Issuu on Google+


N Y AN S A T T E :

Aage Jensen, ingeniør, tegnestuen, 1. septbr.

INDHOLD: Produktionsudviklingen til i dag — og videre frem ............................................. Entreprenørarbejder i forbindelse med udvidelserne ........................................... Hvad bestiller vi: Organisationsafdelingen........................ Et brev ......................................................... Sikkerhedsudvalgsmøde ............................ Ulykker........................................................ Husk ........................................................... Vi bygger .................................................... Store transporter ......................................... Lidt om spilde varme ................................. Retning med svejsebrænder....................... Hvorfor ikke lige saa godt skære pænt...... Fra afdelingerne.......................................... Fremtidsbetragtninger ................................ Fra DDS tennisklub .................................... DDS HK-klubs 10 aars jubilæum ............. Personalia ..................................................

3 6 10 13 14 16 17 18 20 21 25 26 28 30 34 35 36

Carl V.Jørgensen, ass., lønning, i. juni.

Holger E. Andersen, ass., lønning, 1. okt.

FORSIDE : VICT OR BROCHD ORF F

Tegninger: Quist . Foto: Poul Hansen Tryk: Kay Hansens bogtrykkeri

Anneli Nielsen, elev, 1. oktober.

P ERSONALEBLAD udgivet af DET DANSKE ST AAL VALS EVÆ RK A/S FREDE RIKS VÆ RK

Redaktør KNUD NIELSEN

2

Rigmor Christensen, ass., kasse, 16. okt.


EN TID, hvor praktisk talt hvert nummer

af „Stålbåndet" bringer artikler om nye store udvidelser af værket, kan det maaske være af interesse at se paa, hvilke produktionsresultater der forventes, og hvad der er opnået gennem de tidligere foretagne forbedringer af anlæggene. Tabellen viser i store træk produktionens udvikling gennem de senere aar. Blokke 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956

c. 98.000 127.500 140.000 143.000 166.000 196.500 204.000

Ordreplader Profil- og stangjern 28.600 49.200 47.200 55.100 52.100 59.300 51.100 48.200 60.100 61.000 66.300 73.000 75.600 77.400

Den betydelige produktionsstigning som afspejles i disse tal maa ses i forbindelse med de gennem aarene gennemførte ændringer og forbedringer af de oprindelige

anlæg. De mest betydningsfulde er nævnt nedenfor: Staalværket: Ovn 2's udbygning til 120 t ovn i sommeren 1953. Den nye støbekran ved nytaar 1953/54. Pladeværket: Nye vippeborde i oktober 1953 og samtidig overgang fra 2-skift til 3-skrifts drift. Den 5. dybovn januar 1954 med senere tilkomst af ny laagkran og endelig ny tangkran i januar 1956. Profilværkerne: En række ændringer af mellem- og finværk afsluttet med overflytningen af grovværkets 1200 hk motor til mellemværket og anskaffelsen af en ny 2400 hk motor for grovværket midt i 1954. Naar disse ændringer sammenholdes med produktionstallene i tabellen, vil man se, at ogsaa den dagligt foregaaende afpudsning af arbejdsmetoder, ovne og maskinerier har

3


haft en betydelig indflydelse paa produktionsstigningen. Den afkortning i S.M.ovnenes reparationsperioder, som har fundet sted, har i denne henseende været af særlig stor betydning. Produktionsforholdene i 1957. Under de idag kendte forhold sætter tilførslen af raamaterialer og den herefter afstemte ovn- og støbekapacitet grænsen for produktionen. Da valseværkernes produktionsevne er noget større end staalværkets, naar dette arbejder med normal sammensætning af raamaterialerne skrot og raajern, har vi for at øge raastaalsproduktionen forøget raajernsindsatsen fra ca. 15 % til ca. 27 %. Herigennem er opnaaet en produktionsstigning fra ca. 195.000 t til ca. 215.000 t p. a. Denne produktionsforøgelse bevirker nedgang i værkets fortjeneste. Af samfundsmæssige hensyn har man imidlertid fundet det rigtigst under de vanskelige tilførselsforhold for staal at betræde denne vej. Yderligere skridt i samme retning vil ikke bevirke en øget produktion. Til supplement af den ved D.D.S. fremstillede raastaalsmængde er der fra B. & W. og fra U.S.A. i løbet af aaret indkøbt 6½-7.000 tons blokke. Gennem ovennævnte foranstaltninger har det været muligt at tildele valseværkerne saa meget staal, som de er i stand til at forarbejde, det vil sige: Pladevalseværket ca. 115-120.000 tons p.a. Profilvalseværket ca. 100.000 tons p.a. Produktionen af færdigstaal vil ved ovennævnte staalforbrug blive: Prima plader til ordrer ca. 77.000 tons „ profiler „ 80.000 „ Skrotproblemer. De nævnte tal repræsenterer max. produktionen med de nuværende anlæg. Hvor længe det vil være muligt at opretholde denne, afhænger foruden af økonomien ogsaa af den omstændighed, at vi med den

4

forøgede raajernsindsats bruger noget mindre skrot, end der tilføres værket. Hvis presset bliver for stort, kan det en overgang blive nødvendigt at sænke raajernsprocenten, hvilket vil øge skrotforbruget, men medføre en nedgang i produktionen af raastaal. Blokvalseværket. Det nye blokvalseværk paaregnes at kunne tages i drift i maj 1959. Det vil først og fremmest medføre en forbedring af forholdene i staalværket, saaledes at vi kan arbejde med alle 4 ovne. Idag er som bekendt den ældste 40/50 tons ovn afstillet undtagen i reparationsperioder, der andrager 20-22 uger pr. aar. Naar blokværket er kommet i gang, vil vi derfor med 4 ovne kunne præstere en raastaalsproduktion paa 225.000 tons pr. aar med normal indsats, ca. 15 % raajern og 85 % skrot. Herefter vil det omtalte skrotproblem være løst, og der vil naturligvis under gunstige økonomiske forhold være mulighed for yderligere at øge staalproduktionen ved en forøgelse af raajernsindsatsen paa samme vis, som det sker i dag. Da pladevalseværket praktisk talt er fuldt udnyttet, vil en eventuel stigning i staalproduktionen ikke faa indflydelse paa pladeproduktionen. Det ny grovpladevalseværk. Efter de lagte planer skulle det nye store pladeværk være klar til drift omkring maj 1960. Dette værk vil efter beregningerne i første udbygningstrin kunne udvalse 140150.000 tons blokke ved 2-skift-drift. En del af blokkene vil blive forvalset til svære pladeemner, „slabs", i det allerede omtalte blokvalseværk, hvorved slutvalsning til tynde plader kan ske hurtigere. Pladeproduktionen fra det nye værk vil andrage ca. 95-100.000 tons p. a.. Med den forhaandenværende raastaalskapacitet (blokke) vil en saa høj pladeproduktion kun kunne realiseres paa bekost-


ning af produktionen af profiler med ca. 1015.000 tons p. a. Yderligere udviklingsmuligheder. Med henblik paa at undgaa en reduktion af profilproduktionen og helst ogsaa at opnaa en yderligere udnyttelse af det nye pladevalseværks produktionsmuligheder regner vi med, hvis forholdene tillader det, at indkøbe enten blokke eller slabs fra andre staalværker, og der er ved indretningen af pladeværket taget hensyn til denne mulighed. En forøgelse af den disponible raastaalsmængde kan ogsaa tænkes opnaaet ved, at der anlægges et højovnsværk med tilknyttede staalovne. Dette vil med et slag bringe staalkapaciteten op paa 400-500.000 tons p. a. Muligheden for at udvalse saa stor en produktion er ikke til stede, men vil kunne skabes med relativt smaa investeringer. Den meget store investering som udbygning med

et højovnsværk betyder vil næppe kunne tænkes før i tidsrummet 1965-70. Der eksisterer imidlertid ogsaa andre muligheder for at skabe mindre forøgelser af staalproduktionen. En af disse vil være indførelse af 7-døgns-drift i staalværket, saaledes som det praktiseres i de fleste udenlandske værker. En anden vil være bygning af yderligere een martinovn, til hvis drift det vil være nødvendigt at importere skrot. Uanset paa hvilken maade en forøgelse af raastaalsproduktionen maatte ske, vil den maximale kapacitet for valseværkerne efter 1960 skønsmæssigt være ca. 175.000 tons plader p. a. og ca. 100.000 tons profiler og stangjern. Hermed er imidlertid valseværkernes udbygningsmuligheder ikke udtømte, og hvis forholdene skulle gøre det hensigtsmæssigt, kan yderligere betydelige udvidelser foretages.

Oversigt over produktionsudviklingen ved D D S. Med eksisterende staalovn 15 pct. 85 pct. raajern / skrot Produktion i 1957. Raastaal .................................... Plader........................................ Profiler og stangjern ...............

27 pct. 73 pct. raajern / skrot

(196.000)

215.000 77.000 80.000

Produktion i 1959. (blokværk) Raastaal .................................... Plader........................................ Profiler og stangjern ...............

225.000 80.000 85.000

250.000 80.000 100.000

Produktion i 1960. (pladeværk) Raastaal .................................... Plader........................................ Profiler og stangjern ...............

225.000 c. 95-100.000 c. 65.000

250.000 100.000 80.000

Understregede tal er de forudsætninger. I løbet af 1958 optages Denne produktion bliver af grovpladefremstillingen. Den ladt af betragtningerne.

