Page 24

maaske som jeg. - Man ser en bekendt, d.v.s. bekendt og bekendt. - Manden kender man godt nok, men i øjeblikket er det altsaa ikke muligt at komme paa, hvem han er. Saaledes forleden dag. En mand kommer ind paa mit kontor. Jeg ser op, medens tankerne kun langsomt slipper arbejdet, og jeg saa nok lidt aandsfraværende ud. Manden forekommer mig nok bekendt, uden at jeg dog i øjeblikket kunne huske hans navn. Men pludselig slaar det ned i mig: Ja, men det er jo Olsen! Nu er det flere aar siden, vi har set hinanden Olsen og jeg, og han havde ogsaa nok forandret sig lidt siden sidst - der var ligesom kommet noget friskere og sundere over ham. „Det kneb nok!", sa' Olsen, da han kunne se, at jeg endelig havde genkendt ham. „Ja, vi bliver gamle!" Nu er der inderst inde vel ikke ret meget, man holder mindre af at høre end hentydninger til, at man bliver gammel - især ikke, naar der faktisk er noget om det, og E HAR DET

24

Olsen mærkede nok, at jeg blev lidt stram i masken, i hvert fald fortsatte han ligesom lidt trøstende: „Ja, ja, vi staar selvfølgelig ikke lige for at skulle have folkepension men det nærmer sig!" Naa, endelig faar jeg taget mig sammen og budt Olsen - min gamle ven - sæde og en cerut. „Det er vel nok længe siden, Olsen" siger jeg, medens jeg giver ham ild. „Hvor i alverden har De været henne i al den tid?" „Naa, ja, saadan lidt omkring," svarer Olsen og studerer gløden i cerutten. „De var ellers lidt svær at finde," fortsætter han. „Jeg var først inde paa Deres gamle kontor, men der henviste man mig til laboratoriebygningen, saa jeg troede faktisk, De var blevet laborant." „Næ, Olsen, ikke endnu," siger jeg, „men man ved jo aldrig. Synes De ellers ikke, vi har faaet det pænt her?" Olsen mumler noget uforstaaeligt. Det her med „pænt" er nok ikke rigtig noget for ham. Iøvrigt er det som om, det kniber lidt med at komme igang, vi er ligesom blevet noget fremmede for hinanden i tiden, der gik. „Har De faaet arbejde paa værket igen, Olsen." spørger jeg prøvende. Jo, det havde Olsen da. „Hvor mange aar har De været væk?" fortsætter jeg. „Naa, ja en 3-4 aar kan det vel blive til," siger Olsen. „Og hvad har De saa bestilt i den forløbne tid?". Samtalen er næsten blevet til et forhør, men noget maatte der gøres for at faa Olsen paa gled. Men nu er det, som Olsen tør lidt op. „Ja, ja, jeg slipper vel ikke," siger han med et glimt i øjet. „Jo, ser De, mor og jeg havde sparet lidt sammen, og saa købte vi

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1959 - Nr. 1  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, årgang 1959

Staalbaandet - 1959 - Nr. 1  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, årgang 1959

Advertisement