Årbogen 2021 by Qvist

ÅRBOG EN 2021 G R I N D S T E D L A N D B R U G S S KO L E & T R O N S Ø S KO L E N 1 9 61 -2 0 2 1

Grindsted Landbrugsskole & Grindsted Husholdningsskole blev indviet i 1961 og har igennem alle årene været drevet som en selvstændig institution. I de første år fungerede skolen som Landbrugsskole om vinteren og Husholdningsskole om sommeren. Siden har uddannelserne indenfor både husholdning og landbrug ændret sig meget i takt med samfundsudviklingen, som har betydet, at begrebet husholdningsskole ikke længere er eksisterende og skolerne nu er fyldt med landbrugselever og fri fagskole-/efterskoleelever det meste af året.

Der er dagligt et tæt samarbejde imellem skolerne, men de har altid haft hver deres forstander igennem tiderne og således også nu i 2021, hvor Lene Søholt Jacobsen er forstander for Landbrugsskolen og Toni Hessner er forstander for TronsøSkolen. Ved skolernes indvielse for 60 år siden blev der sagt: ”Nu har I rammerne, så er det op til jer at udfylde dem”. Det er der heldigvis mange, der har gjort siden – og stadig gør!

ÅRBOGEN 2021

INDHOLD

FO RO RD – side 9 FO R M ANDE N S INDL ÆG : ” FRE MTIDE N E R G RØ N ” – side 14 IN DL ÆG VE D TRO N S ØSKO LE N S FO RSTANDE R – side 16 IN DL ÆG VE D L ANDB RUG SSKO LE N S FO RSTAN DE R – side 18 ET J U B IL Æ UM SÅR – SAN G AF TE N – side 22 S KO LE RNE S H I STO RI SK E OVE RSIGT – side 12 og 26 FRIL ANDS - G RI SE BA SSE R – side 29 DM I S KO LE PL ØJ NIN G – side 30 HVE M HAR OVE RTEG NET DRIVH USET M E D G R AFFITI? – side 32 PROJ E K TK L A SS E N – side 3 4 DE BATAF TE N – side 36 B E S Ø G H OS PE RSO NALET – side 37 ” DET AT GÅ PÅ TRO N S ØSKO LE N E R . . .” – side 40 H F -1 E LE VE R I P O LE N – side 4 4 FAR M E RDAG OG DYRSK U E – side 4 8 E LE VFO RE NIN G E N – side 52 PE RSO NALE B ILLE DE R – side 5 4

FORORD VED HANS ELBÆK

60 års jubilæum

hvor verden bliver ved med at ændre sig Her ved afslutningen af 2021, er det igen tid til at se tilbage og skabe et overblik over, hvad året har budt på af oplevelser på Landbrugsskolen og TronsøSkolen. Det har igen været noget af et år, der viste sig at byde på mange udfordringer på grund af Covid-19 og hvor eleverne langt ind i det nye år måtte vente med at komme tilbage på skolerne, og måtte ”nøjes” med virtuel undervisning, som lykkedes ved fælles hjælp og kreativitet. Netop kalenderen og vores behov for struktur, hvor vi ved, hvad vi går frem imod og har at glæde os til, blev også for de fleste af os igen udfordret i 2021. For at undgå usikkerhed og følelsen af at blive efterladt i et nyt Covid-19 ingenmandsland. Vi har også i år skullet drive skole for vores unge mennesker på afstand og med afstand, begge er begreber, som virker meget skræmmende, når man er elev, medarbejder eller lærer på en kostskole. Men det er lykkedes på skolerne, takket være en kæmpe indsats fra alle. Det er klart, at den altoverskyggende ændring skyldes den pandemi, som stadigvæk påvirker hele verden og hver især af os. ”Livsoplysning” – et ord som ballast til et endnu turbulent år for elever og ansatte, men et ord som har stor betydning for de 2 skoler, og som handler om de store spørgsmål i livet. Spørgsmål om etik, moral og

politik er godt at have højt på dagsordenen i efterskolen og ungdomsuddannelsen. Det etiske, som handler om, hvordan du skal leve dit liv – det moralske, hvordan du skal behandle andre – det politiske, hvordan du skal leve sammen med andre. Det er netop her i efterskole-og ungdomsuddannelsesalderen, at disse spørgsmål trænger sig på. I år har skolerne fejret deres 60 års jubilæum. Det er blevet flot markeret på forskellig vis ved forskellige arrangementer i efterårets løb, og er omtalt i et indlæg. Det er derfor ekstra glædeligt at kunne præsentere en Årbog i jubilæets tegn, der rummer mange og spændende indlæg fra årets gang på skolerne, hvor der også har været mulighed for udenlandsture for landbrugseleverne, som var i Polen. Heldigvis kan verden også ændre sig af andre grunde end en virus. Fællesskabet på skolerne ændrer mange elevers opfattelse af verden og respekten for andre mennesker, som også fremgår af de mange spændende artikler og billedserier fra dagligdagen i skoleårets forløb! Redaktionen vil gerne rette en stor tak alle bidragydere til jubilæumsudgaven af årbogen 2021. God læselyst!

1961-2021

Vigtige begivenheder i Grindsted Landbrugsskoles historie

28.01.1946

Orienterende møde om oprettelse af en landbrugsskole i Grindsted eller omegn. Repræsentantskab med 50 personer.

09.03.1946

Nedsat 15-mandsudvalg. Formand: A. Chr. Andersen. Plan om at bygge en skole til 60 elever med landbrugsundervisning om vinteren og husholdningsundervisning om sommeren.

01.02.1947

Stiftende generalforsamling i skolekredsen med repræsentantskab og bestyrelse. Sker på baggrund af tegning med indskud på 25 kr. og op. Konstateret at der er tegnet i alt 126.000 kr. mod en nødvendig egenkapital på 250.000 kr. Placering af skolen fastlagt ved Tronsø. Køb af 60 tdr. land.

