Page 1

STUD.PROSA.DK

prosit apr 10 D E

I T

-

S T U D E R E N D E S

Kom godt i gang med it-karrieren

I dette nummer Side 2 1. maj med PROSA/ØST Find dine kompetencer Hyttetur for PROSA-repræsentanter Side 3 stupit.dk Videnskabsminister dropper planerne om private universiteter Konservative vil skære i mulighederne for SU Side 4-5 Det er fuldtidsarbejde at søge arbejde Kom i gang med it-karrieren Sådan skriver du den perfekte jobansøgning Hvis du søger den lette løsning Side 6-7 kkloud.dk - om at tage hyggeprojektet et skridt videre

side 4-5

stupit - studerende på IT-universitetet organiserer sig side 3

Afsender PROSA Overgade 54 5000 Odense C

B

Side 8 Pige møder penis Soduko

FAG B L A D

kkloud.dk – om at tage hyggeprojektet et skridt videre side 6-7

Står dit navn her? Ellers meld dig ind i PROSA - medlemsskab er gratis under studiet.


prosit - it-studerendes fagblad apr 10 side 2

FIND DINE KOMPETENCER Fra uni til arbejdsmarked Er du snart færdiguddannet? Deltag på et workshopforløb over to eftermiddage målrettet snart-kandidater. Lær: • Hvad forventer virksomhederne? • Hvordan finder jeg mine kompetencer? • Hvordan finder jeg drømmejobbet? • Hvordan sælger jeg mig selv? Første workshop handler om, hvilke kompetencer du skal have som it-medarbejder, og hvordan du kortlægger dem.

Hyttetur for PROSA-repræsentanter på studiestederne 16.-18. april 2010

Tag med til Thurø og få inspiration til det lokale arbejde PROSA/STUD inviterer lokale repræsentanter til en spændende weekenden 16.-18. april på Thurø ved Svendborg. Det er gratis at deltage (dækker ophold og rejseudgifter)

Anden workshop sætter dine kompetencer i forhold til dit drømmejob og lærer dig, hvordan du finder den rette virksomhed og klarer dig igennem jobsamtalen.

Cloud og sikkerhed Hvordan sikres data i clouds, eksempler på clouds, virtualisering og open source. Oplæg ved Henrik Kramshøj, Konsulent - Security6

Oplægsholder: Cand.it. Ulrik Falktoft fra Knowing People arbejder med udvikling af virksomheder, medarbejdere og studerende.

It-uddannelserne Overblik, fremtidens krav og hvordan får vi bedre uddannelser ? Oplæg ved Michael Tøttrup, PROSA

Tid: Mandag den 12. april og mandag den 19. april kl. 13-16.30 Sted: PROSA, Ahlefeldtsgade 16, 1359 København K Pris: Gratis for it-studerende på kandidatniveau Tilmelding: www.prosa.dk/kursus - tilmeld dig begge dage.

Lokale aktiviteter og indflydelse Hvordan opbygger man lokal aktiviteter og får indflydelse på studiet ? Oplæg ved Mads Samsing, tidligere formand for de socialrådgiverstuderendes studenterorganisation. Et du repræsentant på dit studiested så tilmeld dig: stud@prosa.dk er der ingen lokalrepræsentant på dit studiested, så var det måske noget for dig. Gå ind på www.prosa.dk/stud og bliv PROSA-repræsentant.


prosit - it-studerendes fagblad apr 10 side 3

Videnskabsminister dropper planerne om private universiteter

studerende på IT-universitetet organiserer sig

Videnskabsministeren vil ikke arbejde for at indføre private brugerbetalte universiteter i Danmark. Modsat sin forgænger.

På ITU har en flok studerendes startet en studenterpolitisk organisation, som de kalder stupIT. Det giver nye sociale og organisatoriske indspark fra de studerende.

Foto: Søren Hytting

Af Sigrid Møller

StupIT-medlemmer Jacques Holst og Mischa Szpirt.

