Page 1


JA NUAR 1953

N R. 1 . 2, ÅR GA NG

INDHOLD: Nytårsbetragtninger.......................................

3

Den god e vil je............................................

6

Pladeval sn ing ...............................................

7

Skibe.............................................................

10

Quiz ..............................................................

18

Vort boli gprobl em .................................

20

Siden si dst ................................................... 24 Klub ber, foreninger o. 1. ...........................

25

Den fa rli ge kuli lt e.....................................

26

Spareklubben ............................................. 30 Fra afdelingerne .......................................... 31 Fra samarbejdsudvalget................................

33

Personal en yt.................................................

35

OMSLAGSBILLEDER: Fo rside:

— h vad v i e r m ed til. Bagsid e:

Københavns Le ic a- kl ub udskre v i nove mber måne d en fotokonkurrence om det be dste bille de f ra D DS. I bet ragt ning af, at der i tidens løb er ta get kilome tervis af films på V ær ke t, uden

P EH S ONALEBLAD ud givet af' : DE T

DANS KE S TA A LV A LS EV Æ RK F RE D E RI KS V Æ RK

A nsvar shavende ove rf or pre sseloven:

KNUD NIELSHN

2

A/S

de r er komme t noget særli gt ud a f de m, må kl ubbens resulta ter sige s at være pæne . Vi bringe r et bill ede fr a konkurr encen tage t af fotograf T ommy F re nning.


Direkt ør A. Øst ergaard:

S

Å er der atter gået et år, et år der lykkelig vis har givet fuldt op af produktivt arbejde. Produkti on en har — takk et være den sport sånd, d er har besjælet alle, og den dyg ti ge og målb evi st e i nd sats, der har været yd et — atter s lået r ekorderne fra ti dligere år, hv ilket fø lg ende t al v iser: 1952 1951 1950 Stålblok ke 1 40 .000 t 1 28.0 00 t 98. 000t Plader 60.0 00t 5 1.00 0t 2 8.60 0t Stangjern 58 .000t 55.00 0t 48 .000t Ful d beskæftigelse for alle hænder og hjerner og stadig øget produktion samt mu li ghed for l ønn en de afsætning af d e færdige produk t er er en øn skedrø m for enhver indu striel virksomhed , og for vort ved ko mmen de må året 19 52 siges at hav e op-

fy ldt denn e drøm . Det forhold svis g ode økonomiske result at vil til lade passende afskri vni ng er på an lægg et og har mulig gjort en rækk e planl agt e betydelig e nyanskaffelser og forbedrin ger s om f. eks . omby gni ng af ov n 2 , ny 11 0 to ns s tø bek ran , u dvid el se af dybov n, n ye vip peborde i pl ad eværk, ud videls e og forb edri n g af mell em-, fi nog trådværk, ny 3 .000 to ns o li et ank , udvidels e af reparationsværksted, nye værktøjs maski ner, bedre bloklagerforh old, an læg for tentors tål etc. etc, hvilket alt samm en vil betyde en billig ere og større produk tion fremover og en forb edri ng af kvali teten af vor t stål o g dermed give os ø get k onk ur renceevne. Udsi gterne for året der k ommer, er næppe

3


så lyse. De udenlandske værker, med hvilke vi skal konkurrere, har i slutningen af 1952 nedsat deres salgspriser for stål i handelskvalitet ganske betydeligt, og vi er nødt til at følge med. Prisnedsættelsen for færdigt materiale er meget større end prisfaldet for råmaterialerne og betyder derfor en væsentlig ringere indtjeningsmulighed. En forudsætning for stadig fuld beskæftigelse vil derfor være en uforringet indsats fra alle sider for øget produktion, upåklagelig kvalitet, tilfredsstillende betjening af kunderne og fornuftig og sparsommelig omgang med råstoffer og hjælpematerialer lige fra råjern, brændselsolie, elektricitet og helt ned til papir og blyanter. Vi kan kun skaffe beskæftigelse, hvis vi kan sælge vore materialer til samme priser som udlandet og i fuldt tilfredsstillende kvaliteter samt betjene kunderne upåklageligt med hensyn til leveringstider, ekspedition o. s. v. Jeg henstiller meget indtrængende t i l hver enkelt at hjælpe med til dette. Der har været for mange reklamationer over vore materialer i 1952 både over stålets kvalitet, valsning og ekspedition. Selv om en del måske skyldes de ændrede markedsforhold, er det en kendsgerning, at hovedparten af reklamationerne har været berettigede. Såvel laboratoriet som stålværket og valseværkerne arbejder energisk på at afhjælpe de fejl, der hidtil har kunnet forekommet, og hertil skulle ovennævnte ny-

Tak for velgjort arbejde i

4

anskaffelser kunne bidrage væsentligt. Det er overordentlig vigtigt, at også kontrollen med de færdige materialer for afsendelsen med hensyn til mål, tolerancer, mærkning og ekspedition o. s. v. er fuldt effektiv både dag og nat, så at kun materialer i upåklagelig stand går ud til kunderne. Det er en livsbetingelse for os, at vort renommé ikke ødelægges, og den allerstørste samvittighedsfuldhed under udøvelse af disse funktioner er nødvendig såvel fra funktionærernes som fra arbejdernes side. Det er min opfattelse, at der i 1952 har hersket det bedste samarbejde mellem os alle, og at enhver har ydet sit bedste til gavn for virksomheden og dens trivsel. Jeg bringer alle en varm tak herfor, og jeg føler mig overbevist om, at det gode forhold fortsat vil bestå også i 1953. Med en følelse af samhørighed og med en målbevist indsats fra alle sider skulle vi trods faldende konjunkturer have gode muligheder for at opnå tilfredsstillende beskæftigelse også i det kommende år.

1 9 5 2

og godt n y t å r !


fuldførelsen af disse arbejder sker først et godt stykk e ind i det nye år.

Fællestillidsmand Børge Pedersen:

I

1952 havde stålværket bestået i 10 år. Den udvikling, der er sket i disse år, er af en sådan karakter, at ingen havde turdet spå om noget i den retning. Jeg husker for nogle år tilbage i lønforhandlinger med daværende ingeniør P. H. Jensen, der kom med produk tionstal 500—700 tons pr. u ge med ovn 1 og 2 , — vore tank er skal jeg ikke røbe her, men P. H. Jensen's tal blev overskredet, og sådan er det gået slag i slag. AUGUST

Også beskæftigelsesmæssigt er der sket stor stigning. I slutningen af 1942 var der på DDS ca. 400, ved udgangen af 1952 er de ansattes antal ca. 1100. Produktionen er steget enormt; i 1951 blev der støbt ca. 128.000 tons stålblokke, i 1952 blev årsproduktionen 140.000 tons. Sådan er produktionen gået frem år efter år. Arbejdsstaben er større end ovennævnte tal, da der for tiden arbejder ca. 100 mand fra fremmede firmaer med de store projek ter, som for tiden er under arbejde, og

Dette betyder, at disse 100 mand har beskæftigelse vinteren over, og til den tid er forhåbentlig andre forandringer og udvidelser en kendsgerning; det betyder igen flere ledige hænder i arbejde i en tid, hvor man stadig læser om, at den ene fabrik efter den anden indskrænker og andre lukker for en kortere eller længere periode. De nye, lyse møbler, vi til hverdag kan glæde os over, når vi kommer i marketenderiet — lad os være enige om at værne om dem så længe som vel muligt. Det betyder meget til daglig at kunne sidde i et hyggeligt lokale og spise sin mad. Bade- og omklædningsrum er om kort tid færdigrepareret og udvidet; så skulle der være plads, så vi alle kan få vort eget hårdt tiltrængte skab, Bedriftslægeordningen blev i 1952 en kendsgerning til stor betrykkelse for os alle i en virksomhed som DDS, hvor masser af støv af forskellige arter hvirvler rundt i hallerne, hvor vi til daglig må færdes. Vi kan nu blive undersøgt og såfremt der hersker den mindste tvivl med hensyn til helbredstilstanden bliver vi henvist til røntgenundersøgelse, så en evt. sygdom kan bremses i tide. Jeg vil derfor opfordre alle til at møde hos lægen, når der fra kontoret bliver sendt bud efter jer. Det er i korte træk 1952.

Tak for året, der gik — glædeligt nytår!

