Page 8

træder. Alt dette kan være lidt svært at forstå, men prøv at se på tegningen. Andre stive områder findes på steder med pludselige dimensionsændringer, som f. eks. ved en påsvejst slingrekøl. Farligst er dog også her overgangen fra styrkedæk til skibsside, hvor der foruden rælingen skal anbringes forskellige sekundære bygningselementer. Her er et meget anstrengt parti i skibet, og forøges stivheden ved f. eks. en direkte påsvejst ræling, vil der i stærk søgang være stor chance for, at en revne opstår. De fleste af de anvendte svejsere var uden faglige forkundskaber, og kun i de færreste tilfælde var svejsningerne efterprøvede med røntgen. Selvklart kunne mange revner derfor føres tilbage til svejsefejl. Slaggeindeslutninger og manglende gennemsvejsning fandtes

Enakset træk er en ufarlig påvirkning. Materialet kan flyde fra mindre anstrengte til mere anstrengte partier. Bruddet bliver derfor sejgt.

Det samme er tilfældet ved toakset påvirkning. Også her kan materialet »flyde«, og brud indtræffer først efter store deformationer.

Treakset påvirkning er derimod farlig. Stålet kan ikke »flyde«, fordi der trækkes i det fra alle sider — og så får vi det skøre brud.

8

ofte, og derved fås også farlige spændingskoncentrationer. I det hele taget er der ofte revner i forbindelse med svejsningen som følge af svejsespændingerne, og opdages disse revner ikke i tide ved magnetprøvning, kan ulykken ske. Selv ubetydelige svejsefejl kan under ugunstige forhold være farlige. Et brandsår — tænding af lysbuen mod pladen — er tilstrækkeligt til at give et ganske lille område med høje spændinger. Dårligt materiale var kun sjældent årsag til skøre brud, selvom mange plader var langt stærkere lagdelte og segrede, end vi er vant til herhjemme. Der har dog været tilfælde ved grundstødninger eller minesprængning, hvor plader, der i sig selv var skøre, har forårsaget skøre brud. Som direkte årsag kan pladerne dog næsten altid holdes udenfor billedet. Indirekte spiller stålet dog en meget stor rolle, idet de forskellige pladekvaliteter har fantastisk forskel med hensyn til evnen til at forplante en allerede dannet revne. Svejsesømme og spændingskoncentrationer i konstruktionen skal nok levere de nødvendige udgangsmuligheder for revner. Er en revne først, dannet, afhænger det imidlertid stort set af pladematerialet, om det er i stand til at standse revnen. Ellers vil den løbe videre gennem de svejsesømme, den møder på sin vej, indtil den enten har opbrugt sin energi eller møder en plade, der kan standse den — eller skibet pludseligt er todelt. Det var hurtigt klart, at pladerne på denne måde spillede en stor rolle. Prøvede man pladerne fra de havarerede skibe efter de gængse metoder, viste de sig at være fuldt tilfredsstillende. De normale prøvemetoder var altså ikke tilstrækkelige til at afgøre, om en plade under kritisk belastning var i stand til at standse en revne fra svejsesømmen eller ej. Så foreslog den amerikanske professor Graf slagprøvning — charpyprøven, som

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1954 - Nr. 1  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 1 - 1954

Staalbaandet - 1954 - Nr. 1  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 1 - 1954

Advertisement