Med udbygget staalkapacitet

385.000 175,000 100.000

planlagte produktioner. Øvrige tal er alternative muligheder ved forskellige en produktion af mellemplader i 2—5 mm tykkelse og i mindre formater. begrænset omfang, ca. 10.000 tons p. a., idet det er en biproduktion ved vil ikke faa nogen væsentlig indflydelse paa hovedproduktionen og er udeBC

5


Entreprenørarbejde i forbindelse med udvidelserne J . St a u s h o l m Ni e l s e n

I forbindelse med ændringer og udvidelserne paa vor virksomhed har Stålbåndet hidtil især beskæftiget sig med den maskinelle side af sagen. For imidlertid ogsaa at give et indtryk af de omfattende bygningsarbejder, som udføres i forbindelse med udvidelserne af firmaet Kampmann, Kierulff & Saxild (Kampsax) har vi bedt firmaets tilsynsførende ingeniør her paa pladsen, civilingeniør J. Stausholm Nielsen give en orientering.

UDVIDELSE A F ST AA L V Æ R K S H A V N E N

Udvidelse af den gamle staalværkshavn omfatter bygning af et nyt bolværk med fløje til henholdsvis den eksisterende indfatningsvæg ved oliebeholderen mod øst og til den eksisterende sydmole mod vest samt forlængelse af de to moler og bygning af to molehoveder. Med disse udvidelser faar havnen yderligere 120 m kajplads med 6½ m vanddybde og et nyt areal bag bolværket paa ca. 10.000 m2 til kajgade, -spor, -kran og oplagsplads for færdigjern, og afstanden mellem molerne ved indsejlingen til havnen er indsnævret fra 130 m til 38½ m for at give roligere forhold i havnen. Bolværket. Som vist paa fig. 1 bestaar bolværket af en jernspunsvæg, der er forankret bagud til ankerplader af beton. For at føre kraften fra spunsvæggen til disse ankerplader, er

6

der paa spunsvæggen som stræk boltet en Dip 26, hvilket giver stivhed i væggen, og gennem 3" ankerbolte pr. 2,70 m forbindes væggen med ankerpladerne. Det fornødne hold for neden faas ved at ramme spunsjernene 2½ m ned under uddybet bund. Dette er i store træk selve den bærende konstruktion, men for at udføre dette arbejde, er det nødvendigt med en del hjælpekonstruktioner. Da arbejdet foregaar paa vandet, kan ankerpladerne ikke staa selv, men der maa rammes 2 stk. bærepæle pr. ankerplade. Af samme grund maa hvert anker have 4 stk. bærepæle. Arbejdet er foregaaet i den rækkefølge, at der først er rammet en del bærepæle med en flydende rambuk. Samtidig med, at dette arbejde er fortsat, er der lavet et rammestillads paa de to nærmest spunsvæggen staaende bærepæle, og fra dette stillads er spunsvæggen rammet. Da vanddybden ved bolværket oprindelig var meget ringe (0,51,25 m), maatte spunsvæggen rammes me-


get omhyggeligt, da vi ikke senere kunne regne med at rette den op ved at spænde paa ankerboltene. De første ca. 30 m af indfatningsvæggene fra hovedbolværket er udført som ovenfor beskrevet, men resten er bygget som vist paa fig. 2. Da vanddybden er og fremdeles skal være meget ringe, er der her rammet en træspunsvæg, som støttes af pælebukke pr. 3,0 m. Strækket, der fører kraften fra spunsvæggen til pælebukkene, er her et stykke 6" X 6" tømmer. Bag spunsvæggen danner fylden en skraaning, der for den østlige indfatningsvægs vedkommende er afdækket med en betonplade, mens den vestlige kommer til at staa som en slaggebelagt skraaning. Efter at konstruktionerne var fuldendt, blev der indpumpet ca. 14.000 m3 fyld bag spunsvæggen for at sikre denne. Der blev da sørget for, at fylden kom helt op i kote + 2,00 m foran ankerpladerne, og arbejdet var da saa vidt fremskredet, at man kunne begynde at tænke paa uddybningen. Dansk Geoteknik blev bedt om at foretage prøveboringer for at undersøge, om materialet i havnen egnede sig til fyld, og vi lejede et lille pumpeanlæg af Hundested havn for at undersøge, om materialet var pumpeligt. Dansk Geotekniks rapport var temmelig negativ, men vort eget forsøg faldt noget bedre ud, idet det viste sig, at Hundestedpumpen kunne pumpe en del

materiale ind bag spunsvæggen, dog maatte den hyppig opgive paa grund af ler og sten, og materialet syntes at være udmærket fyld. Som et andet forsøg kom sandpumperfartøjet „Uffe" herop for at undersøge, om dets kraftigere pumpe bedre kunne klare den lidt vanskelige bund, og det viste sig at gaa nogenlunde. Ca. 19.000 m3 blev suget op af havnebassinet og indpumpet bag spunsvæggen paa denne maade, og naar man tager i betragtning, at man baade faar uddybet og opfyldt, maa det siges at være en overordentlig billig fremgangsmaade. Til fortøjning af skibe er der efter opfyldningen ved hovedbolværket støbt 9 stk. fortøjningsklodser med indstøbte kroge med fortøjningsringe, og til afvanding af havnegaden er der støbt 10 stk. kloakudløb. Til dette arbejde er der ialt medgaaet ca. 250 tons staal, 410 stk. træpæle med diameteren 20 cm, og der er udstøbt 155 m3 beton. Forlængelse af molerne. Nordmolen er forlænget ca. 60 m og sydmolen ca. 40 m. Forlængelsen er udført paa samme maade som de to eksisterende moler med en kærne af ral, som er afdækket med haandsten, og yderst er der et lag søsten. Der er kun den forskel, at de eksisterende

7


moler har molekronen liggende i kote ÷ 1,50 m, mens den paa forlængelsen stiger til kote + 2,00 m ved molehovederne. Til forlængelsen er der medgaaet ca. 3.500 m3 sten. Molehovederne. Som vist paa fig. 3 er molehovederne udført som pæleindfatninger for stenfyld. Langs omkredsen er der rammet en række pæle, der forinden ramningen blev sømbeslaaede for at beskytte mod pæleorm. Paa disse er der boltet et stykke stræktømmer, og ved hjælp dels af ankerbolte og dels af et galvaniseret spændbaand, som gaar udenom hele molehovedet, optages trykket fra stenfylden. Et tryk udefra enten fra is eller skibe optages som vist af pælebukke. Paa hvert molehoved er der støbt et pullertfundament, og som pullert er der brugt en kasseret valse. Til de to molehoveder er der medgaaet 315 stk. træpæle med diameteren 2 5 cm, 1.000 m3 søsten, 3 tons staal og 25 m3 beton. UDVIDELSE AF DET EKSISTERENDE BY G N I N G S AN L Æ G Som et fællestræk for disse arbejder, der for Kampsax' vedkommende mest bestaar i udførelse af fundamenter for nye bygninger og maskiner, skal det nævnes, at grundvandet paa Staalvalseværkets omraade staar meget højt. Saaledes har vi under arbejder i valsehal 5 maalt en grundvandstand paa

8

ca. 0,5 m over d. v. om sommeren og op til 0,8 m over d. v. om vinteren. Dette forhold gør fundamentsarbejderne temmelig besværlige, idet de medfører megen spunsning og lænsning, selv naar fundamenterne kun skal ned til d. v. En anden ting, der er fælles for disse arbejder, er, at der meget ofte maa graves i slagger, som er brugt til opfyldning, samt at gamle fundamenter ofte maa fjernes, før nye kan udføres. Udvidelse af valse hal 5. Arbejdet med den sidste udvidelse af valsehal 5 blev paabegyndt medio oktober 1956 og var afsluttet fra Kampsax' side medio marts 1957. Hermed fik valsehal 5 yderligere 4 fag eller ekstra 950 m2 gulvflade, saa der nu ialt er ca. 29,50 X 220,0 = 6.500 m2. Under hver af fundamenterne er der rammet 8 stk. træpæle med diameteren 30 cm. En saadan pæl kan bære 35 t, saa det bliver en anselig belastning, et fundament kan bære, men her maa det erindres, at der er regnet med, at fundamentet ved en eventuel senere udvidelse bliver fælles for to bygninger. Samtidig med denne udvidelse blev jernbanevægten i valsehal 5 flyttet ud til den nye port i gavlen, og der blev udført en del vej- og sporomlægninger. Til denne udvidelse er der rammet 68 stk. træpæle, der er udgravet 700 m3 jord, udstøbt 160 m3 beton samt brugt 4½ t armeringsjern.


Efter at fundamenterne var støbt, blev staalsøjler rejst og tagbuer monteret af Nordisk Staal, hvorefter Kampsax lagde de færdigstøbte tagplader paa plads.

Fundamenter for den nye sakslinie i valsehal 5. Dette arbejde var meget generende for den daglige drift, hvorfor det blev udført i forbindelse med pladeværkets sommer- og paaskeferie. Allerede i sommerferien 1956 paabegyndtes det nye endesaksfundament, og i løbet af efteraaret og vinteren blev det nye vægtfundament samt de udvendige gruber for muldevognene færdige, men først fra paaske d. a. gik det rigtig løs. Ved at arbejde i tre skift blev alle saksfundamenter med mellemliggende rullegange færdige paa smaa 5 uger. Her kan det nævnes, at da en del af konstruktionerne kun ligger lidt under gulvet, valgte vi at ramme jernbetonpæle for en del af pælenes vedkommende, idet vi derved undgik at skulle grave ned og støbe en betonsøjle fra kote 0,0 m (en træpæl kappes i denne kote for ikke at raadne). Et overslag viste, at det jernbetonpælene var dyrere end træpælene, opvejedes af det forhold, at vi kunne spare den ovennævnte betonsøjle, og yderligere vandt vi naturligvis den tid, arbejdet med søjlen ville tage. Under dette arbejde blev der rammet 91 stk. pæle, der blev udgravet 2000 m3 jord, støbt 600 m3 beton og brugt 30 t armeringsjern.