5


Mere end nogensinde er kravet i dag billig produktion. Vi er ikke ene om at producere, udlandet med dets rigdom af råstoffer er også med eller rettere går i spidsen. Så meget større er kravet til os. Vor industri søger at indhente det, den tabte under krigen. Vi er nået langt, men er vi nået langt nok? De seneste år er ingen god målestok for konkurrenceevnen. Oprustning og krige skaber unaturlige markeder og høje priser. Men fredens dag kommer, og da skal vi vise, hvad vi duer til. Industrivirksomhederne er rationaliseret og moderniseret. Men hvor meget der så end er sat ind på disse områder, må det erkendes, at det hele ikke nytter meget, hvis den gode vilje hos medarbejderne, hos ledelsen, arbejderne og funktionærerne ikke er til stede. Det med anlæg og maskiner er noget håndgribeligt — noget der som regel kan klares, blot der er penge disponible. Anderledes, når det drejer sig om mennesket. Vi er nogle stædige væsner med vore egne tanker og viljer. At få en virksomheds ledelse og arbejdsstab indstillet på samme mål til flittigt at arbejde for virksomhedens fremgang er ikke så enkelt, som det umiddelbart skulle synes. Vi tjener ganske vist det daglige brød ved vort arbejde på virksomheden, men mener måske, at den enkeltes arbejde er så lille en del i det store og hele, at det gør mindre til sagen, om man er lidt mere eller mindre flittig. Dog, skal en virksomhed trives, og skal specielt vor virksomhed vinde med i den almindelige konkurrence, er den gode vilje hos den enkelte, ligegyldig i hvilken stilling, en absolut betingelse. Enhver, der ikke efter evne udfører sit arbejde omhyggeligt og med flid, får sin løn på andres bekostning og er en dårlig kammerat — kollega — medarbejder, eller hvad man vil kalde ham. Der er kræfter i gang for at vække den gode vilje til medarbejderskab inden for erhvervene. Men vi er vel voksne mennesker, og det skulle være ganske overflødigt, at andre skulle finde ud af systemer eller starte bevægelser for at vække vor gode vilje. Bliver vi først rigtig klar over, at vor gode vilje er påkrævet for virksomhedens og dermed vort eget vel, godt, så er den der, og så spytter vi i næverne og tar fat — selvfølgelig! K. N.

6


STÅLETS FREMSTILLING:

PLADEVALSNING Af: JØRGEN SKOV

P

LADEVÆRKET kaldes et »110 tommer trio« og er bygget i U. S. A. for Brierhill Steel Co. i 1918. Efter nogle års valsning blev værket købt af Youngstown Sheet and Tube Co. og derefter nedlagt. I krigsårene blev det flyttet til T exas, hvor det var i drift i årene 1943—45. Da krigen var sluttet, blev det igen pakket sammen og sendt til Youngstown, hvor det blev opmagasineret, indtil det i 1947 blev købt af DDS. Valsningen af plader påbegyndtes her den 1. november 1949. I Pladeværket valses blokke direkte ned t i l færdigplade i een varme. Ved pladevalsningen kommer følgende faktorer i betragtning, som bestemmer pladekvaliteten: 1) overfladens beskaffenhed 2) dimensionerne 3) planheden 4) udbyttet Før selve det praktiske arbejde ved pladevalsningen omtales, skal det fastslås, at der

er 2 kra v, der fø rst må opfyldes for a t opnå et godt valseprodukt, nemlig god stålkvalitet fra stålværket og god opvarmningspraksis ved dybovnene. Med hensyn til opvarmningen a f blokk ene er a rbejdet ved nedsætning, opvarmning og opla gning tilrettela gt ved regler, der nø je må følges og udførelsen må til stadighed kontrolleres. Varmvalsning fra blokke direkte til plader forårsager et slid på de kokilhærdede valser,

7


især på mellemvalsen er dette stort. Hyppige målinger tværs over pladen tages for at holde dette slid under observation, for stillingtagen til udskiftning af mellemvalse, dersom tykkelserne afviger for meget mellem siderne af pladen og midten. Medens top- og bundvalse ligger inde sammen i 3 uger, skiftes mellemvalsen mindst 2 gange i hver uge, d. v. s. at der sædvanligvis er 6 mellemvalser inde for hvert sæt store valser. Alle tre valser, der lægges ind ved en periodes begyndelse er cylindriske. De efterfølgende mellemvalser er afslebet tøndeformet, således at nr. 2 valse har 0,2 mm større diameter på midten end i enderne, og derefter er nr. 3, 4, 5 og 6 henholdsvis 0,4, 0,6, 0,8, og 1 mm tykkere, Grundet på det omtalte slid og desuden, fordi valserne krummer sig en ubetydelighed under valsningen, er plader 0,2—0,5 mm tykkere i midten end i siderne: Dette forhold er foruden valsesliddet afhængig af pladebredden, reduktionerne og valsernes længde. Spørgsmålet om valser, valseslibning og valseudskiftning er altså vigtigt for at opnå at komme så nær til bestilte pladetykkelser som muligt, og samtidig holde pladevægten inden for sin tolerance. Når valsningen begyndes efter en weekend eller andre længere stop, må valserne opvarmes langsomt, især i koldt vejr, og dette gøres ved at planlægge valsningen, således at der først valses små blokke til plader af middeldimensioner. Under drift er vore valser. ca. 60—80 o varme på midten. Den vigtigste opgave for et pladeværk er at tilfredsstille kundernes ønsker med hensyn til fejlfri plader af forskellige dimensioner, men denne opgave må løses under behørig hensyntagen til udbyttet af pladerne i forhold til blokvægten. Der regnes med et gennemsnitsudbytte af prima pla der på ca. 72 %. De 28 % affald fordeler sig stort set på følgende poster:

8

ca. l % til prøvestykker » 3 % » glødeskal » 8 % » afklip i siderne » 3 % » » » bundenden » 13 % » » » topenden. Blokkene må derfor leveres fra stålværket i de dimensioner og vægte, som den økonomiske driftsplanlægning fordrer. Her på DDS leverer stålværket blokke i vægte fra 500—5500 kg, og disse støbes i 8 forskellige kokillestørrelser. Der er 3 faktorer, der er bestemmende for valget af blokstørrelser, nemlig mulig valselængde, forholdet mellem bloktykkelsen og pladetykkelsen og forholdet mellem blokbredden og pladebredden. Det er vor praksis a t a nvende en blok , der i det min dste er 10 gange tykkere end pladetykkelsen for derved at være sikker på, at glødeskallen bliver fjernet mest muligt, og samtidig for at opnå en god kvalitet. Med hensyn til bredden foretrækker vi at valse en blok ud til en plade, der er 1 /3 bredere end blokbredden, derved opnås for det første, at valseoverlapningen bliver lille og samtidig, at materialets brudstyrke og forlængelse bliver som ønsket. Af hensyn til valsernes gribeevne føres blokkene til Værket med den tynde ende forrest. De fire første reduktioner på alle blok t yp er er ca . 2 0 m m, der e ft er ve n des blokken 90 ° for at blive valset, så ledes, indtil bredden er nået. Reduktionerne herunder er max. 20 mm eller 10 % af opnåede bloktykkelse. Når færdig pladebredde plus ca. 150 mm til sideskrot er nået, vendes blokken igen og herefter fortsættes med 15—20 %'s reduktioner, indtil færdiggørelsen — de sidste 4-5 stik — skal begynde. Det er altid en god praksis at valse blokken ned så hurtigt som muligt, indtil pladebredden er nået (nu er blokken blevet til det vi kalder en slab) herefter skal reduktionerne bestemmes, således at færdiggørelsen foretages, medens pladen er ca. 900 °C varm,


og at den færdige plade forlader stolen ved ca. 850° C varme og så plan, at rullerettermaskinen kan rette den fuldkomment. Det er en forudsætning, for at skruemanden kan reducere til en fin plade, at den altid under valsningen holdes i midten af stolen, og at valserne ligger fuldstændigt parallelle i stolen. Er disse forudsætninger opfyldt, står det t i l skruemanden at foretage færdiggørelsen, så den færdige plade har den rigtige tykkelse, ikke er bølget i midten, ej heller i siderne — kort sagt en dejlig plade. Skruemanden har jo sin skive at se på; står den store viser på 10, så er den vel også 10 mm tyk. Så simpelt er det nu ikke; at opnå den forlangte pladetykkelse kræver store erfaringer. Der er mange forhold, der skal tages i betragtning: valseværkets tilstand, valsernes temperatur, pladebredden og færdigtemperatur.

