Page 1

Gør en god skole bedre - med ungdomsskolen!

Valgfag og understøttende undervisning


Valgfag og understøttende undervisning

- med ungdomsskolen Af Finn Lillelund Christensen, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse

”Vi siger ja til at gøre en god skole bedre – med ungdomsskolen”. Sådan lød det i den første lille publikation om folkeskolereformen, som Ungdomsskoleforeningen udsendte i februar 2013, da Regeringens udspil lige var kommet, men reformen endnu ikke vedtaget. Samtidig opfordrede vi landets ungdomsskoler til at være konstruktive medspillere i arbejdet med reformen og indgå partnerskaber, lave valgfagskataloger, tilbyde understøttende undervisning etc. Den opfordring er der heldigvis mange ungdomsskoler, der har fulgt. Der blev taget kontakt til de lokale folkeskoler, holdt møder, udarbejdet inspirationsmateriale med forslag til valgfag, tonede forløb i udskolingen og understøttende undervisning. Dette har her i år ét med folkeskolereformen resulteret i en del partnerskaber mellem folkeskoler og ungdomsskoler landet over fra skoleårets start – andre aftaler iværksættes senere på året og nye er på vej.

ungdomsskolerne har gjort sig. Her i første omgang vil vi fokusere på valgfag og understøttende undervisning – to centrale områder i reformen, hvor samarbejde mellem folkeskoler og ungdomsskolen er oplagt. Vi har derfor samlet en række kommentarer og artikler med eksempler og idéer fra hele landet. Ungdomsskoleforeningen vil fortsat arbejde med af følge implementeringen af folkeskolereformen. Vi har med støtte fra Undervisningsministeriet netop søsat det såkaldte SoLprojekt, hvor vi i samarbejde med udvalgte ungdomsskoler mere grundigt og systematisk vil indsamle erfaringer og viden om læring i den åbne skole, som den finder sted i mødet mellem folkeskolen og ungdomsskolen. Indtil da god fornøjelse med læsningen af nærværende publikation.

Med dette og et kommende inspirationshæfte vil vi gerne samle og videreformidle nogle af de mange erfaringer,

Gør en god skole bedre – med ungdomsskolen Valgfag og understøttende undervisning Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk

Redaktion: Bjarne Mouridsen, Ejnar Bo Pedersen, Søren Hanmann Larsen og Finn Lillelund Christensen (ansv.). Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet Oktober 2014 ISBN: 87-89371-55-0


Vi skal løfte i fællesskab Tanker om den åbne skole muliggør valgfag i ungdomsskolen og understøttende undervisning i samarbejde med undervisere fra ungdomsskolen

Overskriften er faktisk et citat fra regeringens publikation ”Gør en god skole bedre”, som lagde op til folkeskolereformen. Tankerne om, at det var en fælles opgave at gøre folkeskolen bedre, udmøntede sig bl.a. i idéen om den åbne skole og i opfordringen til at indgå partnerskaber med andre institutioner og foreningslivet samt i muligheden for at inddrage andre undervisere end folkeskolelærere. Reformen blev vedtaget sidste sommer med bredt flertal. De Konservative modsatte sig dog, at der skulle være obligatorisk lektiehjælp, hvorfor den del af reformen først træder i kraft efter næste folketingsvalg i modsætning til hovedparten af reformen, som trådte i kraft fra august i år.

I den forbindelse blev det også præciseret, at ”medarbejdere med andre relevante kompetencer inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt”. Med andre ord kunne medarbejdere i fx ungdomsskolen indgå i understøttende undervisning.

”Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund”

Den åbne skole Et af midlerne til at nå de overordnede mål om, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige de kan og betydningen af social baggrund mindskes, var intentionen om at åbne skolen: ”Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde”.

Valgfag i ungdomsskolen

Et andet vigtigt punkt set med ungdomsskoleøjne var udvidelsen af antallet af valgfag allerede fra 7. klasse. For mindre folkeskoler er muligheden for at tilbyde en bred valgfagsvifte meget lille, hvorfor ungdomsskoler netop kan inddrages med tværgående tilbud til flere folkeskoler. Samtidig blev der også åbnet for, at undervisningen ikke nødvendigvis foregik i folkeskoleregi, da det nu kunne gives tilladelse til, ”at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i ungdomsskolen i fag, der findes inden for folkeskolens fagrække”. Afgangsbeviset blev endvidere i den forbindelse udvidet til også at omfatte fag og kurser gennemført i ungdomsskoleregi.

Det siger loven:

Det åbne skole ”Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet”.

Valgfag og understøttende undervisning | 3


Flere og flere forskellige valgfag Flere ungdomsskoler har udarbejdet kataloger over valgfagstilbud. Vi har bladret i nogle af dem

Med skolereformen blev antallet af valgfag forøget ligesom valgfag nu allerede er på skemaet fra 7. klasse. Samtidig blev mulighederne for at samarbejde på tværs forbedret – fx med ungdomsskolen som udbyder af fælles valgfag for flere folkeskoler, så der kan samles elever nok til et hold. Der er egentlig ikke noget nyt i, at ungdomsskolen kan være entreprenør på valgfag. Men med tankene om den åbne skole er muligheder blevet forbedret. I loven hedder det således nu direkte, at viften af tilbudte valgfag kan gå ud over fag med Fælles Mål. Samtidig kan skolelederen tillade, ”at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i ungdomsskolen i fag, der findes inden for folkeskolens fagrække”, ligesom afgangsbeviset udvides med ”fag/kurser i ungdomsskoleregi”.

Bredde Reformen har medført en øget indsats fra mange ungdomsskoler med hensyn til at gøre opmærksom på mulighederne for samarbejde om valgfag. Flere ungdomsskoler har indgået i tætte drøftelser herom, ligesom der er blevet udarbejdet hele kataloger, hvor mulighederne skitseres – gerne med det forbehold, at den konkrete model kan forhandles, så den tilpasses de lokale ønsker og behov. - Ser man på, hvad der er igangsat rundt om, er det et meget broget billede, da forholdene jo er forskellige fra kommune til kommune. Det er derfor 4 | Valgfag og understøttende undervisning


vigtigt, at vi fremadrettet får indsamlet erfaringer og viden, så vi kan validere de forskellige indsatser og samarbejdsformer, udtaler formand for Ungdomsskoleforeningen bestyrelsen Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn.

Kataloger Københavns Kommunes Ungdomsskole var tidligt på banen med deres katalog over samarbejdsmuligheder, som omfattede hele spektret fra valgfag over understøttende undervisning til projektpakker (se artiklen side 6-7). Den samme bredde finder man i Horsens Ungdomsskoles såkaldte Produktkatalog, som ikke kun omtaler mulige valgfag, men også såvel individuelle som klasserettede tilbud, der kan indgå i samarbejde mellem folkeskole og ungdomsskole på mange måder: ”Aktiviteterne kan indgå som valgfag kurser, camps, UEA-undervisning, understøttende undervisning, forebyggelse, foredrag, oplevelser og outdoor”.

Fra sport til science Paletten af valgfag omfatter især boglige fag herunder en del sprogundervisning samt kreative fag. Flere har også satset på sport og idræt, hvilket fx gælder Brønderslev Ungdomsskole, som samarbejder med DGI, DBU og de lokale idrætsforeninger om at tilbyde fag som gymnastik, håndbold og fodbold. En anden kategori af valgfag, som går igen flere steder er diverse materclasses og sciencetiltag. I Horsens katalog er der således flere sciencehold herunder Robotscience, hvor der bl.a. skal programmeres LEGO Mindstorm robotter.