Kanal for fjernvarmeledninger. I vinter paabegyndtes bygningen af en ca. 400 m lang kanal for fjernvarmeledninger. Denne gaar fra østenden af sydkajens kranbro til marketenderiet, og undervejs har den stikledninger til den nye tegnestue- og laboratoriebygning, til reparationsværkstedet og til folkebygningen.

Da kanalen paa næsten hele strækningen løber enten parallel med jernbanespor og klods op ad disse eller passerer befærdede veje og pladser, valgte vi at udføre den af færdigstøbte elementer, hvilket medførte, dels at kanalen kunne bygges helt op ad sporene, dels at der gik kortest mulig tid fra opgravningen til kanalen begyndte, til den var helt færdig. Arbejdet foregik paa den maade, at vi paa flageborde støbte vægelementerne liggende og med indstøbte stødjern til bunden. Længden af elementerne valgtes til 5 m, idet det gav en vægt pr. element paa ca. 1 ton, hvilket var, hvad vi mente at kunne magte, og det viste sig ogsaa at være passende. Efter at have gravet ud til kanalen og støbt et tyndt renselag i nøjagtig højde, blev vægelementerne placerede, og det eneste, der nu manglede, var at anbringe den langsgaaende armering i bunden og støbe denne samt sammenstøbe elementerne. Efter at rørene var lagt og isolerede, blev kanalen afdækket med færdigstøbte fliser, 1½ lange. Der er udgravet 450 m3 jord, udstøbt 150 m3 beton og brugt 9 t armeringsjern. Paa flagebord er der støbt 146 stk. vægelementer og 254 stk. dækfliser. * * * Til slut vil jeg gerne benytte denne lejlighed til at takke staalvalseværkets funktionærer og arbejdere for den gode samarbejdsvilje og velvillighed, Kampsax altid har mødt, og som vi haaber paa fortsat at møde, idet vore entrepriser langtfra er afsluttet med det ovenfor omtalte. For øjeblikket arbejdes der med at forlænge støbeog mellemhallen ca. 30 m mod syd, der arbejdes med udførelse af bygnings- og maskinfundamenter til et nyt blokværk, bygning af et nyt finpladeværk (valsehal 6) samt fundamenter for en kran paa det nye havneareal, og i 1958 begynder udførelsen af et nyt pladeværk nord for valsehal 5.

9


%

UN FORHOLDSVIS faa virksomheder har

deres egen organisationsafdeling. Der kan derfor ikke være noget særlig udbredt kendskab til, hvad en saadan afdeling egentlig beskæftiger sig med. Jeg vil derfor nedenfor prøve at give give et lille indtryk af vort arbejdsfelt. 1. K ONTORORG AN ISATI ON

Vi bor paa hovedkontoret, værelse 6. Spøgefulde hjerner har for længst fundet ud af, at vi maa kaldes „sjette afdeling", hvilket faktisk ikke er helt ved siden af, da vi har mange vanskelige tilfælde til behandling. Kontorarbejdet organiserer desværre ikke sig selv. Det er derfor lige så nødvendigt at organisere som at konstruere, købe, sælge, bogføre o.s.v. Og det, vi beskæftiger os med, er udelukkende kontororganisation. Den rent tekniske arbejdsgang falder uden for vort arbejdsomraade, idet vi betragter den som en given forudsætning, et forudbestemt grundlag for kontorernes arbejde.

10

Et organisationsarbejde sættes i gang, naar 1) værkets ledelse giver os ordre dertil, 2 ) en afdeling anmoder derom eller 3) paa vort eget initiativ efter aftale med den paagældende afdeling, naar vi opdager en forbedringsmulighed. Der kan være mange aarsager til at anmode os om assistance. Maaske er der i en afdeling opstaaet behov for flere oplysninger, maaske er et stykke arbejde på grund af større produktion blevet uoverkommeligt inden for den normale arbejdstid, maaske er der kommet nye kontormaskiner paa markedet, som med fordel kan anvendes hos os, maaske er den tekniske arbejdsgang ændret saa meget, at der kræves en tilpasning af kontorarbejdet. Vi starter altid vort arbejde med en analyse af de bestaaende forhold. Selv om vi gør, hvad vi kan, for ikke at forstyrre kontorernes daglige arbejde, kan en saadan tilbundsgaaende analyse med interviews på


hver arbejdsplads og systematisk gennemgang af det foreliggende bilagsmateriale naturligvis godt virke lidt irriterende. For den enkelte kan det mange gange se ud, som om vi spørger om en mængde selvfølgeligheder og spilder hans tid med at komme ind paa tilsyneladende betydningsløse detailler. Men vi er glade for den forstaaelse og hjælpsomhed, vi møder i alle afdelinger, og det gode samarbejde, der takket være denne forstaaelse efterhaanden er blevet en selvfølge. Vi kan nemlig ikke alene. Det er de enkelte afdelinger, de enkelte kontorassistenter, som har erfaringerne fra deres daglige virke. Organisationsafdelingen har paa grund af sit kendskab til de eksisterende hjælpemidler (kontormaskiner m. m.) samt vor viden om arbejdet i de tilstødende eller i tilsvarende kontorer andre kort paa haanden, som hører med til spillet. Ved undersøgelsen af de bestaaende forhold benytter vi os af de snart klassiske rationaliseringsspørgsmål: HVAD gøres der? HVORFOR gøres det? HVEM gør det? HVOR gøres det? HVORNAAR gøres det? HVORDAN gøres det? Alle disse spørgsmaal skal for hver enkelt arbejdsdetaille kunne besvares paa en tilfredsstillende maade. De enkelte operationer noteres paa et særligt skema, som til sidst giver et fuldstændigt billede af det analyserede arbejdsomraade. Medens det daglige arbejde gaar videre, giver vi os saa tid til at tænke over problemerne i den saaledes klarlagte forretningsgang: Er der arbejde, som helt kan undværes? Kan noget forenkles eller omlægges? Kan flere særskilte operationer lægges sammen til een? Ved at hente oplysninger fra leverandø-

rer, andre firmaer og vort eget righoldige arkiv- og informationsmateriale finder vi frem til de praktisk anvendelige fremgangsmaader for det kontorarbejde, som skal udføres. Dernæst sammenlignes de forskellige metoder indbyrdes og med den hidtil anvendte. En kalkulation viser, hvilken arbejdsgang, der er den mest økonomiske (det er ikke altid den billigste). Vi udarbejder dernæst et organisationsforslag, der indeholder en fuldstændig beskrivelse af den nye forretningsgang sammenlignet med den gamle samt en økonomiberegning. Forslaget sendes nu til værkets ledelse og til samtlige berørte afdelinger. Naar alle parter har haft lejlighed til at sætte sig ind i forslaget, afholder vi diskussionsmøder. Her kommer eventuelle indvendinger frem, og der bliver gjort opmærksom paa problemer, som maaske i første omgang blev overset. Hvis forslaget godkendes, er det vor opgave at overføre den nye forretningsgang fra papiret til praksis, fra forslag til virkelighed paa en saadan maade, at afdelingernes daglige arbejde forstyrres mindst muligt. Vi sørger bl. a. for indkøb af nye maskiner, inventar, blanketter og andre hjælpemidler. Endvidere uddanner vi personalet i betjening af nye maskiner og hjælper afdelingerne med at opnå den nødvendige arbejdsrutine. I begyndelsen overvaages det nye system meget nøje for at fjerne eventuelle „børnesygdomme", senere nøjes vi med gennem vor daglige kontakt med afdelingerne at holde føling med, om arbejdet forløber tilfredsstillende. Organisationsarbejdet hører for en stor del fremtiden til. Vi maa derfor hele tiden holde os a jour med den kontortekniske udvikling. Vi skal kende alle eksisterende hjælpemidler. Dette er i sig selv et ret omfattende job, da der efter krigen er sket og

11


stadig sker enorme fremskridt paa kontormaskine-omraadet. Elektron- og synkronteknik er i dag begreber, man selv i mellemstore virksomheder skal regne med. 2. BLANKETVÆSEN

Det paahviler OA at udarbejde forslag og prøveeksemplarer til samtlige blanketter samt sørge for disses trykning og forvaltning. Er der tale om helt nye blanketter, følger blanketarbejdet altid i hælene på det organisatoriske. Først gør man sig tanker om, hvad der ønskes registreret, hvorfor, af hvem, hvor, hvornaar og hvordan. Dernæst finder man den bedst egnede blanketform. Den omvendte fremgangsmaade, hvor man først udarbejder blanketten og saa indretter arbejdet derefter, er desværre almindelig, men forkert, fordi man skal være meget heldig, hvis man rammer en rationel arbejdsgang. Så snart vi i blanketdepotet naar ned paa et forud fastsat minimallager, skal der bestilles et nyt oplag hjem af den paagældende blanket. Forinden spørger vi afdelingerne, som bruger tryksagen, om der skulle være fremkommet ønsker om en ændret opstilling. Vi køber aarligt for mange penge papir,

12

og det er derfor nødvendigt, at der økonomiseres. Derfor har vi rent organisatorisk maattet „feje for vor egen dør". Det er da ogsaa med anvendelse af hulkort og ved hjælp af en passende standardisering lykkedes os at nedbringe tryksagsomkostningerne. Vi er nu i stand til at se, hvilke blanketter fra hvilken som helst afdeling der ligner hinanden saa meget i opstillingen, at de kan trykkes ud fra samme form. Det er naturligvis billigere at købe tryksager hjem i serier end at bestille dem enkeltvis. Herom vil vi en følgende artikel berette mere udførligt. En stor del af blanketterne bruges i saa smaa oplag, at det ikke kan betale sig at faa dem bogtrykt. Vi tegner og duplikerer derfor aaret igennem mange af de blanketter, som anvendes paa værket. OA kender efterhaanden arbejdsgangen paa alle værkets kontorer. Vi er derfor i stand til at samordne de forskellige blanketmæssige og organisatoriske forhold. Paa den maade kan det forhindres, at der i en afdeling indføres og anvendes en blanket, der nok er praktisk i denne afdeling, men maaske skaber vanskeligheder i en anden afdeling, som skal arbejde videre med blanketten. GG