1951

Folketingsmand og konsulent Svend Karlskov Jensen udpeges som forstander. Han blev - da etableringen trak ud - senere forstander på Gråsten Landbrugsskole i 1957.

1952

1958

1953

1959

Avlsbygninger opføres til svineforsøgsstation (overgik senere til fodringsforsøg med kødfoderfabrikken ’’Midtjydens” produkter. Funktionærbolig opføres.

1953

Ny lov hvorefter kun 1/6 af egenkapitalen skal indskydes lokalt (mod tidligere 1/3). Men anlægssum nu steget til 1,7 mill. kr.

Generalforsamlingen vedtager at bygge skolen, bl.a. på baggrund af ca. 60.000 kr. som fremkommer efter likvidation af Andelsklædefabrikken. Mary og Oluf Højstrup Jensen tiltræder som forstanderpar.

1959

Tilladelse fra Undervisningsministeriet til etapevis byggeri. Anlægssum 2,5 mill, kr. Bestyrelse, repræsentantskab og lærere må på et tidspunkt kautionere for et lån på 125.000 kr.

Af Henning Urup

Formand for TronsøSkolen og Landbrugsskolen

”Håbet er lysegrønt” siger man – og hvis man holder sig til det, så er der rigtig meget håb for den fremtid, der tegner sig for vort samfund.

en grønne dagsorden har fuldstændig overtaget billedet overalt i vores hverdag. Ingen politikere, virksomhedsledere eller opinionsdannere kan åbne munden uden at nævne den grønne omstilling. Det er også en nødvendig øvelse at gå i gang med. Vi lever i en verden, der forbruger mere end godt er, og som vi for en stor del importerer fra fjerne lande. I stedet skal vi hellere interessere os for at forbedre forholdene for vores klode. Vi har ressourcerne og overskuddet til at gøre det, så selvfølgelig skal vi det. En fælles mission for alle verdens nationer og deres folk. Så bliver der spurgt, ”hvad skal der gøres og hvem skal gøre det”. Svaret er ret enkelt, det skal vi alle! Vi skal også med vores skoler medvirke til en klima- og miljøforbedrende tankegang og adfærd. Vi skal være med til at udbrede tilgængelig viden om nye teknologier, der gør verden grønnere. Der vil ske vanvittigt meget de kommende år, fordi virksomheder gerne vil kunne sælge deres produkter på, at de er produceret med et lavt klimaaftryk. Forbrugeren vil efterspørge det og det vil sætte tempo på udviklingen af nye teknologier og fordre, at der udarbejdes klimaregnskaber. Landbruget er stemplet som én af de store syndere på CO2 og metan, der bidrager væsentlig til drivhuseffekten. Derfor skal erhvervet ud af starthullerne hellere i dag end i morgen, hvis det fortsat skal kunne have lov til at være her. Gennem de seneste 40 år har man i landbruget mærket hensynet til miljøet i stigende grad stramme grebet om erhvervet med flere og flere begrænsende lovregler og nu er turen kommet til klimaet. Regeringen har luftet, at den vil oprette tre klimaerhvervsskoler, som har særligt fokus på klimaudfordringerne, men det er helt forkert at gøre det sådan. Alle skoler skal naturligvis have fokus på klimaet og gøre alle vores unge klimabevidste og innovative på teknologier, der kan bringe os nærmere målet om at blive CO2 neutrale. Landbrugsskolen skal med sin tilknytning til landbruget selvfølgelig være helt fremme i skoene med at introducere ny viden på området og TronsøSkolen har fat i de unge i en alder, hvor de er åbne for nye indtryk og endnu ikke er fastlåste i gamle mønstre og tænkemåder. Det er oplagt, at vi har et ansvar for at medvirke i den grønne omstilling.

Året har været præget af Corona pandemien, som har lagt begrænsninger på mange af skolens normale udfoldelser, specielt i starten af året. En del elever på TronsøSkolen følte ikke, at de fik den oplevelse ud af det, som de havde forventet og stoppede undervejs. Det er ærgerligt og desværre stiger smittetallene nu igen her sidst på året. Ydermere er en ny variant nu dukket op, men man må håbe, at vaccinerne kan holde smitten nede på et niveau, så den ikke kommer til at give os større udfordringer end vi kan holde skolen normalt kørende. Skolen eller rettere skolerne fyldte rundt i år. 60 år, det er jo der hvor man ellers begynder at tænke over at gå på pension, men nej, der er rigtig meget liv i de gamle rammer. Der er sket virkeligt meget siden Grindsted Landbrugsskole og Husholdningsskole tog sin start i 1961, både i samfundet og dermed også på skolerne. Landbrugsskoler var for unge mænd om vinteren og Husholdningsskolen var unge kvinder om sommeren. Der var langt, langt flere landbrug dengang, ca. 200.000 selvstændige landbrug i 1960, hvor der i dag er omkring 9.000 heltidsbrug. Det er selvfølgelig også forklaringen på, at mange landbrugsskoler har måttet lukke og at de eksisterende må affinde sig med, at det er svært at få klasseværelserne helt fyldt hvert år. Undervisningen har også taget kvantespring med inddragelse af diverse former for elektronik, ligesom det jo også anvendes overalt i det praktiske landbrug i dag. Tænk blot på en malkerobot. Det havde været en fuldstændig utopisk tanke ved skolens start. Husholdningsskolen har ikke bare flyttet sig, den er noget fuldstændigt andet i dag. Da køkkenlederuddannelsen rykkede over i andet regi, gik gassen ud af husholdningsskolens berettigelse. Navnet blev ændret og indholdet er løbende blevet tilpasset, så det i dag matcher både pigers og drenges interesser. Skoleformen blev ændret til Frie Fagskoler og i kombination med oprettelse af en Efterskole, er der nu virkelig kommet gang i skolen igen. Et nyt år ligger lige forude. Et år, hvor der helt sikkert venter spændende tiltag, der år for år bringer os et nyt sted hen.