Passion for science Greve Ungdomsskole har også haft succes med deres Master-classes, ligesom det er på programmet i Her-

ning, hvor man i kataloget kan læse følgende: ”Passion for Science forløbet er din mulighed for at arbejde forskningsrelateret med naturvidenskabelige fag og forløbet har vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen.” UngHerning har i øvrigt valgt at opdele deres katalog ”Åben skole” i tilbud i skoletiden og uden for skoletiden. Førstnævnte omfatter bl.a. aktivitetsdage med førstehjælpeskursus, konflikthåndtering, parkour og diverse emneuger i 7.-10. klasse, sidstnævnte diverse kurser indenfor såvel boglige som kreative fag, barnepigekurser og filmværksted.

De faglige mål Valgfag - hvad enten der er tale om sprogfag, kreative fag eller noget tredje - er selvfølelig styret af nogle faglige mål. I UngHernings katalog er de konkrete kompetence-, færdigheds- og vidensmål for kurserne beskrevet for alle tilbud. Således hedder det, at Passion for Science ”giver en bedre forståelse af den verden, vi lever i, og hvordan naturvidenskaben er repræsenteret i verden omkring os”, ligesom eleven tilegner sig ”en fornemmelse af hvordan man på gymnasialt niveau arbejder med naturvidenskab”. Frederikshavn Ungdomsskole er ligeledes grundige i deres beskrivelse. For spansk som etårig valgfag er således beskrevet, hvilken sprogforståelse eleven skal opnå. Endvidere hedder det fx, at ”eleven skal opnå forståelse for spansk sprog og opnå øget afklarethed omkring valg af ungdomsuddannelse”.

Økonomi Vejen Ungdomsskole går også i detaljer i deres beskrivelse – bl.a. om de økonomiske forhold. Ungdomsskolen tilbyder fx Brørupskolen friluftsture og fysisk aktivitet og spansk undervisning. Af de enkelte beskrivelser frem-

går det, at skolen dækker lokaleudgifter, men at ungdomsskolen ansætter og aflønner læreren. Til gengæld betaler skolen en pris for hver elev, der tilmeldes. Generelt tegner der sig et meget forskelligartet billede af, hvordan den økomiske side af samarbejderne er aftalt. Nogle tilbud synes at være gratis, hvilket kan være en kommunal beslutning. Andre steder er der som i Vejen en præcis aftale for, hvem der betaler hvad og hvordan. - Vi skal også holde os det økonomiske aspekt for øje. På den ene side skal vi være åbne og villige til at samarbejde og undgå for megen kassetænkning. På den anden side er det også vigtigt, at vi ikke flytter for mange ressourcer fra vores egne kerneopgaver, så fx vores fritidsundervisningen bliver nedprioriteret, konkluderer Finn Lillelund Christensen. Det siger loven:

Bedre mulighed for valgfag ”For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivation fremrykkes valgfag fra 8. klasse til 7. klasse med to ugentlige lektioner som vejledende timetal, og valgfag gøres samtidig obligatorisk… Der åbnes endvidere for, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over de valgfag, der findes Fælles Mål for, og som ikke nødvendigvis er hverken praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Dermed kan elever få fx valgfag som astronomi, metal/teknologiværksted og udformningen af hjemmesider eller tone undervisningen i udskolingen ved hjælp af valgfagspakker ud fra temaer som fx innovation og naturfag…”. Valgfag og understøttende undervisning | 5


Reformsamarbejde som forsøg Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole deltog i Undervisningsministeriets reformudviklingsprojekt. Resultaterne var bl.a. bedre samarbejdsrelationer, flere spændende valgfag og mere variation i undervisningen Af afdelingsleder Allan Østergaard og ungdomsskoleleder John Jensen, Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole

Vi var allerede i gang med at skabe nye samarbejdsaftaler i forbindelse med den kommende skolereform. Så da Undervisningsministeriet udbød en pulje til samme formål, måtte vi arbejde hurtigt og få ”ja” fra de implicerede skoler. Her lavede vi den første fodfejl ved ikke at få lærerne med. ”Det er vigtigt, at man som lærer kan se sig selv i evt. samarbejder på tværs. For hvordan skal vi ellers kunne sælge idéen til eleverne og engagere os”, som en lærer fra projektet udtrykte det.

Nytænkning Vores ansøgning blev godkendt, og vi fik 530.000 kr. til at afprøve tre projekter: Junior-pædagog-Team, Adventuredag og Valgfag som klippekortsordning (se hosstående boks). Én ting er lov, og en anden er praktisk virkelighed! Selv om den nye folkeskolereform foreskriver et påkrævet samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsskolen, så er det ikke nødvendigvis noget, der sker henover natten. Derfor satte vi os for at revurdere og udvikle et helt nyt og for både elever og lærere mere givende samarbejde med kommunens folkeskoler. Når alt kommer til alt, er det samme kerneopgave vi alle løfter. Det er blot kerneydelsen, der er forskellig. 6 | Valgfag og understøttende undervisning

De 3 projekter Kort beskrevet tog ungdomsskolen udgangspunkt i ”det-vi-er-gode-til” og har erfaring med sat ind i en ny kontekst, hvor vi arbejder ud fra et nyt syn på både folkeskolens- og ungdomsskolens fag i fritidsundervisningen. Både folkeskolen og ungdomsskolen har til opdrag at gøre eleverne så dygtige, de kan, hvorfor vi i første omgang satte os for at finde nye måder at samarbejde på og den heraf følgende synergi. Vores hensigt har ikke været at lave fælles aftaler med alle folkeskoler, men mere at tage udgangspunkt i de

forskellige situationer de enkelte skoler står i og på baggrund heraf lave aftaler. Samtidig havde vi et ønske om, at ungdomsskolen fremadrettet kunne blive set som en af kommunens samlende institutioner, der gerne påtager sig koordinerende roller i samarbejdet omkring den åbne skole.

Erfaringer Blandt de erfaringer, vi har gjort os sammen med folkeskolerne, er, at eleverne ofte gerne vil ”bevæge” sig efter et tilbud, såfremt deres oprigtige interesse er blevet vakt. Her har et tæt samarbejde blandt flere aktører betydet, at flere nichehold kunne blive


en realitet ved hjælpe af ungdomsskolens faglige mangfoldighed og koordinering. For at samarbejdet kan blive en succes, kræver det fælles forberedelse, hvilket som følge af lærernes nye arbejdstid kan være en udfordring på enkelte skoler: ”Jeg vil jo gerne få samarbejdet til at fungere, men der er også et vist pres fra mine kollegers side i forhold til, at vi overholder de nye aftaler”. Vi vil i den nærmeste fremtid satse hårdt på at blive det koordinerende led, der dels forbinder de forskellige skoler, institutioner, foreninger og øvrige relevante samarbejdspartnere samtidig med, at vi er skarpe omkring indgåelse af partnerskaber med obs. på skolernes forskellige virkeligheder.

