Page 11

UFT ER DER som bekendt nok af i denne verden, og den staar gratis til raadighed. Men det med gratis gælder dog kun, saa længe det drejer sig om luften i det fri. Er talen om komprimeret luft - trykluft - er forholdet et helt andet, saa er der faktisk noget of det dyreste, man har af den art, d.v.s. af de midler, hvormed man transporterer energi. En af aarsagerne, til at trykluft er dyr, er, at luften under sammentrykningen i kompressoren har den kedelige egenskab samtidig at blive varm, hvilket vi ogsaa kender fra cykelpumpen, der ved ivrig pumpning kan blive saa varm, at den næsten ikke er til at holde paa. Til opvarmning af luften medgaar en stor del af den energi, der tilføres kompressoren og til ingen nytte, for varm luft har vi ingen brug for. Den indeholder da ogsaa for megen fugtighed, hvorfor den maa afkøles i kølere, inden den kommer ud i rørnettet. Naar der somme tider kommer vand ud af lufthanerne, skyldes dette, at køleren ikke har været effektiv nok, vanddampen i den varme trykluft fortætter da først ude i rørnettet. Af den til en kompressor tilførte energi - hos os elektrisk strøm - nyttiggøres kun ca. halvdelen til anvendelig trykluft. Resten løber i form af varmt vand ud i fjorden eller udstraaler som varme fra rørledningerne. En anden af aarsagerne, til at trykluften kan blive særdeles dyr, er, at der saa let opstaar unødige tab. Medens elektrisk strøm i almindelighed ikke kan undslippe gennem utætheder paa nettet blot en kort tid,

uden at der opstaar kortslutning med strømafbrydelse til følge, vil en utæthed paa et trykluftnet kun resultere i en øget belastning af kompressorerne. Det er heller ikke muligt at slutte en elektrisk kontakt, uden at den til kontakten tilsluttede maskine, eller det tilkoblede lys reagerer og giver synligt indtryk. Men en ventil paa et trykluftnet kan godt staa mere eller mindre aaben, uden at der sker andet, end at trykluften undviger - og det er som sagt kostbart. Hertil kommer, at man nok skal reagere, hvis et elektrisk kabel, en kontakt eller lignende er defekt, man er klar over, at det kan afstedkomme konsekvenser for ens egen person, medens ens reaktion ved et hul paa trykluftslangen eller ved koblingerne vel knap er saa stor. Men tænk alligevel over, at en utæthed svarende til ikke mere end et 10 mm hul koster mere end 10 kr. i timen. Endelig er der de mere eller mindre nyttige formaal at bruge trykluften til. Det er saa fristende nemt at blæse støv og spaaner bort med trykluft - men overvej alligevel, om ikke der er en billigere maade. Koste findes dog stadigvæk. Er en manøvreknap lidt varm at trykke paa eller en bænk virker lidt hed at sidde paa - ja selvfølgelig hjælper det at puste trykluft paa - men dyrt er det - meget dyrere end at tage et par arbejdshandsker paa eller lægge en sæk paa bænken til beskyttelse for den ømfindtlige bagdel. Trykluften er naturligvis til for at anvendes, men helst med omtanke og til de formaal, hvortil den er beregnet. KN

11

Staalbaandet - 1957 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 3 - 1957

Staalbaandet - 1957 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 3 - 1957

Advertisement