Page 22

Alle kender vi Mr. Hamilton fra opmærkerbeddingen i pladevalseværket. En mindre, men særdeles effektiv mand med et godt humør og med forstand paa de dele, han har med at gøre. At sætte en skotte til vejleder for arbejdet paa en opmærkerbedding nærmer sig det geniale, thi netop her er sparsommelighed en stor dyd. Mr. Hamilton kom til os i 1949 og lidt besværligheder var der med sproget — nok talte han en slags engelsk — men ogsaa kun en slags. Men trods sprogvanskelighederne klarede og klarer Mr. Hamilton sit job saa godt som nogen dansktalende, og han er almindelig kendt og afholdt ikke alene paa værket, men i hele byen. Bag denne spinkle og underligt talende skotte ligger imidlertid et liv dunkelt og romantisk som en borg i det skotske højland, og Mr. Hamilton har paa opfordring lovet at sænke vindebroen og linde borgporten paa klem, saa „Stålbåndef's læsere gennem nogle artikler kan faa et glimt af, hvad borgen rummer af minder. Ved oversættelsen er desværre noget af den lune — der er saa typisk for skotten — gaaet tabt. Men trods det vil hans artikel sikkert være af stor interesse, al den stund det er lærerigt at læse om fremmede forhold.

*** i Windmillhill Street i byen Motherwell, der ligger faa mil sydøst for Glasgow. Mine forældre er fra Larkhall, en landsby i nærheden. Byen Motherwell var kendt i Vest-Skotland som staalbyen, idet den dengang var centrum for en del større og mindre staalværker. Tillige fandtes her fabrikker for staalkonstruktioner og talrige kulminer. Det var kort sagt et industricenter, hvoraf der findes en del i Skotland langs floden Clyde. Efter at have forladt Dalgiel High School i 14 aars alderen kom jeg ud i det prakEG ER FØDT I SKOTLAND 1892,

22

Mr. W. Hamilton.

tiske liv. Dengang havde man 12 timers arbejdsdag, fra kl. 6 morgen til 6 aften med to smaa hvilepauser. - En lang arbejdsdag for en 14 aars dreng! Imidlertid syntes jeg om at arbejde i pladevalseværker og havde forskellige jobs i flere af disse - blandt andet hos det ogsaa i dag velkendte firma David Colvilles & Sons. Da jeg var 22 aar kom den 1. verdenskrig, og jeg blev indkaldt i 1914 til uddannelse. Da rekruttiden var forbi, blev de fleste sendt til fronten. Men hjemmefronten maatte heller ikke forsømmes, og da man havde haardt brug for folk i staalindustrien, var jeg saa heldig at blive sendt tilbage til David Colvilles, men altsaa som hørende under hæren. I 1918 blev jeg hjemsendt fra militæret og var nu en fri mand, der selv kunne vælge sit job. Jeg blev ansat hos sir William Beardmore, Parkhead, som opmærker. Her havde vi et tyndpladeværk drevet af en gasmotor og et stort grovpladeværk samt et værk til udvalsning af panserplader.

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1959 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, årgang 1959

Staalbaandet - 1959 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, årgang 1959

Advertisement