Af filip lAuritzen A union by the students for the students. Et slogan, man finder på StupITs hjemmeside. Men hvad er StupIT helt præcist? PROSA satte to StupIT-medlemmer Jacques Holst og Mischa Szpirt stævne for at måle temperaturen på den nyfødte organisation. Hvad er StupIT? M: StupIT blev stiftet sidste år i oktober. Vi startede det op, fordi ITU trænger til et bedre netværk. ITU er et ungt IT universitet, og vi mener, at administrationen og det sociale kan blive bedre J: Vi er nogle studerende, som gerne vil lave de samme ting, men vi snakker ikke godt nok sammen. Derfor skal vi snakke bedre sammen. Og det kan StupIT hjælpe med. Hvorfor har man først lavet stupIT nu? M: Problematikken på ITU er, at vi først og fremmest har været et kandidatuniversitet. Interessen er først kommet nu, fordi vi har fået nye bachelorlinjer. Og når de studerende går her i længere tid, er der endnu større brug for sociale arrangementer. PROSIT – it-studerendes fagblad apr ´10 Udgiver: PROSA/STUD, Overgade 54, 5000 Odense C Telefon.: 6617 9211 e-mail: prosit@prosa.dk Ansvarshavende: Christian Fischer Redaktionssekretær: Jesper Kiel Layout: Palle Skramsø, PROSA Forsiden: Lizette Kabré Deadline 17. maj Oplag: 5.200. Tryk: Skive Folkeblad

Hvordan er StupITs første halve leveår gået? J: Fantastisk! På seks måneder har vi allerede et magasin, en hjemmeside og snart en café oppe og køre. Så det går rigtig godt. M: Vi har ikke kun udviklet os inden for murene. Vi blev også inviteret med ved bordet, når der skulle diskuteres privatisering af universiteterne. Her fik vi en snak med Helge Sander, som lovede os, at privatisering af universiteterne var et frivilligt tilbud. Så stupIT er allerede i mål? M: Nej, overhovedet ikke. Vores mål er nu at få så mange medlemmer som muligt. Og alle de studerende bør blive medlemmer, så vi kan varetage studiepolitikken for alles bedste. J: Helt klart. Vi håber, de studerende siger: ”Yes, vi tror på jer StupIT” Hvordan bliver man medlem? J: På vores hjemmeside kan man melde sig ind. Vi vil rigtig gerne have alle typer studerende med, danske som internationale, bachelorer som kandidater. Hvis man melder sig ind, får man nyhedsbrev og mails om arrangementer. Man bestemmer selv, hvor aktiv man vil være i foreningen. M: Ja, vi tvinger ingen til at være aktive. Vores mål er at varetage de studerendes interesser, og derfor håber vi på at de melder sig ind. Hvordan varetaget i så de studerende interesser? J: På hjemmesiden kan alle kom-

me med inputs og ideer, som vi tager meget seriøst og fremlægger for administrationen. M: Og så har vi lige fået vores egen café, som kan danne rammerne om en masse arrangementer. Vi har allerede en filmklub og en løbeklub i gang, og alle er velkomne til at komme med ideer til flere sociale arrangementer. Hvordan har de studerende og administrationen taget imod jer? J: Administrationen elsker os. Den måde, de kommunikerer med os på, er utrolig åben. De giver os god plads, og nærmest tvinger os til at hjælpe, så det er dejligt. De hjælper os også økonomisk, da det er i deres interesse, at de studerende har et godt miljø på ITU. M: Og de studerende virker også glade for vores arbejde. Nu håber vi bare, at vi får endnu flere medlemmer, for vi kommer til at behøve flere hænder. Hvornår har StupIT nået sit mål? M: Når alle de studerende har meldt sig ind, og alle kommer med inputs til social og faglige arrangementer. J: Vores fokus nu er vores hjemmeside, vores magasin og den nye Analog café. Og så håber vi bare, at de studerende støtter op omkring os, og vi får nogle gode sponsorer. Læs meget mere om StupIT og den kommende Analog café, Google Wave adgang, magasinet, og hvordan du melder dig ind, på www.stup.it.

