Page 1

STUD.PROSA.DK

Prosit nov 10 D E

I T

I dette nummer Side 2 Virker overvågning? Nye ansigter i bestyrelsen Gratis a-kasse – også for it-lærlinge

-

S T U D E R E N D E S

FAG B L A D

Virker overvågning?

side 2

Side 3 DIKU er den ældste nørd i klassen Side 4 - 5 Studerende programmerer - i virkeligheden Lærerigt, udfordrende og fleksibelt Hav PROSA i ryggen når du arbejder med it i fritiden

DM i programmering Side 7

Side 6 - 7 Jeg kender et sprog ... Side 7 DIKU-drenge løb med programmeringsguldet

Afsender PROSA Overgade 54 5000 Odense C

B

Side 8 OL-sølv til Counter Strike-danskere Soduko Få 13.368 kr.

Studerende programmerer - i virkeligheden side 4-5

Står dit navn her? Ellers meld dig ind i PROSA - medlemsskab er gratis under studiet.


prosit - it-studerendes fagblad nov 10 SIDE 2

Virker overvågning? Giver det mening når vores besøg på hjemmesider og telefonopkald registreres, og når der dukker mere og mere vidoeovervågning op, eller er det et indgreb i vores privatliv? Det var spørgsmålene til panaldebatten på PROSA/ STUDs træf.

Debatpanelet bestående af: Pernille Skipper– Enhedslisten, Jørgen Lundsgaard – Konservative, Niels Christian Nielsen – Socialdemokratiet og Niels Bertelsen, formand for PROSA.

Af Jesper Kiel, PROSA/STUD PROSAs formand Nils Bertelsen lagde ud i debatten: Retssikkerheden er ved at skride. Overvågning som var en del af terrorlovgivningen udvides til at omfatte andre områder. Politiet får i stigende omfang udleveret oplysning fra overvågningen i andre sager, som intet har med terror at gøre. Spørgsmålet er jo så, om det overhovedet virker på terror, der er jo masser af tekniker til at omgå overvågningen hvis man vil. Samtidigt lægger justitsministeriet nu op til, at man ikke bare skal gemme registreringer i 12 måneder, men fremover 24 måneder. Debatten handlede dels om evaluering af logningsbekendtgørelsen, som er ved at blive evalueret, men særligt omkring den stigende omfang af vidoeovervågning af offentlige rum, fik debatten frembragt nogle overraskende løfter. Særligt Jørgen Lundsgaard blev som it-ordfører for de konservative, presset for at få undersøgt om al den megen overvågning overhovedet virker. Cand.it-studerende Aslak Ransby spurgte: Vil du være med til at lave en evaluering af, om den stigende overvågning virker? Jørgen Lundsgaard, it-ordfører for de Konservative: Jeg har selv været med til at opsætte kameraer i mit firma for at undgå indbrud ,og det virker jo. Men virker det i det koordinator for

offentlige rum – det mangler vi at undersøge. Det vil jeg gerne være med til at undersøge. Niels Chr. Nielsen, Socialdemokratiet: Er overvågning et mål eller et middel? Nogen gange tror jeg bare vi flytter problemerne omkring kriminalitet. Pernille Skipper fra Enhedslisten ville meget gerne tage de konservative på ordet: Jørgen, vi snakkes ved om et beslutningsforslag i folketinget – jeg sørger for at pudse Line Barfod på sagen, så hører du nærmere fra os. Jørgen Lundsgaard slog til lyd for at man skulle vide hvornår man blev overvåget, og have mulighed for at sige fra: ”Hvor går grænsen? Vi skal have en lovgivning så de enkelte individer kan sige fra overfor overvågning. Kan man det, når man besøger en hjemmeside eller bruger internettet på et hotel. Pernille Skipper: Dit parti har stemt for at man skal logge det, når jeg besøger en hjemmeside Jørgen Lundsgaard: Det er jeg ved gud heller ikke stolt af! Det sidste rejste en række af spørgsmål fra de studerende om, at han ville stemme for en revideret logningsbekendtgørelse, uden at der var dokumentation for, om det kunne forbygge terror ,og om Jørgen Lundsgaard ville stemme for forslag fra justitsministeriet som udvider omfang af logning. Det gav debatten dog ikke svar på, men det vil den kommende tid i folketinget afsløre.

Nye ansigter i bestyrelsen Af Jesper Kiel, koordinator for PROSA/STUD Generalforsamlingen valgte de en ny bestyrelse på 12 personer uden kampvalg. Der var tre som havde været med fra 2009, så hovedparten af bestyrelsen er nye ansigter. Der var dog flere, som var interesserede, de valgte at opstille som suppleanter. Kenneth Greig, EA Lillebælt, Odense – Pba Softwareudvikling Lars Wittchen Sørensen, EA Lillebælt, Odense – Pba Webudvikling Daniel Neupart Hansen, Aalborg Universitet – Cand Scient Informatik Aslak Frej Ransby, Aarhus Universitet – Cand.it, Informationsvidenskab Tim Garbos, It-Universitetet – Softwareudvikling, BSc Vidir Valberg Gudmundsson, KEA-it – It-teknolog Emil Christiansen, Erhvervsakademi København Nord, Lyngby – Datamatiker Martin Hansson, EA Lillebælt, Odense – Pba Webudvikling Martin Thykier, KEA-it –Datamatiker Michael Smith, EA Lillebælt, Odense – Webudvikling, professions bachelor Ziggie Dia  Precht, CBS Copenhagen Business School – HA-it Søren Gerluf  Sørensen, It-Universitetet – Bachelor i Digitale medier og design. Suppleanter blev: Simon Shine, DIKU – datalogi Kim Yang Jacobsen, EA Dania, Grenå – Datamatiker

Bestyrelsens arbejde PROSA/STUD bestyrelse mødes generelt en gang om måneden og som regel i Odense og tilrettelægger den egne aktiviteter men deltager og direkte i PROSA politiske struktur ved at have en repræsentant i PROSA hovedbestyrelse på linie med andre afdelinger i PROSA. Bestyrelsens arbejde koordinerer også aktiviteterne på de enkelte studiesteder og er derfor også åbent for at studiesteder, der ikke er repræsenteret kan deltage i møderne.

