Page 10

sig jernindustrien i dag arbejde uden ilt og gas. Da Stålvalseværket er storforbruger af disse stoffer, har vi ment det er af betydning at fortælle lidt om stoffernes anvendelse og ikke mindst om den rette behandling af e mballagen — stålflaskerne — hvor i ilten og gassen leveres, sa mt om de faremomenter, der kan vær e til stede. Vi har formået vor leverandør af ilt og gas — Strandmøllen — til at for tælle om stålflaskerne , men skal, for inden vi overgår til de tte kapitel, give en kort redegørelse for iltens og gassens anvendelse. I »gamle dage « blev ilten og gassen især anvendt til svejsning, men den elektriske svejsning har mere og mere for trængt ga s-svejsningen, som nu væsentlig kun anvendes, hvor der ikke er bekvem adgang til ele ktrisk strøm. I dag anvendes ilt og ga s især til skæring, brænding, flammehøvling o. s. v. a f stål, og da det i alle tilfælde dreje r sig en bortbr ænding af materiale, ka n vi nøjes med at se paa, hvad der sker, når en stålplade ove rskæres med ilt og gas. Processen begynder med, at udgangsstedet for skær ingen opvarmes med skærebrænderens forvarmerflamme, som dannes af e t ringformet bælte i brænderens munding, og hvor til der ledes ilt og gas i et blandingsforhold, som giver en særdele s høj temperatur. Når udga ngsstedet i løbet a f et øje -

M

10

AN KAN DÅRLIGT tænke

blik er opvarmet, føres en iltstråle under højt tr yk gennem en dyse, som ligger i centrum for det ringformede bælte. Denne iltstråle bevirker , at det glødende stål smelter og brænder bort under en høj varmeudvikling. Skæringsprocessen er nu startet og fortsættes ved at føre skærebrænderen langs skærestedet. Stå l brænder , når det opvarmes til 800—900° C og er omgivet af en iltatmosfære. Den ringfor me de flamme har stadig til opgave at forvarme iltstrålen i midten a f brænder en samt a t opvarme oversiden a f snittet, idet der herfra vil bortledes mere varme, end der kan udvikles ved forbrænding af stålet. Dyber e nede i snittet er den var me , som udvikle s ved stålets forbrænding, tilstrækkelig til at holde proce ssen i gang.

Ilt og gasflasker. Da ilten i de fyldte flasker står under et tr yk på 150 atm., og flasken skal trykpr øve s med 225 atm., forstår man, at der stilles store krav til flasken, og at denne under brugen ikke må udsættes for overlast.

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1953 - Nr. 2  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 2 - 1953

Staalbaandet - 1953 - Nr. 2  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 2 - 1953

Advertisement