Helge Sanders (V) drøm om private universiteter med brugerbetaling i Danmark er skrottet. Det sker blot to uger, efter Charlotte Sahl-Madsen (K) overtog hans post som videnskabsminister. IT-Universitetet i København var vurderet til at være første privatejede universitet her i landet. Det bliver ikke tilfældet lige foreløbig. Private universiteter skulle styrke samarbejdet mellem universiteter og private virksomheder. Men ifølge Charlotte Sahl-Madsen sker den slags samarbejde allerede i dag. Den ny videnskabsminister, med fortid i koncernerne Danfoss og Lego, har overrasket oppositionen positivt med sin udmelding. Og Venstres Malou Aamund er glad for, brugerbetaling ikke bliver en realitet, men hun håber, det ikke betyder berøringsangst overfor, at udenlandske universiteter etablerer sig i Danmark. Hun har kommenteret sagen i Information. Venstres Ungdom har krævet videnskabsministerens afgang. Det har bare fået Charlotte Sahl-Madsen til endnu en gang at slå fast, at hun ikke fortsætter sin forgængers planer om privatisering af universiteter.

Konservative vil skære i mulighederne for sU Mere end to sabbatår trækker et år fra din SU. Det er fremtiden ifølge de Konservative, der vil ændre i SU’en til videregående uddannelser. Af Sigrid Møller. Står det til de Konservative, skal de unge, der vælger et sabbatår for meget, straffes i form af færre SU-klip. I dag har alle studerende 70 SU-klip, altså mulighed for SU i 70 måneder. Det svarer til seks studieår. Men de Konservatives uddannelsesordfører, Rasmus Jarlov, har lagt partiets planer for fremtidens SU frem, fremtidens SU skal ikke længere være ens for alle. De studerende skal hurtigere gennem uddannelsessystemet, og de skal starte tidligere. Derfor vil mere end to sabbatår betyde forringelse af antallet af SU-klip med et helt år. De studerende, der afslutter første år af det videregående studie inden for tre år efter adgangsgivende eksamen, skal belønnes med en bonus på 10.000 kroner for at være hurtigt færdige. Sådan lyder forslaget. Udspillet får rungende kritik fra flere sider. Universiteterne, de studerende og oppositionen er imod. Venstre afviser også forslaget. Venstres SU-ordfører Sophie Løhde siger til Information, at hun gerne vil kigge lidt nærmere på ændringerne.


prosit - it-studerendes fagblad apr 10 side 4

Kursus:

Kom i gang med it-karrier Af Sigrid Møller foto: lizette KAbré

Gode råd til den første jobsøgning sig ved PROSAs kursus for dimitt marts

Simon B 29 år Læser D Færdig

Hvorfor Fordi egentlig job. Nu er, jeg sk

Det er fuldtidsarbejde at søge arbejde Gå uden dagpenge i ét år. Eller husk at tilmelde dig A-kassen senest 14 dage efter endt uddannelse. Det var første håndgribelige budskab ved PROSAs kursus målrettet studerende, der snart skal ud på jobmarkedet. ”Kom i gang med it-karrieren” blev afholdt den 24. marts. Af Sigrid Møller foto: lizette KAbré Håret tilbage, stribet skjorte og firkantede briller. Manden, der giver opskriften på, hvordan man scorer sig dagpenge fra PROSA. Ole Højbro Andersen, konsulent i PROSAs Akasse, minder alle til kurset om, at det vigtigste, når man er færdiguddannet, er at tilmelde sig PROSAs A-kasse. Vi sidder på PH-cafeen på Vesterbro i København. En væg af vinduer giver udsigt til byens eneste sundhedsrum, hvor det myldrer med besøgende - stofbrugere og gadens folk. Inde i varmen lyder dagpengesatsen på 617,-

kroner om dagen for nyuddannede. Det er mere, end hvad en arbejdsløs betaler om måneden for medlemskabet af PROSAs A-kasse. Og man har mulighed for at tage dagpengene med til EU-landene, Norge, Island og Liechtenstein. Man skal være meldt ind i A-kassen i tide efter afsluttet uddannelse. Det defineres som enten sidste eksamensdag, dagen, hvor man får eksamensbeviset, eller når man får sin forhåndsgodkendelse. Indmeldelsen skal ske senest to uger efter en af disse dage. Regner man efter tidligste dato for endt uddannelse,

får man dagpengene tidligst. Og der går en måned, så starter dagpengene, de bliver dog udbetalt bagud.