Gratis a-kasse – også for it-lærlinge Som medlem af PROSA/STUD kan man blive medlem af PROSAs a-kasse mens men studerer, det gælder også for it-lærlinge. Af Jesper Kiel, koordinator for PROSA/STUD Er du i lære som it-supporter eller datatekniker kan du i kraft af din læreplads melde dig ind i a-kassen allerede i din læretid. Du har ret til gratis medlemskab, hvis du er under 30 år, og ikke har andre indtægter end din lærlingeløn. Er du over 30 år, er der krav om at du betaler efterlønsbidrag.

Kontante fordele Hvis du har været medlem af PROSAs a-kasse mindst et år før du afslutter din uddannelse, vil du have ret til dagpenge hvis du bliver ledig, når din læretid slutter. Den første måned vil du således som minimum kunne opnå dimittendsatsen på 13.368 kr.

Så gå ikke glip af dagpengeretten i den første måned – meld dig i a-kasse mens du er i lære.

Er du for sent på den? Hvis du ikke har været a-kassemedlem i et år når læretiden slutter, kan du dog melde dig ind i a-kassen som nyuddannet, men kun i de første 14 dage efter afslutningen af din uddannelse! Så vil du kunne opnå dagpengeret, men vil blive ramt af en måneds karenstid, hvor du ikke vil modtage dagpenge, hvis du er ledig lige efter afslutningen af din læretid. Læs mere på: http://www.prosa.dk/gratisakasse/

PROSIT – it-studerendes fagblad nov ´10 • Udgiver: PROSA/STUD, Overgade 54, 5000 Odense C • Telefon.: 33 36 41 41 • e-mail: prosit@prosa.dk • Ansvarshavende: Jesper Kiel • Redaktionssekretær: Jesper Kiel Layout: Palle Skramsø, PROSA • Forsiden: Filip Lauritzen • Deadline 23. november • Oplag: 7000 • Tryk: Skive Folkeblad


prosit - it-studerendes fagblad nov 10 side 3

DIKU er den ældste nørd i klassen

STUD-noter Ny overbygning til teknolog-uddannelser godkendt

40 år på bagen og lige akkurat nok til titlen som Danmarks og Nordens ældste datalogi-institut. Datalogisk Institut på Københavns Universitet – DIKU blev fejret blandt gamle og nye studerende den sidste lørdag i september i Universitetsparken. eksempel har gjort med naturvidenskab på den nye uddannelse. Det vil forhåbentlig tiltrække flere til it-studiet, og gerne piger,” sagde Martin Zachariasen.

Revy og musik sluttede festen Ingen DIKU-fest uden DIKU-revy.

De studerende leverede et muntert revy-grin i festteltet efter talerne. Gamle studerende fik genoptaget snakken om den fede studietid tilbage i 70‘erne, og alle fik mulighed for at gå på udkig i DIKU’s 40-års historie, lige fra da keyboardet lignede et tungt slagvåben til nutidens teknologi.

PROSA vurderer løbende om nye ituddannelse skal give ret til optagelse i PROSA. Den senest godkendte er: Professionsbachelor i produktudvikling og tekniskintegration, specialiseringen it og elektronik. Uddannelsen er en 1½-årig overbygningsuddannelse til en række erhvervsakademiuddannelse inden for produktions- og teknologiområdet. Uddannelsen har p.t. 3 studieretninger. 1. Produktudvikling, design og produktion, der er en studieretning for produktionsteknologer (AK) 2. It og elektronik, der er en studieretning for it- og elektronikteknologer (AK) – der nu er ændret til It-teknologer (AK).

Af: Filip Lauritzen Mange legender er skabt af DIKU. Og nogle af dem lagde da også deres vej forbi, da DIKU bød på fødselsdagskage og et tilbageblik på sine sidste 40 år i branchen. Flere prominente talere stod for underholdning.

DIKU har eksisteret siden 1970 og er vokset fra dengang 10 ansatte og 550 studerende til i dag knap 100 ansatte og 1.000 studerende. Heriblandt DIKU’s grand old man Peter Naur, der har været med lige fra instituttets begyndelse. Men fødselsdagen var mere end blot flotte ord eller en billig brandert for de tidligere og nuværende studerende. Det var et tilbageblik, en situationsrapport og en fælles opsang til, hvordan DIKU bringer

snart kan spore fremgang,” fortæller en optimistisk institutleder Martin Zachariasen. I talerrækken optrådte også Carsten Gomard fra Netcompany, som roste DIKU for de dygtige studerende. Han analyserede DIKU til at fostre unge kompetente studerende med viden inden for snævre områder, som de andre it-uddannelser ikke kan konkurrere med. Men DIKU fik også en løftet pegefinger. Der skal uddannes flere it-studerende, og instituttet skal vokse sig større.

