Page 14

Vinter, dyrt og besværligt Aar«, og for 1742 er noteret: »Til Bønderne i Tisvilde for Skade de lide paa deres Rug og Korn for samme Brønds Skyld 4 Sldl. Til Præstegaarden i Blistrup i flere år 30 Sldl.« Det er tisvildebønderne, som har fået erstatning, fordi folk trampede sæden ned omkring Helenes kilde og grav. »Korn« betyder på nordsjællandsk byg. ★

Ved kildefesterne var gaden i Tisvilde som en myretue. Flokkevis gik piger og karle og ældre adstadige bønderfolk fra den ene bod og det ene telt til det andet. Ind og ud imellem rækkerne stormede børn af sted for at se og høre så meget som muligt. Der var et spektakel som på et marked — hvad det også var. Alle mulige ting blev solgt i teltene eller under åben himmel, mest dog mælkefade, krukker og andre pottemagervarer, men også legetøj, madvarer, mjød og »sødtekager«. Nordsjællænderne sagde aldrig honning, men »bisødt«. »Sødtekager« var altså honningkager. Kobbersmede med husgeråd, hattemagere og rokkedrejere gjorde også store forretninger. Blandt forlystelserne var gyngerne og danseteltene stærkest besøgt. Her mødtes ungdommen fra nær og fjern. For hundrede år siden kunne man på deres tøj se, hvor de var fra. Pigernes kjoler var i forskellige farver, og de var heller ikke syet ens. Piger fra det samme sogn var dog altid ens klædt på. Det samme var tilfældet med karlene. Nogle havde grå trøjer, andre brune eller grønne. Dem smed de dog gerne og dansede i de hvide skjorteærmer. Mange købstadsfolk gæstede også kildefesterne i Tisvilde, som der altid gik stort ry af. Det skete også, at der var københavnere med. I 1835 besøgte Søren Kierkegaard Tisvilde og var til kildefest efter en rundtur til kilden og graven og Tibirke kirke. Modsætningen mellem de syges alvor

14

og ungdommens lystighed faldt Søren Kierkegaard for brystet. Han skriver, at han kom i »en viss melankolsk Stemning«, men var på den anden side ikke uberørt af sommernattens trylleri og hele det mærkelige sceneri. For kunstnerne var kildefesterne en god studiemark. Kendt er f. eks. J. Th. Lundbyes tegning fra 1843 af Helenes grav. Også Jørgen Sonnes tisvildebilleder fra omtrent samme tid er berømte. Hans billede »De syge, der Set. Hansnat hviler ved Helenes Grav«, er et af hans hovedværker. Det blev udstillet i 1847 og findes nu på Kunstmuseet i København. Et andet af Sonnes malerier viser en mængde sammenstimlede kildegæster uden for Klude-Pers hus i Tisvilde, hvor der danses. Alle karlene på Sonnes billede, »Kildemarked i Tisvilde«, har grønne hvergarnstrøjer på. Det blev udstillet i 1858 og ejes nu ligeledes af Kunstmuseet, men er ophængt på Christiansborg ★

Omtrent udfor Ramløse kirke med dens fæstningslignende tårn går der fra hovedlandevejen Helsinge-Frederiksværk en bivej stik mod syd ned mod Arresø. Et lille stykke ned ad Søvejen drejer man af til højre og kommer straks efter til Hovgården, den gamle Ramløse bispegård. I middelalderen ejede Roskilde-bisperne hele Ramløse by. I byens vestlige udkant lå, indtil den blev flyttet ud på marken, hvor den nu ligger, Ramløse bispegård (Hovgården eller Hofgården, som den også blev kaldt), og her opholdt de skiftende bisper sig tit. For godt 800 år siden fandt der en begivenhed sted her, som gik over i danmarkshistorien. Den sidste af Svend Estridsøns 5 regerende sønner, kong Niels, var død i året 1134 i Slesvig, dræbt af Sct. Knuds gildesbrødre som hævn for mordet på Knud Lavard. Så kom Erik Emune til magten. Han var søn af Erik Ejegod, men havde

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1954 - Nr. 1  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 1 - 1954

Staalbaandet - 1954 - Nr. 1  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 1 - 1954

Advertisement