Netværk er bedre end ansøgninger At skrive ansøgninger er et fuldtidsjob. Ingen CV’er skal være ens, og de fylder ikke under en side. Sådan lyder anbefalingerne fra Natalia Anna Suchcicka, it-rekrutteringskonsulent ved Elan It, der også er foredragsholder ved kurset. En arbejdsgiver har mellem 30 sekunder og to minutter til at læse hver ansøgning, derfor skal man sælge sig selv kort. 50-80 % af nye stillinger bliver ifølge Natalia Anna Suchcicka besat gennem netværk. Derfor er det vigtigt at have flere netværk og at sætte mål for, hvordan ens netværk skal udvikle sig. Man kan trække på alle netværk. Hun nævner LinkedIN som en gratis headhunter og en god mulighed for at holde fast i ens netværk.

Ungdomsnetværket U35 Nyuddannede mødes og fanger udviklingen på arbejdsmarkedet. Mikkel Hammer Nonboe repræsenterer U35, der er et netværk for nyuddannede it-faglige. Her overvåger de branchen og diskuterer emner inden for it, de danner netværk, afholder kurser og arrangementer. Netværket er åbent, og man er kun forpligtet til at deltage på det niveau, der passer én. Nåede du ikke med til kurset denne gang, er der en chance for at deltage i en to dages workshop ”Find dine kompetencer - fra uni til arbejdsmarked” den 12. april i København. Vil du vide mere om lønforhandlinger, så er der kursus i det den 22. april. www.prosa.dk/kalender.

Hvad ha Jeg ha ved, hva andre si

Hvad va At ma glemt i m

Aukse H 29 år Læser E Færdig

Hvad ha Det va Høre, hv at man i ningspro

Hvad va Jeg va linjer om kompete en hel si

Er du ne Jeg er Også for hvordan søger. M under re ellers er

Jeppe H 25 år Læser D Færdig

Hvorfor Det gi Og for a omkring den proc

Hvad ha Det m Så har je på, når m

Hvad ha At ma Jeg havd


ren

g. Det var der mange, der tog til tender afholdt onsdag den 24.

Bognolo

Datalogi på KU g i maj

r er du til kurset? jeg nu skal til at bestemme mig til, at hvad det g er, jeg skal. Hvad retning det er, jeg skal inden for skal jeg til at vælge arbejde, og hvad det egentlig kal vælge som mit første fuldtidsjob.

ar du fået ud af kurset? ar fundet ud af, jeg ikke er den eneste, der ikke ad det er, jeg skal gå efter. Det er rart også at høre ige.

ar nyt for dig? an skal huske billede på sit CV, så man ikke bliver mængden.

Hansen

E-Business på ITU g i september

ar været godt ved kurset? ar godt med forskellige eksempler på nyansatte. vad de skulle igennem i jobsøgningsprocessen, ikke skal forvente for meget i starten af ansøgocessen og ikke være for kræsen.

ar nyt for dig ved arrangementet? ar overrasket over, at man kun skal skrive fem m sig selv i CV’et, og resten er mere om ens encer. Jeg forestillede mig, at man skulle sende ide af sted.

ervøs for jobsøgningen? spændt på at se, hvordan det kommer til at foregå. rdi jeg har litauisk baggrund, og jeg tænker over, n jeg skal passe ind i den profil, virksomhederne Min baggrund skal jeg måske sælge endnu mere ecessionen. Men jeg synes, man skal være positiv, r det opgivet på forhånd.

