Page 31

knapt, at vingemanden er styrtet i det solbeskinnede hav og er ved at drukne. Og hvilken blanding af realisme og storslaaet fantasi er der ikke nedlagt i „Babelstaarnet", denne gigantiske torso af et bygningsværk i romersk stil, som hæver sig mod himlen, befolket af smaa myreagtige væsener og omgivet af en storbys husmasser. Enkeltheder i taarnets konstruktion har Bruegel laant fra Colosseum i Rom. Et monument over menneskehedens materielle stræben og den forvirring og det kaos, som gjorde hele kæmpeprojektet til forvrøvlingens symbol. I „Barnemordet i Bethlehem" minder intet om Palæstina. I den fredelige, vinterklædte, nederlandske by holder en spansk rytterafdeling i harnisk og med lanser, medens fortroppen „gør sin pligt", sprænger døre og porte, gennemsøger husene og dræber smaabørnene, omgivet af fortvivlede, jamrende og bønfaldende landsbyfolk. Det var en situation, som var altfor velkendt under spaniernes terror i Nederlandene paa Bruegels tid. Men i betragtning af billedets dramatiske indhold maa man ikke glemme landskabet. Vinterens tyste, fine graavejrslys, som næsten fornemmes som noget oplevet. Bruegel var jo ogsaa en stor landskabsmaler — sikkert den største i datiden. Det kommer ypperligt til udtryk i en billedrække, hvori han skildrer naturen og menneskenes færden i aarets forskellige maaneder. Kun ca. halvdelen er bevaret til vore dage. Paa dem alle - som paa de fleste af Bruegels landskabsbilleder — tænkes tilskueren staaende paa et højdedrag med udsigt over et landskab med en rigdom af detailler. I „Februar", ogsaa kaldet „Den mørke dag", ser man bønderne skære grene af til brændsel, og en fastelavns-familie er i højre side paa vej hjem. Vejret er dystert og stormfuldt, og i flodmundingen i bag-

grunden kæmper et skib mod forlis i brændingen. Helt anderledes er stemningen i de to sommerbilleder, „Juni", kaldet „Høslet", og „Juli", kaldet „Høst". Begge er lyse og muntre, fulde af glæde over arbejdet med afgrøden. Paa det første ser man ud over den lyse eng, hvor høet rives og læsses, paa vejen i forgrunden traver tre muntre høstpiger hjem fra arbejdet, medens bønder drager til byens torv med kirsebær i vogn og i kurve paa hovedet. Paa høstbilledet ser man ud over gyldne agre, hvor mejningen netop er begyndt. Det er middag, og familien og gaardens folk samles til maaltid i træets skygge, medens husbond — allerede noget forspist — tager sig en skraber. I „November" mørkner det tidligt, stormskyer trækker op, træerne afløves, og bønderne driver kvæget hjem mod landsbyen til stalden og det magre vinterfoder. Og saa kommer „December". Landsbyen ligger under snedække, ungdommen muntrer sig paa skøjter, en skorstensild i det fjerne hus ved broen bekæmpes, og i forgrunden vender jægere med hunde hjem. Medens menneskene i høstbilledet kom os i møde i aaben og frugtbar fremadvendthed, viser vinteren os derimod kun de bortdragendes eller arbejdendes krumme rygge. Kornristende folk har tændt baal udenfor værtshuset til venstre, og højt oppe paa træernes nøgne grene sidder forsultne krager, medens den ensomme fugl sejler i den klare luft mellem himlens og isens blygraa flader. Alle disse beskrivende og fortællende enkeltheder er samlet i en uendelig følsom stemning i lys og atmosfære, som malerkunsten først fandt tilbage til aarhundreder senere. I de store figurbilleder træder vi ind i landsbyen blandt jævne, grove bønder, som muntrer sig primitivt og troskyldigt. I „Bondedansen" svinger unge og gamle sig

31

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1959 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, årgang 1959

Staalbaandet - 1959 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, årgang 1959

Advertisement