Af Toni Hessner Forstander, TronsøSkolen

Endnu et lidt underligt år nærm har fyldt en hel del, især foråre men heldigvis mindre end i 202

koleåret 20/21 blev dog afsluttet positiv og i stedet for studietur tog vi en ekstra runde på Assenbækmølle Spejdercenter hvor vi også havde været på intro uge. Vi fik også holdt en fin fysisk afslutning i idrætshallen lørdag den 26. juni. Skoleåret 20/21 havde sine udfordringer på grund af så mange restriktioner med Corvid-19. Økonomisk har året været hårdt, mest fordi der faldt mange elever fra undervejs, et frafald der i høj grad skyldtes Covid-19. Rigtig mange af vores elever havde rigtig svært ved at begå sig i regelsættet, afstand, afspritning, ekstra rengøring, ingen besøg på tværs af værelsesgange og familiegrupper osv. Efter sommerferien kom vi så rigtig fint i gang med 130 elever og stort set ingen Corona restriktioner, dog skulle vi teste eleverne en gang i ugen frem til 1. oktober. Og heldigvis har vi ikke haft udbrud og skolerne er ikke blevet lukket ned fra centralt hold. Selv om smitten er for opadgående, så håber vi på at beholde skolen i drift med elever, hvad der efter min bedste overbevisning også er alles interesse. Da børn og unge allerede har haft nogle svære år i de nedluknings perioder vi har været igennem. Vi oplever lige nu en årgang af unge som er mere skrøbelig end vi har set tidligere, det være sig angst og andre personlige udfordringer med at være i et fællesskab. Og netop det med fællesskabet er jo vigtig at man kan eller kan komme til at indtræde i, det er jo stort set det som hele opholdet handler om når man vælger et år på en kostskole.

mer sig sin afslutning, underligt fordi Covid-19 et hvor vi havde 9 ugers nedlukning, 20. Selvfølgelig kommer de fleste elever her nu på grund af en særlig interesse for deres linjefag, og her er det godt at se vi har fået et nyt linjefag op at køre, nemlig esport Racing, som er et simulatorspil, hvor man sidder som i en rigtig racerbil. I min alder kan man godt tænke at kan esport være noget med vækst i og til det må jeg bare sige, ja i særdeleshed, og det kan da godt være vi så er blevet hjulpet af Corona, da interessen for sim Racing stiger markant i den periode, så måske er det sådan ”at der er ikke noget der er så skidt for noget, at det ikke er godt for noget andet” Ellers så har vi de samme linjefag ud over esport Racing, så er det Land, Hest, Teknik og Gokart. Og helt usædvanligt så er alt nu optaget til skoleåret 2022/23 der er endda en ret stor venteliste og i særdeleshed til hestelinjen. At vi har så stor en søgning tager jeg som udtryk for at vi har ramt noget rigtig og i særdeleshed, at vi driver god skole med en ordentlig kvalitet på alle parameter. Det vil jeg gerne udtrykke min taknemlighed over til hele personalet, det er simpelthen alle der bidrager og tak for det. Hvad fremtiden ellers vil byde på, kan være svært at sige, men et faktum er at ungdomsårgangene vil blive ved med at falde frem til 2030 og derfor må vi stadig lægge os i selen hvis vi vil både fastholde og vækste. Det vil også være på sin plads at nævne, at det gode samarbejde vi har med erhvervslivet, er vigtig for os. Vi er jo en skole der i særdeleshed med Fri Fagskole afsættet er meget erhvervsorienteret, lige som de linjer vi udbyder, også tapper ind i erhvervsuddannel-

serne som en mulighed efter et år hos os. På vores erhvervslinje på Fri Fagskoledelen havde vi sidste år 80 % af eleverne der havde fået en lærer plads på en erhvervsuddannelse før de forlod os. Total set på Tronsø Efterskole og Fri Fagskole sender vi ca. 55% videre til EUD og 45 % til gymnasierne. Det er tal vi er ret imponeret af, da man på landsplan kun kan præstere 20 % af en ungdomsårgang til EUD. Så i forhold til vi gik fra at være husholdningsskole til at blive fri fagskole med ny lovgivning i 2015, så må vi sige at det var rigtig set, praktisk og erhvervsrettet undervisning det kan noget. Det har naturligvis ikke undgået min opmærksomhed, at det store arbejde som helle personalet har lagt i fejringen af skolens 60 års jubilæum. Det blev jo en slags trilogi med først en rigtig skøn sangaften med Rasmus Skov Borring som pianist, den 3. november med 180 sangglade gæster. På jubilæumsdagen, dagen den 17. november fejrede vores nuværende elever dagen med dejlig mad, sang og flag, så det blev en skøn dag. For endelig at afrunde skolens jubilæum, skete det en fælles fest middag for personale, bestyrelse og tidligere forstandere, fredag den 19. november, hvor køkkenet brillierede med endnu en skøn menu. Tak til jer alle som bidrog til arrangementerne – et rigtigt godt minde vil stå stærkt tilbage! Herfra skal lyde en tak for et spændende år og ønsket om en God jul og Godt nytår til alle.

Af Lene Søholt Jacobsen Forstander, Grindsted Landbrugsskole

I et hæfte om skolernes tilbud tilbage i slutningen af 70’erne står der ”Midtjyllands Landbo- og Husholdningsskole er bygget på jord, hvor lyngen bredte sig for mindre end en menneskealder siden. Grindsted by opstod ved et vadested over åen, og var omgivet til alle sider af milevide hedestrækninger. To - tre slægtled gav den døde jord liv: korn og kartofler afløste lyngen, læbælter tæmmede sandflugten, køer og svin afløste hedefårene. Man aftvang den fattige hede muligheder, som end ikke Dalgas havde tiltroet den, og hundrede af hjem blev til.” Der var grundlag for at oprette en skole her i området og eftersom skolen stod færdig i 1961 og kunne byde de første elever velkomne, kunne vi her i november fejre skolernes 60-års fødselsdag.