Så send flere penge, tak! En tanke, institutleder Martin Zachariasen har drømt mange gange i sit liv. Men sparegrisen har været tom i mange år, og det gør det vanskeligt at udvide. “Vores dårlige økonomi startede allerede tilbage i 80‘erne, for selvfølgelig ønsker vi også flere penge, så vi kan ansætte nogle flere,” sagde Martin Zachariasen, som dog tør tro

3. Installation, automation og energi, der er en studieretning for installatører, automationsteknologer og energiteknologer (AK) Det er i studieretningen ”It og elektronik” der er godkendt til at høre under PROSAs optageområde. Som begrundelse for indstillingen er der lagt vægt på at optagelsesgrundlaget til denne overbygningsuddannelse er den korte videregående uddannelse som it-teknolog (AK), der i forvejen hører under PROSAs optageområde. Endvidere er der også lagt vægt på at overbygningsuddannelsen i sig selv giver kompetencer til at agere tværfagligt inden for komplekse it- og netværksløsninger og elektroniske og datatekniske systemer. Uddannelsen sigter mod at give den studerende kompetencerne til at være den der bygger bro mellem de tekniske, kreative og merkantile led i en udviklingsproces. Den færdiguddannede skal således, inden for sit fagområde, kunne integrere forskellige teknologier og vidensformer i forbindelse med udvikling af tekniske systemer og produkter.   Uddannelsen udbydes af Erhvervsakademi Århus, Erhvervsakademi Lillebælt, Københavns Erhvervsakademi (KEA), Professionshøjskolen University College Nordjylland og VIA University College, Campus Horsens. Samarbejde i Ballerup PROSA/STUD har lavet en samarbejdsaftale med De Studerendes Råd (DSR) på Ingeniørhøjskolen i København. It-studerende kan nu når de indmelder sig i DSR vælge også at blive medlem af PROSA/STUD. Til gengæld får DSR del i PROSAs lokalstøtteordning.

Vil du vide mere om PROSA/STUD og det nye spilnetværk? sig selv igennem den kommende overgangsalder.

på et større institut i fremtiden.

DIKU skal blive større

Måske DIKU bliver bredere i fremtiden

DIKU har kæmpet mange kampe igennem sin barndom i 70‘erne, teenage-årene i 80‘erne og senior-årene i 90‘erne. Men med naboer som DTU, ITU og CBS skal DIKU kæmpe for sin rolle som det mest bæredygtige og produktive uddannelsessted. “Vi har været igennem hårde år og svære perioder, men jeg tror på, at vi

Med DIKU’s nye studielinje, kombinationen af naturvidenskab og it, lader det til, at DIKU vil være med på den brede it-bølge. Institutleder Martin Zachariasen ville da også gerne løfte sløret for fremtidens DIKU: “Vi skal i fremtiden forsøge at kombinere vores uddannelses- med andre studieområder, som vi for

Kontakt Bjarke Friborg (bfr@prosa.dk) i PROSA eller Tim Kofoed (tkof06imi.aau.dk) i PROSA/STUD Du kan også melde dig ind i LinkedIngruppen PROSA Game Network


prosit - it-studerendes fagblad nov 10 SIDE 4

Studerende programmerer - i virkeligheden Relevante studiejob behøver ikke være en mangelvare i fremtiden, for arbejdskraften fra de studerende passer rigtig godt til konsulentopgaver. Det har to studerende i Århus fået øjnene op for. Af Sigrid Møller Nye studiejob med udfordringer og studierelevante opgaver fra den virkelige verden dukker op. Der findes et par virksomheder, der udelukkende ansætter studerende i konsulentstillinger. I Åbyhøj et par kilometer fra Århus midtby har Morten Astrup Christensen og Jonas Vognsens firma kontor. Fire fyre arbejder foran skærmene i det første rum. IT Minds har netop udvidet til et ekstra lokale, som indtil videre er indrettet med et par skriveborde og et lille tekøkken med en kaffemaskine. Alle ansatte er studerende, og det er Morten og Jonas sådan set også. De to handelsstuderende mente, der var potentiale, for både virksomheder og studerende, i at udbyde netop it-studerendes arbejdskraft. Inspirationen fik de på et udlandsophold under studiet. ”I USA kunne vi se, der var et helt andet forhold mellem virksomheder og det akademiske miljø. Der var meget tættere samarbejde,” siger Morten Astrup Christensen. Og de studerende har ifølge Jonas Vognsen netop brug for at lære noget af virksomhederne: ”Meget af det, de lærer på skolen, er måske ikke helt, som det hænger sammen ude i erhvervslivet, og det er reelt set et problem, som vi ser det.” IT Minds startede op for et lille års tid siden med opgaver inden for it-support. Siden er der kommet bestillinger på programmeringsopgaver, som svarer til det, de ansatte studerende har lært på studiet. Det er fortrinsvis datalogistuderende og ingeniørstuderende, firmaet ansætter.

