Page 14

Fra T IDSS KR IF TET F OR I NDUS TR I nr. 23, 1956 har vi hentet nedenstående artikel

ANLEDNING AF,

at Det internationale Handelskammers direktør gennem 35 år, Pierre Vasseur, til næste år forlader sin post, var han den 21. november 1956 indbudt til at tale i handelskammerets danske nationale komité. Han talte om: Vort ansvar i Vesteuropas krise — internationalt borgersind — og det blev en stærkt personligt præget tale med kraftigt optrukne linjer. Selv om talen er vanskelig at referere, skal nogle hovedsynspunkter trækkes frem. Pierre Vasseur udtalte bl. a., at vi kan være stolte af vor industrielle revolution. De sidste 100 års fremskridt har været storartede. Og dog! Af Jordens befolkning på 2 ½ milliard mennesker kan 1 ½ milliard hverken læse eller skrive .... I to trediedele af Jordens stater er ytringsfriheden en forbrydelse, og al objektiv meningsdannelse er forsvundet __ Mistro, hævngerrighed og frygt fremkalder afskyelige politiregimer, en psykose af had og brutalitet __ Vor civilisation har givet fri bane for: en uhæmmet trang til profit, som har fornedret forholdet mellem mennesker og skabt forfærdelig fattigdom og social uretfærdighed, en ophidset nationalisme fulgt af en række krige, som har kostet ofre i geometrisk stigning, en grænseløs magthunger, der har givet sig til kende i forfærdelige totalitære regi-

14

mer og en økonomisk og politisk imperialisme, der truer med at drive verden ud i katastrofer. Vi står, takket være atomkraften og automatiseringen, i begyndelsen af en ny teknisk-social revolution. De økonomiske konsekvenser vil blive vældige. Dens menneskelige konsekvenser kan blive det i endnu højere grad. Vi må altså gøre vort bestik og ikke gentage fortidens fejl. Det drejer sig ikke om at standse anvendelsen og tilpasningen af de videnskabelige opdagelser, eller bremse det industrielle livs opvoksende rytme, fremskridtets stigende hast. Men i vor mekaniske optimisme glemmer vi i altfor høj grad de menneskelige faktorer. Nutidens brede masser er ikke længere og vil ikke længere være så føjelige som tidligere tiders. Der er opstået en kollektiv ømfindtlighed og uro. Vi siger altid »jeg«, »min virksomhed«, »mit fædreland« og glemmer, at vor person udgør en del af et samfund, vort land er en del af en verdensomspændende, sammensat enhed. I de sidste 500 år har vi f. eks. interesseret os for Afrikas og Asiens fjerne lande som råstofområder, som markeder eller som »vore« besiddelser, men vi har ikke betragtet dem som menneskelige enheder med deres egen historie, deres egne lidelser, rettigheder og håb, og ligesom vi har ladet kapitalismen glide over i en klassekamp i stedet for at gøre den til en stor sammenslutning af arbejdende mennesker, har vi ikke forstået at organisere et sådant loyalt samarbejde med de fattige folkeslag, som kunne have forhindret disse menneskers skæbnesvangre oprør. Dette massernes problem, den voksende befolknings problem negligerer vi i altfor høj grad. Det betinger morgendagens økonomiske og sociale organisation____ Vi er 2,7 milliarder mennesker på jorden, og af dem er næsten en milliird praktisk talt nøgne. I FN har man beregnet, at inden århundredet ender, vil vi være 5 mil-

Profile for Preben Jørgensen

Staalbaandet - 1957 - Nr. 1  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 1 - 1957

Staalbaandet - 1957 - Nr. 1  

Personaleblad udgivet af Det Danske Stålvalseværk AS, nr. 1 - 1957

Advertisement