Anbefalinger •

• •

• •

Skab rammerne for en varieret skoledag – reformen er for elevernes skyld, og tilbuddene bør afspejle elevernes interesser Pas på ikke at blive skraldespand – vær tro mod egen organisation Sørg for rigelig tid til planlægningsprocessen og muligheden for, at den enkelte opnår ejerskab Skab mulighed for fælles forberedelse, evaluering og sparring I forbindelse med evaluering af vores projekter tog vi udgangspunkt i fokusgruppeinterviewet, hvor fokus er på dynamikken deltagerne imellem. Dette har betydet, at vi har fået nogle mere nuancerede evalueringer end tidligere.

Junior-pædagog-Team Valgfag med et dobbelt sigte: • miniuddannelse af unge overbygningselever til junior-pædagoger • understøttende funktion for børn i overgangen fra børnehave til 0. Klasse. Perspektiver i retning af erhvervsafklaring indenfor det pædagogiske fagområde, i samarbejde med VIA UC og UU

Adventuredag Med overgangen fra 6. til 7. klasse i fokus arrangerede ungdomsskolen i samarbejde med de involverede folkeskoler en 12 timers hæsblæsende aktivitetsdag med masser af udfordrende ungdomsskoleaktiviteter i et naturområde ved Husby. Området stillede krav om samarbejde på tværs af de forskellige hold, der var sammensat på tværs af klasser og skoler. Lærerne var ”frie” på dagen, så de kunne fokusere på overlevering og en ”snak” med og om eleverne.

Valgfag som klippekortsordning Nye valgfag/ungdomsskolefag så dagens lys i et nyt koncept, der indebar undervisning i såvel almindelig skoletid, aftenundervisning, weekendkurser m.v. Eksempler på hold: junior-brandmand og kreativt glasværksted med øget fokus på elever med særlige behov. Enkelte elever opfyldte i projektperioden dele af deres undervisningspligt i ungdomsskolen om aftenen med fokus på fag med erhvervsafklarende sigte

Valgfag og understøttende undervisning | 7


Fra idéer i udbud til konkrete fag København Kommunes Ungdomsskole udsendte først på året et katalog med samarbejdsidéer til alle folkeskoler i kommunen. Det medførte etablering af en del samarbejder om valgfag og understøttende undervisning

”Ungdomsskolen ser frem til øget dialog og samarbejde om at skabe god og motiverende læring for elever i Københavns Kommune”. Sådan skrev ungdomsskolechef Kim Brynaa i den indledende tekst i det idékatalog, som Københavns Kommunes Ungdomsskole (KKU) sendte ud til kommunens folkeskoler i februar måned. Kataloget indeholdt en lang række idéer til mulige samarbejder mellem ungdomsskolen og folkeskolen set i lyset af skolereformen tanker om den åbne skole. Efterfølgende blev ungdomsskolen inviteret til at holde oplæg for de lokale skolebestyrelsesmedlemmer om mulighederne i samarbejdet med ungdomsskolen, ligesom lederne af de lokale fritidsundervisningsafdelinger i ungdomsskolen gjorde opsøgende arbejde på de lokale folkeskoler.

Spændende at udvikle videre Nu er der gået mere end et halvt år, skolereformen er trådt i kraft og en række samarbejder er kommet i gang rundt om i kommunen mellem ungdomsskolens enkelte afdelinger og lokale folkeskoler. Det gælder fx fransk og tysk som 2. fremmedsprog og valgfag som spansk, arabisk, retorik, innovation, computermatematik, kokkeskole og parkour. 8 | Valgfag og understøttende undervisning

Ligeledes er der indgået en række startede egentlig inden, det var afklaaftaler om samarbejde om understøtret, hvilke fag, der skulle udbydes, og tende undervisning, fx yoga og IT. hvem der skulle undervise. Det fortælEndelig har KKU også lavet aftaler ler Ida Thomsen, som koordinerer med folkeskoler om ungdomsskolens tiltag i forhold til den lektiecafé og faglig fordybelse, fx åbne skole. Fessor-matematik for - I den afdeling, jeg sidder i til dagligt, fagligt stærke. afholdt vi et innovativt forløb om - Vi er meget tilkrav og forventninger i Fag: fredse med, at der forbindelse med Fagf er kommet gang i folkeskoleo rm ål:     samarbejdet om reformen.     så mange forskelHer blev Mål lige hold. Det der gennemKom (tem petenc a) eom råde er positivt, at gået nogle Kom pete ncem ål skolerne kan eksempler på Vide Eleve nsmål rne  o pnår: se muligheder fagbeskrivelFærd   Eleve igheds mål rne  k an:   i et samarser og undervist bejde, og i, hvordan man det bliver laver dem. Derefter spændende blev lærerne opdelt at udi grupper på tværs vikle det af faglig baggrund, sammen   Læseplan (a hvor de udarbejdede ktiv   itete r, a   rbejd med beskrivelser af forskelsform   og e   vt. o verv e je dem lige fag. Innovation sker lser om prog ress ion) : fremover, gerne, når forskellige udtaler KKUs udvikfagligheder mødes. lingschef Frank Størup.

Innovativt lærermøde Såvel de enkelte valgfag som den understøttende undervisning er blevet grundigt beskrevet med angivelse af indhold, fagformål og mål. Arbejdet

Klædt bedre på

Det har vist sig givtigt, at lærerne har stiftet bekendtskab med at lave målbeskrivelser for valgfagene. - Jeg kan tydeligt mærke, at det har hjulpet dem, der deltog. De er nu


Stikord til de faglige mål København Kommunes Ungdomsskole har udarbejdet en guide med hjælpespørgsmål og idéer til at formulere de nødvendige målbeskrivelser for de enkelte valgfag. Det gælder såvel fagformål som målsætninger for videns-, færdigheds- og kompetencemål. Guiden med spørgsmål og stikord sendes sammen med en skabelon og et par eksempler til lærere, der skal udarbejde fagbeskrivelser. Vi bringer her overskrifterne og nogle af hjælpesætningerne i guiden.

Fagformål: Hvorfor gennemfører vi faget? Hvad er intentionen? Hvad sigter vi efter? Generel/overordnet indholdsbeskrivelse. • • • • • • • •

Fremme elevernes oplevelse af… Understøtte elevens… Øge elevens… Fremme elevernes forståelse af… Skal medvirke til elevens…. Fremme elvens lyst til Styrke elevens… Tilegne sig…

Viden: Noget man har kendskab til, indsigt i eller viden om

klædt på til at beskrive deres fag ud fra de 3 mål-kategorier, der arbejdes med: Vidensmål, færdighedsmål og kompetencemål, siger Ida Thomsen og fortsætter: - Det har særligt gjort det lettere at få udarbejdet en god målbeskrivelse for de lidt skæve fag, der ligger udover folkeskolens traditionelle fagrække. Når lærere skal udarbejde målbeskrivelser for deres fag, modtager de først en skabelon samt guidelines (se hosstående) og eksempler til inspiration. Det letter arbejder betydeligt, lyder det fra KKU.

Smitter af i ungdomsskole Forløbet har ikke kun gavnet de nye valgfagssamarbejder med folkeskolerne, men også ungdomsskolens egen udbud af fag. - Processen har også været givende for de fritidslærere, der ikke underviser på holdene i folkeskolerne. De er blevet mere bevidste om læringstankegangen, og det har derfor haft en afsmittende effekt på fagbeskrivelserne for fag i fritidsundervisningen i vores afdeling, slutter Ida Thomsen.

