Page 9

institutter i København, Aarhus og Odense. Selve undervisningen, som foregaar paa aftenskole, er kombineret med en forpligtelse til i uddannelsestiden at arbejde som svend i et værksted indenfor faget, der eventuelt anvises ham af skolens tilsynsraad. (Udenbys deltagere vil i uddannelsesperioden evt. kunne forvente, at der anvises saadant arbejde). løvrigt kræves, at den paagældende indstilles af et medlem fra en af de stiftende organisationer (i al-

Laboratoriesnak * Civilingeniør Caprani Winkel

En og anden har maaske opdaget, at man i Tyskland har opgivet de gode gamle DIN 1611 og 1612 staalnormer og efter 35 aars trofast tjeneste i krig og fred udskiftet dem med nye — DIN 17100. Først og fremmest selvfølgelig et langt mere imponerende nummer, og, hvad der er mere væsentligt, en langt mere omfattende standard bedre egnet til at vække beundring, inden den grundige læser er druknet i alle enkelthederne. Hvad kan en saadan ny norm nu betyde for os? Øget besvær i en overgangsperiode selvfølgelig og dernæst indførelsen af 43 forskellige Staal i stedet for de 11, der hidtil har været tilstrækkelige for dagliglivets behov. En ganske anseelig udvidelse i betragtning af, at vi i praksis kun opererer med 6 forskellige pladekvaliteter, der ganske vist efter ønske kan udstyres med mange forskellige navne. Men hvordan kommer man til 43 for-

mindelighed ens arbejdsgiver), og at man har arbejdet mindst 2 aar som svend. For elever med den almindelige folkeskoleuddannelse strækker undervisningstiden sig over 3% aar med ialt 7 semestre, der hver varer 5 maaneder. For elever med mellemskole eller realeksamen eller andre eksaminer afkortes undervisningstiden afhængig af, hvilken eksamen den paagældende møder med ved optagelsen. KN

skellige kvaliteter? Faktisk er det saare simpelt. Først laver man 8 styrkegrupper, som man enten deler op i tre grupper efter svejselighed eller efter udstøbningsmaade. Yderligere kan man saa aabne mulighed for specielt at foreskrive Siemens Martin Staal, hvor kravene til kvalitet er dominerende. Udregnet efter alle kunstens regler giver det 56 muligheder, som man saa til sidst kan reducere noget ved i flæng at stryge de af dem, man af en eller anden grund ikke kan lide — ja, og saa har vi resultatet: 43 i stedet for 11 staal. Lad mig straks springe ud i et forsøg paa at forklare lidt om disse 43 nye DIN 17100 staal. Selvfølgelig er der de sædvanlige styrkegrupper fra det bløde ubestemmelige St. 00, som nu mere logisk kaldes St. 33, over det meget bløde St. 34, det normale konstruktionsstaal St. 37, det stærke konstruktionsstaal St. 42, det normale maskinstaal St. 50 og det specielle superkonstruktionsstaal St. 52 til de knaldhaarde maskinstaal St. 60 og St. 70. I denne opdeling er der faktisk ikke meget nyt. Vi kender dem alle bortset fra St. 33, der nu som navn skal erstatte St. 00. En rimelig ændring, da det er næsten fysisk umuligt at lave et staal med under 33 kg/mm2 brudstyrke — normtallet angiver jo netop

9

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1959 - Nr. 4  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, årgang 1959

Staalbaandet - 1959 - Nr. 4  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, årgang 1959

Advertisement