Unfair konkurrence IT Minds er blevet beskyldt for at tage arbejde fra færdigudannede itkonsulenter, men den kritik afviser firmaet. ”Folk spørger: - Hvem er jeres konkurrenter? - Ikke nogen specielle, for vi tager nogle andre opgaver, som de (konsulenthuse, red.) normalt ikke ville påtage sig.,” siger Jonas Vognsen og fortsætter: ”Vi ser ikke vores position i markedet som nogle, der kommer og stjæler opgaver fra de andre. Vi ser os mere som dem, der tager de små opgaver, som ikke bliver løst, fordi de enten er for små til, at andre leverandører gider påtage sig dem, eller fordi prisniveauet gør, at det ikke kan betale sig.” Gennem kontakten med virksomhederne har IT Minds opdaget, at

virksomhederne i virkeligheden er glade for muligheden for arbejdskraft til de små, måske mindre vigtige, opgaver. ”Mange af de ting, vi laver, er noget, de ellers ikke ville få løst, fordi der ikke er plads i budgettet. Det kunne være noget, der ville koste rigtig meget ude at få lavet i de store konsulenthuse i forhold til, hvor meget værdi det skaber,” siger Morten Astrup Christensen. Til det prisniveau, IT Minds kan løse små opgaver, har det vist sig, at det faktisk kan betale sig for virksomhederne at tage fat i små optimeringer og projekter, de ellers havde lagt i skuffen.

Relevante studiejob Ikke overraskende anbefaler studievejledere at tage relevante studiejob. Den største undersøgelse i nyere tid af effekt af studiejob, fra Rockwoolfonden tilbage i 2005, viser, at det giver lettere adgang til arbejdsmarkedet som nyuddannet. Og hos IT Minds ser de også det, at de studerende får et arbejde, med kontakt til uddannede inden for samme fag, som en fordel. ”Ud over, at de får lov at prøve deres teoretiske viden af i praksis, får de sparring med erfarne it-udviklere, så man kan sige, der er en stor læringsproces den vej igennem, som er helt anderledes end den måde, man lærer oppe på skolen,” siger Jonas Vognsen. ”Det eneste krav er sådan set, at når de kommitter sig til noget, så skal den deadline overholdes. Men det har vi rigtig gode erfaringer med,” siger Morten Astrup Christensen. Jonas og Mortens rolle er projektledere, og som de selv siger, kan de ikke programmere, men til gengæld se, hvad der er brug for af kompetencer hos deres medarbejdere. ”Vi er afhængige af hinanden, ingen tvivl om det,” siger Morten om forholdet mellem de to og deres ansatte. De har været i gang i snart et år, og det betyder, at kunderne så småt er begyndt selv at komme til IT Minds, men størstedelen af opgaverne finder firmaet gennem salgsarbejde. Det hele bærer frugt, og IT Minds har lige ansat nye studerende og har nu 10 ansatte i virksomheden. Alle binder sig for et projekt ad gangen, så de kan vælge arbejdsbyrde i forhold til aktiviteterne på studiet. Det betyder, at virksomhederne ikke mærker, at en studerende er til eksamen eller må have fri til studierne, for så er en anden studerende sat på projektet. Netop derfor er det

en fordel for de større virksomheder at kunne ansætte studerende på projektform gennem IT Minds. Det sparer dem naturligvis også for bøvl med at udvælge studerende med de rigtige kompetencer. IT Minds har gode muligheder for at finde nye kompetencer blandt de ansattes studiekammerater, hvilket er en mulighed, som virksomhederne ikke har.

Sidespring og udvidelser IT Minds har allerede så småt udbredt konceptet fra de to grundlæggeres

eget fag. Morten Astrup Christensen fortæller: ”For ganske nylig har vi sammen med tre andre, vi læser på Handelshøjskolen med, set, at det er oplagt at flytte det her over på det, vi rent faktisk selv er uddannet i. Derfor startede vi et lille sidespring, hvor det er forretningsudvikling, markedsestimering og lignende opgaver.” Et projekt, de har arbejdet på i den sammenhæng, er i samarbejde med en læge, der har udviklet et instrument, han ville sælge. Men som enkeltperson var det usandsynligt, at

han kunne betale hjælp fra ’rigtige’ konsulenter, så her fik han en analyse af de studerende i stedet. Morten og Jonas er enige om, at der er fremtid i deres konsulentkoncept: ”Nu er vi her i Århus, og det kan sagtens blive større end de 10, vi er nu. Så er det også oplagt, at vi skal være mere i København, end vi er nu,” siger Morten. Men der er en grænse: ”Det, der er maks for os, er de fire studiebyer. Vi starter i København til næste år,” afslutter Jonas.


prosit - it-studerendes fagblad nov 10 side 5

Lærerigt, udfordrende og fleksibelt

Studerende it-ingeniør er allerede ude at løse projekter for store danske virksomheder. I IT Minds bliver han udfordret på områder, skolen ikke formår at ramme. Af Sigrid Møller ”Lige nu sidder jeg og arbejder med et område, som jeg ikke har arbejdet meget med tidligere. Så bliver man nødt til at tilegne sig nye informationer og ny viden. Sådan er det hele tiden, stort set,” siger Søren Bak Aksglæde om sit studiejob hos IT Minds. ”Det er spændende. Man laver noget, man ved, bliver brugt ude i et firma, som ikke bare er for sjov.” Søren har allerede haft foden indenfor i flere virksomheder, end de fleste studerende tør drømme om.

”Jeg har arbejdet for Elcon, Vestas og Phønix, og nu sidder jeg på et andet projekt.” Søren er med ude hos kunderne, når detaljerne skal på plads, som den it-tekniske fra IT Minds. Det betyder, at der aldrig er opgaver, de ikke kan løse. ”Vi programmører er med til ligesom at vælge ud, hvad vi føler, vi kan,” siger Søren. I starten af et projekt kan det også være nødvendigt at sidde i virksomheden de første dage, for at sparre med it-afdelingen.