Henckel

Digital Design og Kommunikation på ITU g til maj

r er du til kurset? iver meget god mening, når jeg snart er færdig. at få nogle værktøjer til at blive mere afklaret g mine kompetencer, og hvordan jeg griber hele ces an, jeg står overfor.

ar du lært? mest grundlæggende, at have A-Kassen på plads. eg også fået værktøjer til, hvad man skal fokusere man skal lave ansøgninger.

avde du ikke tænkt over selv? an skal fokusere på de personlige kvalifikationer. de ikke tænkt på, hvor stor betydning det har.

prosit - it-studerendes fagblad apr 10 side 5

sådan skriver du den perfekte jobansøgning Det kan være svært at ramme plet. En god ansøgning det ene sted kan være en dårlig ansøgning det andet sted. Derfor er det vigtigt, at du har nogle helt basale redskaber på plads, inden du kaster dig ud i ansøgningens mange muligheder. Af filip lAuritzen Først skridt er at tænke jobsøgninger i god tid. Selvom du har mange år tilbage på skolebænken, kan det være en god idé at tænke jobsøgning fra første skoledag. “Gå efter det, du brænder for, og som du derfor oftest vil være bedst til,” lyder rådet fra Eike Marie Friis-Aalling, HR-konsulent hos Teknologisk Institut. Når der er et halvt år til den første arbejdsdag, er det på tide, at du finpudser CV’et, laver en profil i en jobbank, besøger åbent hus og i det hele taget gør dig bemærket.

Regel nr. 1 Skriv aldrig en standardansøgning, som du bruger igen og igen. Det er den sikre vej direkte ud i intetheden, da mange virksomheder på ingen måde matcher hinanden. En ansøgning skal have en afsender og modtager. “De bedste ansøgninger giver indtryk af, at ansøgeren virkelig har forstået, hvad jobbet og virksomheden går ud på, og hvor motivationen ikke er til at tage fejl af. De værste ansøgninger er dem, man ikke kan finde rundt i, og som virker standardiserede”, fortæller Eike Marie Friis-Aalling, HR-konsulent ved Teknologisk institut. Din kommende chef skal kunne se, hvad du kan tilbyde virksomheden, og hvorfor det er dig, de skal vælge og ikke den næste i bunken. Du bør lægge vægt på de egenskaber, som virksomheden søger, og som du mener, du har. Og dermed komme frem til konklusionen, at I er det perfekte match. “En god ansøger målretter sin ansøgning og nærlæser stillingsopslaget samt undersøger, hvad det er for en virksomhed”, mener Eike Marie Friis-Aalling fra Teknologisk institut:

Opfordret og uopfordret Det første skridt bør være at søge job, som er slået op via virksomhedens hjemmeside,

i en jobbank eller noget helt tredje. Altså en opfordret ansøgning. Men finder du ikke drømmevirksomheden, er alternativet at sende dem en uopfordret ansøgning. Men så skal forskellen også kunne ses i selve ansøgningen. Med en uopfordret ansøgning gælder andre spilleregler. Her konkurrerer du ikke med en masse andre. Men til gengæld søger du måske en stilling, som ikke er i udbud. Her er det også en dødssynd bare at sende en masse standardansøgninger ud i øst og vest. Om ulemperne fortæller Eike Marie Friis-Aalling: “I tider med arbejdsløshed drukner en uopfordret ansøgning let i mængden, og sandsynligheden for, at virksomheden har et aktuelt behov, er mindre.” Men det betyder ikke, at man skal give op. “Hvis vi modtager en ansøgning, der virker særligt relevant, og som rammer et behov, vil vi kontakte vedkommende. Vi opfordrer desuden ansøgere til at lægge deres CV i vores database, hvor der også er mulighed for at lave en jobagent.” siger Eike Marie Friis-Aalling.

Et par tips inden kampen Inden du nu kaster dig frådende over skrivemaskinen, så får du lige et par tips her til slut. – Få indsigt i virksomheden. Har du ikke kendskab til den virksomhed, du søger, så vil det virke uprofessionelt og useriøst. – Forbered spørgsmål. Spørgsmål er lig med interesse, og interesse er godt. Opstil en liste over relevante spørgsmål, og det er ikke: “Hvad laver I egentlig mere præcist”, eller “Er vi ved at være nå vejs ende, jeg skal nå en bus” – Klæd dig, så du matcher stedet. Er det et fint sted, vil skjorte og slips nok være passende. Vær tro mod dig selv, og beslut dig for, om du vil bytte afro-garnet ud med en god stilling. Kom nervøsiteten i forkøbet. Tag nogle dybe