Glødeskallen, der opstår under opvarmningen af blokken i dybovnene ved en iltning af overfladen, fjernes hos os ved, at der kastes birkeris på blokkene under valsningen. Den pludselige forbrænding af træet og dampudviklingen fra de fugtige kviste fremkalder et stort tryk, der får den svære slagge t i l at løsne sig og springe af; men det er en forudsætning, at blokkene er tilstrækkeligt og rigtigt opvarmede i dybovnene. Vi søger under opvarmningen at komme så tæt til stålets smeltepunkt som mu ligt, u den at det smelter, hvilk et vil sige ca. 1300° C. Senere, når blokken er blevet til slab, fjernes den finere glødeskal ved hjælp af salt, som i forbindelse med vand, varmen og det store tryk ved valsningen forårsager kraftige eksplosioner. Når den færdige plade forlader stolen, føres den på rullebane direkte til rullerette(fortsættes side 29)

9


— eller hvad vi er med t i l

Hvem har ikke som dreng leget med skibe. . . Der var det lille blikskib, den stolte skude, som vi selv havde snittet af en træpind, papirbådene og så den fine gave »Georg Stage.« Hvor er de henne de stolte skuder, med hvilke drengen drømte sig langt bort til fremmede lande. Vi blev større, og længslen voksede inod rigtige skibe. Vi lejede en båd på slotsholmen og satte huen i pant hos damen, eller vi lånte en båd i havnen eller byggede flåder, sejle måtte vi, thi enhver drengs længsel går mod havet, vejen til fremmede lande, til de dunkle urskove ved Amazonfloden, til det mørke Afrika ved Kongofloden, til Indiens folkemylder og til Kinas skævøjede mennesker. Det var den vej, de gamle fulgte, og det er den vej, der drager de unge. Senere blev vi vel klar over, at søen ikke alene var vejen til eventyret, men en transportvej. l.ykkeligt bør det folk være, hvis land omspændes af havet, thi det har udsyn ud mod verden og de ved, at på den a nde n side, langt, langt ude, hvor øjet ikke ræk-

10

ker, ligger andre lande og bor andre mennesker. Det er altid sundt for mennesket at kunne se længere end til naboen. Vi danske har havet omkring os, og vi har fra Arilds tid udnyttet de muligheder havet gav. Hvem fryder sig ikke, når han ser et smu k t sk ib med sk u m for boven, og hvem føler ikke længsel efter at være med. Mødte vi et dansk skib derude i fremmed havn, hvor stolte og betagne blev vi ikke ved det smukke syn. Vi kan i sa ndhed være stolte a f vore skibe. — Den danske skibsbygning er god som den bedste, og den danske skibsbygningsindustri er en væsentlig faktor indenfor dansk industri. Da vi på DDS har en lille part i sagen, idet vi i de senere år har leveret betydelige mængder af plader og andet materiale, der anvendes til skibenes bygning, finder vi det ikke for ubeskedent i Stålbåndet at vise resultatet af dansk skibsbygning i 1952 — af skibe bygget helt eller delvis af dansk stål — kort sa gt a f: hvad vi er med til .


11


I den senere tid er der i dagblade og holdning som benævnes med det svære bringer vi forsøgsvis en Quiz med spørg I Stålbåndet er indlagt en kupon, hvo senest 1. februar til portvagten. Mellem i om 3 præmier, nemlig: 1. 50 cigaretter 2. Aase Hansen: Fra min gr. 3. » Resultatet af lodtrækningen bekendtgø

1

Anvendelse af skrot er a. en nødforanstaltning forårsaget af mangel på andre råmaterialer b. er også i andre lande almindeligt anvendt udgangsmateriale til fremstilling af Siemens-Martinstål. c. et nødvendigt udgangsmateriale ti l fremstilling af al slags stål .

2

Råjern kommer fra a. jorden. b. Siemens-Martinovne c. højovne

3

Til håndvaske og bade på DDS anvendes pr. mand pr. døgn ca. a. 10 liter vand. b. 45

»

c. 90 »

18

4

DDS producerede i 1952 ca. a. 115.000 tons færdigstål b. 205.000

»

»

c. 75.000

»

»


Samarbe j dsudval ge t e r

skrifter fremkommet en form for underquiz. Da spøgen samtidig er belærende, i relation til vor virksomhed. varene bedes anført. Kuponen indleveres gtige besvarelser vil der blive trukket lod

a. et udvalg nedsat af fagforeningerne for samordning af de forskellige klubbers arbejde. b. et udvalg bestående af repræsentanter fra arbejdsgivere og arbejdere for samarbejde, rådgivning og oplysning. c. et udvalg med repræsentanter for arbejdere og funktionærer til varetagelse af fælles interesser over for arbejdsgiveren.

Re nte n i spare klubbe n på D DS e r a. 8 % for langtidsopsparing og 6 % for korttidsopsparing. b. 3 ½ % for langtidsopsparing og 3 % for korttidsopsparing.

rovins (en bog om Frederiksværk)

c. 4 ½ % for langtidsopsparing og 4 % for korttidsopsparing.

opslag i porten den 5. februar 1953. Der er på DDS beskæftiget ca. a. 750 personer. b. 1100 » c. 1500 »

Opsigelsesfristen for en arbejder, der har været ansat i virksomheden i 3 år eller mere er normalt a. 14 dage. b . ingen . c. 5 dage.

Rigtige svar angives med bogstaver En af vore store SM-ovne rummer a. 110 tons flydende stål. b. 45 » » » » » » c. 77,5

Dolomit kommer bl. a. fra a. Bornholm. b. Tyskland. c. Sverige.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

19


VORT

BOLIGPROBLEM I

art ikel vil vi søge at belyse andre byg gemetod er end d e sædvanligt anvendte, og i første omgang beskæftige os med elementhusb ygg eriet, som for tiden sy nes at v in de mere og mere indpas, efterh ånd en s om man høster erfaringer med de »fabriksfremst illede« huse, der blandt andet uden s tørre vanskellighed kan udfø res som vi nterb yggeri. Vi ha r i et ti dl igere n ummer af Stål bån det red egjort for, hv orl ed es det l ader sig gø re at o pføre bolig er med stat slån i henhold til byggestøttelovens kapitel VI og VIII, og v il denne gang b eskæftige o s med den såkaldte elementhuslov, eft er hvilken D EN NE

20

der er mu lig hed for at opnå statslån til opførelse af de såkal dt e »systemhuse«, nærmere betegnet huse, der opfø res med særlige, ikke trad itionell e byggemet oder. Der er i de sidste år af boligministeriet godken dt en række forsk ell ige s yst emer, hvo raf fl ere g iv er mu li ghed for o pfø rels e af fortræffeli ge boliger. De økonomi ske vilk år og begrænsninger for syst emhuse er de samme so m fo r almindelig t by ggeri eft er kapit el VIII, do g bør det nævnes her, at der i kke ved financieri ngen kræves foranståend e prioriteter, med andre ord er statsl ånet eneste priorit et. Ved a lle ansøgninger om statslån efter


elementhusloven kræves kommunegaranti, d. v. s., at den pågældende kommune, hvor huset agtes opført, skal garantere for den del af lånet, der overstiger 75 % af anskaffelsessummen. Selve lånegrænsen er sat til 85 % af anskaffelsessummen for det opførte hus. For et sådant statslån betales normalt i årlig ydelse 3,75 %, hvoraf 2,25 % er rente og resten afdrag. Er lånsøgeren mindrebemidlet og børnerig, bliver den årlige ydelse ne dsa t til 3 %, hvora f ku n ½ % er rente og resten afdrag. (Det kan lige nævn es, a t der i intet a f de h er omta lte to tilfælde skal svares noget bidrag til reserve- og administrationsfond). Loven tager særligt sigte på opførelse af elementhuse, herunder importerede monteringsfærdige træhuse og lignende former, men vil samtidig kunne finde anvendelse på huse, som er fremstillet af elementer og materialer fra nedbrudte flygtningebarakker. I artiklen her vil det blive for omfattende at redegøre nærmere for fordelen ved de forskellige »systemer«, der udbydes på markedet herhjemme, men af de mere kendte skal nævnes blandt andet hafnia-huse — trælaston-byggesystem — termo bau — finnhuse-puutalo — lynol jernbeton skelethus — befas elementhuse — x-beton og flere andre. Det cr som sa gt va nsk eligt at fremhæve et bestemt system frem for et andet, men fælles for de fleste systemer er, at der anvendes træbetonmateriale og isoleringsmaterialeringsplader i stor udstrækning i stedet for som ved almindelige huse træ og mursten. En fordel hos de nævnte materialer er blandt andet en overordentlig stor isolationsevne, og som følge deraf kan tykkelsen af ydervægge som regel reduceres til ca. 15 cm i stedet for som ved grundmurede huse ca. 30 cm, og det betyder

