Page 10

1879 kunne man i „Journal of the British Iron and Steel Institute" læse et selv i dag aktuelt indlæg om anvendelsen af stål til skibsbygning: en Mr. Barnaby omtalte en række pludselige brud i stangjern efter ubetydelige slag eller efter deformation „during the late severe weather at Chatham". Vejret har åbenbart ikke været så godt i Chatham — formodentlig koldt, idet en Mr. Kirk yderligere nævner et andet tilfælde, hvor en plade er spaltet fuldstændigt efter at være tabt få meter fra kran. Et spørgsmål til stålværkerne hvorledes disse uforståelige brud kunne forklares, forblev dengang ubesvaret; og selv i dag er der langt igen, før vi vil være i stand til at hjælpe med til at klare problemerne for Mr. Barnaby og Mr. Kirk. Vi ved endnu overordentligt lidt om, hvilke faktorer der spiller ind, når stål pludseligt begynder at opføre sig, som om det var kommet til verden i et jernstøberi. Men selvom vi ikke ved meget om de fysiske egenskaber, der på så uheldig måde kan indvirke på vore stål, så har vi efterhånden fået et ganske godt billede af, hvordan de enkelte faktorer griber ind og influerer på den praktiske kontrol af skørhedstendensen. Først må vi forudsætte enighed om slagprøvningen som den rette måde til at kontrollere skørhedstendensen og dermed afgøre, om stålet er egnet eller uegnet for anvendelse i en svejst konstruktion. Derefter kan vi så se, hvorledes slagprøvningens resultater påvirkes af forholdene ved valsning og støbning. Lad os begynde med valsningen. Fig. 2 viser til højre to slagstyrkekurver. Som før omtalt giver en sådan kurve os oplysning om to karakteristiske temperaturer for stålet. Over den øvre overgangstemperatur kan stålet anvendes med 100 % sikkerhed mod skørt brud — mellem øvre og nedre overgangstemperatur kan stålet anvendes, og

Amerikansk T2 tankskib knækket medens det lå ved kaj. Bruddet startede i styrbords dæk stringerplade. Brudårsagen var en uheldigt anbragt svejsning, idet man oveni de primære svejsestrenge havde hæftet en plade til fastgørelse af af forskelligt grej til minestrygning.

kun ved ugunstige omstændigheder vil skørt brud kunne forekomme. I reglen vil eventuelle revner dog kun forplante sig få mm ind i selve pladen. Under nedre overgangstemperatur vil der endelig være alvorlig fare for skørt brud. Eksempelvis vil på fig. 2 stålet mrk. 792K kunne anvendes med sikkerhed ned til 10° C, og først under 55° C er vi i det kritiske område. To tilfældige plader: 792K fra Ch. 6445 og 104D fra Ch. 7854 har vi prøvet med resultatet optegnet på fig. 2. Pladerne er ved vore almindelige undersøgelser hinanden umådelig lig. Tykkelsen er i begge tilfælde 32 mm valset ned fra bloktype 480, og i analyserne er der kun ubetydelige afvigelser fra normalen for skibsplade med over 0,70 % Mn. Ligeledes opfyldes uden Ch = Charge, Mn - Mangan.

10

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1954 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 3 - 1954

Staalbaandet - 1954 - Nr. 3  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 3 - 1954

Advertisement