Naturligvis tror jeg ikke paa denne historie, som en arkitektven fortæller, men den drejer sig om et brev fra en murer til murermesteren, og her er det: „Ærede herre. Da jeg ankom til bygningen, viste det sig, at orkanen havde revet nogle sten af oppe foroven. Jeg riggede derfor en hejsebom til med trisse og lagde den ud fra taget, hvorefter jeg hejsede et par tønder mursten op. Da jeg havde udbedret skaden, var der stadig en del sten tilovers. Saa hejsede jeg tønden op igen, gjorde rebet fast forneden og gik op og fyldte tønden med de tiloversblevne sten. Derefter gik jeg ned og løsnede rebet. Uheldigvis var den fyldte tønde tungere end jeg, og inden jeg blev klar over, hvad der skete, begyndte tønden at gaa ned og trak mig op. Jeg besluttede at holde fast - og halvvejs oppe mødte jeg tønden, som ramte mig haardt paa skulderen. Jeg fortsatte til toppen, hvor jeg slog hovedet mod bommen og fik fingrene i klemme ved trissen. Da tønden ramte jorden, gik bunden ud af den, saa alle murstenene faldt ud. Nu var jeg blevet tungere end tønden, saa jeg tog turen nedad igen med stor fart. Halvvejs nede mødte jeg igen tønden paa vej op, og denne gang fik jeg nogle alvorlige knubs paa skinnebenene. Da jeg ramte jorden, landede jeg midt i murstenene og fik adskillige skrammer fra de skarpe kanter. Paa dette tidspunkt har jeg nok mistet aandsnærværelsen, for jeg slap rebet. Tønden faldt ned igen og ramte mig i hovedet, saa jeg maatte paa hospitalet. Jeg anmoder ærbødigst om syge-orlov." Olsen.


FR A

sikkerhedsfronten SIKKERHEDS INGE NIØR C. E. L ANG

Referat fra sikkerhedsudvalgets møde d. 25. september

Til stede: E. A. Ambus (EAA) B. Christiansen (BC) P. Dressler (PD) B, Jensen (BJ) B. Pedersen (BP) C. E. Lang (CEL) K. Nielsen (KN) H. Jørgensen fraværende paa grund af sygdom. I overensstemmelse med dagsorden udsendt 20/9-57 blev følgende behandlet:

1. Placering af ny skadestue. Der var enighed om, at skadestuens nuværende placering ikke længere var hensigtsmæssig, idet det igangværende byggeri gør den vanskelig tilgængelig. CEL oplyste, at skadestuen i løbet af meget kort tid, som midlertidig foranstaltning, ville blive flyttet til bedriftslægens lokaler. Nødvendige ændringer i denne forbindelse er i arbejde. BC oplyste, at det oprindelig var tanken at flytte skadestuen til den nye centralbygning, men byggeriet var stærkt forsinket, og desuden ville denne placering ikke være så hensigtsmæssig som ønsket i forhold til værkets afdelinger. Man var enige om, at en central placering af skadestuen i forhold til alle afdelinger var umulig, værkets struktur taget i betragt-

14

ning, og at den bedste løsning i stedet ville være en placering i nærheden af hovedindkørslen. BC havde under overvejelse at anvende havnemesterens lokaler til permanent skadestue, naar havnekontoret engang til foraaret flyttes. Samtidig vil det her blive forsøgt at etablere fast samaritervagt, hvilket ikke er muligt i bedriftslægens lokaler. CEL oplyste, at det vil blive forsøgt at etablere samaritertjeneste i afdelingerne og placere nødforbindingskasser ved formandskontorerne til afhjælpning af smaaskader.

2. Ulemper ved kran 23 paa grund varme og os. EAA oplyste, at kranførerne i kran 23 var stærkt generet af varme fra de varme knipler og blokke og samtidig af os fra blokovnen. CEL redegjorde for den allerede foretagne undersøgelse af forholdene i februar 56, og at der som forsøg paa afhjælpning var monteret et antal lemme i mellemhallens sydgavl oven over kranbanen. Dette havde medført nogen bedring, men der var stadig vanskeligheder ved visse vindforhold. Som en midlertidig men alvorlig gene kunne nævnes røgen fra damphammeren under nedramning af pæle umiddelbart syd for mellemhal og grube, men dette var nu overstaaet. Eftersom mellemhallens sydgavl fjernes, naar blokværksbygningen er rejst, er det vanskeligt paa nuværende tidspunkt at foretage ændringer, da forholdene som følge heraf fuldstændig vil ændre karakter. Det maa forventes, at de ventilatorer, der til den tid monteres, 2 i sydenden af nuværende mellemhal, 2 i mellemhallens forlængelse, samt yderligere et antal i taget paa blokværket, hver paa ca. 1150 m3 ydelse pr. minut, vil


være i stand til at give fuldt tilfredsstillende udluftning. KN oplyste, at man om nødvendigt kunne montere en særlig udsugning over aabningen paa blokovnen og knippelovnen, men at man bør afvente resultatet af det netop skitserede udluftningsarrangement, inden videre foretages. BC gjorde opmærksom paa, at man ved blokværkets igangsætning ville gå bort fra de hidtidige 12" blokke og dermed forbedre de nuværende vanskelige arbejdsforhold i sydenden af gruben, hvilket ogsaa med hensyn til varme og støv vil have gavnlig indflydelse i mellemhallen. PD berørte i samme forbindelse forholdene i førerkurvene paa de lave kraner i gruben under aftrækning af kokiller, hvor varmestraal ingen er overordentlig generende. BJ oplyste, at der var hjemkøbt et kompressor aklimatiseringsanlæg, som forsøgsvis ville blive monteret i kran 51. De hidtil kendte anlæg herhjemme havde alle været af en saadan størrelse, at det ikke var muligt at montere et saadant paa kranerne i gruben. Samtidig med anlæggets montering i kran 51 vil en effektiv isolering af førerkurven blive foretaget.

3. Ulemper ved førerhuse paa vippebordene i grovværket. EAA beklagede, at H. Jørgensen ikke var til stede paa grund af sygdom, da denne havde rejst dette spørgsmaal, men omtalte, at vippebordsførerne bl. a. var generet af træk i førerhusene. CEL oplyste i forbindelse med udskiftning af stolene i førerhusene i sommer at have undersøgt forholdene og meddelt ing. P. W. Mortensen dette i en rapport. BC ønskede, at PWM skulle drøfte forholdene med KN paa basis af denne rapport.

4. Placering a f briller ved slibestenene. CEL oplyste, at fremstilling af holdere til slibebriller var i arbejde, og at disse ville blive opsat overalt ved slibestenene, saasnart de var færdige. De briller, der anbringes i holderne, har stel og ikke nakkebaand, er af nylon, der ikke kan brænde, har sideskærme og kan anvendes uden paa et par alm. briller.

5. Kørselsuheld med rangerlokomotiv. Der blev ganske kort gjort rede for, hvad der var sket og hvilke undersøgelser der var foretaget. Det paagældende lokomotiv var en nyerhvervelse og netop hovedrepareret inden aflevering til DDS.

Eventuelt. BJ gjorde opmærksom paa de af el-afdelingen anvendte skilte „maa ikke sættes ind", der ophænges paa hovedafbryderne under reparation af maskineri. De anvendes ogsaa af andre i et vist omfang, men ikke tilstrækkeligt, hvorfor der er anledning til at henstille, at alle reparatører og smørere anvender disse. Det er ikke nok at afbryde paa selve maskineriet, idet kontaktsystemet kun afbryder manøvrestrømmen til hovedkredsløbet, hvilket vil sige, at hovedstrømmen sluttes, dersom en kortslutning opstaar i manøvrestrømkredsløbet. Vi har eksempler paa, at dette er sket f. eks. under valseudskiftning paa valsestolen i pladeværket, hvor rullebanerne paa vippebordene er gaaet igang, fordi hovedkredsløbet (hovedafbryderen) hertil ikke var afbrudt. Endvidere ville BJ gerne agitere for, at folkene viste større respekt for disse skilte ophængt paa afbryderne. De maa kun fjernes af den, der har hængt skiltet op. CEL

15


Oversigten omfatter alle indgaaede ulykkesrapporter med undtagelse af de tilfælde, der omhandler ituslaaede briller eller ødelagte proteser, hvor der iøvrigt ingen personskade er sket. Oktober kvartal 1956. Oktbr. Novbr. F R F R

Decbr. F R

Total F R

Let ..............

6 5

6 6

1 3

13 14

Middel ........ Svær ........... Død ............

4 3 13

2 4 2 1 1 11 11

2 2 2 0 5 5

8 8 7 2 1 29 24

10

53

Marts F R 3 3

Total F R 11 6

4 1 0 0 7 4 11

6 7 1 0 1 19 13 32

Juni F R 4 1

Total F R 13 8

3 0 0 2

5 6 0 2

2 1 8

21

22

Januar kvartal 1957. Januar Februar F R F R Let .............. 3 1 5 2 Middel ........ Svær ........... Død ............

1 4 1 0

-

-

5 5 10

1 2 0 0 1 7 4 11

April kvartal kvartal 1951. April Maj F R F R Let .............. 1 4 8 3 Middel ........ Svær ........... Død ............