• • • • • • • •

Kendskab til historie.. Kendskab til kultur… Kendskab til erhvervs inden for… Indsigt i demokratiske processer, Indblik i… Baggrundsviden om… Viden om historie… Viden om…

Færdighed: Noget man kan gøre, udføre eller løse • • • • • • • • • • • • •

Sy efter mønter Mål Følge en opskrift Gøre brug af… Mestre et program… Anvende et redskab Forklare… At kunne aflæse… Regner efter formler Eftergøre… Kunne læse en genre… Beherske et sprog Arbejde efter en metode eller en teknik..

Kompetence: At handle kompetent i en kontekst, på baggrund af viden og færdigheder. Selvstændighed, holdning og ansvar. • • • • • • • • • • •

Designe Udvikle Konstruere noget Udvikle et nyt produkt Produktion af noget Lægge taktik Bruge sprog i kommunikation Forholde sig til Eksperimentere Konceptudvikle Improvisere, argumentere eller perspektivere. Valgfag og understøttende undervisning | 9


Vi åbner skolen sammen Et nærbillede fra et partnerskab mellem folkeskole og ungdomsskole i Aarhus Nord, hvor 1 + 1 giver 3

Af Maja Engberg-Sønderskov, konstitueret Vicefritidsog Ungdomsskoleleder UngiAarhus - Grenåvej Øst

Klokken er lidt i fire en tirsdag eftermiddag, og de sidste elever fra de fem skoler i lokalområdet ankommer til ungdomsskolens lokaler i Klubben Zone 64. Her skal valgfaget med ditto-navnet VALGfag til at begynde. Denne gang skal der arbejdes med SWOT-analyse efter et besøg på festivalen SMUKFEST, inden næste tur ud af huset i ugen efter går til Århus Købmandsskole, hvor innovation er på programmet.

Festivalen sælger fest Ungdomsskolelærer Jonas Steinmetz starter dagens undervisning med at samle op på besøget på SMUKFEST med spørgsmålet om, hvorvidt eleverne kan huske, hvad der ligger bag begrebet oplevelsesøkonomi. En dreng, der ellers ofte har ry for at fylde i undervisningen på sin lokale skole på en knap så hensigtsmæssig måde, rækker prompte hånden op og forklarer selvsikkert, at oplevelsesøkonomi handler om virksomheder, der lever af at sælge oplevelser. En mere eftertænksom pige fra en anden skole supplerer med bemærkningen om, at festivalen sælger fest og gode minder, hvortil Jonas bekræfter begge udsagn og på den baggrund bygger en bro til forberedelsen af det kommende forløb på Århus Købmandsskole, hvor undervisningen gennem de kommende fire uger skal varetages af en af Købmandsskolens faste lærere samt to unge studerende på stedet. 10 | Valgfag og understøttende undervisning

At kunne træffe valg Afsættet i VALGfag er netop at flytte læringsarenaen uden for skolens vante rammer, og lade faget bygge på samarbejder med virksomheder, ungdomsuddannelser og andre aktører i lokalsamfundet. VALGfags formål er at ruste de unge til at træffe selvstændige og kvalificerede valg i deres ungdoms – og kommende voksenliv – deraf navnet VALGfag. Faget har til opgave at give eleverne et indblik i den brede vifte af ungdomsuddannelser og åbne deres øjne for nogle af de jobmuligheder, man som 14 årig knap nok ved eksisterer. For hvem drømmer om at blive supply chain manager eller social mediaansvarlig, når man ikke aner, at disse jobs findes?

Og kan man som 14 årig rustes til ikke blot at vælge STX, fordi ens bedste veninde gør det?

Hands on… Det er er netop målet med VALGfag, som er et af 14 hold i ungdomsskolen i Grenåvej Øst, som i et partnerskab med områdets fem skoler udbydes lokalt eller på tværs af skoledistrikter primært efter skoletid som alternativ til skolens ordinære valgfag. Udover VALGfag har de unge haft mulighed for at vælge fagene Projektmageri, Design og Innovation, Musikbutikken, Drama, Spansk og Kinesisk samt faget Samfundsfag i praksis, der som VALGfag arbejder med udgangspunkt i en hands on tænkning, hvor faget tilbyder en praksisarena med


mulighed for at afprøve sin viden og værktøjer i virkeligheden uden for skolen. Samfundsfag i Praksis drager bl.a. i efterårsferien til Bruxelles på studietur, hvor både Nato og EU er på programmet.

Partnerskaber Valgfagene i ungdomsskolen er et af en lang række elementer i de partnerskabsaftaler, Ungdomsskolen i område Grenåvej Øst har indgået med de fem skoler i området i indeværende skoleår i forlængelse af skolereformen. Udgangspunktet for alle fem partnerskabsaftaler har været et gensidigt ønske om og tro på, at visionen om Den Åbne Skole bl.a. kan realiseres i et samarbejde, hvor der er fokus på samarbejder med det omkringliggende samfund og nye fællesskaber i nye rammer på tværs af de lokale distrikter, da det udfordrer dine unge i deres gængse opfattelse af skolegang og læring. Og det tyder på, at det tiltrækker de unge.

Stor søgning Da partnerskaberne blev indgået over foråret og forsommeren, var det med spænding og en smule nervøsitet, idet de unges muligheder for at vælge et valgfag i ungdomsskolen var et blandt

mange. Desuden stiller flere af valgfagene i ungdomsskolen ekstra krav til de unge, da nogle af dem ligger uden for den ordinære skoletid og kræver, at den unge møder op i ungdomsskolens lokaler på en særskilt matrikel – sammen med andre unge, de ikke kender i forvejen. På trods af dette – eller måske netop pga. af dette – har over 150 elever fra udskolingen på de fem skoler valgt et valgfag i ungdomsskolen, hvilket bl.a. har betydet, at der er oprettet intet mindre end 4 spanskhold. Fælles for alle fag gælder det, at faget skal pege over i fritiden, arbejde med afsæt i hands on-læring og åbne sig mod omverdenen gennem samarbejder på tværs og ud af huset, hvilket i Ungdomsskolens Grenåvej Øst anses som en af ungdomsskolens vigtigste opgaver i forbindelse med at understøtte skolereformen og skabe sammenhæng mellem de unges skole- og fritidsliv.

Udfordringer undervejs Et partnerskab kræver som bekendt gode relationer, gensidig forventningsafstemning og en fælles oplevelse af, at et partnerskab skaber merværdi end de to parter hver for sig og et fælles ønske om at løfte opgaven –

sammen – på trods af udfordringer undervejs. Og dem har der været flere af. Elever, der ikke har fået buskort udleveret som aftalt, forsinkelse på fremsendelse af elevlister, misforståelser vedr. lønsatser, manglende tilbagemelding på bekræftelse af valgfag fra forældre, udfordringer i forhold til besøg på virksomheder om formiddagen, når eleverne ikke har fri og andre småsten på vejen, der til tider kræver en omvej, et pitstop, et ekstra møde, opringning og masser af mails. Men det er det hele værd, når vi fortsat sigter efter samme mål – At åbne skolen og verden sammen for vores fælles unge!

