagen bliver 435 demonstranter anholdt, hvilket er det største antal ved en enkeltstående begivenhed i Danmark. Størstedelen sigtes for ulovlig indtrængen, og samlet betyder aktionen at bevægelsen kommer til at betale mere end en halv million i bøder til statskassen. Men på trods af de mange anholdelser

går Københavns Politi bagefter ud og roser de un ge for at have gennemført aktio nen fredeligt, og opfordrer dire kte til en politisk løsning. Overborgmeste r Ritt Bjerregaar d står ved sit løfte om at mødes med de unge, og den forhandlingsvillighed ka lder politidirektør i København Han ne Bech Hansen i Berlingske Tidend e for »fantastisk positiv«. »Jeg er da grun dlæggende glad for, at overborg mesteren er enig med Per Larsen og jeg omkring en politisk løsning, « siger Hanne Be ch Hansen. Overborgmeste r Ritt Bjerregaar d, der efter gadeka mpene tidligere afviste enhver di alog, siger nu: »Vi er indstillet på at finde en løsning, der fald er i hak med de unges ønsker. D erfor må vi se på , hvordan vi kom mer videre i spør gs målet om et nyt ungdomshus.«

Torsdagsdemo, 13. december 200 7. Fotograf

: Hans Jørgensen

196


Et nyt hus kerne Efter aktionen på Grøndalsvænge Allé lover politi afen lavet bliver der at forsøge at finde et hus, og i tale for, hvordan de praktiske ting skal fungere. Men t, slutningen af marts er der stadig intet konkret i udsig er pel eksem For spil. i t selvom enkelte adresser har være udet Frederikssundsvejens Skole, der var på tale, bleve lukket igen efter store naboprotester og efter at et flertal i lokaludvalget afviste idéen. Derfor har ungdomshusbevægelsen den 3. april 2008 planlagt en ’Belejring af Borgerreppen’ under parolen: ’Nu vil vi ha en nøgle’. Men da flertallet på Rådhuset få dage forinden faktisk 61 i beslutter at tilbyde de unge et hus på Dortheavej rne, og det københavnske Nordvestkvarter, ændres plane tiania blokaden bliver til en fest. Fra Vesterbro over Chris timer fire i og til Nørrebro vader en flok på 1.500 unge ng 13 kilometer gennem byen. Selvom ruten er halvla

Fotograf: Søren Ulfkjær

siger Sigurd, der har været aktivist i bevægelsen i flere år og er med i demonstrationen, er det som »stemningen bare bliver bedre og bedre.« Men den gode stemning har ikke spredt sig til Rasmus Jarlov, der som ung konservativ politiker har stillet sig i spidsen i kampen for at forhindre et nyt Ungdomshus. »De gode græder og de onde ler. Volden har sejret,« er hans kommentar til den nye aftale. I demonstrationen er en kæmpe gul drage tæmmet. Den skulle have været en del af Rådhusblokaden, men bliver nu trukket med i demoen. »Måske er der bedre udsigt til hus nu, og det kunne selvfølgelig være fantastisk, men lad os nu lige se om det lykkes,« siger Sigurd. Da solen går ned, og skumringen spreder sig, begynder folk at tænde fakler og fra en lydvogn bliver der spyet ild mod himlen. Samtidig betyder tusmørket, at folk for alvor falder ind i dansen, og bagenden på den gule lydlastvogn bliver et stort dansegulv. Da demonstrationen kommer frem til Nørrebrohallen er der rejst tre såkaldte trefødder af stållægter, og i toppen af hver pyramideformede trefod fem meter over jorden står en aktivist med et romerlys i hver hånd. Drømmen om et nyt ungdomshus lever og festen er startet.


9

788792 359 1 17

REDIGERET AF HELLE HANSEN

om det kulturelle n e ri to is h r e e tt De i Ungdoms­ d to s p o m o s , d u oversk t . Bogen er skreve 9 6 j e tv g Ja å p t e hus m musikken, O . lv e s e rn te is v af akti teret, aktionerne a te , n te s n u k d le bil r ikke mere, e t e s u H t. e d n a t og alt de ver videre i den le e n e k k y tr d u n me e kunstneriske enkeltes fortsatt kumenteres den o d g o b e n n e d I . virke ultur, som skabte unikke ungdomsk ede en række rm fo m o s g o t e g e så m nneskers liv. unge kreative me

69_Redigeret_af_Helle_Hansen  

Bog om Ungdomshuset Jagtvej 69 - udvalgte sider

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you