endvidere, at man opnår samme nettoareal som ved murhuset, men et betydeligt mindre bruttoareal. En anden fordel, som vi ikke vil undlade at omtale, er den, at elementhuse er meget lune, og det vil i praksis f. eks. betyde en klækkelig brændselsbesparelse, idet der normalt regnes med, at man kan spare 30—40 % brændsel, men denne besparelse er dog betinget a f, at hu set er u dstyret med dobbelte vinduer eller forsatsvinduer, ligesom evt. glasdøre til det fri må være med »dobbelt« glas. Der er ingen tvivl om, at vejen til billigere bolig må gå over mere standardiserede byggematerialer og en hensigtsmæssig tilrettelægning af arbejdet på byggepladsen. Dertil kommer, at det bliver muligt for den ikke bygningsfaglærte arbejder at udføre en meget væsentlig del af sit eget hus, og derigennem indtjene en del af den nødvendige egenkapital, som er en forudsætning for, at drømmen om eget hus kan gå i opfyldelse. Til belysning af, hvilke midler, der kræves for at gennemføre et elementhusbyggeri, vil vi give læserne et eksempel på, hvad det koster at bygge, og hvad man kommer til at »sidde for«. Interressentskabet »Nordsjællands parcelbyggeri« har projekteret en bebyggelse, som er planlagt i Kregme-Vinderød kommune, og vi er på nuværende tidspunkt i stand til at oplyse følgende: Selskabet agter at opføre ialt 28 elementhuse i typerne: 2 vær. + 2 kam. + spisekøkken 3 » + 1 » 2 » + 1 » + spisekøkken Husenes bebyggede areal bliver ialt ca. 81 m2 , hvoraf de 11 m2 er beregnet til et udhus.

21


Et hus af disse typer er kalkuleret til: Håndværkerudgifter................ ca. kr. 32.000 Grundudgift............................ » » 5.500 Arkitekt, ingeniør m. m.......... » » 1.500 kr. Øvrige omkostninger ............. ca. »

39.000 3.850

Hvoraf fremkommer en samlet anskaffelsessum på.................... ca. kr.

42.850

Af statslån incl. rente 5,75 % = kr. 1.243,13 Af obligationslånet 5% i 10 år incl. afdrag = ...................... » 371,25 Ialt kr. 1.614,38 eller ca. 134,50 kr. pr. måned.

Financiering til et sådant hus kan f. eks. tænkes således: 1. prioritet (statslån) 85 % af 39.000 = ............................. kr. 33.150 2. prioritet til selsk. for kloak, veje m. v .................................... » 3.300 Koniant udbetnling : 15 % af 4 2 .8 5 0 = ............................... » 6.400 Ialt kr. 42.850

22

Den årlige ydelse bliver herefter:

Af ydelserne udgør opsparingen gennem afdragene ca. 600 kr. årligt — stigende fremover, og den virkelige husleje bliver derfor ca. 104,50 kr., hvori er medregnet 20 kr. pr. måned til skatter, vedligeholdelse m. v. I de hidtil nævnte eksempler på byggeri har vi endnu ikk e været i sta nd t i l at komme frem med ideen til det helt billige hus, som selvfølgelig kan laves, men så må


det under alle omstændigheder gå ud over

selv er i besiddelse af hele den nødvendige

både størrelse og udstyr, hvilket med andre

egenkapital og heller ikke har kunnet finde

ord vil sige, at standarden vil blive for-

udvej for at skaffe de manglende midler,

ringet, og det s ynes i kke, at denne kan

påny at få tilkendegivet, at Værket er parat

siges at være overvældende i det byggeri,

til at yde en håndsrækning. De vilkår, hvorunder lånene søges, er

vi tidligere har omtalt. Besparelserne ved opførelsen af eget hus

imidlertid vidt forskellige, hvorfor der ikke

kan selvfølgelig opnås, når man vil slå af

kan fastlægges ensartede regler for lånenes

på fordringerne, og her byder elementhus-

størrelse og amortisationstid. Da hvert låne-

byggeriet på visse fordele, som kan have

andragende derfor må behandles individuelt,

økonomisk betydning: Hurtigere opførelse,

kan alle interesserede ved henvendelse få

indsats ved eget arbejde kan forøges, ud-

nærmere oplysninger om lånemuligheden.

huse i stedet for kælder. For de tekniske installationer, såsom lys, gas og vand vil

Med hensyn til udnyttelse af de ubebyg-

udgift erne bli ve nøj agti g de s amme som

gede arealer på »Magleblik« kan oplyses, at

ved almindeligt byggeri.

Frederiksværk kommune har godkendt en

Muligheden for, at mange i dag bygger for stort, kan være til stede, men de fleste holder sig indenfor rimelighedens, nødvendighedens og pengepungens rammer, hvilket må anses for det eneste rigtige.

speciel kloakeringsplan, således at bebyggelse nu er mulig. De oprindelige planer om ensartet parcelbyggeri vil måske bortfalde og i stedet for vil grundene kunne købes, dog på betingelse af omgående bebyggelse og forud godkendelse af ejendommens udseende,

M an m å j o g ør e s i g kl ar t , at po i nt e n i hele ens økonomi må være den, at stifte

idet bebyggelsen af hele arealet ønskes så tiltalende som muligt.

J.E.Jessen.

så lill e gæl d s om mul igt og sætt e si g f or så små månedlige udgifter som overhovedet muligt. Så kan der måske blive lidt tilovers af en bes keden løn til andr e form ål end netop husleje, skatter o. s. v.

Erik Jensen.

I tilslutning til hr. Erik Jensens artikler om boligproblemer kan gives følgende oplysninger: I Stålbåndet's nr. 1 blev der spurgt, om Værket ville støtte privat byggeri, og der blev dengang opl yst, at der allerede var givet ikke så få lån, og at det stadig var muligt at få et prioritetslån, når visse forudsætninger var tilstede. Der er også i årets løb ydet en del l ån, og det vil sikkert interessere de mange, der går med planer om at få eget hus, men som måske ikke

23


Jeg kan se, der er mere, som trykker Olsen, og lidt efter kommer det da også: »I blev nok ikke færdig til høsten,« siger Olsen. »Til høsten«? »Ja, med laden mener jeg.« »Laden?« Jeg er stadig ikke med på den. »Ja, er det ikke en lade I bygger derovre ved fjordbyen?« »Nå, nu er jeg klar over det;« det er stenmagasinet, Olsen tænker på, og jeg forklarer Olsen, at meningen er, at de store mængder af ildfaste sten til ovnene skal opbevares i dette magasin.

O

og jeg træffer af og til hinanden og får da som regel en lille sludder. Således også forleden dag. Under samtalen siger Olsen: »Hvad er det for en keglebane I er ved at lave?« »Keglebane,« spørger jeg lidt desorienteret. »Ja, den historie, der bliver lavet bag marketenderiet.« »Nå det«, siger jeg, »ja, det er et tentorstålanlæg — tentorstål er et armeringsstål, som bruges i jernbeton — det ligner vores kamstål en del, men medens kamstålet udvalses af en speciel legering, som umiddelbart giver stålet stor styrke, så udføres tentorstål af almindelig blødt stål, som så senere kommer over på keglebanen, som de kalder den, hvor stålet i kold tilstand bliver snoet og strakt, hvorved dets styrke øges betydeligt. »Javel,« siger Olsen og synes at have forstået det hele, »men har tentorstål også kamme?« »Ja, omtrent som kamstålet, men kammene ligger skrå, medens de, som De ved, ligger vinkelrette på stangen på kamstål.«

24

LSEN

»Jaså,« siger Olsen,« det var nu ellers et løjerligt sted at lægge stenene, lige i den modsatte ende af hvor de skal bruges« Jeg må indrømme, at det er lidt langt borte, men der er ikke plads nærmere. »Og,« fortsætter jeg, »så har De nok set, at vejen på nordsiden a f Værk et er ved at blive lavet i stand. Meningen er, at de ildfaste sten skal transporteres fra magasinet til ovnhallen ad denne vej. Til læsning og transport skal anvendes gaffeltruck og specialvogne.« »I bygger i den ene ende,« fortsætter Olsen, »og river ned i den anden. Det er et mægtigt hul, I har fået lavet ude i stålværket.« »Ja, men Olsen de ved da, hvad meningen er med det,« siger jeg belærende. »Nå ja, det kan godt være,« svarer Olsen, men jeg tror ikke rigtig på ha m. »Olsen«, siger jeg, var De ikke til instruktionsaften for stålværket forleden dag.« Men det må Olsen indrømme, at det var han ikke. »Ja, for der blev det forklaret, hvad meningen er med det hele.«