den tid, der er gået siden 1961 har skolens liv været præget af forskellige strømninger i samfundet og det er stadig gældende i dag. Vi har glædet os over at kunne fejre 60-års fødselsdagen på forskellig vis: En fællessangaften hvor vi akkompagneret af pianisten Rasmus Båring sang sange fra højskolesangbogen. En rigtig dejlig aften – og det er ikke nogen hemmelighed at vi gerne vil gentage succesen. Så mon ikke vi finder en aften i det kommende år. Vi havde en spændende debataften om fremtidens fødevarer produktion og som rosinen i pølseenden en meget hyggelig festmiddag med ansatte, bestyrelse og tidligere forstandere. Tænk at kunne se yderligere 60 år i møde – ja hvorfor ikke - uddannelse forsvinder ikke lige med det første og ej heller fødevareproduktion. Og så skulle vi lige have et år mere med Corona. Det ser ikke ud til, at vi slipper ud af dens tag i den nærmeste fremtid. Det har været et år med fjernundervisning og meget lidt festivitas og socialt samvær. Eleverne er gået glip af det stærke og givende kostskolesammenhold, der er så unikt for netop vores erhvervsuddannelse. Vi har været nødt til at drosle ned på fester, og det er ikke så sært at de unge har brug for at leve et ungdomsliv igen. Et ungdomsliv hvor man kan være sammen på kryds og tværs uden mundbind og andre restriktioner og holde nogle brag af fester. Heldigvis fik vi mulighed for at holde høstfest i oktober. Det var så også første fest på skolen siden den sidste høstfest for to år siden! Elevforeningen var som altid på banen, og det er vi meget taknemmelige for. Vi kunne heldigvis også gennemføre farmerdag, hvor vores HF1 især er med til at fremvise deres linjefag, men alle elever hjalp på forskelligvis med til at sørge for at de 250 8.kl elever fra Billund kommune fik en lærerig dag om planter, dyr og teknik i samspil med natur. Vi er indgået et partnerskab med Billund kommune om Grøn læseplan, hvor vi har elever på besøg 3 gange i løbet af deres folkeskoletid. Udover landbrugsskolen er bla. Karensminde (museumsgård) og Billund vand også med i grøn læseplan. Så skal jeg også nævne en anden vigtig begivenhed og endnu en gang gratulere vores 4 dygtige GF2 elever, der vandt DM i skolepløjning. Og hvad ligger der så forude? Der er en rivende udvikling på vores område: hvordan ser forbrugeren ud de kommende

år, hvilken teknologi kigger vi ind i, hvordan skal vi arbejde med grøn omstilling? Der er nok at tage fat i, og som Thor Gunnar Kofoed (viceformand i landbrug og fødevare) sagde til vores debataften i november med overskriften ”Fremtidens fødevareproduktion”, så er det simpelthen så spændende for de unge der bevæger sig ind i erhvervet: der er så meget at tage fat i og være med til at udvikle og afsætte. Afsætning er det erhvervet lever af, så hvorfor ikke være med i stedet for lidt imod. Og når der er nok at tage fat i, så skal der også nogen ind i erhvervet og i uddannelsen. Her står vi overfor en stor udfordring de kommende år. Helt frem til 2032 bliver ungdomsårgangene mindre og mindre – op til ca. 30% færre her i Midt- og Vestjylland sammenlignet med i dag. Så både erhverv og skoler skal gøre en stor indsats for at fortælle de gode ting, vi beskæftiger os med. Fortæl om den både spændende og udfordrende hverdag vi befinder os i, og at der er mange gode arbejdspladser med gode forhold derude. Det kan ikke siges for tit, og det skal det følges op af handling på arbejdspladserne. Kampen om de unge bliver stor, og de kan frit vælge… så hvem ville ikke vælge det, der er godt! Temaet: ”fremtidens landbrug og næste generation” var også gældende på årets delegeret møde. Der var fokus på den transformation, som erhvervet er ved at gennemgå, når det gælder om at levere en ambitiøs grøn omstilling, og samtidig holde fast i en stærk produktion og de mange arbejdspladser i de danske landdistrikter. Og skal og vil vi være en del af på Grindsted landbrugsskole. Vi vil være med i forreste række, og derfor står it og digitalisering, grøn omstilling og spørgsmål om fremtidens produktion øverst på vores liste over dygtiggørelse. Vi skal sikre at vores elever er fremtidsparate, åbne og villige til at gå ind i nye produktionsformer og vi skal inspirere dem til at se muligheder. Innovation og bæredygtighed er vigtige fag i uddannelsen, og fagligt udvalg vil i det kommende år arbejde med at beskrive målpinde for bæredygtighed i flere fag på uddannelsen. Så – med ovenstående kan vi se at der er nok at gå i gang med, og vi glæder os til at gå ind i det arbejde. Rigtig god jul og godt nytår.

ET JUBILÆUMSÅR

3. november 2021 fejrede vi skolernes 60 års jubilæum med en festlig sangaften, hvor Rasmus Skov Borring Band akkompagnerede.

Landbrugsskolerne udsprang i tidernes morgen af højskolerne, hvor en fast tradition gennem tiden har været fællessangen.

Derfor fandt vi det passende at markere skolernes 60 års jubilæum med en sangaften – med netop fællessang.

Blandt sangskattene på aftenen var ”Er lyset for de lærde blot?” – skrevet Grundtvig i 1839. En tekst, der handler om at blive klogere på livet; om, at livsoplysning og dannelse ikke kun er forbeholdt de lærde, men også retter sig mod bonden. Det med oplysning og dannelse er stadig en stor del af vores virke, og sangen minder os om, at oplysning og frihed ikke vokser af sig selv.

SANG

AFTEN

Er lyset for de lærde blot Er lyset for de lærde blot til ret og galt at stave? Nej, himlen under flere godt, og lys er himlens gave, og solen står med bonden op, slet ikke med de lærde oplyser bedst fra tå til top, hvad der er mest på færde.

Nej, aldrig spørges det fra Nord, vi lyset vil fordunkle! Som nordlys i fribårne ord Det sås på himlen funkle, Og ses det skal ved nordens pol, ej blot i kroppens rige; midsommerens den bolde sol vil ej for midnat vige!

