Page 20

i sidste nummer af Stålbåndet viste et parti ved dybovnene i pladeværket, og dybovnskranens tang er også kommet med. Da den mekaniske opbygning af bevægelsen af denne tang er ret kompliceret, skal der her gives en beskrivelse af mekanismens opbygning og virkemåde, idet det dog med det samme skal oplyses, at mekanismen til den nye kran, som er i ordre i England, i nogen grad vil adskille sig fra den nuværende, som her beskrives. Vedstående tegning viser delvis skematisk arrangement for tangens bevægelse. Nederst hænger selve tangen med tangkæberne a 1 og a 2 i et tragtformet fodstykke b, som er fastgjort til en lang firkantet og gennemboret hejsebjælke c. I fodstykket b er udskåret slidser, som ved rullerne d fastgjort til tangkæberne tvangsstyrer tangens åbning og lukning. Kæberne er lejret i tappene e , som sidder fast i tværstykket f. Når tværstykket hæves eller sænkes, åbnes eller lukkes tangen (tangkæberne hæves og sænkes sammen med tværstykket, da de jo er lejret i dette). Den noget indviklede konstruktion i forbindelse med tangens bevægelse fremkommer ved, at tangens åbning og lukning skal være uafhængig af tangens øvrige bevægelser i lodret og vandret plan. Tværstykket f bevæges op og ned af trækstangen g, som for neden ender i et hoved, der ligger an mod tværstykkets underside. Trækkes stangen opad, følger tværstykket og kæberne med, og tangen åbner, idet rullerne d følger de skrå slidser i b. Sænkes stangen, følger tvær stykket og kæberne med på grund af deres egenvægt, og tangen lukker. Jo større vægt, der hænger i tangen, jo større vil den kraft være, som søger at lukke kæberne, hvilket altså vil sige, at kæbernes klemmekraft vokser med byrdens vægt. Trækstangens bevægelse op og ned dirigeres af en ekscentrik h, som drejes af ORSIDEN

20

akselen i ved hjælp af en elmotor. Omkring ekscentrikken ligger en ring k, som frit kan drejes om ekscentrikken. Til toppen af trækstangen g er fastgjort en kæde s, som over en lederulle t er ført over ekscentrikkens ring k og videre over en rille i hejsetromlen m og herfra over en lederulle n til et aag o, hvorfra 2 wirer x fører trækket videre over lederullerne p til styret for hovedhej set r. Af hensyn til tydeligheden er kun den ene wire vist. Ved at studere systemet nærmere vil man forstå, at ligegyldigt om hovedhej set går op eller ned, vil tangens åbning forblive uforandret. Først når ekscentrikken h drejes, ændres tangåbningen. I den stilling, som ekscentrikken er vist på tegningen, har tangen sin mindste åbning, drejes ekscentrikken 180°, altså en halv omdrejning, får tangen sit største gab, idet trækstangen g da trækker tværstykket f og dermed kæberne opad. Slidserne i b vil da tvinge tangens arme indefter, hvorved tangen åbnes. Hejsebjælken c hænger i det omtalte styr r i et leje, som tillader bjælken at dreje rundt om sin egen akse. Styret r og derigennem bjælken c er ophængt i 2 wirer t, som på normal måde går omkring hejsetromlen m, hvorved tangen kan hejses op og ned. Mellem styret r og trækstykket b går bjælken gennem et firkantet hul i et stort tandhjul u, som gennem diverse drev kan drejes rundt af motoren v. Når tandhjulet drejer, drejer det

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1954 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 3 - 1954

Staalbaandet - 1954 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 3 - 1954

Advertisement