Page 5

ÅR, som general Classen kom hertil, 1756, blev der af hensyn til transport ad vandvejen bygget en prambro, som gik 7 alen ud i fjorden. „Prambrovej" eksisterer endnu. Derimod kom man hvert år ud for den kalamitet, at isen tog både broens sten og pæleværk. I 1788 slog man så nogle store fortøjningspæle ned på reden, men også dem væltede isen. Så forsøgte man at losse og lade der, hvor kanalen udmunder i fjorden. Heller ikke det duede, og så bestemte Classen, at der skulle laves en rigtig havn og et skibsværft på Osebrosiden. Denne plan blev dog aldrig realiseret. Først i 1866 fik Frederiksværk en havn, anlagt af Anker Heegaard. Havnen overgik i 1949 til kommunen og byens to handelsforeninger i fællesskab og er nu en selvejende institution. Forbindelsen over land syd på fandt sted LLEREDE SAMME

gennem Sandskaaret over Brederød til Kregme eller langs fjorden forbi Bjørnehoved og Hvide Klint, hvor nu Strandvejen går. Vejen over Thors Bakke blev først anlagt ca. 1802. Den forsynedes med to led, hvor køretøjer måtte betale bompenge — „Blaa Led", hvor sygehuset byggedes i 1912, og „Røde Led" ved skovfogedboligen i Løvdal. Sandskaaret benyttede folk mest, selv om vognhjulene sank i til navene — men turen gennem „Skaaret" var gratis ! Måske kan det her nævnes, at vejkrydset ved Asserbo, der kaldes „Støberled", ikke — som man uvilkårligt er tilbøjelig til at tro, når det drejer sig om en lokalitet ved Frederiksværk — har noget at gøre med „Støber". Vejkrydset hedder „Støverled", og sådan udtales navnet da også af ældre folk på egnen. Forklaringen er den, at bønderne, lige meget hvor fint de havde pudset deres

5

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1955 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 3 - 1955

Staalbaandet - 1955 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 3 - 1955

Advertisement