Page 12

engang imellem at høre om opfindere, der får glæde af deres arbejde: guld, prinsessen og det halve kongerige. En sådan mand var Henry Bessemer eller Sir Henry, idet hans fortjenester ophøjede ham i adelsstanden, og den af Bessemer indstiftede guldmedalje er i dag en af de fornemste belønninger en metallurg kan få. Bessemer var ikke en almindelig opfinder eller videnskabsmand. Bogtrykkersøn fra Hertfordshire i England og med et gudbenådet opfindertalent arvet fra faderen kom han i syttenårsalderen til London. Det var 1830, altså i fredsårene efter de opslidende napoleonskrige, hvor den industrielle udvikling først og fremmest i England var begyndt. Og det var lige noget for den unge Bessemer. Han, den fødte opfinder, eksperimenterede med skriftstøbning, afstøbning af blomster, fremstilling af broncepulver, stempelfremstilling, behandling af fløjl, skibe der ikke vippede og utallige andre ting. Man sagde om ham, at han havde evnen til at forvandle pennies til pund og næse for at trække sig ud af foretagenderne, når de forbedrede processer vendte forholdet, og priserne på de nye produkter faldt fra pund til pennies. Udbruddet af Krimkrigen rettede Bessemers aktivitet mod mere krigeriske felter. Han kastede sig over arbejde med fremstilling af projektiler, der afskudt fra glatløbede kanoner fik den ønskede rotation om længdeaksen, for at give stabilitet i kursen. Held havde han også med sig, men som så mange opfindere kunne han ikke ET ER RART

12

få mændene i krigsministeriet til at tro på sine ideer, og han opsøgte derfor de franskes kejser, Napoleon. Her viste det sig, at der var hold i ideerne, men de almindelige kanoner kunne ikke holde til påvirkningerne under afskydningen. Almindeligvis brugte man dengang støbejern til kanoner, og det er som bekendt ikke et materiale, der udmærker sig hverken ved styrke eller sejghed, og som den mand Bessemer var, kastede han sig straks over opgaven at lave et nyt og bedre støbejern. Det kan gøres; men der er dog gået over hundrede år, inden en landsmand af Bessemer klarede opgaven. Til held for os må vi vel næsten sige, for ud af Bessemers anstrengelser kom det flydende stål. Ikke i småportioner som hos Huntsmann, ikke i hundrede af kg om dagen, men i hundreder af tons om dagen, og dermed som en af de forrige århundreders største opfindelser, der lagde grunden til Europas industrialisering. Han gik ganske enkelt i gang med opgaven ved at smelte råjern og stænger af Huntmanns blister-stål sammen i en gasfyret ovn. For at sætte produktionen op byggede han ovnen om flere gange og fik blandt andet også frisklufttilgangen ændret så meget, at han opdagede, at luften i sig selv var i stand til at afkulle råjernet. Ideen var ikke helt ny. Også fra puddelovnen kendte man det fænomen, at en råjernsbarre af forbrændingsluften kan omdannes til stål i det ydre, medens alt det indre smelter bort, og stålet står tilbage som en tom skal. Oxygenet (ja, det skal vi idag sige i stedet for det gode gamle

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1956 - Nr. 2  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 2 - 1956

Staalbaandet - 1956 - Nr. 2  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 2 - 1956

Advertisement