Vi kommer ind på emnet DDS foredragsrække, og det viser sig, at Olsen ikke har været til et eneste af foredragene. »Ja, men Olsen, siger jeg »det kan De ikke være bekendt.« Her lægger foredragsholderne et stort arbejde i at udarbejde foredragene, der bliver lejet films og filmsapparater alt koster anstrengelser og penge, og så møder der kun 60—70 mennesker, hvoraf de fleste endda ikke er fra de afdelinger, sagen væsentlig berører.« »Jeg ved, at De er interesseret i Deres arbejde Olsen, så jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor De ikke kommer.« »Jo,« siger Olsen, »det er rigtigt nok, men jeg sidder faktisk og falder i søvn når jeg skal høre på sådan en længere prædiken.« »Ja, men Olsen, det var jo det, vi søger at forandre ved disse aftener. vi skulle se at få en diskussion igang — en spørgen og svaren.« »Fik i så det,« sa ' Olsen tørt. Jeg må indrømme, at det var lidt sløjt med diskussionen. »Men«, siger jeg, »hvis De mødte, kunne det måske blive bedre.« Olsen overvejer. Lidt efter kommer det »Ja, det er ikke for pengenes skyld, men hvorfor skal der betales entré, Værket har vel selv råd til at betale.« »Tja Olscn, det blev lavet, fordi vi i forvejen måtte vide, hvor mange der kunne forventes til foredragene, om vi kunne være i marketenderiets foredragssal, eller om det var nødvendigt at leje en større sal ude i byen eller evt. Forum.« Olsen trækker lidt pa smilebåndet. »Iøvrigt får Værket ikke pengene,« fortsætter jeg, »de bliver overladt til fællestillidsmanden for anvendelse til et godt formål.« »All right,« siger Olsen, »jeg kommer næste gang«.

Fællesklubben: Tillidsmænd: Klub 1 (stålværket) » » »

»

2 (grovværket) 3 (finværket) 4 ( pl adse n) (lagerpladsen) 5 (smedene) 6 (arbejdsmænd i rep.) 7 (elektrikere) 9 (kedel- og maskinpassere) 10 (pladeværket)

» »

11 (malerne) 12 (HK)

» » » »

Børge Pedersen (fællestillidsmand) Henning Nielsen Frederik Nielsen Karl Svendsen Svend Olsen E. Ambus Frode Jacobsen Folke Asp Christian Sørensen Johannes Christiansen (kasserer) Hans Hansen Østergaard Nielsen (sekretær)

Værkstedsfunktionærforeningen: Formand: Undermester Sv. Aa. Weiss-Hansen, pladeværket

Sygekassen DDS: Formand: Erik Jensen, stålværket

Hjælpefonden: Formand: Frode Jacobsen, reparationen

Spareklubben: Formand: Erik Jensen, stålværket

Funktionærklubben: Formand: Knud Nielsen

Samarbejdsudvalget: A-repræsentanter: A. Østergaard B. Christiansen K. Nielsen B. Jensen J. Skov P. W. Mortensen

B-repræsentanter: E. Ambus Frode Jacobsen Johannes Christiansen Henning Nielsen Børge Pedersen Østergaard Nielsen

Stålbåndets redaktionsudvalg: K. Nielsen, redaktør Poul Heinecke J. Skov G. Gråborg Børge Pedersen Anker Andersen Erik Jensen Østergaard Nielsen, sekretær

25


K

er en luftart, der opstår ved ufuldstændig forbrænding af organiske stoffer, hvilke som bekendt indeholder grundstoffet kul. Ved en fuldstændig forbrænding forbinder hvert atom kul sig med to atomer ilt, hvorved dannes kulsyre, men hvis iltmængden er utilstrækkelig, forenes hvert atom kul blot med eet atom ilt, og det er denne kemiske forbindelse, man kalder kulilte. ULILTE

Kulilte er en meget farlig gift. I større koncentration kan den virke næsten øjeblikkelig dræbende, og i ringere forårsager den mere eller mindre alvorlige sygdomstilstande. Allerede en blanding af 1 del kulilte og 1000 dele luft fremkalder ved indånding bevistløshed og efter nogle timers forløb døden. Og faren forøges ved, at kulilte ikke kan fornemmes af de menneskelige sanser; thi den er farveløs, smagløs og lugtløs, og så har den endvidere den uheldige egenskab, at den er i stand til nogenlunde usvækket at trænge igennem jord, mur- og træværk. Et brud på en gasledning i en gade kan, navnlig ved vintertide, når

26

jordoverfladen er frosset, bevirke, at kulilten vandrer gennem jorden og op i en lejlighed måsk e et stykke borte fra brudstedet for der hos beboerne at fremkalde i letteste tilfælde en svækkelsestilstand og i sværeste døden. Kulilte vejer en ubetydelighed mindre end den almindelige luft, og en kulilte-luftblanding på 16 % e r i stand til at eksplodere, hvilket dog tit forhindres ved tilstedeværelsen af en tilstrækkelig mængde kulsyre. I aviserne læser man desværre somme tider om frygtelige mineeksplosioner. Disse forårsages næsten altid af grubegassen methan, men da det tilstedeværende kulstøv forbrænder ufuldstændigt ved eksplosionen, udvikles en masse kulilte, som yderligere forøger antallet af ofre. I mange tekniske virksomheder fremstilles kulilte-a med hensigt, og i andre dannes denne luftart som et b-biprodukt ved fabrikationen. a. Almindelig koge- og belysningsgas inde-

holder 4—12 % kulilte. Vandgas, som i


industrien benyttes til opnåelse af meget høje varmegrader, indeholder 40 % kulilte, og generatorgas 30 %. Glemt er ikke de mange kulilteforgiftninger i krigens tid, da man benyttede generatorer til automobiler i mangel af sædvanligt brændstof. b. Mange sprængstoffer udvikler kulilte, således nitrocellulose 47 % og salte af pikrinsyre, de såkaldte pikrater, 61 %. Højovne udvikler kulilte. Ved jernstøbning fremkaldes kulilte på grund af forkulning af de i sandformene tilstedeværende organiske bestanddele. Udbrænding af ovne udvikler ligeledes denne luftart. Kort sagt, der forefindes på lignende måde utallige farekilder i industrien og i det daglige liv. Her skal kun nævnes den rimeligvis mest almindelige dagligdags farekilde, nemlig udblæsningsgassen fra eksplosionsmotorer f. eks. i automobiler; luften i en garage, hvor man starter en bil uden at have sørget for tilstrækkelig ventilation, bliver hurtig meget giftig. Ligeledes kommer luften i en tunnel, der befærdes af mange biler, let op i nærheden af faregrænsen, hvorfor man med henblik på kronisk kulilteforgiftning flere steder i udlandet har følt sig foranlediget til at undersøge politibetjente, som har deres standplads på sådanne steder. Vi kommer nu til det vigtige spørgsmål, hvorfor og hvordan kulilte er giftig. Svaret er, at der ved indånding af kulilte fremkaldes, hvad man kan kalde en indre kvælning. For at forså dette, er det nødvendigt at kende en lille smule til blodets sammensætning og dets betydning ved åndingen.

