Page 4

Artiklen om jernets vej i sidste nummer af Staalbaandet sluttede med at fortælle, at der nok foreligger andre metoder til fremstilling af råjern, end de beskrevne, men at disse kun havde ringe betydning i den samlede råjernsprodukion, hvorfor de ikke ville blive beskrevet nærmere. Ved dybere overvejelse skønnes det imidlertid at kunne have en vis interesse for læserne i det mindste at få et overblik over de vigtigste af disse andre metoder, og om baggrunden tor, at man også søger andre veje end netop højovnsprocessen. Lavskaktovnen.

stadig er på forsøgsstadiet, og i hvert fald produktionsmæssigt indtager en beskeden plads i den samlede verdensproduktion af råjern, findes det rimeligt at omtale den, idet den måske kan få en vis betydning som supplement til højovnen. Højovnen i sin nuværende skikkelse er et resultat af århundreders forsøg, erfaringer og forbedringer og må betragtes som det mest rationelle arrangement for fremstilling af råjern i større mængder. Moderne højovne udmærker sig ved en meget stor produktion, op til 1500 tons råjern pr. døgn. Imidlertid har den sin begrænsning, idet den kræver malm med et jernindhold af ikke under 25 %, samt at malmen og brændslet er af en passende stykstørrelse og mekanisk så stabilt, at det ikke knuses under trykket af det ovenliggende materiale i den høje skakt. ELV OM DENNE OVNTYPE

4

Imidlertid fremkommer der ved brydningen og tilberedningen af malmen store mængder småstykker og korn, som for at kunne anvendes i højovnen, må sammencintres ved forholdsvis kostbare processer, endvidere er det langt fra alle kulkvaliteter, som er egnede til fremstilling af højovnskoks, og endelig findes der mange jernmalme, som ikke har den tilstrækkelige mekaniske styrke. For at kunne udnytte de for højovnen ikke direkte egnede råmaterialer rationelt benytter man bl. a. den såkaldte lavskaktovn. Denne ligner i princippet en højovn, men har kun en skakthøjde på mellem 2 og 5 m mod højovnens ca. 30 m. I lavskaktovnen er det således muligt at presse blæserluften igennem, selv om fyldningen består af mindrekornet materiale. I praksis har det vist sig muligt at anvende brunkul og malme med et forholdsvis lavt jernindhold.

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1961 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, årgang 1961

Staalbaandet - 1961 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, årgang 1961

Advertisement