Page 18

Stålets Følgestoffer Civilingeniør Caprani Winkel

meget her i Staalbaandet om alle de stoffer, der betyder noget for stålets egenskaber, og som vi derfor interesserer os specielt for, forsøger at kontrollere og til sidst skriver op i lange rækker på vore certifikater. Men der er mange andre stoffer end de 7, som vi hidtil har beskæftiget os med. Regner vi kulstof, mangan, silicium, fosfor, svovl, aluminium og nitrogen (kvælstof) for de »egentlige« legeringselementer, vil vi karakterisere alt andet som følgestoffer. Følgestofferne er alt, hvad der følger med, uden at vi har egentlig mulighed for at kontrollere deres mængde, og som på trods af deres beskedne værdier kan have ganske væsentlig indflydelse på stålets egenskaber. Stort set kommer de fra råmaterialerne og de ildfaste materialer, og skal vi i flæng nævne nogle, må det blive: krom, nikkel, kobber, molybdæn, arsen, zink, tin, kobolt og mange, mange flere - forøvrigt for de flestes vedkommende velkendte navne fra de legerede ståls verden. Hvor kommer de fra? Først og fremmest fra skrottet, som uundgåeligt vil indeholde også legerede materialer for slet ikke at tale om metalgenstande. Messing er således en legering af kobber og zink, og bronze en legering af kobber og tin. Da det ikke kan garanteres 100%, at disse stoffer ved et uheld slipper ind i chargen, må følgestofferne regnes for uundgåelige ved alle stålfremstillingsmetoder, der ikke udelukkende er baseret på råjern. Det vil være uoverkommeligt at omtale alle de følgestoffer, en opfindsom ER ER SKREVET

hjerne kan udpønse. Dertil er der for mange grundstoffer i kemibøgerne. Heldigvis er det dog således, at raffineringen fjerner de fleste i større eller mindre grad, og der kun bliver de stoffer tilbage, der ligefrem er for kemisk bestandige til, at ilten i stålet kan brænde dem bort. Lad os tage et par enkelte af disse følgestoffer og se, hvad de betyder. Et af de mest interessante er kobber. Hvorfra det kommer er allerede nævnt. De gule metaller indeholder kobber fra 50 til 90 %, og da kobberet praktisk taget passerer en SM-ovn uden at forslagges, vil det genfindes i alt SM-stål og i alt skrot fra SM-stål, som vandrer tilbage til stålværkerne. Der vil derfor være en tendens til stigning i kobberindholdet for hver gang ringen knyttes fra stålværk til forbruger og tilbage igen, og gennem årene vil man derfor kunne konstatere en svag stigning i de mængder kobber, man finder i stålet. Mon ikke det vil overraske de fleste, at vort stål indeholder ca. 0,2 °/o kobber, men hvad betyder så denne kobbermængde? Kobberet gør i hvert fald stålet en anelse mere korrosionsbestandigt, men det betyder nu ikke så meget. Mere væsentligt er det, at selv nogle få tiendedele procent har stor betydning ved at øge stålets styrke, hvortil tillige kommer, at kobberet under visse forhold kan være generende ved varmformgivning som smedning og valsning. Ved glødeskalsdannelsen bortbrændes der et tyndt jernlag, og da kobberet er noget mere »ædelt« end jernet, forsvinder der forholdsvis mindre kobber end jern. Denne overskydende mængde vandrer derefter ind i stålet, hvor den koncentreres i korngrænserne. Her vil den ligefrem kunne samle sig som en hinde, der giver en smørende virkning, som får stå-

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1962 - Nr. 1  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk A/S - 1962.

Staalbaandet - 1962 - Nr. 1  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk A/S - 1962.

Advertisement