Hovedmassen af blodet udgøres af en klar, gul opløsning, benævnet blodplasma. I denne vædske er fordelt et uhyre stort antal faste legemer, nemlig blodplader, hvide

blodlegemer og røde blodlegemer . Det er de sidste, de røde blodlegemer eller erythrocyter, der interesserer os med hensyn til kulilteforgiftning. Et rødt blodlegeme er en rund, bikonkav skive, der måler 7 my (= 7/1000 millimeter) i diameter. I hver kubikmillimeter blod findes omkring 5 millioner røde blodlegemer. Den røde farve hidrører fra et stof, hæmoglobin, som er sammensat af kulstof, ilt, brint, kvælstof, og jern. Denne farvede forbindelse har den mærkværdige evne at kunne optage ilten fra luften, der indåndes i lungerne. Hæmoglobinet får derved en lysere rød farve og benævnes nu oxyhæmoglobin. Blodet transporterer på den måde ilten rundt i organismen, så de forskellige celler, legemet er bygget af, derved kan få den for deres stofskifte og trivsel nødvendige ilt. Men nu forholder det sig således, at hæmoglobin også kan optage kulilte og det endda lettere end ilt, idet dets tilbøjelighed til at forene sig med kulilte er 200 gange større end for iltens vedkommende. Det dannede kuliltehæmoglobin, for nemheds skyld skrevet CO-Hb, er kirsebærrødt og frenikalder efterhånden cellernes død, da den nødvendige ilt fattes. Bliver 70 % af hæmoglobinet erstattet med CO-Hb, er organismen dømt t i l undergang. Alt efter mængden af CO-Hb i legemet fremkaldes en svær akut kulilteforgiftning, en let akut og en kronisk forgiftning.

En svær akut kulilteforgiftning (40—60 % CO-Hb) fremkalder hurtig bevistløshed. I almindelighed går et kort stadium forud, hvor den angrebne føler sig ligesom let bedøvet og noget angst. Han bevæger sig på en noget tumlende måde og mærker en kraftig svækkelse i musklerne. Derefter falder han om i dyb bevidstløshed.

27


Lad os som illustration hertil kort beskrive, hvorledes garagedøden indtræder. Chaufføren har startet motoren og står måske nu og ordner et eller andet i maskine eller vogn. Under denne syslen er det undgået hans opmærksomhed, at porten har lukket sig af en eller anden grund. Pludselig mærker han et tryk omkring hovedet. Han bliver elendig til mode og får kvalme. Det hænder, han kaster op. Han bliver nu klar over, a t ha n er meget syg, og at det er nødvendigt for ha m snarest at komme ud i frisk luft; men på vej mod udgangen svigter benenes muskulatur, hvorfor han segner om, og hvis der ikke er hjælp til stede, er han redningsløst fortabt. Nu forværres tilstanden nemlig meget hurtigt, da han på grund af lufthunger uvilkårligt foretager kraftige og dybe indåndinger, hvilke, yderligere forøger CO-procenten. En svær akut forgiftning behøver ikke at medføre døden, men så er det nødvendigt, at der øjeblikkelig kommer hjælp fra andre menneskers side.

Let akut forgiftning. (20-30 % CO-Hb) viser sig på følgende måde: Banken i tindingerne, øresusen, sortnen for øjnene; svimmelhed, hjertebanken, ildebefindende, kvalme og opkastninger. Ligeledes kan opstå abcenser, hvormed man forstår, at man et kort øjeblik føler sig ganske fraværende. Det siger sig selv, at en fører i en bil med slidt motor på den måde kan blive en stor fare for sig selv og andre.

Den

kroniske

forgiftning

er

ofte

meget

vanskelig at opdage, fordi tegnene herpå i reglen er så forskelligartede og svære at få øje på og tit kan lede tanken hen på andre sygdomme. Denne tilstand kan derfor let

28

miskendes. Sygdommen udvikles, hvis man gentagne gange igennem længere tid har været udsat for pludselige forøgelser af kuliltemængden i den indåndede luft. Det er slet ikke nødvendigt, at man har haft akutte kulilteforgiftninger. Efterhånden og ganske snigende indfinder symptomerne sig på en kronisk forgiftning. Man kommer til at lide af en konstant hovedpine. Det er karakteristisk for denne, at den gerne vedvarer på fridage. Den angrebne bliver overmåde søvnig. Nattesøvnen bliver i reglen meget dyb, og ma n er ikk e u dhvilet om morgenen. En stor træthed melder sig, og hukommelsen kan tage så stor skade, at man ikke engang kan udføre en ordre, fordi man øjeblikkelig glemmer den. Der optræder svimmelhed, og man bliver måske deprimeret eller let irriteret over småting. Alkohol påvirker mere end normalt. Endelig fremkommer tegn på forskellige nervelidelser f. eks. fra mavens og hjertets side. En svær akut forgiftning, som bevirker dyb bevidstløshed, kan minde om forskellige andre tilstande, men man kommer dog til det rigtige resultat, når man tager i betragtning, at den syge har arbejdet et sted, hvor der udvikles kulilte, og ved synet af den bevidstløse bliver man i almindelighed slået af hans blomstrende udseende, som skyldes det kirsebærrøde CO-Hb. En let akut forgiftning opdages på omtrent lignende måde, men en kronisk forgiftning er som nævnt meget vanskelig at blive klar over. Her hjælper det især, hvis man undersøger den syges blod og bestemmer procenten af CO-Hb. Det er også formålstjenligt at foretage analyser af luften i arbejdslokalet for derved at få kendskab til mængden af kulilte. En hurtig hjælp t i l den akut forgiftede er nødvendig, hvis han skal slippe levende fra sin alvorlige lidelse. Det kan være påkrævet at give ham kunstigt åndedræt, og


man må hurtigst muligt tra nsportere ham til et hospital, hvor man kan yde ham den nødvendige pleje i form af stimulerende behandling samt iltindåndinger eller endnu bedre indåndinger af carbogén, som består af ilt med et indhold a f 6 -7 % ku lsyre, der har en stimulerende virkning på åndedrætscentret.

Behandlingen af den lette akutte forgiftning er noget tilsvarende. Den kroniske forgiftning unddrager sig enhver behandling, hviket heldigvis er ret betydningsløst; thi næsten altid forsvinder symptomerne, når den angrebne for fremtiden kommer til at arbejde i luft, som ikke er forurenet af for store mængder kulilte.

Hvis den angrebne på denne måde undslipper faren, kan han i reglen efter længere efterbehandling blive fuldstændig rask; men der kan også efter nogen tids forløb indfinde sig forskellige nervøse symptomer som tegn på, at hjernecellerne har været beskadigede.

Erik Steenberger.

PLADEVALSNING (forsat fra side 9) maskinen, hvor pladen rettes i overensstemmelse med de handelsmæssige krav. Efter retningen skydes pladen langsomt over kølebeddingen til opmærkerbeddingen. Ved hjælp af en kridtsnor afsættes her først en kridtstreg 2-3" fra den ene langside. Denne kridtstreg anvendes som basis for den videre opmærkning, som foretages med stålvinkel og kridt. Ved opmærkningen af især tykke plader, som herunder kan være op til 400° C varme, må der tages fornødent hensyn til at de under den videre a fkøling kryber ca. 1 mm for hver 100° C for hver løbende meter. Er f. eks. en 10 meter plade 400° C varm under opmærkningen, er den efter afkøling ca. 40 mm kortere. Det samme forhold gør sig gældende for tykkelsens vedkommende. Efter mærkningen føres pladerne til endesaksen, hvor de klippes rene i enderne, og desuden klippes prøvestykkerne, der tages baade i top- og bundenden af pladen, fra. Derefter klippes sideskrottet af i sidesaksen.

Vore sakse kan klippe op til 20 mm. Knivstålene på saksen har 4 skær, og et skær holder en uge, hvorefter stålet drejes, d. v.s. at et sæt knivstål slibes op hver 4. uge. Plader over 20 mm tykkelse gasskæres. Efter klipning kontrolleres hver enkelt plades længde- og breddemål samt påskriften og stemplingen. Der er kun plustolerancer på længde- og breddemål. Efter kontrollen vejes hver enkelt plade. Vejer en plade mindre end den teoretiske vægt, er den for tynd og derfor ubrugelig til tiltænkte formål. Der er altså også plustolerance på vægten. De ved endesaksen afklippede prøvestykker bliver på laboratoriet prøvet for bøjning uden klassifikationsselskabernes inspektørs tilstedeværelse. Knækker en prøve, eller viser den lagdeling, er tilsvarende plader kasseret. Senere, når inspektøren er til stede, bliver prøverne trukket for godkendelse af stålets brudstyrke og forlængelse. Er prøvesættet fra en blok kommet godt igennem denne skærsild, er tilsvarende plader klar til afsendelse.

29


Det er så nemt, når

SPAREKLUBBEN ordner det!

Det er ikke pengene man tjener, der gør rig, men dem man sparer.