Læs mere om ungdomsskolens valgfag i område Grenåvej Øst i ungdomsskolens folder, som findes på hjemmesiden www.denyeunge. dk under ungdomsskole. Læs også om et andet bud på et spændende valgfagssamarbejde i område Skanderborgvej i Aarhus, hvor ungdomsskolen og fem skoler i Sydbyen er gået sammen om projektet valgfag.nu som et element i implementering af folkeskolereformen. www.valgfag.nu Valgfag og understøttende undervisning | 11


Et broget billede Flere tendenser har vist sig i arbejdet med skolereformen. Største tendens er dog stor forskellighed Af sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen

Det er nu godt et år siden, at folkeskolereformen blev vedtaget, og siden sommer har den været virkelighed på alle skoler i landet. Reformen inviterer med idéen om partnerskaber og den åbne skole til øget samarbejde mellem folkeskoler og ungdomsskoler. Men hvordan er det så gået siden? Hvilke tendenser og udfordringer kan vi se i arbejdet med at implementere reformen.

Stor kommunal forskellighed Allerede inden reformen har vi set, at kommunerne udvikler sig med stor forskellighed. Udkantsproblematikken slår på nogen punkter igennem – ikke mindst på skoleområdet. Det betyder, at nogle ungdomsskoler vokser, får større bevågenhed og flere muskler, mens andre risikerer at miste opgaver og komme i fare at blive ramt af fælles ledelse, som p.t. mest fremherskende er underlagt folkeskolen. De større enheder har fordele i form af volumen, men også svagheder med profilering og gennemslagskraft i et betydeligt mere varieret og righoldigt kulturliv. Det forskelligartede billede betyder også, at det, der er den rigtige model ét sted, ikke nødvendigvis er rigtigt andre steder. Personlige alliancer, netværk eller politisk rænkespil får også stadig større betydning. Man kan ikke kopiere hinanden, men skal lade sig inspirere.

Flere hastigheder Der er forskel på, hvor hurtigt det nye implementeres. Nogle steder vil reformen derfor virke hurtigere end andre. I den sammenhæng er ”erfaren, innovativ, snarrådig og snu” skoleledelse et afgørende parameter. Nogle steder er skolerne meget inde over med mange kommunalt, nye godkendte 12 | Valgfag og understøttende undervisning

valgfag – på tværs af skoledistrikter. Andre steder har man kun lige taget hul på det. For alle bliver det betydningsfuldt at dokumentere og validere indhold og læring i valgfag. Hvad får eleverne ud af det? Det bliver et spørgsmål, ungdomsskolen skal kunne svar på. Nogle steder har ungdomsskoler oplevet, at det er svært at få folkeskoler i tale, da disse har været for optaget af interne forandringer. Ting tager tid, og reformens intentioner vil nok foldes ud i løbet af nogle år. Måske skal det skubbes kraftigere på, for at alle skoler åbner sig.

Ingen regning? Nogle steder har ungdomsskoler tilbudt deres hjælp til valgfag omkostningsfrit for kommunerne. Visse steder er man blevet tvunget til det. Andre steder betaler folkeskolen noget – og igen andre steder betaler folkeskolen det hele. Modellerne er altså forskellige – alt efter kommunale ønsker og muligheder. Samtidig tyder det også på, at den enkelte skole indgår i forskellige løsninger fra skole til skole – både hvad angår organisering, omfang og økonomi.

Det går ikke over Ungdomsskoler og folkeskoler er i loven forpligtet til at skulle samarbejde (mere). Så det er ikke et valg, man har. Vi skal være dem, der kan ”mere af noget nyt – og ikke mere af det samme”. Vær opmærksom på, at det er et bredt forlig hele vejen på tværs over folketingets midte. Selvom vi skulle få en ny regering vil de grundlæggende tanker ikke blive ændret. Politikerne vil have en mere åben, længere og mere anderledes skole end før. Men det

kommer til at tage længere tid, end vi troede oprindeligt. Det er en kulturrevolution, som ikke finder sted her og nu, men udvikler sig evolutionært – en proces, som måske kan strække sig over mere end en leder- og lærergeneration.

På afgangsbeviset Elever kan bede om at få deres ”ungdomsskole aktiviteter/meritter på folkeskolens afgangsbevis”. Her skal der være balance mellem standardisering og muligheden for forskellig toning fra kommune til kommune. Ungdomsskoleforeningen arbejder netop nu på at udarbejde modeller for, hvordan dette kan beskrives. Disse vil blive meldt ud senest ved årsskiftet.

Den gordiske knude Balancegangen gælder også forholdet mellem kerneydelser og de nye opgaver, som de mange reformer indbyder til. Ungdomsskolen udfordres også af en ny vejledningsreform, hvor kun de 15 % med størst behov skal vejledes, af en kontanthjælpsreform med uddannelsespålæg og en EUD-reform, bl.a. med Kombineret Ungdomsuddannelse og nye karakterkrav for optagelse. Samtidig ændres også klubområdet, idet klubber bliver til ungdomsskoleklubber, nedlægges eller får nye matrikelløse roller som ”spilfordelere” på fritidsområdet. Derfor er det vigtigt, at vi formår at imødekomme reformerne uden at sælge ud af ungdomsskolens kerneydelser og -værdier. Selv om billedet er broget, og ungdomsskolerne indgår i mange forskelligartede samarbejder, skal vi fastholde en fælles kerne, som legitimerer skoleformens berettigelse og netop gør os interessant som dialog- og samarbejdspartner.


Timer, der understøtter Understøttende undervisning kan favne bredt herunder projektorienterede forløb ”Sidste år havde vi en ottendeklasse, som var urolig, og havde svært ved at modtage undervisning. Ungdomsskolen lavede et forløb, hvor lærerne var her tre gange i alt, og det havde en stor effekt på klassen”. Sådan udtaler lærer Cecilie Mejhede fra Aabybro Skole til Nordjyske Stiftstidende i september 2014. ”Trivsel i fokus” hedder overskriften på artiklen, som fokuserer på samarbejde mellem Jammerbugt Ungdomsskole og folkeskolen.

Reboot Det omtalte forløb hedder Reboot og er et anderledes undervisningsforløb, der fokuserer på klassens sociale liv, og som tilbydes de kommunale skoler i Jammerbugt Kommune. Siger man ja til tilbuddet vil en af ungdomsskolens lærere sammen med klassens lærer stå for aktiviteter og øvelser indenfor områder som gruppedynamik, konflikthåndgering, kognitiv terapi, kommunikation, mobning og gode vaner. Målet er at gøre klassen til ”et godt sted at være og lære”, som det hedder i Jammerbrugt Ungdomsskoles pjece om Reboot. Forbedres klassen sociale liv, øges evnen til læring og fagligheden understøttes. Eller som det endvidere hedder i pjecen: ”Trives den enkelte elev, trives klassen. Og omvendt. Det smitter af på læringen og på skolen i det hele taget.”

Bredde rammer Reboot kan være et eksempel på, hvad understøttende undervisning kan bruges til. Rammerne er bredde, mu-

lighederne er mange, når blot målet opfylder loven (se hosstående boks). Den understøttende undervisning kan rette sig imod de enkelte undervisningsfag eller være tværgående. Eller som det er formuleret på Undervisningsministeriets hjemmeside: ”Den kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis de obligatoriske emner, og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Dette kan eksempelvis være indsatser i forhold til at styrke klassefælleskabet, besøg på ungdomsuddannelser og meget mere.”