- -

2 3 0 0

0 3 0 0

-

-

- -

- -

- -

- -

3 7

8 6

7 3

18 16

10

14

10

34

F = faste arbejdere. R = reserveholdsarbejdere.

Procentvis fordeler ulykkerne sig saaledes mellem faste arbejdere og reserveholdsarbejdere:

16

Oktbr. Kvt. ......... F = 54,7 % R = 45,3 % Januar » ......... F = 59,4 % R = 40,6 % April » ........ F = 52,8 % R = 47,2 % Ulykkeshyppigheden i de 3 kvartaler fordeler sig saaledes for F og R: Okt. kvt. 1956 1 pr. 31 ansatte 1 pr. 10 ansatte. Jan. kvt. 1957 1 pr. 46 ansatte 1 pr. 19 ansatte. Apr. kvt. 1957 1 pr. 51 ansatte 1 pr. 16 ansatte. I gennemsnit 1 pr. 43 ansatte 1 pr. 15 ansatte Tallene er baseret paa det gennemsnitlige arbejderantal i hvert kvartal, hvor det viser sig at R udgør henholdsvis 21,5, 21,5 og 21,9 % af den samlede styrke, d. v. s. at forholdet mellem F og R er konstant. For faste arbejderes vedkommende ses tydeligt en jævn tilbagegang i ulykkeshyppigheden - og det afhænger af Deres indsats i kampen mod ulykkerne, om denne nedgang skal fortsætte i fremtiden. Med hensyn til reserveholdsarbejdere er der ikke nogen konstant nedgang i ulykkeshyppigheden, hvilket ville være naturligt, naar forholdet mellem F og R som ovenfor konstateret har været konstant. Der er derfor fortsat behov for at hjælpe og vejlede en mindre rutineret arbejdskammerat paa en ny arbejdsplads. Næste gang er det maaske Dem, der forflyttes til andet arbejde og trænger til hjælp og vejledning. Og saa er der de ikke helt faa, der kommer galt af sted ved at skyde genvej i stedet for at følge færdselsvejene til og fra arbejdsplads eller kantine, — hvor er det meningsløst — ! CEL


at en sikker mand er en klog mand. Han tænker paa sikkerhed og handler derefter. at du kan se gennem briller, men ikke gennem glasøjne.

at dersom du forsømmer at faa førstehjælp, som ikke koster dig noget, kan en lille rift give dig en infektion, som kan koste dit liv.

at en ny kollega eller lærling trænger til et venneord og til alle de gode raad, du kan give ham. at dine fingre, hænder og øjne tilhører dig. Pas paa dem! De kan aldrig erstattes. at en skødesløs person kan være lykkelig — men sjældent længe.

at mere end halvdelen af alle ulykker skyldes den, som ulykken rammer. at uorden og skødesløshed er sikre aarsager til ulykker. at du straks bør tørre spildt olie o. lign. op efter dig.

at indberette alle farlige forhold i dit arbejdsomraade. (Efter »Pas på« nr. 8 1957).

17


Laboratoriebygningen næsten færdig. Forlængelse af ovn- og støbehal skrider frem.

Fundamenter for blokværk under udførelse. Pæleramning til blokværk fortsætter.

18


Bestyrelsen paa inspektion.

Hallen for mellemplaĂĽevĂŚrket under rejsning.

19


66 tons stativ til pladevĂŚrket.

Hovedmotor til mellempladevĂŚrk. Transformator til blokvĂŚrket.

20


Lidt om spildevarme

SPILDE VARME forstaas her den mængde varme, der under brændslets forbrænding i en ovn eller kedel ikke direkte kommer formaalet til gode. Ved forbrænding af f. eks. 1 kg olie udvikles ca. 10.000 kilogram kalorier, men heraf nyttiggøres i ovnen eller kedlen kun en større eller mindre procentdel, idet en del varme gaar tabt med røggassen, ved udstraaling og ved eventuelt vandkølede ovnelementer. Da hovedparten af brændslet til industrielle og andre formaal købes for kostbar valuta i fjerne lande, er det klart, at bestræbelserne først og fremmest maa gaa ud paa at udføre ovne og kedler saaledes, at de med hensyntagen til formålet er i stand ED

til at udnytte saa meget af brændslets varme som muligt. For ovnenes vedkommende forliges imidlertid hensynet til brændselsøkonomien ikke altid ligegodt med hensynet til tormaalet, hvilket i praksis vil sige, at røggassen ofte forlader en ovn med en relativ høj temperatur. Tager vi til eksempel en S.M.-ovn, hvis arbejdsmaade iøvrigt er beskrevet i „Stålbåndet" nr. 3/1952 kræver formaalet d.v.s. smeltning og raffinering af staal en høj temperatur i selve ovnrummet, nemlig op til ca. 1800° C, og røggassen forlader altsaa rummet med en temperatur, der ligger her i nærheden. Det ville selvfølgelig ud fra et brændselsøkonomisk synspunkt være ganske uforsvarligt at sende røggassen med denne temperatur til skorsten, men som det fremgaar af den nævnte beskrivelse af ovnen er denne forsynet med organer til nyttiggørelse af en del af den i røggassen værende varme til forvarm ning af forbrændingsluften. I en anden type af vore ovne — blokovnen tillader formaalet en bedre udnyttelse af varmen i røggassen i selve ovnen.

21


Ovnen, som er vist i fig. 1, er en lang tunnelovn, hvor de kolde staalblokke indlægges i den ene ende og blok ved siden af blok føres gennem hele ovnens længde, for i den anden ende at blive taget ud med en temperatur ved ca. 1200° C. Oliebrænderne er alle placeret i ovnhalvdelen nærmest udgangsenden, medens røgaftrækket er anbragt ved ovnens indlægsende. Det vil forstaas, at røggassen paa den forholdsvis lange vej fra brændere til aftræk vil afgive en del af sin varme til de mere eller mindre kolde staalblokke. Medens temperaturen i ovnens varmeste ende er 13-1400° C er røggastemperaturen ved aftrækket kun ca. 600° C. Men selv ved denne temperatur indeholder røggassen betydelige varmemængder, hvorfor den inden den gaar til skorstenen føres gennem en luftforvarmer - en saakaldt rekuperator - hvor den opvarmer forbrændingsluften og afkøles til ca. 300° C. Teoretisk kunne man gøre blokovnen endnu længere, hvorved en yderligere udnyttelse af varmen i røggassen i selve ovnen havde været mulig, men i dette tilfælde er det billigere og mere hensigtsmæssigt at udnytte spildevarmen i et hjælpeaggregat udenfor ovnen. Regeneratorerne i S.M. ovnene kan vel ikke betragtes som egentlige hjælpeaggregater, idet de udgør en del af ideen i ovnens konstruktion. Men da temperaturen af røggassen efter regeneratorerne stadig er ret høj, nemlig ca. 650° C, er røgen ud fra et brændselsøkonomisk synspunkt stadig for varm at sende til skorstenen, hvorfor den paa mange staalværker først føres gennem en dampkedel - spildegaskedlen - og her afgiver saa megen varme, at temperaturen falder til ca. 300° C. Herved genindvindes saa megen varme, at f. eks. hver af vore ovnes kedler producerer ca. 3.000 kg damp pr. time ved et tryk paa op til 15 atm. Hvis hele dampmængden med de sædvanlige 3 ovne i drift blev omsat til elek-

22

trisk strøm betød det en gevinst paa ca. 1400 kW pr. time. Vedrørende udstraalingstabet fra ovnene er kun at sige, at dette væsentligt er et spørgsmaal om god isolering. Tabet er vanskeligt at genindvinde og er ved en hensigtsmæssig isolation af forholdsvis ringe betydning. Hvad derimod angaar varmetabet ved vandkøling, er dette betydeligt, det ligger for en S.M. ovns vedkommende paa over 20 % af den til en ovn tilførte varme, hvilket vil sige, at bruger en S.M. ovn i gennemsnit 1800 kg olie pr. time, gaar ca. 400 kg tabt med kølevandet. Direkte at udnytte denne spildevarme er vel teoretisk muligt; det mest nærliggende ville da være at anvende den til opvarmning af bygninger og gartnerier. Imidlertid ligger temperaturen for lavt til, at varmen kan anvendes direkte i værende centralvarmeanlæg. Man maatte da enten hæve temperaturen ved i kolde perioder yderligere at opvarme vandet eller ombygge de værende centralvarmeanlæg. Hertil kommer for baade bolig- og gartneriopvarmning, at behovet for varme er skiftende med aarstiderne, hvorved udnyttelsen af varmen bliver mindre effektiv. Endeligt vil et fjernvarmeanlæg baseret paa driften af S.M. ovnene kræve en reserveforsyningscentral for eventuelle perioder, hvor ovnene ikke er i gang. Kunne spildevarmens temperaturniveau hæves, var mulighederne for udnyttelsen større, men ved almindelig vandkøling er dette ikke muligt, idet man altid maa være sikker paa - selv ved forceret drift af ovnen - at vandtemperaturen ligger saa lavt, at der ikke dannes damppuder i køleelementerne, sker dette, vil disse kunne standse vandcirkulationen, og en rivende dampudvikling vil i løbet af kort tid bringe trykket i elementet saa højt op, at en sprængning maa befrygtes.


Varmekøling med tvungen cirkulation.