S

ja det lyder meget godt, men hvordan kan man i dag spare penge op. Selvom det ofte kan være svært at få noget tilovers af lønnen, kan det lade sig gøre at spare. Det er bevist gennem spareklubbens 8-årige eksistens. Til belysning af, hvilke penge der passerer spareklubben, skal lige nævnes, at der ved den første udbetaling her på Værket i 1944 blev sparet 10.823 kr., medens der i andet halvår 1952 blev sparet 262.850 kr. Disse beløb taler deres eget sprog. Lad os med det samme slå fast: med hensyn til medlemmernes indestående på de forskellige konti har såvel bestyrelse som revisor absolut tavshedspligt. Spareklubben har to afdelinger: Afdeling A. De ugentlige eller månedlige indbetalinger kommer til udbetaling 2

30

PAREKLUBBEN,

gange om året henholdsvis første torsdag i juni og december. Denne opsparing kan f.eks. bruges til sommerferie, julegaver og for eventuelle husejere til terminsbetalinger. De indsatte penge i denne afdeling forrentes med 4 % p .a ., I afdeling B kommer de indsatte penge først til udbetaling 3 år efter spareperiodens begyndelse, og i denne afdeling forrentes pengene med 4½ % p. a. Der svares intet administrationsgebyr. Vi anbefaler de læsere som ikke allerede er medlem af spareklubben at gøre alvor af det nu. Spareklubben er på DDS repræsenteret ved kasserer Boysen, Karl Bahne Petersen og Erik Jensen, som beredvilligt giver alle ønskede oplysninger angående spareklubben. Erik Jensen.


STÅLVÆRKET Martiningeniør Carlo Poulsen.

I o k t ob er k var ta l har ov n 4 v æret s at 9 28 ud til mellemreparation i ti den / 10 ti l – / 10 . Ovn 2 bl ev som planlagt afstil let for om bygn ing den 28 /10 . Nedrivnin g foregik i lyntempo, og Kampsax færdiggj orde pilo teringen før ju l, hvorefter fundamentarbejderne tog deres begynd el se. Det v ar nø dven di gt at lukke den gamle hal fuld stændig af hens yn t il dette arbejd e og for at udskiftningen af den høje kranbane k unn e fin de st ed. Eft er denn e ud skiftning v il man o veral t i gaml e og ny h al ku nne køre med samme belast ning. Kvartalet har i øvrigt været præget af g ennemgang af stålværkets produ ktionsapparater med henblik på bedre drift sforhold. Arbejdern e er systematisk sendt ti l bedriftslægen ti l en grundi g und ersøgelse. Kvartal et s pro dukt ion ud gjord e 37.00 0 tons med h id ti l st ørste måned sp rod uk tio n i n ovember 14 .1 44 tons. Årets totale produ kt ion b lev 14 0.0 00 to ns, hv ilk et er ca . 12 .000 to ns mere end sidste år. PROFILVÆRKET Valse pærksinge niør P. W. Mortensen.

Grovværket. 4. kvartal er gået normalt for båd e gro vog fin værk. Maskin erne i grovværket har kørt god t. Vi ppebord 1 F går no genlunde, dog er d er stadi g repara ti oner på d ette bord . Der har været en d el besv ærl ig heder med bl ok ovnens tværrør, som bl ev afhju lpet i julen.

En dvi der e er ov nens indsku dsen de ændret og ovnen er blevet forsynet med sugetræksb læser, således at d en s to re varme u d bag i ov nen tages væk. De nye savk linger fra Tyskland er i drift, men det er for ti dl ig t at u d tal e s ig om deres holdbarhed. I grovværk et har valseprogrammet været meget vari erende, men hovedsagel ig omfatt et skibsprofiler. Finværket. I finværket har produ kti onen været go d. D er er val se t en del tråd, r undj ern o g fladj ern. Ovnen gik ikke helt til fredsstillende, men efter reparati onen i ju len sk ull e dett e være i orden . Den nye automatik på snupsaks og kølebeddi ng virker fint. Problemet an gående indlægni ngen af knipler er ik ke lø st end nu, men vi hå ber i nd en l an g tid og så at få d ette fo rh old brag t i orden . Pr oduk ti on en i gr ovv ærk et i ok to ber kvartal 6.234 t on s Produ ktio nen i finv ærk et i oktober kvart al 8. 205 ton s ial t 1 4.439 tons Produ kti on for 1 952 er ca. 58. 000 tons ell er ca. 3 .00 0 to ns mere end i 19 51. PLADEVÆRKET Valse værksingeniør J. Skov .

Pladeværk ets pro duk tion i 195 2 v ar så tæt v ed det m ål, d er var sat v ed år et s b e-

31


gyndelse, at man uden at rødme kan sige, at de 60.000 tons blev nået — der mangler blot ca. 300 tons. En overga ng så det ud til, at det kunne nås, endda med ret stor sikkerhed, men så kom der en meddelelse fra stålværket, at det i januar kun kan støbe store blokke, hvorefter pladeværket, af hensyn t il lovede leveringstider, straks måtte gå over til valsning af små blokke. Årets sidste kvartal blev en fin slutspurt med ca. 16.000 tons færdige plader eller 25 % mere end i tilsvarende kvartal i 1951. Der har ia lt været valset i 1205 timer, heraf er de 133 timer eller 11 % stop, og heraf igen er de 6 % tvungne stop ved indsætning af blokke i dybovnen. 5 % stoptid på grund af mekaniske eller elektriske fejl er helt fint. Der er valset 13.335 blokke eller en blok for hver 4,8 min. I årets løb har der af og t i l været reklamationer fra kunderne angående tolerence på pladerne. Denne sag må vi have i orden snarest. Vi ved vist, at vi kan producere

mange plader og i almindelighed gode plader, men den fejlprocent, vi har, må væk, selv om den er nok så lille. Kort sagt: intet minus på hverken længde, bredde eller vægt. Produktionsstaben og reparatører har udført deres arbejde godt og solidt, og der er nu spyttet i næverne ved indgangen t i l det nye år, så ingen kvartaler i 1953 skulle blive ringere end sidste kvartal 1952.

POKAL-MATCHEN

DFJ—DDS Som et led i pokalmatchen mellem DFJ og DDS afvikledes der søndag d. 14.-12.-52 et badmintonstævne omfattende 11 kampe. Vi måtte som ventet ta ge et nederla g på 9—2 t i l os. De to sejre, der blev levnet os, blev vundet af Stub-Poul Jensen, der i herredouble vandt over Kofoed-Laursen, og i herre-single hvor Børge Nielsen vandt over Eigil Larsen.

Svinget sikres! I

VEJSVINGET ved Svalebo i Ubberup skete den 11. december en autoulykke, idet en af Værkets personvogne skred tid i svinget og tørnede mod et træ, hvorved de tre personer i vognen kom ret alvorligt til skade; de to ligger endnu på hospitalet. Da der tidligere er sket alvorlige ulykker på samme sted, og da sagen har almen interesse, idet mange person- og lastvogne, turistbusser og motorcykler til og fra Værket daglig passerer svinget, henstillede Værket til amtsvejinspektøren, at der blev foretaget passende sikkerhedsforanstaltninger. Vejinspektøren har nu imødekommet henstillingen, og der vil foreløbigt, så snart vejret tillader det, blive opsat et Autoværn. Senere er det meningen, at svinget og landevejen skal reguleres og forlægges mod sydvest.

32


Tirsdag den 14. oktober 19 52 kl . 14.00 afh oldtes samarbejdsud val gsmøde. Mø det indl edt es med en gennemgang a f de på forri ge mød e d rø ftede spø rgsmål . Interessekontor: Fæll estill idsmanden opl ys te, at d er for men t li g vil b li ve tale om en tilslutning på ca. 40 % af st yrken i begy ndelsen, men at d ette tal sik ker t senere vil le stige. Formanden ville lade problemet undersøge evt. i samarbejde med andre herværende virksomhed er. St udierejs e: Fæll estill idsmanden meddelte, at de samvirkende fagforbund har været i forbi ndels e med forskelli ge ty sk e og belgiske værker, men de har ikke mødt nogen po siti v indst il ling , hvor for tanken indt il vid ere skrinlagdes. Rø gp la gen : P. W. Morten sen op ly ste, at der i mell emhallen var bl evet inst alleret en vent ilator, som efter nogen ek speriment eren med anbringelsen synes at hav e hjulpet. Kranførerne i mellemhallen vil nærmere bli ve udspurgt om deres m enin g om spørgsmålet , o g s åfr emt de er af den o pfattel se, at forholdene er væsent lig forbedret, vil en l ignende lø sning bl iv e g enn emført på k ran erne i st øb ehallen. T. B.-undersø gelsen: Denne vil nu blive lagt i hænderne på bedriftslægen, og det vil bli ve hen still et til ham at få den i foråret foretagne un dersø gelse fø rt a jo ur. Kranreglement : Dette forsøges nu færdiggj ort og v il bli ve uds end t til medlemmerne til nøje gennemgang in den næste møde.

