PROUD! Magazine #7 - Krimi

Page 55

ON THE OTHER HAND, DEATH Instruktør: Ron Oliver USA, 2008, 85 min

ANDRE TITLER I DONALD STRACHEY-SERIEN Third Man Out Shock to the System Ice Blues

Se trailer og/eller køb filmen her

LGBT-aktivisme forklædt som krimi On the Other Hand, Death er nummer tre i rækken af filmatiserede romaner om detektiven Donald Strachey. Chad Allen (også kendt som den flotte, knøs Matthew Cooper i Den Lille Doktor på Prærien) spiller vores homo-detektiv. Han lever i et bedsteborgerligt ægteskab med sin aktivist-mand (Sebastian Spence). Da et ældre lesbisk par udsættes for mordtrusler, kaster Strachey sig over opklaringen af mysteriet, der er af gennemsnitlig krimikvalitet. Men som seer kan man godt blive forvirret: Er det her en homofilm eller en detektivfilm? Det burde være underordnet, men I flere passager mister krimien fuldstændigt sin fremdrift til fordel for laaaange taler og debatter, der er som taget ud at en »Det Bli’r Bedre«-video.

Vi elsker LGBT-aktivisme, men rettighedskampen har ikke sin plads i dét, der vist skal forestille et action-packed krimieventyr. Skuespils-præstationerne spænder fra det farverige (Margot Kidder som den ene halvdel af det lesbiske par) til det tåkrummende (Nelson Wong som Stracheys bøsse-sekretær). Den overkække ping-ping mellem detektiven og det lokale politi er i særledeshed både skidt skrevet og udført. Tålmodigheden med at følge plottet er kraftigt dalende efter den første halve time af On the Other Hand, Death. Det var pludselig mere fristende selv at lege detektiv på Facebook og finde spændende billeder af andres børn eller husdyr.

DEFYING GRAVITY Se trailer og/eller køb filmen her

Instruktør: John Keitel USA, 1997, 92 min

Hate crime-drama laver en pinlig maveplasker John »Griff« Griffith bor sammen med sin barndomsven Todd på det testosteronbombede Lambda Kappa Tau kollegie. Griff er vellidt (muligvis fordi, det er ham, der har ansvaret for øllet) og bilder alle ind, at han har et lækkert damebekendtskab, som han jævnligt sniger sig ud til. I virkeligheden er damen dog en herre, nemlig drengenes tredje barndomsven, Pete. Griff vil helst gemme deres forhold allerbagerst i skabet, men da Pete en aften bliver udsat for en voldsom hate crime, må han genoverveje sine prioriteter. fortsættes på næste side

PROUD.DK

55


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.