Er lyset i planeter kun, som ej kan se og mæle? Er ikke ordet i vor mund et lys for alle sjæle? Det giver os for ånder syn som solens skin for kroppe, Det slår i sjælen ned som lyn fra skyerne hist oppe.

Oplysning være skal vor lyst, er det så kun om sivet, men først og sidst med folkerøst oplysningen om livet; den springer ud af folkedåd og vokser, som den vugges, den stråler i vort folkeråd, til aftenstjernen slukkes!

Er lyset på visse vilkår blåt Tekst: N.F.S. Grundtvig 1839 så halvvejs at ophøje? Mel.: Erling Lindgren 1984 Gør det ej alle vegne godt er lys ej livets øje? Skal for misbrugens skyld måske På åndens himmelbue vi heller mulm og mørke se end solens blanke lue?

Vigtige begivenheder i Grindsted Landbrugsskoles historie 17.08.1960

Grundsten nedlægges.

01.11.1961

Skolestart. Første lærere ved landbrugsskolen ansættes.

17.11.1961

Officiel indvielse. Hovedtale af dr. phil. Roar Skovmand.

03.08.1962

Husholdningsskolen starter. Første lærer er Bodil Rahbæk.

1969

Vestermarken sælges til kommunen. Derved frigøres kautionisterne fra deres forpligtelser.

1972

Kursus for køkkenledere starter. Derved bliver Husholdningsskolen større end Landbrugsskolen.

1973

Nye vedtægter for skolen, hvorved repræsentantskabet bortfalder.

1974

Oprettelse af forstanderstilling på Husholdningsskolen. Bodil Rahbæk tiltræder stillingen.

1975

Der oprettes grundskole.

27 1977

2010

1986-1989

2010

For første gang har skolen over 100 årselever (102,6)

Værkstedsbygning, klasse og naturfagslokaler.

Tilbygninger: ’’Dueslaget” og undervisningsfløj.

Køb af gården på Ågeslundvej.

1992

Ny lovgivning til Husholdningsskolerne.

Landbrugsskole overgår til at høre under erhvervsskolerne. Skolemes deles formelt.

2005

Idrætshal tages i brug.

2008

Den grønne Lade til hestestald, mellembygning og lokaler over saddelrummet.

2015

2016

Oprettelse af Efterskolen.

2017

Ny ridehal.

På de følgende opslag:

Frilands-grissebasser DM i skolepløjning Graffiti på drivhuset Projektklassen Debataften Besøg hos personalet

Af Gitte Ejstrup Mikkelsen og Kasper Kvist Jacobsen Landbrugslærere

Frilands-grissebasser 2021 blev året hvor vi på Grindsted Landbrugsskole fik lavet en indhegning godkendt til smågrise og slagtesvin. Grisene bliver brugt i undervisningen og til vores farmerdag og planen er også at de efterfølgende bliver til dejlige flæskestege i december.

DM i skolepløjning 2021 Grindsted Landbrugsskole havde i år seks elever, som ønskede at deltage i DM i skolepløjning. Da kun fire kan deltage i selve konkurrencen, havde vi den luksus, at der var to engagerede heppere på udskiftningsbænken under hele konkurrencen. Det at deltage i en sådan konkurrence giver et godt sammenhold og er med til at styrke elevernes selvtillid og tro på egne evner. De har alle fået god læring

i indstilling af plov og vigtigheden af at kunne køre lige. Vi fik god hjælp udefra, både fra Hans Elbæk og Aksel Conradsen til at opnå det niveau, der gjorde, at vi kunne vinde Danmarksmesterskabet i skolepløjning 2021.

Ja, vi løb med den 60 cm høje vandrepokal, som i det kommende år vil være udstillet i pokalskabet ved foredragssalen! Vi opnåede en pløjescore på 118,7 point ud af 140 mulige.

Af Knud Lorentzen Lærer, Grindsted Landbrugsskole

Udover at eleverne var dygtige til det rent pløjetekniske, bør det nævnes, at der gives point for overholdelse af sikkerhed og god opførsel, og her scorede eleverne fra Grindsted Landbrugsskole ikke mindre end 19 point.

Som underviser vi jeg rose eleverne og sige tak for deres engagement - det har været sjovt og spændende hele vejen.

Hvem har overtegnet drivhuset med

Det har 2. klasses eleverne fra hele Billund kommune!

Kaninerne blev snakket med, kvierne blev klappet & traktorerne blev siddet i.

Her i sensommeren har Grindsted Landbrugsskole haft besøg af en Og så fik børnene særlig undermasse skolebørn fra 0. til 5 klas- visning af vores egne elever fra se. 10. klasse & GF1, som bl.a. havde forberedt øvelser til børnene i Det er Billund kommune som har landbrugsmatematik! besluttet, at folkeskolebørnene skal noget mere ud af klassevæEn anden af opgaverne var, at børrelserne og lære noget! nene skulle tegne deres ynglings landbrugsdyr på drivhuset. Til det job, ansatte skolen Katrine Christensen, som i samarbejde (Så måtte vi efterfølgende lige med Søren & Ivar sørgede for, at have en snak om – HVAD ET børnene blev sat ind i hvad landLANDBRUGSDYR ER FOR NObrug er for noget! GET!!!)

Undervisningen foregik på Bålpladsen – ude i alt slags vejr!

d graffiti???

Ja – folkeskoleeleverne har virkelig fået en på opleveren på Grindsted Landbrugsskole!!!

Af Katrine Lykkegaard Christensen Lærer, Grindsted Landbrugsskole

Vi har i år etableret en projektklasse som er en anderledes 10. klasse hvor vi arbejder både praktisk og teoretisk.

Eleverne har blandt andet haft et renoveringsprojekt hos en af de ansatte hvor de har været med til at brække lofter ned, brække gulve op, rive vægge ned og fjerne klinker.