Selv om spildevarmens udnyttelse maaske i øjeblikket har mindre interesse i de store staalværker, hvor man ofte har et gasoverskud paa højovnsanlæggene og koksværkerne til raadighed ogsaa for secondære opvarmningsformaal, har andre grunde medført, at der maatte søges nye veje for køling. Sagen er, at mange staalværker har store vanskeligheder med at fremskaffe kølevand af blot nogenlunde passende kvalitet, hvilket medfører en al for hyppig udskiftning af køleelementerne - f. eks. S. M. ovnenes kølekarme - til skade for produktionen. Herved er der fremkommet et kølesystem, som kun forbruger en minimumsmængde af frisk kølevand, og systemet har tillige den fordel, at spildevarmen om ønsket kan udnyttes. Systemet er benævnt varmekøling (tysk: Heisskühlung, engelsk hot cooling), og be-

står i at de forskellige køleelementer i ovnen indgaar som hedeflader i en dampkedel arbejdende under et vist tryk. Systemet findes i 2 forskellige udformninger med henholdsvis tvungen og naturlig cirkulation af vandet og er anskueliggjort i vedstaaende diagrammer. Systemet med tvungen cirkulation er især egnet i forbindelse med spildegaskedler, som i forvejen har tvungen cirkulation af kedelvandet. Systemet udmærker sig ved, at alle en ovns køleelementer kan indgaa i det, uanset om de har lodret eller vandret udstrækning, medens systemet med naturlig cirkulation kræver, at der fra alle steder i elementet skal være mulighed for, at damp- eller luftblærer i vandet kan undslippe til elementets højst beliggende punkt. Det vil altsaa sige, at kun en del af en S.M. ovns køleelementer kan indgaa i et system med naturlig cirkulation. Men nu

Varmekøling med naturlig cirkulation.

23


er det saaledes i en S.M. ovn, at netop de køleelementer, der bortfører mest varme er lodretstaaende - nemlig dørkarmene. Som eksempel paa, hvad der kan genindvindes ved blot at udnytte spildevarmen i kølevandet fra dørkarmene ved indførelse af systemet med naturlig cirkulation, kan vi tage forholdene ved vore egne ovne. Hver af de 3 karme paa ovn 4 bruger 10 tons vand pr. time. Vandet strømmer til karmene med en temperatur paa ca. 30° C og forlader dem ved ca. 70° C. Der bliver altsaa tilført vandet en varmemængde paa (70-30) X 10.000 = 400.000 kilogramkalorier pr. karm eller for 3 karme 1.200.000 kalorier. Denne varmemængde svarer til en dampmængde paa ca. 1.800 kg af samme tryk som i vore spildegaskedler, nemlig 15 atm. Ved indførelse af systemet ville det altsaa med de normale 3 S.M. ovne i drift betyde, at spildevarmen alene fra dørkarmene kunne paaregnes at give en samlet dampmængde paa ca. 5.400 kg pr. time, som omsat til elektricitet vil give ca. 850 kW pr. time eller 20.000 kW pr. døgn, svarende til ca. kr. 1.600- eller 480.000 kr. pr. aar. Selv om indførelsen af et saadant arrangement kræver investering af et ret anseligt beløb, ikke alene til anskaffelse af de

24

til systemet hørende dele, men ogsaa til udbygning af overhederne paa de eksisterende spildegaskedler (idet dampen som kommer fra kølesystemet jo er mættet damp og skal overhedes, inden den gaar til dampturbinerne) samt ikke mindst til anskaffelse og installation af dampturbiner til udnyttelse af dampen, viser erfaringerne fra udlandet, at saadanne anlæg godt kan betale sig. Ved et besøg for nylig paa et tysk staalvalseværk, hvor man havde udbygget ikke alene S.M.-ovnene med varmekøling, men ogsaa flere af valseværksovnene, blev oplyst, at systemet i S.M.-ovnene havde medført en gevinst paa 2 DM pr. ton staal. Dampen blev her anvendt til opvarmning af badevand og til rumopvarmning. Før indførelsen af varmekøling holdt vandkarmene i S.M. ovnene til ca. 500 charger, men efter til over 2000. I en rapport fra det russiske staalværk Chelyabinsk meddeles*), at medens stoppene for udveksling af dørkarmene i S.M.ovnene udgjorde 20,6 % af samtlige varmestop for reparationer i ovndriften ved almindelig vandkøling, var disse stop reduceret til 9 % efter indføring af varmekøling. ___________ KN *) Iflg. Iron and Steel, september 1957.


ET ER EN KENDT SAG,

at man kan bruge varmen fra en svejsebrænder eller en speciel varmebrænder til opretningsarbejder. Hvis man opvarmer en plet paa et stykke materiale til rødvarme, og derefter lader materialet afkøles, vil det bukkes, og altid saaledes at det materiale, der ligger udenom den glødede plet, vil søge at trække sig til den side, hvorfra glødningen er sket. Dette er let at forstaa, hvis vi ser paa hosstaaende fig. 1. Har vi et stykke fladjern, der er krumt, som a, saa varmer vi det paa oversiden (altsaa paa den konvekse side) enten punktvis eller over en bredere stribe. Opvarmningen skal ske med en kraftig brænder, saaledes at den foregaar hurtigt. Først vil materialet udvide sig paa grund af varmen, og fladjernet bukkes mere, men naar pletterne bliver rødvarme, bliver materialet blødt og giver efter. Det stukkes - og bliver derved for smaat. Afkøles de varmede pletter nu hurtigt, bliver de først stive og trækker sig derefter sam-

men. Men da stukningen har gjort materialet i pletterne kortere, opstaar der trækspændinger, som vil søge at trække fladjernet lige. Lykkes retningen ikke første gang, kan man forsøge en gang til, men man bør i saa tilfælde ikke varme paa de samme steder, men paa mellemliggende punkter. Paa samme maade kan man bukke det ved b viste fladjern. Under opvarmningen har man først trykspændinger, der bukker enderne nedad. Derefter - naar materialet bliver rødvarmt - har man stukning, og under afkølingen faar man trækspændinger, som bukker jernets ender opad. I fig. 2 ses varmens placering ved bukning eller retning af profilstaal. De skraverede flader opvarmes til rødvarme, og der begyndes med varmningen ved trekanternes spidser. Ved afkølingen bukker staalet sig som angivet ved pilene. Med nogen øvelse kan man udføre meget præcist arbejde paa denne maade.

25


( D A NS K S V EJ S E T I D E N D E)

at skære ? Nej, slet ikke, det er meget nemt, naar man blot holder sin skærebrænder i orden og iøvrigt bærer sig rigtigt ad. Ikke desto mindre ser man ofte nogle „kedelige" skæringer, men som regel skyldes de blot nogle ganske elementære fejl, som er lette at rette. Det er oftest brænderen, som faar skyld for de grimme snit, og den er i de fleste tilfælde ganske uskyldig. Selvfølgelig skal man holde sin skærebrænder i orden, rense sine dyser og sørge for, at reduktionsventilerne virker, som de skal. Er disse punkter i orden, gælder det blot om at sørge for at indstille brænderen rigtigt — oxygentrykket! - og føre den saa jævnt som muligt. Paa billedet er vist nogle skæringer og de mest almindeligt forekommende fejl. Alle de viste snit er skaaret med haanden. 1. Dette er et godt haandsnit i 2 5 mm plade. Baade overkant og underkant er skarpe, snitrillerne er næsten lodrette og ikke særlig udprægede. 2. Uregelmæssige indbrændinger ved snittets underkant viser, at forvarmningen har været for ringe. - Gør varmeflammen lidt større. 3. Snittet er meget ujævnt. Øverste kant R DET SVÆRT

26

4.

5.

6.

7.

8.

9.

er stærkt smeltet og trukket med ned i snitfugen. Der er mange slagger ved underkanten. Forvarmningen har været for stærk. — Gør varmeflammen mindre. Overkanten er let smeltet, og skæringen gaar for langsomt. - Oxygentrykket har været for lavt. - Sæt trykket op - se i skæretabellen. Her er snitfladen meget ujævn, og det er vanskeligt at styre skæringen. Der er mange slagger. - Oxygentrykket har været højt. - Sæt det ned. Se i skæretabellen. Snitrillerne er uregelmæssige. - Skærehastigheden har været for lille - sæt den op. Snitkanterne er ujævne, og riller bøjer stærkt bagud. - Skærehastigheden har været for høj - sæt den ned. Snitrillerne er uregelmæssige - snitfladerne er bølgede og ujævne. - Brænderen har været ført ujævn - brug styreruller eller anden støtte for brænderen. Stærke indbrændinger i snitfladen. Skæringen har været afbrudt. - Ved start efter en afbrydelse skal materialet forvarmes igen, hvorefter der aabnes langsomt for skæreoxygenen.


PROFILVÆ RKET Valseværksingeniør P. W. Mortensen.

Grovværket. Kvartalet bærer præg af sommerferien, som blev holdt i tiden 22/7—12/8, men igangkørslen blev forsinket med ca. 1 uge grundet store reparationer. Her skal nævnes ny overdel paa vippebord B I, nye kompressorer paa alle bordene, blokovnens tilslutning til den nye skorsten, speciel fastsættelse af topstykkerne paa valsestolene, rep. af blokovnen, samt flytning af pumpeanlæg. Et stykke hen i kvartalet begyndte blokovnen at varme daarligt, og flere justeringer blev foretaget, men intet hjalp, hvorefter en systematisk analyse af ovnens drift blev foretaget, og fejlen syntes nu konstateret. Fejlen er, at nogle rør i rekuperatoren var knækket saaledes, at blæseren blæste en mængde luft ind i skorstenen samtidig med en afkøling af røggassen. Alle maskinerne har gaaet godt.

28

Finværket. Sommerferien blev holdt i tiden 22/7—5/8, men ogsaa her blev værket forsinket ca. 4 dage grundet store reparationer. En 3. stol i mellemværket blev monteret, ny rekuperator for knippelovn og forbedring af finværksstolene. Under gulvet mellem grov- og finværk er bygget et nyt magasin for armatur, dette er nu i drift. En ny kalibrering for vinkeljern har været prøvet med meget godt resultat. Produktionen i 3. kvartal: Grovv.. Finv. . .

