Page 21

Poul R. Hansen ET ER FYRAFTEN .

Folk haster gennem porten på vej hjem, trætte efter dagens arbejde, måske har der været ekstra meget at lave på arbejdspladsen i dag, måske har arbejdet drillet og ikke rigtigt villet gå, som det skulle, eller måske er man kørt sur i den daglige rutine. Men nu er man på vej hjem — hjem til familien og aftensmaden. Og hvad så i aften? Er det så ovre med trætheden? Eller liver man op i skikkelse af en lille van Gogh, en lille Edison eller en lille Skov, altså generaldirektøren? Med andre ord, har De en hobby? Hvad er en hobby? Vi slår op i et leksikon . . . Hobby ['hobbi] -en, -er (fra eng. hobby, oprind, 'lille hest', derpå: legetøjshest, kæphest, og endelig: yndlingsmorskab) 'kæphest', fritidsinteresse.

På Østby station, der ligger på Gulspurvevej i hobbykælderen, finder Stålbåndet drejer Gunner Petersen og murerformand Thorvald Andersen travlt beskæftiget med at bygge

— liver man op i skikkelse af en lille Skov —

en ny motorvogn til deres modeljernbane. »Det er en model af statsbanernes nye diesellokomotiv, My'eren, som den kaldes i fagsproget,« fortæller Thorvald Andersen. »Den bliver lavet i målestokforhold 1:45, og materialerne er blik fra gamle konservesdåser, og som drivkraft bruges en kasseret motor fra en vinduesvisker.« »Hvor længe har du leget med modeljernbane?« spørger vi. »Jeg har bygget på anlægget i otte år, og der kommer stadig nyt til.« Vi kigger lidt på anlægget, der er stillet op. Der er et godstog med en D-maskine for og der er et fjern-eksprestog trukket af en E-maskine. Vi kigger lidt nærmere på vognene i togstammen. De er, selv i de mindste detailler, nøjagtig kopieret efter statsbanernes vogne. Der er kupé for mødre med småbørn med puslebord, »høj hat« o.s.v., og i postvognen er der små reoler til udsortering af posten, og pengeskabet mangler heller ikke. Ligeledes lokomotiverne er som set den forkerte vej gennem en kikkert, nøjagtig som statsbanerne; blot mindre. »Det må have kostet både meget arbejde og ikke så få penge.« — »Meget arbejde er der lagt i,« svarer Andersen, »sådan et lokomotiv eller en person- eller godsvogn bliver jo ikke bygget på et par aftener. Det er pillearbejde, og det skal laves omhyggeligt for ikke at komme til at se klodset ud. Men dyrt er det ikke. Materialerne er som sagt konservesdåser, og endvidere bruger vi tændstikker, pinde fra ispinde. Dem var børnene, der hvor jeg kom fra, forresten flinke til at samle ind til mig.« »Hvor mange maskiner og vogne er der?« »Der er fire lokomotiver, en snes godsvogne og en halv snes personvogne, og hertil kommer så stationsbygningen.« »Og nu står det altså her i hobbykælderen.« »Ja, vi startede jo en hobbyklub i november måned, og der var god tilslutning, vi havde 70 medlemmer. Moderklubben var en sned-

21

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1956 - Nr. 2  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 2 - 1956

Staalbaandet - 1956 - Nr. 2  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 2 - 1956

Advertisement