Page 24

ved Ølsted for at besøge Olsen. Olsen har nemlig nogle særlige æbler, som vi sætter megen pris på min kone og jeg. Og som det hedder: Et æble hver aften - nærer livskraften! Men for vort vedkommende skal det altså være Olsens æbler, og heldigvis har han så mange af dem, at han gerne sælger én et par kasser, og så får man oven i købet en kop kaffe med hjemmebag til i fru Olsens hyggelige stuer. Jeg kan godt lide fru Olsen. Hun har et kontant og praktisk greb om tingene - og på Olsen! Det sidste kan nok gøres nødigt, for Olsen er inderst inde lidt af en sværmer. Han hælder sådan lidt til det filosofiske, og det kan fru Olsen ikke li’. Hun vil ha’, at han skal passe sit arbejde og sin have og ikke sidde inde og læse fjollede bøger. Selv skal hun helst have noget mellem hænderne altid, og er der ikke nok at gøre hos hende selv, er hun inde hos svigerdatteren og hjælper med at holde styr på børnebørnene. Der er altid en snotnæse, der skal pudses, eller en ble at skifte, men selv om det til tider går lidt raskt, tager fru Olsen aldrig fejl af ble og forklædesnip! Selv om fru Olsens hjerte ikke hænger uden på den nystrøgne blåternede bluse, så banker det dog varmt og kærligt for hele familien. Om hun ikke var der, så der nok anderledes ud hos Olsens. Det er hende, der præger hjemmet. Men én ting er ikke fru Olsens. Oppe i den lille reol på væggen står blandt andet et par bøger. Det er billigE G V AR U D E

24

udgaven af Lindhardts: Det evige liv, samt professor Sløks: Kristenmoral før og nu. Da vi sidder hyggeligt ved kaffebordet, spørger jeg lidt drillende fru Olsen, om det var hende, der interesserede sig for filosofiske problemer. - Mig! - siger fru Olsen. - Hvordan kommer De på den tanke? Jeg peger på bøgerne deroppe i reolen. Fru Olsen drejer sig i stolen og ser derop. - Nå dem, det skidt! Næh, der må De hellere spørge ham der. Fru Olsen nikker over mod Olsen. Jeg får imidlertid ikke tid til at spørge, for fru Olsen fortsætter: - Gå og gi’ penge ud til sådan noget, som han ikke forstår noget af alligevel! – - Nå, det er vel mig, der tjener pengene - siger Olsen lidt lavmælt. - Og mig, der bruger dem - ikke sandt! - afbryder fru Olsen. - Næh, lille Olsen, lad os ikke komme ind på det! – - Ja, men en bog til 6-7 kroner kan da ikke gøre os fattige - mener Olsen. - Fattige! Næh, det skulle lige mangle - svarer fru Olsen og fortsætter: - Var det så endda ordentlige bøger, du købte, så kunne jeg forstå det. Men det der! Ville du endelig ha’ fat i sådan noget, kunne du passende hente dem fra biblioteket. Der er sikkert nok af den slags hjemme altid, og så kunne vi da komme af med dem igen, når du blev klar over, at du ikke forstod noget af det alligevel. Fru Olsen greb sig selv i den lidt skrappe tone og smilede undskyldende over til mig. - En kop til? - spurgte hun afvendende og greb kaffekanden. - Ja tak - svarede jeg. Og resten af tiden ved kaffebordet forløb med hyggelig snak om dit og dat.

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1963 - Nr. 4  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk A/S , nr. 4 - 1963

Staalbaandet - 1963 - Nr. 4  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk A/S , nr. 4 - 1963

Advertisement