Page 16

Laboratoriesnak CIVILI NGEN IØR CAPRANI W INKE L

*

*

*

så begunstiget af naturen, at man har billig elektricitet fra vandkraftværker til sin rådighed, er der snart sagt ingen grænser for de elegante kemiske og metallurgiske processer, man kan gennemføre. Se nu blot til vor kollega i Norge, Norsk Jernverk i Mo i Rana. Egentlig skulle dette have været en rejseberetning fra den tur, som en delegation herfra DDS gennemførte til Mo sidst i juni. Da det imidlertid regnede det meste af tiden under opholdet deroppe, vil vore oplevelser som turister give en noget uretfærdig bedømmelse af den norske natur - derfor ikke meget om dem. En artikel til Staalbaandet skal imidlertid skrives, så der bliver ikke andet tilbage end at berette lidt om det område, hvor Norsk Jernverk skiller sig mest ud fra de fleste europæiske værker - anvendelsen af elektrohøjovne til råjernsfremstillingen. Eller for at være helt korrekte - anvendelse af verdens største elektrohøjovne. Den gode gammeldags kokshøjovn er formodentlig snart omtalt tilstrækkeligt her i Staalbaandet, og mange har vel også set denne ovntype på ferieture sydpå. Anderledes er det med elektrohøjovnen, der i sin udviklingshistorie og ÅR MAN ER

16

praktiske anvendelse er knyttet stærkt til den norske industri. Lad os derfor se lidt på arbejdsmåden for Tysland-Hole ovnen, som den helt korrekt hedder. En konventionel kokshøjovn chargeres ovenfra med lag af grove koks og jernmalm, medens der samtidig nedenfra blæses luft ind. Koksene skal først og fremmest levere den nødvendige varme til processerne, og derefter sammen med luftens ilt danne den kuliltegas, der bruges til reduktion af malmen. Processen er simpel og har været kendt og gennemprøvet i hundreder af år først med trækul som brændsel og derefter som den væsentligste forbedring i tidernes løb med koks. Koksene kom til efter at Europas trækulshøjovne havde ædt, hvad de kunne overkomme af omliggende skove. Højovnen er en kræsen herre, der kræver gode varer. Koksene skal bære en kolossal vægt af den tårnhøje søjle af koks og malm, og samtidig skal koksene være så ensartede, at der bliver mellemrum til luftens passage. Malmen skal af samme grund selvfølgelig også være grov, hvorfor finkornet eller mindre værdifuld kvalitet skal behandles specielt før chargeringen. I en elektrohøjovn er det anderledes. Her har den elektriske kraft helt overtaget koksenes rolle som opvarmningsmiddel, og koksene skal blot danne de nødvendige gasser til reduktion af malmen. Derved slipper man for de store højovnsblæsere, og da processen kun beror på en reaktion mellem koks og malm og den allestedsnærværende kulilte, er det fordelagtigt for processen, hvis malm og koks er fint formalet og omhyggeligt blandet. Luft blæses som sagt ikke ind, og da der kun dannes beskedne mængder gas under reaktionerne, bliver varmetabet til

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1961 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, årgang 1961

Staalbaandet - 1961 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, årgang 1961

Advertisement