Page 20

Fru Ragnhild Madsen er sikkert kendt af de fleste, idet hun, efter at være udlært på vore kontorer som frk. Gisselmann, arbejdede som assistent i kassen. Hendes mand, maskinmester Erik Madsen, sejler imidlertid i udenrigsfart, og som skik er, har også fru Madsen fået lejlighed til at følge sin mand på færden over verdenshavene. Hun har imidlertid ikke glemt sin gamle arbejdsplads og har således skrevet flere interessante breve til sine venner i kasse og bogholderi. Da vi synes, at disse breve indeholder noget af almindelig interesse, har vi fået fru Madsens tilladelse til at gengive indholdet af et af brevene i Staalbaandet, dog med udeladelse af enkelte bemærkninger af mere personlig art.

Stilleh a vet, den 11. august 1963.

så heldig at kunne l å n e en s k r i v e m a s k i n e, og t r od s mine ringe færdigheder i skrivemaskinekunsten, går det alligevel hurtigere og lettere end pr. håndkraft. Altså - jeg begynder fra en ende af, nemlig den 25. juni, dagen hvor min eventyrrejse begyndte. Det var med hjertet helt oppe i halsen, jeg ankom til hovedbanegården, hvor jeg steg ind i bussen, som skulle køre os til Genova. Men jeg blev hurtigt EG H AR VÆRET

20

mig selv igen efter at have sludret lidt med de forskellige mennesker. Vi var ca. 10 »koner«, som skulle ekspederes til forskellige skibe. Busturen var dejlig der blev sørget for os i alle ender og kanter. Først torsdag aften ankom vi til Genova, og da skal jeg love for, at alle var rystet sammen - lige fra matros- til kaptajnsfruer. Skibet, jeg skulle sejle til New York med, hed »Lexa Mærsk« - et dejligt skib med rare mennesker. Inden vi sejlede fra Genova, var jeg lige rundt og kigge lidt på byen sammen med nogle andre fra skibet. På »Lexa« kom jeg til at bo sammen med en dame (eller pige eller hvad man nu skal kalde det) på min egen alder, og vi levede en luksustilværelse, som jeg ikke før har oplevet magen til - vi skulle ikke lave et klap, så det kunne man lige holde til. Turen fra Genova til Halifax varede ni døgn, og i den tid oplevede jeg Atlanterhavet både fra den gode og den dårlige side. I Halifax var jeg i land - selve byen var ret kedelig, og ture i omegnen var der ikke tid til. Næste dag sejlede vi videre mod Boston, og på denne tur fik jeg telegram om, at Mads var blevet flyttet til »Thomas Mærsk«, hvor han var blevet 3. mester. »Thomas« lå i Baltimore, så jeg skulle på en eller anden måde fragtes der til. Jeg fandt ud af, at det var bedst at tage med til New York og derfra tage toget til Baltimore. Den 13. juli sejlede vi ind i New Yorks havn, og her så jeg for første gang i mit liv storbyen New York med Frihedsgudinden, Manhattan og alt det hele. A. P. Møller har sin egen kaj, som ligger i Brooklyn, hvilket er New Yorks dårligste og fattigste kvarter, men derom senere. Nu var jeg jo begyndt at blive utålmodig, og turen til Baltimore kunne ikke gå stærkt nok. Jeg kom først ned på »Thomas« sent om aftenen den 13. juli, og

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1963 - Nr. 4  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk A/S , nr. 4 - 1963

Staalbaandet - 1963 - Nr. 4  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk A/S , nr. 4 - 1963

Advertisement