Page 21

Sverige KAN SAGTENS Nedenstående er et uddrag af en artikel i Finanstidende vedrørende Sveriges problemer i forhold til fællesmarkedet. Da artiklen giver gode oplysninger om den svenske jernmalms betydning for landet selv og for det internationale marked, finder vi, at den må være af interesse for Staalbaandets læsere.

af Sveriges største industrier, som kan tage det temmelig roligt, hvordan udfaldet af de kommende svenske markedsdrøftelser end bliver: Nemlig malmindustrien. Jernmalm er et af de meget få produkter, der ifølge De Seks' fællestarif skal kunne importeres fuldstændigt toldfrit til fællesmarkedet. Hvilket naturligvis hænger sammen med, at Ruhr-industrien og stort set også de belgisk-luxembourgske stålværker er ganske afhængige af tilførsler udefra af jernmalm - og det vil, som leveringsmuligheder og transportudgifter for tiden stiller sig, i alt væsentligt sige af svensk jernmalm. Det dominerende svenske jernmalmselskab, Luossavaara-Kiirunavaara AB (LKAB), som gennem mere end et halvt århundrede - og stort set uforstyrret selv af to verdenskrige - har eksporteret sin malm til Europas højovne, kan altså trygt regne med at fortsætte denne indbringende virksomhed, selv i tilfælde af, at markedsforhandlingerne får et mindre gunstigt udfald. De nordsvenske malmlejer, der er en naturrigdom af omtrent samme format som landets skove, har været kendt gennem hundreder af år, men udnyttelsen af dem er startet langt senere end tilfældet ER ER DOG ÉN

Moderne malmbrydning.

var længere sydpå - dels på grund af særlige vanskeligheder ved udsmeltningen, vanskeligheder, som først Thomasprocessens udvikling i 1870'erne fik bugt med. I 1890'erne kom der for alvor gang i malmbrydningen ved Kiruna og Malmberget, som stadig er LKABs vigtigste felter, og 1903 blev brydningen overtaget af Trafik AB GrängesbergOxelösund - samtidig i øvrigt med færdiggørelsen af den 474 km lange jernbane, som forbinder mineområderne med Luleå og Narvik. Så god blev forretningen, at den svenske stat i 1907 overtog 49 pct. af Grängesberg-selskabets aktier og i 1957 yderligere bragte den statslige andel i selskabet op på 95,7 pct. - samtidig med, at det omdannedes til det nuværende LKAB. De private aktionærers kompensation ved sidstnævnte lejlighed, 820 mill. kr., indgik i den videreførte Grängesberg-koncern, som investerede pengene i andre svenske anlæg og i liberianske malmlejer, der med tiden kan blive en følelig konkurrent for LKAB. Det store og altså til 95,7 pct. statsejede svenske malmselskab LKAB er i

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1962 - Nr. 1  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk A/S - 1962.

Staalbaandet - 1962 - Nr. 1  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk A/S - 1962.

Advertisement