Page 29

PAA

ARBEJDSPLADSEN * K. Melchiors

* der i de sidste aar har været lejlighed til at stifte bekendtskab med i marketenderiet, har hovedsagelig hørt til malerkunstens seneste frembringelser. Som et supplement hertil har Staalvalseværket nu ladet ophænge femten reproduktioner af den nederlandske maler, Pieter Bruegel, en af billedkunstens store klassikere. Pieter Bruegel blev født i byen Bruegel i nærheden af Breda (ikke langt fra grænsen mellem det nuværende Holland og Belgien) omkring 1525. Han har saaledes taget navn efter sin fødeby, det navn, der i senere tider — med rette eller urette — er blevet baaret af omkring tredive mere eller mindre kendte malere. Bruegel, der senere fik tilnavnet „BondeBruegel", udvandrede fra sin landlige provins og kom til Antwerpen. Byen havde naaet sin udviklings kulmination — som sæde for international handel og bankvirksomhed — og var rig nok til at kunne understøtte kunst og videnskab. Men samtidig stod den kun et skridt fra det forfald, som var et led i de politiske forandringer, der 1581 førte til Nederlandenes opdeling i et Holland og et Belgien. Bruegels tidligste arbejder bestod af tegninger til kobberstik, dels satiriske, dels E UDSTILLINGER,

fantastiske eller religiøse. Det første kendte maleri fra Bruegels haand er dateret 1558, paa hvilket tidspunkt han har været i midten af trediverne. I Bruegels hænder vokser landskabet til en verden, og mennesket forvandles til en menneskehed. Hans natur er ikke egn eller lokalitet, men del af en klodes uendelige mangfoldighed, hvor alle tilblivelseskraftens virkninger er erkendt og fortolket med en for kunsten hidtil uset styrke: selve urmassernes modelering i bjærge, bakker og sletter; havfladens uophørlige bevægelse, vegetationen i aarstidernes vekslen fra goldhed til overflod, det hvileløse vejr og solens bane gennem dagen, aarstiderne selv, med efteraarsstormene, skybruddene, der trækker furer i foraarsmarkerne, og naturens stille vinterhvile under sneen. En verden, hvis former er gennemforsket, hvis kræfter er fattet af tanken, og hvis billede gives saa rent, at ingen form er sløret derved, og intet af virkelighedens kraft har tabt sin styrke. Han skildrer mennesket i dets fællesskab, naar det erobrer, bearbejder eller kæmper med denne verden. Og virkningerne af fællesskabet, naar dets glæde eller daarskab som bølger slaar sammen omkring den enkelte. Ved synet af billederne i marketenderiet vil nogle maaske undre sig. Disse mærkelige billeder fra by og land med et mylder af smaa menneskefigurer, der tumler rundt, som i en daarekiste, og disse figurbilleder med kluntede bønder og hæslige tiggere, der virker næsten som karikaturer, har de virkelig noget at sige nutidsmennesker? Det gælder imidlertid her som med moderne kunst, det er ikke nok at kaste blot et blik paa billederne og saa kassere dem med et skuldertræk, de kræver betragtning og fordybelse. Men ofrer man nogle stunder paa dem, vil disse billeders rige indhold og særlige skønhed sikkert lukke sig op for beskueren.

29

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1959 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, årgang 1959

Staalbaandet - 1959 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, årgang 1959

Advertisement