Knipler t. 1956 1957 15.105 14.736

Færdigjern t. 1956 1957 7.765 4.426 11.277 13.157

Produktionen for 1.-2.-3. kvartal:

Grovv.. Finv. . .

Knipler t. 1956 1957 48.404 46.314

Ialt færdigjern . . .

Færdigjern t. 1956 1956 19.757 20.434 37.594 37.141 57.351 57.575


STAALVÆ RKET Martiningeniør Carlo Poulsen.

I kvartalet har der været de normale ovnreparationer. Produktionen udgjorde 59.765 tons Staal, hvormed vi ialt pr. 1. oktober 1957 har opnaaet en produktion paa 168.093 tons blokke. Til sammenligning tjener, at vi paa samme tid sidste aar opnaaede 144.717 tons blokke. Af nye tekniske forbedringer kan nævnes, at »Udskydning af Afstik«, som detailleret er beskrevet i sidste nummer af dette blad, nu er en daglig foreteelse og næppe kan forurolige en flue. løvrigt har kvartalet været præget af god virksomhed, som har resulteret i kvartalets tonsmæssige gode produktion. *** PLADEVÆ RKET Valseværksingeniør J. Skov.

dem uklippet op, men heldigvis er saksearrangementet saa overlegent, naar alle 3 sakse er i orden, at bunkerne hurtigt kan klippes op. Arbejdet med mellempladeværket gaar støt og godt fremad. Paa hallen er halvdelen af buerne oppe, taglægningen er paabegyndt og fundamentet for valsestole, deres gear og motor er meget nær færdiggørelse. Fra aarets begyndelse er valset 61.860 t. mod 58.750 t. i 1956 eller 3.110 t. bedre svarende til 5 %.

Be d r if t s læ g e ns be r e t ning JULI KVARTAL 1957

Paa grund af sommerferien er kun 170 personer blevet undersøgt i juli kvartal. Resultatet har ikke givet anledning til særlige forholdsregler. E. Steenberger.

Det ser ud til, at reparationen, der blev udført paa den revnede valsestanders fod, holder udmærket, idet der ingen forandringer er at se omkring svejsningen og revnen. Nu, efter at reservestanderen er ankommet, valses dimensioner og kvaliteter som før bruddet. Der er endnu ikke taget endelig stilling til tidspunktet for udskiftning af valsestanderen. Saksemontagen var færdig midt i juli. Efter at de 3 sakse havde været i drift i 3—4 uger, opstod rystelser i saksene og nogle rullelejer paa svinghjulsakslerne blev betænkelig varme. Svinghjulsakslernes lejebukke paa alle 3 sakse blev rettet op og rullelejer udskiftet med nye. Saksene gik da tilfredsstillende en maaneds tid, men saa begyndte saks 1 at ryste og et leje var varmt. Saksefirmaets montør er nu her og leder arbejdet, der skal udføres i forbindelse hermed. Det er selvfølgelig noget generende at maatte tage plader af beddingen og hobe

29


Tekst: K. Nielsen.

Tegninger: Victor Brochdorff.

almindeligt, at videnskaben giver sig af med at spaa. Imidlertid fremkom paa et møde, som den tyske ingeniørforening VDI afholdt i Freiburg i anledning af foreningens 100-aarige bestaaen, blandt en række interessante foredrag et, der handlede om fremtiden. Det paagældende foredrag blev holdt af professor, Dr. Fritz Baade, MdB, Kiel, og hed „Weltwirtschaftliche Vorschau auf das Jahr 2000" - eller lidt frit oversat „Hvorledes er levebetingelserne for menneskeheden i aaret 2000". Da foredraget rummer flere interessante oplysninger, skal her gives et resumé. Professoren giver sig selvfølgelig ikke af med det rene gætteri, men opstiller sin hypotese med den hidtidige udvikling i verden som grundlag. Han forudsætter, som ET ER IKKE

30

han siger — at fornuft og moral holder trit med det vanvittige tempo indenfor de tekniske fremskridt - og fremfor alt, at menneskehedens ledere vil besidde saa megen fornuft og ansvarsfølelse, at en tredie verdenskrig - og i særdeleshed den dermed forbundne indsats af atomvaaben - forhindres. Hvad derimod angaar større økonomiske kriser som f. eks. den først i trediverne, er professoren optimist, idet han ikke mener det nødvendigt at tage undgaaelsen af saadanne med i sine forudsætninger, idet - som han siger - den nationaløkonomiske videnskab har gjort store fremskridt siden da. Den økonomiske linie vil fortsat være stigende - nationalproduktet vil hvert aar være højere end aaret forud. Befolkningstallet. Det, der med størst sikkerhed kan forudsiges, er befolkningstallet paa jorden i aaret 2000. Vi ved — siger han - at i aarene før slutningen af vort aarhundrede vil den hurtigste og største formering i menneskehedens historie finde sted. Denne paastand begrundes med følgende: Ved begyndelsen af menneskehedens historie ca. 10.000 aar tilbage regner man med, at der levede mindst 5 og højst 20 millioner mennesker. Hvis vi som middeltal sætter 10 millioner og forudsætter, at en fordobling fandt sted i de næste 2500 aar - den anden fordobling i de følgende 2000 aar den tredie paa 1500, den fjerde paa 1000 aar o.s.v. indtil den sidste fordobling, som


fandt sted i hundredaaret 1850-1950, hvor jordens befolkning blev forøget fra 1,25 milliarder til 2,5 milliarder, vil den næste fordobling ikke tage 100 aar, men kun ca. 55 aar, hvilket igen vil sige, at jordens befolkning vil være ca. 5 milliarder. Men fortsætter han — de farvede racer vil have langt den største relative tilvækst, idet formeringen her - især blandt de asiatiske folk - ligger langt over den hvide races. Man kan med temmelig stor sikkerhed fastslaa, at der vil findes ca. 2½ milliard kinesere og indere i aaret 2000, altsaa alene ligesaa mange kinesere og indere som jordens samlede befolkning i 1950. Ernærings problemet. Hvorledes er mulighederne for at ernære 5 milliarder mennesker. Ikke saa daarlige endda - mener professoren - endda uden at der behøves opfundet noget nyt - men blot ved en fortsat udvikling af det i dag kendte, f. eks. kan jordens ydelse sættes enormt i vejret ved en mere effektiv bearbejdning af jorden, ved fuldt at udnytte det kendskab, man har til planteernæring ved langt større anvendelse af kunstig vanding o. s. v. Angaaende jordens bearbejdning nævnes nogle tal, som sikkert vil overraske mange danske. Professoren regner med, at der paa jorden findes ca. 350 millioner familier

der er beskæftiget ved agerbrug, men af disse er ca. 250 millioner henvist til kun at anvende ganske primitive jordbearbejdningsredskaber som hakken, trækploven o. 1., ca. 90 millioner agerbrugsfamilier arbejder med jernplov, men med primitivt forspand af okser, heste eller muldyr. Kun ca. 10 millioner agerbrugsfamilier paa hele jordkloden har i dag virkelig effektive maskiner, saa som traktorer og motorplove til raadighed. Det er altsaa ikke overdrevet at sige, at verdenslandbruget bogstaveligt er aartusinder bagefter. Hvad angaar planteernæringen - altsaa jordens gødskning - siges, at skønt det er hundrede aar siden, man fandt frem til lovene om planternes ernæring, og skønt den kemiske industri i disse hundrede aar er udviklet til at kunne levere de nødvendige gødningsmidler - først i form af superphosphat og kali - senere ogsaa syntetisk kvælstof, anvendes der i dag i verdenslandbruget ikke 10 % af de nødvendige mængder. Regner man ud, hvilken produktionsstigning af næringsstoffer alene anvendelsen af den rigtige mængde gødning vil medføre, og dertil lægger, hvad der kan vindes ved anvendelse af moderne midler til bekæmpelse af skadedyr, kommer man til en verdensproduktion af næringsstoffer, der ligger 2½ til 3 gange højere end i dag.


Kunstig vanding. For at planterne kan optage næringsstofferne, er vand som bekendt nødvendigt, og da nedbøren i mange egne paa jorden langt fra er tilstrækkelig, anvendes nogle steder kunstig vanding. Men, siger professoren: Ikke 10 % af de til raadighed staaende vandmængder udnyttes i dag. Vandmængderne, som gennem floder strømmer til havet eller rinder bort i undergrunden, udgør pr. aar ca. 27 billioner m3, og heraf udnyttes i dag højst 1,5 billioner m3 eller knap 3 % til kunstig vanding. Resten forsvinder. Kun faa steder i verden er man naaet saa vidt, virkelig at kunne tæmme en vandstrøm, d. v. s. at beherske den fra udspringet til udløbet, saaledes at oversvømmelser undgaas, og til udnyttelse for overrisling og elektrisk energi. I Indien, Ceylon og Thailand er kun udnyttet ca. 5 % af mulighederne for kunstig vanding, og i Burma under 3 % . Ved fuldt at udnytte de moderne bearbejdningsmetoder og vort kendskab til planteernæringen samt ved ud-

32

bygningen af vandstrømmen skulle muligheden foreligge at ernære 5 milliarder mennesker, ikke blot med den i dag herskende standard - hvor som bekendt en stor del af jordens befolkning lever paa et eksistensminimum - men væsentlig bedre. Men selv kommet hertil — siger professoren — er ikke halvdelen af jordens ernæringsmuligheder udtømt. Arbejdskraften. De ovenfor skitserede muligheder for en forøgelse af næringsstofferne vil — siges der - blive opnaaet uden at forøge den ved jordens dyrkning beskæftigede arbejdskraft. Tværtimod er det nødvendigt, at antallet gaar ned ikke alene i procent i forhold til landenes samlede arbejdskraft, men det absolutte antal maa formindskes. Denne udvikling er allerede i gang i lande med moderne landbrug - vi kender det herhjemme fra - og professoren nævner, at i U.S.A. er antallet af beskæftigede i landbruget gaaet ned fra 13 millioner i 1910 til 8 millioner i dag. I 1830 kunne 1 mand i landbruget i U.S.A. kun frembringe næringsstoffer til 4 mennesker, i 1900 til 7 mennesker, i 1930 til 10, men i dag til 20 mennesker. I 1975 antages tallet at blive 25, og fortsætter vi til aaret 2000, vil en landarbejder kunne skabe næringsstoffer til 40 mennesker. Man regner med, at der i aaret 1950 i hele verden var ca. 1 milliard beskæftigede incl. landarbejdere og medarbejdende familiemedlemmer, heraf ca. 60 % beskæftiget ved landbruget og ca. 40 % udenfor dette. Der var altsaa bundet ca. 600 millioner mennesker i landbruget og ca. 400 millioner udenfor. De sidstnævnte 400 millioner fordelte sig saaledes, at mindre end halvdelen var beskæftiget indenfor industrien, og den øvrige del altsaa ved handel, trafik, militærvæsen, i huslige erhverv o.s.v.


