Page 10

muligt. Lugekarme udføres med afrundede hjørner og styrkedækkets sider holdes frie for alle sekundære dele ved at svejse dem fast på konsoller fastgjort længere inde uden forbindelse med kantsømmene. Hos Kockum i Malmø er man på dette punkt gået endnu videre ved i stedet for de sædvanlige vinkeljern mellem dæk og skibsside at anvende en flanget plade af særligt specialstål fuldkommen sikkert mod revneforplantning. Rundingsradius ved flangen skal være stor — ca. 1 m så skibene får et karakteristisk udseende. Den statistiske undersøgelse af de amerikanske havarier viste, at 300 skibe fra Bethlehem Fairfield værftet kun havde haft mindre farlige revnedannelser. Hos dette værft havde man anvendt enkelte langskibs nitterækker, og disse nittesamlinger var i stand til at standse revnerne. Som konsekvens heraf indførtes i mange nybygninger nittede sømme som »crack arrestors« og på allerede byggede libertyskibe skar man langskibsslidser i skrog og dæk og udfyldte dem med nittede lasker. Væsentligste fejl ved overgangen fra nittede til svejste skibe var nok den, at man kritikløst overførte konstruktioner, som havde været fuldt forsvarlige ved nitningen, uden at tænke på de ændrede forhold. For fremtiden kan man derfor sige, at alle disse årsager til skøre brud i svejste skibe stort set er fjernede med de erfaringer, som er gjort under krigen. Nu står kun tilbage at finde frem til stål virkeligt egnede for svejste konstruktioner. I de første svejste skibe var anvendt stål, som efter vor erfaring i dag kun forsvarligt kan bruges i nittede skibe med deres langt ringere mulighed for forplantning og opståen af skøre brud. Et stål til en svejst konstruktion skal kunne tåle ret komplicerede spændingstilstande uden fare for brud, fordi svejste konstruktioner er langt stivere end nittede. Kommer der brud, må stålet

10

ikke kunne forplante det som skort brud ved de optrædende driftstemperaturer; men lade revnen løbe videre som et sejgt brud indtil energien er opbrudt. Men herom senere . . . Her i Danmark har vi som sagt været forskånede for alvorlige uheld med svejste skibe, og som lokalt illustrerende eksempel tager vi derfor kran 16's nedstyrtning februar 53. Et vinkeljern i en trækstang revnede pludseligt, og kontravægten styrtede ned. Årsagerne hertil er noget uklare. For det første var stålet ualmindeligt slet (selvfølgelig ikke DDS), og konstruktionen meget uheldig med en for lille knudeplade med stor stivhed og en sand mangfoldighed af svejsesømme i alle retninger. Faktisk har vi her samme billede som ved Libertyskibene: stiv konstruktion med store indre spændinger i forbindelse med dårligt materiale ved lav temperatur. Dette var forhistorien. I et par efterfølgende artikler skal fortælles om prøvningen af ståls sikkerhed mod skøre brud og om, hvordan stål skal fremstilles for at opfylde prøvemetodernes krav og muliggøre 100 % sikre svejste konstruktioner.

Brud i trækstang fra kran 16. Brudstedet angivet med pil og selve brudfladen vist i nærbillede. Læg mærke til hvordan bruddet er helt uden deformation og med antydning af et pilmønster, det viser hen imod udgangspunktet. (Fortsættes)

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1954 - Nr. 1  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 1 - 1954

Staalbaandet - 1954 - Nr. 1  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 1 - 1954

Advertisement