I en vejledning fra Kommunernes Landsforening hedder det bl.a. om understøttende undervisning: ”Den understøttende undervisning rummer mange forskellige elementer. Det er fx • Faglig fordybelse • Lektiehjælp • Opgaver med direkte fagrelateret indhold • Praktiske og projektorienterede forløb • Anvendelsesorienterede læringsformer • Træning og automatisering af færdigheder • Hyppige elevsamtaler med fastsættelse af læringsmål, løbende feedback og opfølgning • Motion og bevægelse i det omfang, eleverne ikke får motion og bevægelse i forbindelse med undervisningen i fagene • Samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv • Samarbejde med ungdomsuddannelserne og UU • Samarbejde med erhvervslivet • Klassens tid.”

Det siger loven:

Understøttende undervisning ”Hensigten med den undervisning, der foregår i den øvrige del af skoledagen, er at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen og give eleverne lejlighed til i højere grad end i dag at lære på flere forskellige måder og arbejdet med og bliver anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser, herunder gennem en højere grad af kobling af teori og praksis og undervisning, som tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, der opleves relevante og interessante for af eleverne. Den understøttende undervisning skal desuden supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i fagene ved at give eleverne tid til at afprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i den fagopdelte undervisning i fagene. Den understøttende undervisning skal med sådanne varierede tilgange til undervisningen bidrage til undervisningsdifferentiering, der kan løfte især de fagligt svage elever, men også udfordre de elever, der er fagligt stærkt funderet. Den understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og andet personale med andre relevante kvalifikationer, og samarbejdet mellem de forskellige faggrupper vil være centralt i varetagelse af denne tid”. Valgfag og understøttende undervisning | 13


Elever kickstartes, klasser rebootes Jammerbugt Ungdomsskole er en vigtig aktør inden for trivsel og faglighed til de unge i Jammerbugt Kommune

Af teamleder Katrine Ørvad Jensen, Jammerbugt Ungdomsskole

Eleverne skal blive så dygtige, som de kan, i folkeskolen. Men i nogle tilfælde er der en række barrierer, som kan gøre det svært at tage imod undervisning. Derfor prioriterer Jammerbugt Ungdomsskole på tredje år at udbyde to forskellige forløb, som kan medvirke til at fjerne disse barrierer, så kommunens elever fra 7.–10. årgang i højere grad bliver motiveret for faglig læring i skolen For tre år siden havde Jammerbugt Ungdomsskole en projektklasse med en normering på 12 unge. Som et led i kommunens inklusionsstrategi og på grundlag af egne pædagogiske overvejelser indledte ungdomsskolen en proces med repræsentanter for forvaltningen, skolelederne, UU, PPR og eksterne aktører med henblik på at skabe et tidssvarende, fleksibelt og målrettet skoletilbud. Det blev startskuddet til forløbene Kickstart og Reboot, hvor Ungdomsskolen arbejder pædagogisk med de udfordringer, der kan være for den enkelte unge eller for en hel klasse.

Kickstart Kickstart er et tilbud til den enkelte elev i overbygningen. Typisk samler vi et hold på 7-10 unge, som får undervisning i ungdomsskolen to dage om ugen. De resterende tre dage er de i skolen, for det er vigtigt, at de unge ikke føler sig ekskluderet. Undervejs i forløbet bliver den unges udfordringer kortlagt, der laves en plan og gives 14 | Valgfag og understøttende undervisning

redskaber til at nå en fælles målsætning. Som navnet Kickstart antyder, er vi optaget af at skabe ny energi og motivation for læring hos den unge. Gennem individuelle samtaler, aktiviteter og dialog får den unge mulighed for at reflektere over egne strategier og opøve nye færdigheder, som kan hjælpe til at håndtere udfordrende situationer og sætte gang i en positiv udvikling.

Kognitiv tilgang Den unge kommer til at arbejde med sig selv ud fra den kognitive tilgang, hvor der er fokus på sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd. Ved at snakke med en af ungdomsskolens

lærere, arbejde med opgaver samt gennemføre aktiviteter af forskellig karakter hjælpes den unge til at afsøge nye strategier for reaktioner og ændre negative tanker og handlemønstre. Forløbet varer i alt otte uger, men efter en overleveringssamtale ude på skolen efter et afsluttet forløb fortsætter den unge med at have samtaler med sin kontaktperson fra ungdomsskolens lærerteam på egen hjemskole. Vi sørger altid for at have tæt kontakt til det netværk, der måtte være omkring den unge. Det er vigtigt, at udviklingen sker i et samarbejde med de nære voksne, som befinder sig i den unges liv.


Reboot Samarbejdsvilje, kammeratskab og god kommunikation er nogle af de nøgleord, som kendetegner temaerne i Reboot – et forløb som er målrettet en klasse eller gruppe. I computerverdenen betyder Reboot at slukke og genstarte, og i overført betydning svarer det til at begynde på en frisk. Det overordnede formål er at forbedre elevernes trivsel og understøtte skolerne i denne proces. Vi har modtaget mange forespørgsler på Reboot fra skolerne, og spændet går lige fra den særligt udfordrede klasse med mange konflikter til den velfungerende klasse med fokus på forebyggelse og endnu større sammenhold. Vi sørger altid for at mødes med skolen inden forløbet, så vi kan tilpasse indhold og tidsmæssigt omfang til klassens behov.

Alle er med Et forløb kan svinge mellem et antal lektioner til flere dage – og til tider opfølgningsdage, hvor klassen får genopfrisket øvelser og temaer fra tidligere. Der arbejdes gennemgående med teori, øvelser og klassens egne erfaringer. Det fungerer altid bedst, når temaerne bliver illustreret med nærværende eksempler fra egen hverdag. Vi anvender gerne strukturer fra Cooperative Learning, så alle kommer til orde og deltager på lige fod. Jammerbugt ungdomsskole har gennem det seneste års tid haft 877 unge gennem et forløb – et tal der også dækker over Hjernedage, som er et tilbud til unge omkring faglig fordybelse inden for emnerne sundhed, innovation og demokrati. Og erfaringen

samt tilbagemeldingerne fra skolerne lyder på, at tiltagene er med til at højne unges trivsel.

I tråd med skolereformen Et af kravene i den nye folkeskolereform er, at folkeskolen skal åbne sig mere i forhold til lokalsamfundet. Det giver blot endnu større legitimitet til det samarbejde, som allerede i nogle år har fungeret rigtigt godt mellem folkeskolen og ungdomsskolen i Jammerbugt Kommune. Og interessen for ungdomsskoles forløb er stor. Der er fokus på elevernes trivsel, og der hersker en fælles forståelse for, at vi kan samarbejde på tværs for på den måde at få de unge til at lykkes. Vores tilbud ligger også i tråd med reformens krav om understøttende undervisning, der bl.a. skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer og motivation.

Understøtter læring og trivsel Gennem Kickstart og Reboot kan Jammerbugt Ungdomsskole tilbyde nogle anderledes muligheder og ressourcer end dem folkeskolen selv besidder. Vores lærerteam er specialiseret inden for fx kommunikation, klasseledelse og

kognitiv adfærdsterapi. Dette sammenholdt med vores grejbank, som indeholder redskaber til en aktivitetsbaseret undervisning gør, at vi kan binde teori og oplæg sammen med praktiske øvelser. Vi oplever, at der er blevet taget rigtigt godt imod de nye visioner og mål, som blev sat i spil, da vi omlagde vores pædagogiske virke for godt tre år siden – nemlig at Jammerbugt Ungdomsskole vil være en aktiv medspiller i inklusionsprocessen med det sigte at understøtte alle unges læring og trivsel og dermed øge deres mulighed for at gennemføre både deres folkeskoleog ungdomsuddannelse.