Og så har de stiftet bekendtskab med at mure. Derforuden har de lært om isolering og varmekilder og beregnet mængden af isolering i det pågældende hus.

Proj

jektklassen

Af Alberte Berndt Pedersen Lærer, TronsøSkolen

Hvordan ser fremtiden ud for dansk landbrug?

Debataften

Debataften på Landbrugsskolen med oplæg fra stifteren af Nordic Harvest, CEO hos Naturli’ Foods, CEO hos BioRefine Denmark samt viceformanden for Landbrug & Fødevarer.

Af Berit Pedersen Ny køkkenleder på Skolerne

Besøg hos personalet

I køkkenet...

it navn er Berit Pedersen og jeg er en ung kvinde på 47 somre. Til daglig er jeg køkkenleder på Tronsøskolen og Landbrugsskolen. Jeg startede den 1. august i år, så der har været fart på. I køkkenet er vi 5 ansatte, Niclas, Charlotte, Mona, Mona og Betina. samt 2 rengørings piger, Marianne og Bente. Vores vision i køkkenet er, at det skal være varieret kost, masser af fiber og lav fedtindhold, men det skal smage godt. Det er vigtigt at det smager godt og vi

prøver hele tiden af forny os og tjekke nye trends ud, da vi gerne vil imødekomme vore elevers ønsker. Hver uge har vi elever i køkkenet, hvor de er en uge ad gangen. Det giver så god mening, at de kommer på besøg - så lærer vi også dem at kende. Jeg synes det er en kanon god arbejdsplads. Her er der aldrig et stille øjeblik, forstået på den måde, at man har en masse dejlige kollegaer at spare med og jeg værdsætter altid god team ånd, det er dejligt på tværs af alle afdelinger.

Besøg hos personalet

Hos pedellerne...

Som pedel kan man godt føle sig lidt overvåget..

Hos rengøringen...

...og på kontoret.

Det at gå på Tronsøskolen er...

FREDERIK Det med at gå på efterskole er bare så fedt, man får nye venner rundt omkring i landet, Plus at der er plads til alle, selv om du har en diagnose eller andet. Det jeg også syntes, der er fedt, er at klasserne ligger 5 m fra ens værelse, og det med at have en roomie, det kan bare noget. Og det samme med linjefagene, det er megafedt at man kan komme ud og få undervisning på en anden måde end man bare skal sidde inde i et aflukket klasselokale, og at man faktisk kan få en lille forsmag på noget som man måske gerne ville være, den dag man skal starte på en uddannelse.

SOFIE L. JULIE Det at gå på Tronsøskolen er mega fedt. I starten var det meget overvældende med at skulle flytte hjemmefra, og ikke være hjemme hele ugen. Det hele var nyt. Nye omgivelser, nye mennesker, ny skole osv. I starten når man kom hjem i weekenderne, var det eneste, man orkede at lave at sove og slappe af. Men nu er det begyndt at blive mere som en vane, man skal lige vænne sig til sin nye hverdag. Jeg elsker, at fællesskabet er så godt her på Tronsøskolen. Alle er smilende og glade. Og også ovre i stalden. Der er altid godt humør, og rideundervisningen er i top.

Fedt. Det er nok det bedste ord, der beskriver det. Man bliver glad af at gå her, fordi der altid er godt humør, og god stemning både på skolen og i stalden. Man lærer en hel masse nye fantastiske mennesker at kende. Det er hyggeligt at være sammen med sine bedste venner til alt hvad vi laver. Der er altid nogle, man kan snakke med, om lige hvad man har lyst til. Det er virkelig en fantastisk oplevelse, som jeg håber alle for fornøjelsen af.

MILLA

KRISTOFFER ...noget helt andet end at gå på folkeskole. Før gik jeg på privatskole og det var også fint, men det her er meget federe. Der er plads til alle på en efterskole. Jeg synes vores tekniklinje er megafed, fordi vi får lov at lave en masse fede ting.

Det at gå på Tronsø er… et stort fællesskab, hvor man altid har nogen at snakke og grine med og hvor det hele går lidt stærkt. Der sker 1000 ting på en dag, men det er, hvad der gør det godt. Samtidig med at man skal være med til skole og linjefag, og slutte dagen af med at have det sjovt med ens venner og veninder. Når det bliver aften, kan man gå en lang tur fra gang E-A hvor der bliver sagt godnat og uddelt kram. Så ender man på sin egen gang, hvor vi alle står og børster tænder og forsøger at sludre imens. Til sidst kommer man ind på værelset og snakker om alt mellem himmel og jord med sin roomie, inden man falder i søvn. TS 21/22 har allerede været et rigtig godt år.

SIMON En oplevelse med mange nye venner og en masse oplevelser, jeg savner livet derhjemme, men det kan man stadig være i, når man når til weekend, men efter jeg er startet på Tronsøskolen har jeg haft mere fokus på mig selv og mit sociale liv. En af de ting som gør mit ophold godt er mine roomies, vi respekterer hinanden, så hvis én går i seng kl. 22, så er der ro, men andre gange kan vi godt høre musik og hygge os til kl. 24.

Det at gå på Tronsøskolen er...

MICHELLE

At lære sig slev bedre at kende. Du lærer mere om, hvem du er, og hvor du føler dig tilpas i et fællesskab. På Tronsø er der et stort fællesskab. Vi laver mange aktiviteter på kryds og tværs af årgange og grupper. På Tronsø gør lærerne meget for, at man føler sig indenfor fællesskabet, hvis det ikke lige er ens egen mening i første omgang. På Tronsø skaber man super gode relationer og venner for livet. Venner er noget andet på en efterskole, fordi man som sagt bor sammen i et helt år, hvilket gør venskaberne unikke.

LINA Det af gå på Tronsøskolen er: en oplevelse der har givet mig meget og en bredere syn på verden og at alt ikke er lyserødt og shopping i Københavns gader, jeg har lært nogle fantastiske mennesker af kende og ikke mindst, har jeg også lært mig selv af kende.