Uforudsigelige udfordringer På studiet løser Søren Bak Aksglæde opgaver på samme måde som hos IT Minds, men uden de store bump på vejen. ”Når man sidder og arbejder på et projekt, minder det en del om vores projektarbejder på skolen, synes jeg. Men man har jo ikke den der kundekontakt overhovedet. Og man er ikke udfordret, som hvis der sker en ændring undervejs, eller der kommer tilføjelser til et program,” siger Søren. ”På skolen er det en selv, der opfinder et program, så der ved

man ligesom, hvad der sker.” Søren Bak Aksglæde har ikke indtryk af, at der er mange studiejob, hvor man laver applikationer til Windows, mobiltelefoner eller Macintosh. De fleste relevante studiejob handler om webdesign eller it-support. Og havde det ikke været for ansættelsen hos IT Minds, havde han nok haft et ’almindeligt’ studiejob. Hans tidligere job var ved kassen hos T-Hansen. Søren Bak Aksglæde har været ved IT Minds fra opstarten for et lille år siden. Han fandt jobbet gennem et opslag på Ingeniørhøjskolens hjemmeside og blev godtaget efter en samtale. ”Til at starte med havde firmaet lidt en anden drejning, så der var det bare helt almindelige supportopgaver for firmaer og private.”

Fleksibelt projektarbejde Selvom det er fedt med et godt job, så pointerer Søren: ”Skolen kommer selvfølgelig først, det er klart. Jeg skal have min uddannelse, ellers kan jeg ikke bruge det til noget.” Derfor nyder han også godt af

fleksibiliteten hos IT Minds. ”Når jeg har eksamensperiode, er jeg her ikke så meget, det er klart. Men i snit vil jeg tro, jeg er her 10 timer om ugen. Nogle uger har jeg måske slet ikke noget arbejde, så kan der være en måned, hvor jeg har en del arbejde, fordi jeg har ferie fra studiet.”

Samarbejde med studiet Søren har haft sin praktikvejleder fra studiet som it-ingeniør med hos IT Minds og siger: ”Han vil gerne bruge os i noget undervisning på et tidspunkt,” og fortsætter: ”De synes, det er fedt!” Ingeniørhøjskolen i Århus mangler især viden om forretningsforståelse, som grundlæggerne af IT Minds, Morten Astrup Christensen og Jonas Vognsen, kan byde ind med. Søren Bak Aksglæde håber, jobbet kan give ham fordele, når han er færdiguddannet og skal finde et job. ”Det giver netværk, og på ens CV vil det jo helt sikkert se godt ud med to års erhvervserfaring. Plus at man kan skrive på sit CV, at man arbejder med en masse nye teknologier.”

Hav PROSA i ryggen når du arbejder med it i fritiden Har du it-arbejde i fritiden, kan du vælge at betale kontingent i PROSA, og det er der god grund til. Hvis du vil have hjælp i forbindelse med dit arbejde, så skal man også betale kontingent. Men arbejder du mindre end 15 timer om ugen koster det kun 108 kr. om måneden Af Jesper Kiel, koordinator for PROSA/STUD

Det kan betale sig at betale! Hvis du har et it-arbejde ved siden af dit studie, kan det månedlige kontingent være givet godt ud. Som it-studerende med et it-arbejde, kan du lige som alle andre løbe ind i problemer med din arbejdsgiver, og det er et must at have en faglig sparringspartner, der kender it-faget til bunds. Uanset om du blot har brug for et godt råd, eller du får problemer på din arbejdsplads, er PROSAs faglige medarbejdere klar til at hjælpe dig. Vi har ekspertise i såvel jobsøgning, ansættelseskontrakter, usaglig afskedigelse, konkurs, chikane, bortvisning, klausuler, rådighedsvagter, udbetaling af overarbejde, lønforhandlinger, arbejdsskader, fratrædelsesgodtgørelse osv. Er du ansat på en arbejdsplads med overenskomst, har du som betalende medlem også indflydelse på overenskomsten.

Penge først For at modtage hjælp i forhold til din arbejdsgiver, er det en betingelse, at du er meldt ind i PROSA som betalende medlem, inden du står med problemerne. PROSA følger faglige sager til dørs. Hvis det er nødvendigt for at sikre medlemmernes rettigheder, sætter PROSA en advokat på din sag uden at du skal betale til advokatregningen. Det kræver dog, at du har været betalende medlem enten i 3 mdr., eller fra det tidspunkt, hvor du påbegyndte arbejdet hos den arbejdsgiver, du har konflikt med. Og hvorfor så det? Det er ligesom med brandforsikringen, den skal tegnes, før det brænder. Men som betalende medlem kan du naturligvis altid trække på PROSAs faglige afdelinger med råd og vejledning.

Faglig bistand til lærlinge Er du i lære/praktik som IT-supporter eller datatekniker, skal du ikke betale kontingent for at få faglig bistand i forhold til problemer med din praktikvirksomhed.