Mødets egentlige dagsorden: 1. Fer iesp ørgs målet : Den ved forli get fastl agt e 3. ug es ferie ga v anl edn ing til, a t

fæll estil lidsmanden rejste spørgsmålet om, hvorledes firmaet vil le ordne d et te forhol d. Østergaard henvist e til forli gets b estemmel ser, i følge hv ilk e denne ferieuge skal i ndpasses efter drifts forholdene og kun ne ik ke give noget tilsagn o m, hvorledes firmaet vill e admi nis trere ordni ngen.

2. Foredrag om indretning af Værkets forskellige anlæg: Fællestillidsmanden fremførte et ønske om, at Værkets tek nikere i foredragsform ville gennemgå de enk el te maskin erier, i det h an mente, at det h os mange var et ø nske at kende di sses indretnin g n øjere. Forsl ag et mødte al min delig støtte, og der ned sattes et udval g bestående af K. Nielsen og Børge Petersen ti l at tilrettelægge en foredrags seri e. Udvalget bemyndi ges iøvrigt til at supplere sig selv med yderligere medlem mer, hvis det te fandt es h ensigt mæssigt.

3. Sikkerhedsspørgsmålet: Højdestoppen e på st ål værkets kraner blev drø ftet , og Børge J ensen betonede atter, at di sse højdesto p er ment som en sikkerhedsforanstaltning, man ik ke kan regn e med virk er 100 % sik kert. Han var klar over de vanskeligheder, der fandtes i stålværket, når kranerne på den høje bane skal passere hen over den lave bane, og han kunde i denne forbindelse meddele, at højdest oppene på d en store stø bek ran var blev et ændret og forhåbentlig forb edret. D er ank edes over, at et par maskiner på færdiglageret ikke var forsynet med skærme om dri vremmene. Dette vil bli ve bragt i orden. Endvidere anførtes det, at skrotsaksen i pladeværket eft er indførel sen af svingkranen står lidt uhensi gtmæssigt. Svingkranen kan nemlig, hvis skrotbidderne er lange, påk øre dem og derved vælte de arbej dere, der besø rg er kli pningen. Det har vist sig, at d en vandpåsp rø jt ning,

33


som foregår under støbningen af blokkene af og til kan forårsage eksplosioner formentlig derved, at vandet under særlige forhold suges et stykke ned i stålet. Det blev oplyst, at man netop var i gang med at afprøve en metode, der skal gøre det muligt at undgå vandpåsprøjtningen. Denne metode skal være fuldstændig farefri.

4. Urene: Fællestillidsmanden klagede over, at urene ofte gik meget forskelligt i de forskellige afdelinger, hvad der kunne give anledning til misforståelser. Børge Jensen oplyste, at vore ure en gang om ugen blev stillet og kontrolleret af en urmager, men at også andre uvedkommende personer åbenbart assisterede urmageren med hans arbejde. Børge Jensen vil nu nærmere undersøge, hvad der kan gøres, og det påtænkes at indsætte nogle få biure — et i hver af de største afdelinger — således at den rigtige værkstid altid let kan fastslås. Disse ure vil da blive mærket på en eller anden særlig måde. 5. Samarbejdet mellem afdelingerne: Med anledning i porten fra skrotbanen ind til ovnplatformen mente fællestillidsmanden, at samarbejdet mellem afdelingerne somme tider var mindre godt. Samtlige afdelingsledere var imidlertid af den modsatte opfattelse.

6. Afskedigelse af overflødig arbejdskraft: Fællestillidsmanden mente, at forskellige arbejdere har følt sig ubehagelig berørt ved den måde, på hvilken afskedigelser — særlig efter ovnreparationer — foretoges om formiddagen. Da det drejer sig om et rent følelsesmæssigt spørgsmål, vil forholdet blive ændret.

7. Børnelammelse: I forbindelse med en henvendelse fra landsforeningen til bekæmpelse af børnelammelsen og dens følger drøftedes tilrettelæggelsen af en indsamling. 8. Bedriftslægen: Da bedriftslægen desværre var forhindret i at komme til stede,

34

blev drøftelsen af tilrettelæggelsen af hans arbejde udskudt til et senere møde.

9. Eventuelt: Der fremførtes klage over, at belysningen på forskellige nærmere specificerede steder var mangelfuld. Børge Jensen meddelte at der var bestilt materiel, og at udendørsbelysning i det hele taget var under revision. De store lastbiler, som henstår læssede med plader ved den søndre ende af laden, frembyder en risiko, for folk, der i mørke kører på cykle til marketenderiet. Forholdet vil øjeblikkelig blive ændret.

Den 3. december 1952 holdt formanden for arbejdsgiverforeningen Fabrikant Hans L. Larsen (næstformand i vor bestyrelse) i København et foredrag med titlen »Samarbejdsudvalgene har større betydning, end de fleste tror.« Foredraget resumerer den udvikling af forholdene på arbejdsmarkedet, som har fundet sted her i landet siden 1857, det belyser den historiske basis for samarbejdsudvalgenes oprettelse og giver i denne forbindelse en redegørelse for forholdene i andre lande. Gennem sit foredrag giver fabrikant Hans L. Larsen endvidere udtryk for den forventning og tillid, der fra arbejdsgiverside næres til, at samarbejdsudvalgene skal medføre en bedret forståelse mellem arbejdere og ledelse på arbejdspladserne. Samarbejdsudvalgene er jo fra forskellig side blevet betragtet med megen skepsis, og vi har derfor ment, at vore læsere — hvoraf kun et fåtal har overværet foredraget — kunne have interesse i at læse foredraget. Da et uddrag vil forringe den autoritative vægt af foredraget, har vi med fabrikant Larsens tilladelse fremstillet et særtryk, som findes vedlagt dette nummer af Stålbåndet.


VELKOMMEN:

28.-10. Ingeniør Aage Jensen, tegnestuen

1.-11. Elektroingeniør W. Mørkeberg, el-værksted

1.-11. Ingeniør Poul Andersen, tegnestuen

1.-11. Assistent Bruno G. Hansen, pladeværkskontoret

10.-11. Assistent Erich Erichsen, martinkontoret

11.-11. Korrespondent Fru Birthe L. Melchior, korrespondancen

17.-11. Assistent Annavidda Sørensen, lønningskontoret

10.-12. Assistent Ketty Pedersen, maskinbogholderiet

16.-12. Assistent Ellen Marie Olesen, profilværkskontoret

20.-12. Portner Nicolaj Thybring

1.-1. Assistent Yrsa Jensen, profillagerkontoret

1.-1. Formand Nicolaj Skelgaard, pladeværket

F ARVEL: 31.-10. Assistent Ivan Olesen . ho vedbogholderiet 31.-11. Assistent P. Wiberg , faktureringsafdeli ngen 30.-11. Ho yedbogholder M. Christoffersen 30.-1 1. As si stent G. Tofte, lønnin gsk ont oret 1 3.-12. Assist ent fru Gu nna Jørgensen, profillag erkontoret 31.-12. Assistent C'. E. Pedersen, marti nk ont oret 31.-12. Formand An dré Niels en, stålværket 31.-12. Assistent Inger Olsen, lønningskontoret 31.-1. Formand J . Ohmsen, pl adeværket KEN DT A NSIGT PÅ EN N Y PLA DS: Ingeniør Jørgen Andersen, fra tegnes tuen ti l profil værket FOR FR EMMEL SER: 1.-12 . Overassi stent Poul Heinecke er udnævnt til bogholder 1.-1. Assistent K. J . And ersson er udnævnt til driftsassistent 1.-1. Assistent H. Eskildsen er udnævnt t il driftsassistent

5O Å R: 31.- 3. Saksmedhj. M ar tin M.Søre nse n Haumann, pl. vær k, ansa t 13. - 2. 1946 17.-1. Skr otkl ippe r C. M. L ars cn, pl .værk, a nsat 19.- 5. -1950 19.- 3. S aksmedhj. J. Chr . Niel se n pl.værk, ansa t 17.- 7. -1945

6O Å R : 27.- 2. Ar bmd. Sør en M . Jense n, r ep. pl.vær k, ansa t 30.- 6.-1951

35


Staalbaandet - 1953 - Nr. 1  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 1 -1953