I aaret 1950 var saaledes kun ca. 180 millioner direkte beskæftiget i industrien og heraf ca. 120 millioner i lande med overvejende hvid befolkning. Denne fordeling af den industrielle arbejdskraft i verden vil man imidlertid kunne regne med vil ændres inden aaret 2000 i en grad, vi har svært ved at forestille os. Hvis vi gaar ud fra, at det lykkes at beskæftige den tilvækst i arbejdskraft, som kan forventes i tiden til aaret 2000 - og som vil bringe totalarbejdskraften i verden op fra i dag 1 milliard til 2 milliarder andre steder end i landbruget, saa vil der i aaret 2000 som i dag være beskæftiget 600 millioner ved jorden og 1,4 milliarder paa andre omraader. For vigtige omraader i verden er det saa godt som sikkert, siger professoren, at ikke alene den totale tilvækst i arbejdskraft bliver beskæftiget udenfor landbruget, men ogsaa en stor del af dem, der allerede er beskæftiget ved landbruget, vil blive overflyttet til anden beskæftigelse. Denne paastand gælder med fuld sikkerhed for U.S.A. Her producerer 8 millioner næringsmidlerne for de i dag eksisterende amerikanere samt til landets store hjælpeydelser for fremmede lande. I aaret 2000 kan skønsmæssigt 5 millioner klare ernæringsstofferne til 200 millioner amerikanere. En lignende udvikling mener professoren kan forventes i Europa. I U.S.A. er som nævnt antallet af mennesker, som kan ernæres ved een landbrugers frembringelse steget fra 4 til 20. I Europa derimod er tallet kun 5,5, i Italien forøvrigt kun 3, og saadan kan det umuligt vedblive at være. I Rusland vil der efter professorens mening ogsaa finde en absolut nedgang sted af antal arbejdere ved jorden. Landbrugernes antal i forhold til landets totale arbejdskraft er fra czarismens tid til nu faldet fra ca. 75 % til 45 %, hvorved er vundet 30 millioner arbejdere til andre erhverv. Men

Rusland er naturligvis med en procentsats paa 45 langt fra maalet, naar man betænker, at det tilsvarende tal ligger paa 11 % i U.S.A. I lande - frem for alt de som næsten ingen industri har — og hvor — som et symbol paa fattigdom - 80 % af arbejdskraften er beskæftiget ved landbruget, vil det ikke være let at finde beskæftigelse for befolkningstilvæksten uden for landbruget. Men netop i saadanne lande maa al ernæringspolitik sætte dette som et maal. Hvad kræves der for at fremskaffe tilstrækkelig ernæring i Indien og Kina? Det kræves, at gigantiske overrislingsanlæg skal udføres, at landbruget skal udrustes med traktorer og andre moderne maskiner, og at der skal oprettes moderne kemiske fabrikker til fremstilling af kunstgødning. Landarbejderen, som bliver overført til fremstilling af disse dele, ophører at være landmand og indgaar i statistikken som industriarbejder. Men med denne ændring bliver et menneske, hvis næringsproduktion kun havde en lille nytteeffekt, et menneske, hvis produktion har mange gange større nytteeffekt. Altsaa netop de omtalte lande maa bestræbe sig til det yderste for at faa anbragt befolkningstilvæksten udenfor landbruget. KN (Fortsætte s i næste nr.)

33


turneringen. Desværre blev et par af finalerne vundet uden kamp paa grund af sygdom. Om aftenen var der præmieuddeling i funktionærklubbens lokaler, og bagefter gik dansen til hen paa de smaa timer.

Den 6. juli havde vi turnering mod Frederiksværk Tennis Club paa vore baner. Beklageligvis led arrangementet noget under en daarlig tilrettelæggelse fra Frederiksværks side. Til trods herfor var der en del gode kampe. D.D.S. vandt overbevisende. Turneringen mod Hillerod den 10. august, ligeledes paa vore baner, led desværre meget under blæsevejr, saaledes at man ikke kunne se meget af det smukke tennis, E. Christensen plejer at spille. Resultatet maa siges at være meget hæderligt: 4:4. Efter kampene blev der en virkelig hyggelig aften, hvor vi spiste medbragt mad i funktionærklubbens lokaler og dansede lidt. Der var enighed om, at kampen og aftenen bagefter skulle gentages i den kommende sæson. Den følgende lørdag spillede vore juniores mod Hillerød (i Hillerød). Her gik det knap saa godt. Hillerød vandt alle 9 kampe. Man kan og vil ikke bebrejde vore piger og drenge noget. De havde alt imod sig; modstanderne var rent fysisk væsentlig stærkere og havde gennemgaaende spillet i flere aar. Men vi vender frygtelig tilbage. I tiden 26/8—7/9 afsluttedes vor egen klubturnering. Og takket være et godt forhold til vejrguderne lykkedes det at faa afviklet de mange kampe planmæssigt, saaledes at finalerne, som planlagt, kunne spilles lørdag den 7. Der var mange spændende og overraskende momenter i

H O V E D B R U D :

Vedstaaende tegning viser 16 tændstikker lagt op i 5 kvadrater. Ved at flytte 2 tændstikker er det muligt at formindske kvadraternes antal til 4. Det bemærkes, at alle tændstikker skal anvendes, at kvadraterne skal være lige store og sammenhængende enten ved hjørner eller sider, og at der ikke maa ligge 2 tændstikker tæt ved siden af hinanden. Kan De klare den? Løsningen kommer i næste nr. - Præmie: 1 æske tændstikker.

34

A

M. S.

A

D.

S.

H

H.

S.

M D.

S.

1. 2. 3. 1. 2. 3. 1. 2 3.

1. 2. 3. 1. AS Ny b. 2. 3. AS Ju n. 1. 2. H H. D. 1. . 2. H M. D. 1. 2. . Dommerp ræmie: 1. 2.

Stub. S. JS—ESWR. GS. Stub. DD—KC. Lie. B. Jensen. Be ll—Stub. Boysen. Jeit le r. A. Mo rtensen —GS. DD. Be ll. A. Jensen. E. Hansen. Be ll—S. H. B. Jensen. Østergaa rd—Stub. A. Mortensen—S. E. Hansen. V. Mortensen.

Fra fi nale n.


Onsdag den 11. september kunne HKklubben fejre 10 aars stiftelsesdag. Klubben har i dag 75 medlemmer, hvilket er en fremgang paa 50 sammenlignet med medlemstallet i 1947. Skiftende tillidsmænd og bestyrelser har trods forskellige problemer i aarenes løb altid forstaaet at bevare det gode forhold værket og klubben imellem, og vi ønsker, at dette maa fortsætte fremover til gavn for begge parter. Klubbens nuværende bestyrelse: Ella Jacobsen, Kirsten Christensen, Vald. Larsen, Thorvald Petersen, Carlo Andersen. I anledning af stiftelsesdagen arrangeredes lørdag den 12. oktober en udflugt til København, hvor vi besøgte chokoladevarefabrikken »Adda« og bryggeriet »Stjernen«. Efter fabriksbesøgene kørte vi til landsbyen i »Lorry«, hvor middagen ventede, og hvor vi iøvrigt hyggede os med musik, sang og varieté.

Kl. 23.30 startede vi igen mod Frederiksværk, en dejlig dag var endt, og vi takker værket, som paa en smuk maade bidrog til turens gennemførelse. Besøget paa »Nærum Nylon« blev udsat paa grund af stop. Vi er inviteret til et aftenbesøg — derom nærmere.

35


Aage Olsen, 60 aar, 5. jan. 1958, staalværket.

Jacob Larsen, 50 aar, 22. november, staalværket.

C. Kaimer, 75 aar, 30. oktober.

Valdemar Frandsen, 60 aar, 26. december, staalværket.

Peter Hansen, 50 aar, 10. december, staalværket.

Einar Christiansen, 50 aar,. 19. januar 1958, reserven.

Anton Nilsson, 65 aar, 12. januar 1958, grovværk. Anders Rosled, 60 aar, 2. november, reparationsafdelingen. Aage Schrøder, 50 aar, 23. januar 1958, staalværket.

UDLÆRT:

FORFREMMELSE:

Erik Jensen, underforvalter, (magasin, staalv.) 1. oktbr.

Martinus S. Olesen, underforv., (st.lg., stvk.) l.okt.

Kjeld Skovgaard Jørgensen, udlært som elektromekaniker, 14. september.


Staalbaandet - 1957 - Nr. 4