Det koster det pr. måned It-arbejde under 15 timer pr. uge: 108 kr. It-arbejde 15-30 timer pr. uge: 199 kr. It-arbejde mere end 30 timer pr. uge: 373 kr. Kontingentet er fradragsberettiget – se de aktuelle kontingentsatser på prosa.dk


prosit - it-studerendes fagblad nov 10 SIDE 6

Jeg kender et sprog ... funktioner som input eller at returnere andre funktioner som output. Man kalder sådan nogle funktioner ’af højere orden’. Et eksempel kunne være en funktion flip, som tager en funktion f som input, der forventer to argumenter (fx f(5, ”Hej”)) og returnerer en anden funktion, som forventer to argumenter i omvendt rækkefølge (fx g(”Hej”, 5)). Funktionen flip er en højereordensfunktion, fordi den både tager en funktion som input og returnerer en funktion som output. def flip(f): def g(y, x): return f(x, y) return g Eller ved hjælp af lambdaudtryk: flip = lambda f: lambda y, x: f(x, y) Tre klassiske højereordensfunktioner, som arbejder med lister, er map, filter og reduce. Ofte kalder man reduce for fold, men Python har altså valgt at kalde den reduce, fordi man ofte benytter foldning til at reducere en liste til noget, som indeholder mindre information end den oprindelige liste.

Map Map er virkelig nyttig. Lad os sige, at du har en liste af idnumre, og du har en funktion id_til_navn, som returnerer et navn, hvis man giver den et id-nummer, og du egentlig gerne vil have listen af navne, som svarer til id-numrene. Foto: BIGstock

Af Simon Shine Det hedder ML, ML hedder det. Sådan indledes en sang fra DIKU-revyen 2007, som kører på melodien til Basshunters ”Boten Anna”. På Datalogisk Institut, Københavns Universitet, har man benyttet Standard ML som det indledende programmeringssprog siden 1994, og man kan være sikker på, at de fleste studerende har en holdning til det særegne, akademiske valg. På de fleste it-uddannelser i Danmark starter man med at programmere Java, men på DIKU har man altså valgt at lægge ud med et sprog, som man sjældent finder på arbejdsmarkedet, og det er der flere grunde til. En af grundene er, at man tvinges til at tænke abstrakt: I rekursioner, og på funktioner som værdier. Rekursion er, når en funktion et sted i sin funktionskrop kalder sig selv, hvilket før eller siden kan give anledning til endnu et kald til funktionen selv. Det er et fænomen, som lader sig gøre i langt de fleste sprog, men hvor man i imperative sprog ofte vil løse et problem ved hjælp af løkker (while, for). Her er et eksempel i Python på forskellen mellem løkker og rekursion. To funktioner, som gør nogenlunde det samme, men på hver sin måde: def fib(n, forrige=(0,1)): (x, y) = forrige if n <= 0: return y else: return fib (n-1, (y, x+y)) def fib(n): (x, y) = (0, 1) while n > 0: (x, y) = (y, x+y) n=n-1 return y Funktioner som værdier er ikke unikt for funktionsprogrammering. Det svarer i bund og grund til, at man kan referere til funktioner vha. en form for henvisning til dem. I C har man funktionspointere, i PHP har man den indbyggede funktion call_user_func(), og i TCL kan enhver procedure evalueres ved at konstruere en streng med funktionens navn. Det sidste svarer nogenlunde til PHP’s variable variabler.

Lambdaudtryk og multiparadigme Hvis der er noget, man bliver god til ved at gå på universitetet, så er det at finde på meget lange navne til ting, som ellers er ligetil. Den matematiske model, som danner grundlag for funktionsprogrammering, hedder lambdakalkulus og blev opfundet af Alonzo Church i 1930’erne, men det er ikke udelukkende sprog som Standard ML, F#, Clojure og LISP, som i dag får lov at drage nytte af teorien fra dengang. Hvis man ser på Python, som i dag vinder meget opmærksomhed, har den faktisk mange af de funktionaliteter, som funktionsprogrammeringssprog også har. Det skyldes, at Python er et såkaldt multiparadigmesprog, som tillader én både at skrive objektorienteret (med klasser), imperativt (uden klasser) og funktionelt (vha. rekursion og lambdaudtryk). Andre multiparadigmesprog er F# og Scala. Her er et eksempel på, hvad lambdaudtryk tillader én: >>> hej = lambda s: ”Hej ” + s + ”!” >>> hej(”Simon”) ’Hej Simon!’ Lambdaudtryk behøver ikke at være navngivne, før de kan anvendes: >>> (lambda s: ”Hej ” + s + ”!”)(”Simon”) ’Hej Simon!’

navne = map(id_til_navn, numre) Map tager imod enhver funktion med ét argument og derfor også lambdaudtryk. Hvis man fx har en liste af strenge, som indeholder ottecifrede danske telefonnumre, og man gerne vil tilføje +45 foran alle numrene: tlfnumre = map(lambda nr: ”+45” + nr, tlfnumre)

Filter Filter er næsten lige så nyttigt. Lad os sige, at du har en liste af e-mail-adresser, hvor nogle af dem måske ikke er gyldige adresser, fordi de er blevet skrevet forkert ind. Her kunne det være nyttigt både at fjerne dem fra listen eller at fremhæve dem for at lave en inspektion af dem. Givet en funktion gyldig_email som returnerer True, når dets input er formateret som en gyldig e-mail-adresse, ellers False: ugyldige_emails = filter(lambda email: not gyldig_ email(email), alle_emails) Det, man ofte har, er dog lister af objekter, hvori nogle af deres egenskaber skal sammenlignes, snarere end objekterne selv. Hvis man i stedet har en liste af person-objekter, man har fået fra sit databasebibliotek, kunne følgende kode måske i stedet virke: personer_med_ugyldige_emails = \ filter(lambda person: not gyldig_email(person.email), personer)

Derfor kalder man dem ofte for anonyme funktioner, fordi de ikke har et navn. Mere præcist hedder de closures (eng.), idet de har et lokalt virkefelt for deres variabel. Bemærk, at man ikke behøver at skrive ’return’ i lambdaudtryk, ligesom man gør i almindelige funktioner i Python. Lambdaudtryk er altså snilde, hvis man midt i et udtryk indser, at man har brug for en funktion, man alligevel ikke har lyst til at genbruge, og som gør noget meget simpelt. Funktioner kan altså i Python kastes rundt ligesom andre værdier og kaldes, når der er behov for det.