Af Kasper Kvist Jacobsen Landbrugslærer

Turen til Polen

tudieturen for 1. hovedforløb gik igen til Tyskland/ Polen, hvor Ivar og Kasper var med fra lærerflokken. Tidligt mandag morgen drog vi afsted, hvor vi besøgte en tysk biogas- og malkekvægsproduktion, hvor eleverne fik syn for sagen på, hvordan dyrevelfærd er i Tyskland. Derefter afsted mod Berlin, hvor vi overnattede. Tirsdagen stod på rundvisning i Berlin, hvor vi oplevede Berlins seværdigheder, og hørte om Berlins historie med fokus på den kolde krig. Bagefter fortsatte vi turen til Polen, hvor vi skulle besøg CM Agropol, som driver små 5.000 ha. Vi blev indkvarteret på Hotel New Skanpol. Onsdagen begyndte vi med lerdueskydning og

frokost i det grønne, hvorefter vi besøgte Goodvally også kendt som PoldaNord, der udover at drive flere tusinde hektar planteavl også har søer med full-line produktion, biogas og eget slagteri i Polen, og de sælger deres produkter i Polen under eget label. Torsdag begyndte vi dagen med at besøge en stor hollandsk mælkeproducent med 5.000 malkekvæg og opdræt, der drives konventionel. De begyndte i 1993 og købte et tidligere statsbrug fra sovjettiden – dog er der sket meget på ejendommen siden overtagelsen, hvor der bl.a. er blevet investeret i biogasanlæg, besætning samt staldende, der er blevet udvidet til at kunne huse de dyreenheder, de har i dag.

Derefter besøgte vi en polsk drevet biodynamisk farm med planteavl, malkekvæg, hotel, kro og egen gårdbutik. To meget spændende besøg og to meget forskellige besøg, hvor vi oplevede den forskellighed der kan være mellem to ejendomme indenfor samme produktionsgren. Om eftermiddagen deltog vi i paintball, badning og vandcykling, og sluttede med frokost ved en idyllisk skovsø. Fredag gik turen hjemad med en shoppepause i Szczecin. Vi havde ellers planlagt et besøg som uheldigvis blev aflyst på grund af sygdom, men en rigtig god tur med en flok søde og rare elever!

Af Kasper Kvist Jacobsen Landbrugslærer

Farmerdag

Den 14/10 afholdte vi farmerdag for 250 8. klasse elever fra Billund kommune. Dagen havde vært længde ventet både af eleverne med også af lærerne da der er blevet brugt mange dages forberedelse til dette både i undervisningen med også udenfor undervisningen.

Udgangspunktet for farmerdagen er grønlæse plan som Billund kommune er ved at udrulle på deres skoler i kommunen, eleverne skal lære omkring dyr, natur, biodiversitet, bæredygtighed, fødevarer og meget mere i forbindelse med i grønlæse plan. Derfor havde vi lavet at inddrage dette i vores farmerdag. Dagen bestod af 6 forskellige workshops hvor alle folkeskoleeleverne skulle fordi, de forskellige workshop omhandlet Bæredygtighed, Klima, Verdensmål, Jord, Permakultur i jorden, Gødning forskellige, Gennemnedsivning af vand, istiden, JB-typer, dissekering af dyr, levende dyr, racer, hydraulik, produktion af fødevare, smagsprøver, kulstof kredsløbet også har jeg heller ikke nævnt det hele.

Alt dette foregik om formiddagen. Efter en fortjent middagspause, gik vi i gang med dyrskuet, her var der mønstring af kvier og grise, test af traktor hvor antallet af hestekræfter skulle tjekkets, derudover var der traktorpulling og forhindringsbane og præmier til de hurtigste, også til traktor til dem der havde den pæneste og gættet rigtigt med antal heste, kvier til den pæneste og den bedste til avl og grise til den pæneste og den bedste til avl. En rigtig god dag med godt humør.

Af Sanne Dammark Hvelplund Næstformand i Elevforeningen

Elevforeningen er en forening for tidligere samt nuværende elever på Grindsted Landbrugsskole og Tronsøskolen

i i elevforeningen er bindeleddet imellem de to skoler, vi i elevforeningen går meget op i at der igen skal skabes et bedre bånd skolerne imellem. Vi i elevforeningen går også op i at vi i bestyrelsen har det godt med hinanden, derfor holder vi hvert år en julefrokost hvor man lærer hinanden bedre at kende. Vi afholder møder ca. 4 – 5 gange årligt, her får vi efter det officielle møde gerne lige en enkelt øl, samt vi får snakket om nogle andre ting end hvad vi ellers ville gøre. Som medlem af bestyrelsen for elevforeningen får man et større indblik i hvad det er om røre sig på de to skoler, dette er én af de gode ting ved at være medlem af foreningen. For at skabe båndet mellem de to skoler, arrangerer vi aktiviteter i løbet af skoleåret. Vi har bl.a. vores årlige fodboldturnering for nuværende og tidligere elever på de to skoler, som vi afholder i februar måned hvert år. Vi ser hvert år en god tilstrømning af deltagere, til denne aften, hvilket vi er virkelige glade for, da det viser os at det er det rigtige vi gør for de to skoler. Vi elsker at holde fester i elevforeningen, dette ses bl.a. når vi afholder de årlige fester for de to skoler. Vi afholder hvert år en forårs- og en høstfest for alle nuværende og tidligere elever på landbrugsskolen, samt tidligere elever på Tronsø skolen. Vi oplever hvert år et stort fremmøde, hvilket vi er virkelig glade for, fordi folk er altid klar på at skabe en fest.

Bestyrelsen for elevforeningen står hvert år for at uddele legater til afsluttende elever på henholdsvis Grindsted Landbrugsskole og Tronsø skolen. Vi uddeler hvert år 4 legater, til elever som har været helt særlige, samt elever som har udviklet sig helt ekseptionelt i løbet af sin skoleperiode. Afslutningsvis vil jeg runde af med at sige at vi fra elevforeningen er virkelig glade for den store opbakning vi oplever fra alle nuværende og tidligere elever på begge skoler. Det er en sand fornøjelse, når vi arrangerer og bruger tid på at afholde diverse aktiviteter, så kommer folk gladelig for at deltage. Derfor skal der til sidst lyde en kæmpe TAK for den store opbakning!

