Page 25

hold her, men fik ikke tilladelse til at gaa i land. Der var malaria og meget varmt! Fjendtlige flyvere havde opdaget os, og vi var udsat for flere bombardementer, uden at der dog mig bekendt skete nogen skade paa konvojen. Medens vi laa her, havde jeg lejlighed til at tage et nærmere overblik over skibene, og det var typisk, at ikke et lastmærke var synligt - saa tungt lastede var alle skibene. Det gjaldt jo om at udnytte hver kubiktomme lastrum, naar endelig en konvoj blev sendt afsted. Det føltes imidlertid som en befrielse, da vi forlod Freetown og igen sejlede langt ude i Atlanterhavet, selv om vejret ikke var det allerbedste. Især husker jeg 2 dage, hvor skibet tumlede omkring som en korkprop i bølger, som syntes taarnhøje. Mange blev naturligvis syge og laa hjælpeløse i deres køjer - selv var jeg ogsaa søsyg, men kunne dog hele tiden holde mig oprejst. Vi havde ogsaa mange gode dage ombord, og saa underholdt vi os med spil, leg og andre fornøjelser samt med at se paa flyvefisk. Men der kom ogsaa andre dage og nætter, hvor vi passerede omraader, hvor angreb fra fjendtlige undervandsbaade særligt kunne befrygtes, og saa sov vi om nætterne med tøjet paa. En dag observe-

rede lederskibet et krigslignende skib i det fjerne, og ordren om beredskab gik fra skib til skib. Det viste sig imidlertid at være et fransk fragtskib. Saa kom dagen, hvor vi passerede linien (Ækvator) og her mødte kong Neptun med sit følge og krævede daaben af de, der ikke tidligere havde faaet indvielsen, og vi oplevede ceremonien i fuldt maal. En swimmingpool blev installeret paa skibets dæk med barberstole anbragt ganske nær kanten. Der blev tilberedt drinks, og Neptuns assistenter begyndte sit arbejde. Klienten blev hentet frem, fik sin drink, som iøvrigt ikke smagte alt for godt og vel anbragt paa stolen blev han sæbet ind til barberingen, som foregik med en stor sløv brødkniv. Naar een var færdig, blev han vippet bagover ned i bassinet, hvorfra han selv maatte klare sig paa det tørre igen. Her modtog han et certificat, der bekræftede, at han havde passeret Ækvator paa behørig vis. Saaledes gik dagene med spøg og skæmt og med alvor iblandt, og en dag lød raabet: „Land i sigte". Nogle mente, det var "Table Mountains", men det viste sig at være Cape Town. En stor del af rejsen var overstaaet. Vi var lykkelig i havn ved „Kap det gode Haab". (Fortsættes)

*) Om Robert Burns fortæller leksikonet, at han blev født i 1759 og døde 1796. Han var søn af en fattig bonde og maatte i sin barndom og ungdom arbejde haardt ved landbruget for sit og familiens udkomme. Paa grund af forviklede kærlighedsforhold kom han i strid med præsteskabet og besluttede at udvandre. For at faa penge hertil udgav han en samling vers, der vakte begejstring og indbragte en del penge, og ved den anerkendelse, han mødte, opgav han tanken om at emigrere. Men folkegunst er flygtig, og begejstringen slog om til kølighed, hvorfor han forpagtede en gaard og giftede sig. Landbruget gik imidlertid daarligt, og han blev toldbetjent — »og døde som saadan«, staar der i leksikonet. Men var det den fulde sandhed, havde han slet ikke været omtalt i leksikonet. Han døde som Skotlands største digter og efterlod i sine epistler og vers en arv til efterverdenen, som vil staa til sene tider. Leksikonet fortsætter da ogsaa med at fortælle, at han var en klar, .oprigtig aand,selvbevist og sikker og frihedselskende — dertil et følelses- og stemningsmenneske med sprudlende lystighed og frisk livsmod. Hans varmblodige, erotiske sind blussede hurtigt op i lidenskab, men der var en ejendommelig fin og varm ømhed i hele hans færd. Versets sprog var den naturlige udtryksform for hans tanker og følelser, og han var en stor kunstner. At en digter kan staa saa højt i sit folks bevisthed, saa det 200 aar efter hans fødsel regelmæssigt holder fester til hans ære, er nok lidt fremmed for dansk mentalitet, men tjener skotterne til ære. Mennesket lever ikke af brød alene.

25

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1959 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, årgang 1959

Staalbaandet - 1959 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, årgang 1959