Reduce (fold)

Højereordensfunktioner

Det svarer til at have kaldt f(f(f(f(f(0,1),2),3),4),5), som igen svarer til at beregne (((((0+1)+2)+3)+4)+5). Det er værd at

Der opstår et fænomen, når man tillader funktioner at tage andre

Den klart nyttigste, men også sværeste højereordensfunktion på lister, er reduce. Denne kræver lidt forklaring. Reduce tager tre argumenter: En funktion, en liste og en ’startværdi’. >>> f = lambda x, y: x + y >>> xs = [1,2,3,4,5] >>> e = 0 >>> reduce(f, xs, e) 15


prosit - it-studerendes fagblad nov 10 side 7

DIKU-drenge løb med programmeringsguldet WOW! Lambdabamserne hev DM-guldet med hjem til Københavns Universitet, da den første lørdag i oktober stod i programmeringens tegn. Skarpe hjerner fra hele landet kæmpede i fem lange timer, men det var Lambdabamserne, der til sidst kunne stikke de 10.000 kroner i lommen.

Hello, my name is Alonzo Church. I invented the Lambda Calculus.

bemærke, at funktionen, som reduce tager som argument, altså f i ovenstående eksempel, tager to argumenter. Det første af disse repræsenterer den ’akkumulerede løsning’, dvs. det løbende resultat, og det andet argument repræsenterer den næste værdi i listen, som skal indregnes. I nogle sprog er disse to værdier til stor forvirring placeret omvendt! Ud over rækkefølgen for de to argumenter er det vigtigt at bemærke, at reduce reducerer ’mod højre’. Man kunne forestille sig en tilsvarende reduce som reducerede ’mod venstre’, og funktionsorienterede sprog har ofte begge varianter. En venstrefoldning, som ikke umiddelbart er tilgængelig i Python, ville man i stedet beregne f(1,f(2,f(3,f(4,f(5,0))))). Det ville ikke gøre nogen forskel, hvis f fx beregner en sum, men det ville gøre en stor forskel, hvis f fx beregner en differens. Ud over at beregne summer kan reduce bruges til mange andre ting. Man kunne fx ud fra en liste af tal returnere et binært søgetræ, hvori tallene er indsat på de rigtige pladser. Givet en klasse Tree med metoden insert, som desuden returnerer træet selv, ville følgende være muligt: reduce(lambda trae, tal: trae.insert(tal), [5,4,8,3,10,9,7], Tree()) Udfordring: Det viser sig, at reduce er så sej, at man kan kode både funktionerne map og filter ud fra den. Her er et eksempel på map. Hvordan mon filter ser ud?  def map(f, xs): return reduce(lambda acc, x: acc + [f(x)], xs, [])

Konklusion Mange af ovenstående eksempler kan skrives mere overskueligt uden brug af rekursion og højereordensfunktioner, og Python lægger i stor grad op til, at det skal være sådan. Rekursion kan være svært at greje, når man lige lærer det at kende. Men det er uanset, hvad noget som en programmør får noget ud af at lære at forstå i en verden, hvor man kan få smidt lambdaudtryk efter sig, bare fordi ens sprog understøtter flere paradigmer (fx C#, JavaScript eller Python), eller ens virtuelle maskine understøtter sprog med forskellige paradigmer (fx .NET eller JVM). Rekursion kan også være sjovt, og det kan være meget nyttigt at modellere ens problemstillinger sådan, når ens datastrukturer er rekursivt defineret, fx når man arbejder med træer eller grafer. Og hvis man tager til næste års DIKU-revy, kan det tilmed være, at man så kan synge med på sangene!

Lambdabamserne: Sebastian Paaske Tørholm, Mathias Bæk Tejs Knudsen og Søren Dahlgaard.

Af. Filip Lauritzen Atmosfæren var intens, der blev mumlet bag skærmene, og af og til hørtes fortvivlede pust. “Vi har alt rigtigt, men den bliver ved med at sige fejl” eller “Vi har rigtigt svar og rigtigt input, men der mangler et eller andet.” Presset blev ikke mindre af, at man kunne følge hinandens kamp om de rigtige svar. Et stort lærred i midten af lokalet viste nemlig holdenes point ... eller mangel på samme.

Next stop: Live fra Bremen Lambdabamserne fortsætter eventyret, når de repræsenterer Danmark ved Nordvesteuropa-mesterskabet 19.-21. november i Bremen i Tyskland. Med deres 10.000 kroners rejsegavekort bliver der nok råd til et hostel, et par currywurst og weissbier. Skulle de feje de stærke briter og tyskere af banen, kvalificerer de sig videre til VM i Cairo i 2011. Rigtig meget held og lykke, drenge.

En ballon=et point

Alle havde en god oplevelse

Som timerne skred frem, blev der hængt balloner ved bordene. Blev en opgave løst rigtigt, blev holdet belønnet med en ballon. Halvanden time inde i konkurrencen kunne vinderne læne sig tilbage med fire balloner hængende over hovedet. Men så gik pusten også af ballonen. “De sidste timer sad vi og nørklede med to opgaver, som vi egentlig havde svaret rigtigt på, men som bare ikke blev kodet rigtigt,” lød det fra en af de tre vindere. DIKU-drengene fik i forvejen en hård start med en nedbrudt computer efter de første 15 minutter.