Medlemmer i bestyrelsen af elevforeningen: Formand: Kasper Kirk (Landbrugsskolen)

Næstformand: Sanne Dammark Hvelplund (Landbrugsskolen)

Kasserer: Anders Jefsen Nielsen (Tronsø skolen) Bestyrelsesmedlem: Kristoffer Kjærsig Bertelsen (Repræsentant for elevforeningen i skolens bestyrelse) Bestyrelsesmedlem: Thomas Pedersen (Tronsø skolen)

Bestyrelsesmedlem: Oliver Jakobsen (Landbrugsskolen)

Bestyrelsesmedlem: Morten Petersen (Landbrugsskolen) Bestyrelsesmedlem: Lasse Iversen (Landbrugsskolen)

Sekretær og repræsentant fra Landbrugsskolen: Anne Olesen Repræsentant fra Tronsø skolen: Karsten Christensen

Af Lea Vaaben

Tidligere bestyrelsesmedlem i Elevforeningen

et er med en ambivalent følelse at jeg i år er trådt ud af elevforeningen, men hver ting til sin tid. Jeg har været fast inventar i bestyrelsen de sidste 10 år, men nu er tiden til at lade andre komme til og få samme uundværlige oplevelser som jeg har været så heldig at være en del af i mange år. Tiden i elevforeningen har været en måde at holde ved den gode fællesskabsånd som Tronsøskolen og Grindsted Landbrugsskole altid har givet sine elever. Jeg har nydt at være deltagende i alle fællesarrangementer hvor man gang på gang oplever den fede kultur som der er her på stedet. Det er vanedannende, hyggeligt og altid et stykke lystbetonet frivilligarbejde som ikke kun er til glæde for en masse nuværende og ældre elever, men absolut også for en én selv. Jeg glæder mig til at følge elevforeningen fremadrettet. Nuværende bestyrelse af fulde af nye sprudlende ideer og står klar med en masse fede arrangementer og fester for alle nuværende og ældre elever.

Oversigt over lærere og personale på Grin LEDELSE

LEDELSE

LANDBRUGSSKOLEN

LANDB SKO

LENE SØHOLT JACOBSEN Forstander

PER FINK NIELSEN Inspektør

KNUD LORENTZEN Underviser

ANNE OLESEN Underviser

GITTE MIKKELSEN Underviser/ studievejleder

KASPER JACOBSEN Underviser/ studievejleder

LINDA NIELSEN Fritidskoordinator

POUL FALK THOMSEN Underviser/ studievejleder

POUL KIRK Under

LEDELSE

TRONSØSKOLEN

TONI HESSNER Forstander

BRITTA CHRISTENSEN Afd. leder fagligt

SUSANNE BECH Afd. leder elevområde

STINE STEFFENSEN Afd. leder Tronsø Equestrian

BIRGITTE TEGLGAARD Hjælpelærer

ALBERTE BERNDT Underviser

ANITA FLINDT Underviser

ARNE T. PEDERSEN Underviser

DENNIS HEDEGAARD Underviser

TRONSØSKOLEN

STALDEN

MIA DICHMANN Underviser

MIKKEL VAGTØ Underviser

METTE SØRENSEN Underviser

TEDDY MADSEN Frivillig hjælper

TROELS NISSEN Underviser

ÅGE JACOBSEN Underviser

ANNA CARINA TOFT Berider

ANNE KYNEB Staldmester

ADMINISTRATION

PEDELLER

KØKKEN

SOLVEJ DAHL Skolesekretær TS

BJARNE EG Pedel

IVAR NØRLUND Pedel

TOM S. ANDREASSEN Pedel

CLAUS IBSGAARD IT-administrator

BERIT PEDERSEN Køkkenleder

CHARLOTTE H. THOMSEN

JEANETTE M. HANSEN

ndsted Landbrugsskole og TronsøSkolen

BRUGSOLEN

KEGAARD rviser

LANDBRUGSSKOLEN

SØREN JAKOBSEN Underviser

RIKKE LUND Skolemor

STEEN T. GRAVERSEN Underviser

STEFAN KNUDSEN Underviser

STEFAN JENSEN Underviser

HANS ELBÆK Underviser

LEIF BUSK Underviser

ARNE RASMUSSEN Skolehjemsassistent

TRONSØSKOLEN

HANS PETERSEN Underviser

BOYE SKOV LAURITSEN Vejleder

KARSTEN CHRISTENSEN Underviser

MARTIN NIELSEN Underviser

LENNI ANDERSEN Underviser

LINE ØSTERGAARD HANSEN Underviser

LISE HEDEGAARD Hjælpelærer

METTE KJÆRSGAARD Pædagog

JETTE LARSEN Underviser

STALDEN

UNG-TIL-UNG MEDARBEJDER

ADMINISTRATION

JENS PETER VANDBORG Staldpedel

JAKOB JUNKER Ung-til-ung

MARIE NOE Ung-til-ung

MARIA KELBERG Ung-til-ung

TRINE RAVN Ung-til-ung

GRETHE ALLETORP Administrationsleder

GITTE LAURSEN Kontorassistent

MALENE FALK KRAMER Studiesekretær GL

KØKKEN

RENGØRING

NATTEVAGTER

RENGØRING

MONA KRISTENSEN

BETTINA

NICLAS NIELSEN

BENTE DANIELSEN

MARIANNE DEBEL

DAGNY LARSEN

MICHELLE CHRISTENSEN

Layout & Digital Edition: qvistgrafisk.dk

Tronsø Parkvej 40 • 7200 Grindsted • Telefon 7532 0722 • grindls@grindls.dk www.grindstedlandbrugsskole.dk

Årbogen 2021

Articles inside