Jammerbugt Ungdomsskole samarbejder med de lokale folkeskoler på flere fronter eksempelvis: • Teambuilding og coaching • Grejbank og instruktører • Valgfag – bl.a. brobygningsfaget Motor & Håndværk • Projekter inden for medie UngJam TV • Uddannelses- og Fritidsjob Cafeer • Ungedemokrati og elevråd

Valgfag og understøttende undervisning | 15


Vand som læringsrum Anderledes undervisning på havet giver næring til både faglig, personlig og social udvikling

Geografi og biologi på vandet eller fysikundervisning med fokus på energi. Det er nogle af de anderledes fag, som ungdomsskole- og folkeskoleeleverne i Aarhus fra Område Silkeborgvej har fået tilbudt. Dertil kommer fx dykning, kajakroning og svømning. Det er UngiAarhus, Silkeborgvej, som tilbyder vand som læringsrum – både som fritidsundervisning i ungdomsskolen og som anderledes læring for området klubber og folkeskoler. Omdrejningspunktet er en såkaldt RIB-båd – en gummibåd med 300 hk påhængsmotor, som har plads til 10 passagerer og to bådførere. Båden fungerer som sejlende være- og værksted for undervisningen. ”Målet er, at eleverne opnår viden om og fortrolighed med vandet. Samtidig giver det os mulighed for at eksperimentere med forskellige læringsstile”, siger ungdomsskolekoordinator Niels Rønde.

Geografi på havet En af de klasser, der har benyttet sig af tilbuddet, er 9. klasse på Sødalskolen, som har haft forløb i geografi omkring landskabsdannelse i Danmark. Klassen og dens lærer blev sejlet rundt til forskellige lokaliteter i Aarhus Bugten, hvor de fik visualiseret og uddybet begreber, som de havde arbejdet med i geografiundervisningen på skolen. Det drejer sig fx om randmoræne, falske og ægte bakker, tunneldale, klinter, kløfter, erosion, bugter og isfremstød. ”Når man på den måde laver forlagt undervisning, opstår der jo også altid ”spontan” undervisning med udgangspunkt i det, man oplever undervejs. 16 | Valgfag og understøttende undervisning

På den nævnte sejltur spottede de både sæler og marsvin, som selvfølgelig også fik et par ord med på vejen. Og på vej tilbage mod Aarhus Havn blev der sat fokus på havnen både som arbejdsplads og den nye bydel, den er blevet”, beretter Niels Rønde. Endvidere blev der talt om byudvikling, energiproduktion, om forskellen på fossile brændstoffer og vedvarende energikilder samt ikke mindst vejr og klima.

Konkret og motiverende Båden giver altså helt andre undervisningsmuligheder end vanligt. ”Alene det at undervisningen foregår ”on location”, giver underviseren mulighed for at visualisere emnet på en meget konkret måde. Samtidig er det motiverende for de unge, at læringen opstår gennem egne primære erfarin-

ger”, siger Niels Rønde. Og den slags kan der også være brug for i folkeskolen, hvorfor tilbuddet altså også er målrettet områdets skoler. ”Et så unikt undervisningsredskab skal stå til rådighed for så mange som muligt. Samtidigt er samarbejdet mellem lærere og pædagoger med til at kvalificere de aktiviteter og den undervisning, der hele tiden videreudvikles på i forbindelse med projektet”, siger Niels Rønde. Initiativet bygger videre på det tætte samarbejde, der i forvejen er mellem folkeskolerne omkring undervisning i fritiden. ”Mange af vores undervisere har deres primære beskæftigelse i folkeskolen. Derfor foregår samarbejdet omkring Vand som læringsrum bl.a. gennem disse mange fælles medarbejdere. Vi deltager desuden i teammøder m.m.


på de forskellige klassetrin og er oprettet på skolernes intranet”, siger Niels Rønde.

Understøttende undervisning Derfor mener ungdomsskolekoordinatoren, at der er god grobund for at fortsætte og udvide samarbejdet - især med henblik på understøttende undervisning jævnfør den nye skolereform. ”Det er min fornemmelse, at folkeskolerne stadig er i gang med at afklare, hvordan den understøttende undervisning skal tilrettelægges på den enkelte skole. Her er vi meget offensive og byder os til med vores aktiviteter og vores store fleksibilitet heriblandt vandaktiviteterne”, siger han og begrunder: ”Med udgangspunkt i vores vandaktiviteter giver vi eleverne mulighed for at modtage undervisning på andre lokaliteter end skolernes matrikler og samtidig derigennem skabe grobund for at benytte sig af andre læringsstile. I det nævnte eksempel med geografi på havet fungerede fx som understøttende undervisning for ikke bare geografiundervisningen, men også biologi-, fysik/kemi- og UEAundervisningen. Flere af vores vandaktiviteter rummer desuden mange elementer af motion og bevægelse og kan derfor også tilfredsstille kravene i denne del af folkeskolereformen”.

Styrker troen på sig selv En anden gevinst er, at de unge får mulighed for at afprøve egne grænser,

hvilket kan styrke den enkelte elevs tro på sig selv og fællesskabet. ”Det mærker vi eksempelvis på den begejstring de unge udtrykker, når de har gennemført en aktivitet, de ikke troede de kunne gennemføre. Aktiviteten får herigennem også funktion som en fælles oplevelse, man kan bruge i arbejdet med at styrke fællesskabet”, siger Niels Rønde. Målet er, at mindst halvdelen af børn og unge stifter bekendtskab med tre af aktiviteterne og udvikler deres

færdigheder inden for disse i løbet af et skoleår. Samtidig erhverver de sig færdigheder og kompetencer, der sætter dem i stand til efterfølgende at deltage i vandaktiviteter på en hensigtsmæssig og sikker måde. ”Vi indhenter en vandtilladelse fra forældrene, hver gang vi skal gennemføre en aktivitet og har på den måde et ret klart billede af, hvor mange vi har haft igennem. På årsbasis gælder det ca. 400 børn og unge”, slutter Niels Rønde.

Gode råd fra ungdomsskolekoordinator Niels Rønde • • • •

• •

Sørg for at undersøge og tilgodese alle regler, der er for området inden man investerer i udstyr Sørg for at medarbejderne har de rette kompetencer og uddannelser Det er vigtigt at gå helt tæt på folkeskolerne og byde sig til som en attraktiv samarbejdspartner Vi har fået stort udbytte af, at ansætte de lokale lærere til at varetage ungdomsskoleundervisningen i deres fritid. På den måde har vi fået en slags ambassadører, der tænker klub og ungdomsskole lokalt på skolerne. Det er vigtigt at sikkerheden er helt på plads, og at man er skarp i kommunikationen omkring dette over for alle interessenter Sørg for at skabe en fælles opfattelse i organisationen omkring projektets værdi for det samlede tilbud

Valgfag og understøttende undervisning | 17


Sagt om skolereformen Jørn Hansen, formand for Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU):

Mette With Hagensen, Landsformand for Skole og Forældre

”LU bakker naturligvis helt op omkring de samarbejder og partnerskaber, der lægges op til i loven. Ungdomsskolen er ifølge loven også forpligtet til at være kommunens garant for, at der er fritidstilbud til kommunens unge. Samarbejde og partnerskaber bør derfor ikke ske på bekostning af ungdomsskolens kerneopgaver, hvis ressourcer henføres fra fritidsområdet til aktiviteter i skoletiden. Samarbejder og partnerskaber bør efter vores opfattelse altid hvile på en grundlæggende forudsætning om, at begge parters indsats styrkes.”