Selvom der kun blev udråbt en vinder for hvert land, var stemningen i top på DTU efter konkurrencen. I fredagsbaren blev opgaverne diskuteret over et krus øl og en pizza. Mange var interesserede i at se svarene, og hvorfor de lige netop gang på gang fik afvist deres svar af serveren. Derfra fulgte nogle aha-oplevelser og en optimisme til at deltage endnu en gang, når nye DM-vindere skal findes næste år.

Fire svar var nok til DM-guld Alligevel var fire løste opgaver på fem timer nok til DM-guldet. Lambdabamserne, som de tre drenge fra DIKU så smukt kalder sig, stod med checken i hånden til sidst. 10.000 kroners rejsecheck til valgfri rejse, sponsoreret af arrangøren og den gavmilde giver af hele arrangementet: Netcompany. Journalisten spurgte vinderne, om de nu skulle til Sunny Beach og drikke sig i hegnet? “NEJ, vi skal helt klart med til EM, hvor vi skal dyste med de andre lande,” lød det fra de ambitiøse vindere, som nu glæder sig til at møde de dygtige nationer Storbritannien og Tyskland.

13 opgaver skulle løses på fem timer. Besvarelsen kunne ske i sprogene JAVA, C eller C++. 14 hold sad på DTU og 13 hold på DAIMI i Århus. Desuden sad der studerende i Sverige, Norge og Finland og løste samme opgaver på samme tid.

Resultat: 1. plads 2. plads 3. plads 4. plads

Finland med 7 rigtige opgaver Sverige med 6 rigtige opgaver Sverige med 5 rigtige opgaver Danmark (Lambdabamserne) med 4 rigtige opgaver


prosit - it-studerendes fagblad nov 10 SIDE 8

OL-sølv til Counter Strike-danskere

Hvad er federe end at stikke til L.A., deltage i World Cyber Games, også kaldet OL for computerspillere, og nappe sølvet med hjem til DK? Det var kort fortalt, hvad der skete, da 10 danske spillere indstillede sigtekornet mod de 800 andre spillere ved verdens største computerspilsturnering. Tekst: Filip Lauritzen Foto: Marc Winther De kom, de så, de sejrede. Kun Ukraine havde held med at skyde det danske femkløver ned, da de to hold mødtes i finalen 3. oktober klokken 20.30 dansk tid. Det var en værdig overmand, der stjal pointene fra Danmark. Ukraine regnes i øjeblikket for at være det stærkeste hold i verden, når det kommer til Counter Strike-disciplinen. Alligevel var det en tydeligt skuffet dansk holdkaptajn, der måtte se guldet blive taget ud af hænderne:

“Det gør ondt. Og det gør endnu mere ondt, at vi tabte på den måde, vi gjorde: At komme ud og tabe den afgørende bane i overtiden. Det er virkelig noget, der gør ondt helt ind i sjælen. Jeg tror, der går lang tid, før jeg kommer mig over den her,” siger den skuffede holdleder, Alexander Holdt.

Kampen blev afgjort i overtiden I en Counter Strike-kamp spiller man bedst af tre sæt. Ukrainerne nappede det første sæt sikkert, men danskerne slog igen ved at vinde andet sæt. Så

der var suspense for alle pengene, da holdene skulle ud i et tredje og afgørende sæt. Her kom ukrainerne foran tidligt og lignede en sikker vinder, men med et imponerende comeback fik danskerne tvunget kampen ud i overtid. I overtiden bølgede kampen frem og tilbage, men i sidste ende trak ukrainerne det længste strå og vandt det afgørende sæt med cifrene 22-18. Guldet var røget, og danskerne måtte se sig slået. “Man kan ikke altid få det, som man vil have det. Jeg følte, vi gjorde de rigtige ting, men der var bare nogle marginalrunder, der gik til deres side,” siger Alexander Holdt.

Ingen medaljer i de andre discipliner Ud over Counter Strike var Danmark også repræsenteret i bilspillet Trackmania, strategispillet Warcraft og musikspillet Guitar Hero. Men her blev det ikke til nogen medaljer i denne omgang. Vi du læse mere om holdet, kan du tjekke www.esportdanmark.dk ud.

Tidlig mandag morgen. For satan hvor gør mine øjne ondt. Ahh..du har vist været ude at date i weekenden hva?

Jep, med den sædvanlige afslutning.

Peberspray?

Vind 2 biografbilletter Vinder af lodtrækningen mellem de rigtige svar for PROSIT-sudoku i PROSIT september 2010 er: Camilla Tang Münsberg, Digitale medier og design – IT-universitetet Man sender løsningen ved at maile bogstavrækkefølgen i de gule felter til prosit@prosa.dk

JEP.

Alle medlemmer af PROSA/STUD kan deltage og der trækkes lod om to biografbilletter til en vinder. Svaret skal sendes senest: 20. november 2010 og vil blive offentliggjort i næste nummer af PROSIT. Sodoku’en er lånt fra www.menneske.no

Har du skiftet studium? Indtast ændringer om studium eller andet på: http://www.prosa.dk/mit-prosa/selvbetjening/

http://www.prosa.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/PROsit/2010/November/prosit_nov_2010_01  

http://www.prosa.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/PROsit/2010/November/prosit_nov_2010_01.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you