Page 9

Lørdag den 7. maj skete en ulykke i pladeværket, hvorved valseværksarbejder Ejnar Hansen blev så hårdt kvæstet, at han få timer senere afgik ved døden på hospitalet. Årsagen til ulykken var, at et valseemne på vej ud af valsestolen fik fat i en af vippebordets skærme, som med stor kraft blev slynget ud i rummet, hvor den ramte Ejnar Hansen. Ejnar Hansen blev knap 48 år gammel og var ansat på værket i 2 perioder, først i 3 år fra 1950 og senest fra juli 1954. Han var kendt som en god arbejder og et glad og flinkt menneske. Ved begravelsen på Skævinge kirkegård den 15. maj var mange fra værket mødt op for at vise Ejnar Hansen den sidste ære, og fællestillidsmand Frode Jacobsen tolkede kammeraternes medfølelse med Ejnar Hansens hustru og fire børn. På virksomhedens vegne udtaler jeg min største beklagelse af denne og den senere tids alvorlige ulykker, som har berørt os alle dybt. Ulykkerne må mane os alle til eftertanke i arbejdets udøvelse — hver på sin plads — så vi målbevidste stræber efter at kunne producere uden tab af menneskeliv. Æret være Ejnar Hansens minde. A. Østergaard

9

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1955 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 3 - 1955

Staalbaandet - 1955 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 3 - 1955

Advertisement