”Eleverne vil blive mødt med nye fag, håndarbejde og sløjd bliver til håndværk og design og hjemkundskab bliver til madkundskab. Allerede fra 1. klasse vil eleverne få engelsk og det andet fremmedsprog, ofte tysk, møder eleverne nu allerede i 5. klasse. Nye fag, flere timer i kendte fag og tidligere start på sprogundervisningen er tydelige forandringer, men disse forandringer er blot små ændringer, som sikkert hurtigt vil blive hverdag for eleverne. På elevernes skemaer vil der også være understøttende undervisning, bevægelse og lektiecafe. Forandringer som er væsentligt større, end nye fag og tidligere sprogstart. Understøttende undervisning skal give plads til alt det, der ofte ikke har været tid til i et skema brudt op af 45 minutters lektioner med en klasse, en lærer og et fag, det såkaldte 1-tals tyranni. Det kan være projektarbejde, ture i lokalområdet, besøg udefra eller meget andet og det vigtigste ved den understøttende undervisning, er, at den skal understøtte den faglige undervisning.”

Claus Hjortdal, Formand for Skolelederforeningen: ”Det første og største område, som øjnene falder på, er valgfag. Her har der traditionelt været et godt samarbejde mellem de to skoleformer. I den ny reform er der imidlertid lagt op til fornyelse på valgfagsområdet… Ungdomsskolen kan undervise folkeskolens elever i valgfag og 2. fremmedsprog på 7.-10. klasse. Eleverne i 7.-10. klasse kan følge undervisningen i folkeskolens fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, i en kortere periode eller inden for bestemte fag eller stofområder over en længere periode i ungdomsskolen. Da undervisningen sker i henhold til folkeskoleloven, har folkeskolens leder imidlertid ansvaret for undervisningens kvalitet, organisering og tilrettelæggelse samt for elevens udbytte af undervisningen. Et andet og nyt område i folkeskoleloven er understøttende undervisning… Her er jeg spændt på at se, hvilke nye spændende tiltag samarbejdet mellem ungdomsskolerne og folkeskolerne vil byde på. For jeg er ikke i tvivl om, at der er store muligheder for nye kreative, gode og ”skæve” løsninger, når der lokalt gives temmelig frie hænder til at indfri reformens forventninger. Det er godt for skolelederne at vide, at folkeskolerne ikke er alene, når de ambitiøse mål skal nås”. (Citatet er hentet fra Claus Hjortdals ”Sagt ligeud” i Ungdomsskolen Marts 2014)

18 | Valgfag og understøttende undervisning

(Uddrag af blogteksten ”Skolen starter nu på ny” bragt den 11. august 2014 på Skole og Forældres hjemmeside, www.skole-foraeldre.dk”)

Emil Svensson, 22 år, bestyrelsesformand for Randers Ungdomsskole ”Det er meget spændende, hvordan ungdomsskolen kan være med til at bidrage til den nye folkeskole. Det giver gode muligheder for at lære de unge noget helt andet, end det de er vant til – og det tror jeg bestemt kan være med til at skabe mere helstøbte mennesker. Der er givet en åbenlys mulighed for, at ungdomsskolen kan give nogle af sine mange gode kvaliteter videre til en masse unge i folkeskolen, og jeg anser det som vores pligt, at tage denne mulighed og bruge den bedst muligt”. (Uddrag af interview i Ungdomsskolen nr. 9 2014)


SoL-projektet Samarbejdet mellem folkeskoler og ungdomsskoler vil blive fulgt tæt fremover. I første omgang på syv projektskoler, men også til gavn for alle ungdomsskoler, der vil indgår partnerskaber og samarbejder Ungdomsskoleforeningen modtog i juni en bevilling på 2,5 millioner kr. fra Undervisningsministeriets pulje om sammenhængende tilbud af høj kvalitet i den nye skoledag til støtte for gennemførelse af projektet ”SoL Samarbejde om Læring i den åbne skole”.

Ungdomsskolen som partner Projektet skal kigge nærmere på, hvilken rolle ungdomsskolen spiller i skoledagen efter folkeskolereformen. I reformen er der lagt op til at folkeskolerne i langt højere grad samarbejder med omverdenen – og her er ungdomsskolen en væsentlig partner. Gennem stærke partnerskaber mellem de to skoleformer kan man opnå den alsidighed og øgede læring for eleverne, som er reformens hensigt. Med undertitlen ”Gode eksempler, styrket kvalitet, metoder og værktøjer” er formålet med projektet både at give inspiration til landets ungdomsskoler og folkeskoler samt at skabe opmærksomhed omkring, hvilken

læring elever i ungdomsskoleforløb opnår.

Syv caseskoler Ungdomsskoleforeningen samarbejder omkring projektet med syv ungdomsskoler rundt omkring i landet: Ungdomsskolen Kolding, Horsens Ungdomsskole, Randers Ungdomsskole, Ung Norddjurs, Ung Egedal, UngNord Odense og Københavns Kommunes Ungdomsskole. Arbejdet med SoL-projektet er allerede godt i gang. Der vil løbende komme information omkring projektet på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside, på de relevante netværkssamlinger og i bladet Ungdomsskolen. De syv caseskoler vil være de primære samarbejdspartnere i projektet, men alle ungdomsskoler er velkomne til at byde ind med gode erfaringer omkring samarbejdet med folkeskolerne.

SoL-projektet skal: • Undersøge, hvordan læring i (understøttende) undervisning kan udmøntes i praksis gennem samarbejde og partnerskaber mellem folkeskolen, ungdomsskolen og eventuelle samarbejdspartnere. • Undersøge, hvordan undervisningen i den åbne skole kan organiseres, tilrettelægges og gennemføres. • Udarbejde og informere om værktøjer til at måle effekten af undervisningsaktiviteterne.

Ungdomsskoleforeningen vil i forbindelse med projektet udarbejde følgende materiale, der kan bruges i det daglige arbejde i ungdomsskolerne og folkeskolerne: • Skriftlige samarbejdsaftaler vil blive gjort tilgængelig, så de kan anvendes lokalt. • Praksiskatalog over samarbejde og implementering samt en vejledning hertil. • Praksiskatalog der skildrer læring i (understøttende) undervisning i etablerede samarbejder.

Valgfag og understøttende undervisning | 19


Udgivelsen - og andre publikationer - kan downloades fra www.ungdomsskoleforeningen.dk En del af det materiale, som omtales i denne udgivelse, kan ligeledes findes pĂĽ hjemmesiden under ReformnetvĂŚrket

Gør en god skole bedre - med ungdomsskolen!  
Gør en god skole bedre - med ungdomsskolen!  

Denne publikation samler og videreformidle erfaringer, ungdomsskolerne har gjort sig med valgfag og understøttende undervisning til inspirat...

Advertisement