”Gå efter det, du brænder for”, lyder rådet fra Eike Marie Friis-Aalling,

indåndinger inden samtalen, og tænk positive tanker. Nervøsitet er ingen skam, og er du meget nervøs, så hjælper det kun at sige det. Undgå kontaktbrøleren. Slapt håndtryk, vigende blik eller arme over kors sælger bare ikke. Tænk over din egen udstråling, og hvordan du bedst virker på andre mennesker. Opfør dig som ansøger og gæst. Tro ikke, at du er selvskrevet til jobbet. Arrogance er sjældent et smart trick. Vis interesse og positivitet. Lad arbejdsgiveren fortælle om virksomheden, og stil interessante spørgsmål. Det viser en positiv indstilling. Tal, men hverken for lidt eller for meget. Find balancen, så arbejdsgiveren og dig får lige meget taletid. Undgå at afbryde, men vent til, det bliver din tur. Ærlighed sælger. Sig din mening, og vær trofast mod dig selv. Hvis du lyver om egne talenter, vil det kun give bagslag senere hen. Vi håber, at du er blevet lidt klogere. Vil du have flere gode råd, kan vi anbefale Karrierevejviseren, hvor inspiration og gode råd er hentet til denne artikel.

Læs mere på prosa.dk/dim

Teknik & Design:

Hvis du søger den lette løsning Rejser hårene sig på kroppen, når du hører ordene momsregnskab, selvangivelse, fakturering og A-skat? For mange er freelanceopgaver forbundet med regnskaber, som kan virke uoverskuelig. Den lette løsningen kan findes ved at få Teknik & Design til at ordne det kedelig arbejde. Af filip lAuritzen Freelancearbejde kan være godt, men besværligt, hvis man skal skrive egne regninger til kunderne. Samtidig kan det som studerende eller nyuddannet også være svært at gå direkte ud i fast arbejde. Derfor tilbyder Teknik & Design en løsning til færdiguddannede og studerende, hvor man kan overlade det administrative arbejde, når man arbejder for sine kunder. En blanding mellem selvstændig og freelancer. Ideen er, at du selv skal finde dine kunder og opgaver. Når du har et job, kan Teknik & Design

hjælpe dig med en timesats, arbejdskontrakt og stå for opkrævning af penge og udbetaling af din løn. Prisen for dig er mellem 16-20 pct. administrationsgebyr til Teknik og Design. Du er sikker på at få din løn, selvom kunden ikke betaler. Du får løn under sygdom og yderlige ansvarsforsikring, erhvervsansvarsforsikring og arbejdsskadeforsikring med ulykkesdækning. Teknik & Design har i øjeblikket 860 freelancere tilknyttet. Det er gratis at melde sig til, og når du først er tilmeldt kan du benytte

deres rådgivning og indgå aftaler, når du har kunder. Du må selv stå for kontakt, når du har fået arbejdsopgaver. PROSA anbefaler denne løsning, hvis du vil lave studierelevant arbejde, men ikke kan overskue den administrative del. Teknik & Design tilbyder også rådgivning til iværksættere, som ønsker at starte et selvstændigt firma. PROSA har sørget for en speciel aftale mellem Teknik & Design og PROSA-medlemmer. Læs mere på: www.teknikogdesign.dk.


prosit - it-studerendes fagblad apr 10 side 6

kkloud.dk

– om at tage hyggeprojektet et skridt videre Mange har prøvet at få en god idé, gå i gang, for så at gå fra det en måned senere. Vi vil med denne artikel forsøge at beskrive det, vi selv har gået igennem med at lave vores website kkloud.dk. Vi vil prøve at beskrive processen med at gå fra et hyggeprojekt til et mere seriøst produkt. Af tobiAS bAunbæK og MAthiAS buuS MAdSen

Hvad er kkloud.dk, og hvem er vi? Vi er to datalogistuderende fra Århus Universitet. Ud over at studere arbejder vi også som studenterprogrammører for et konsortium på universitetet. Derved har vi naturligvis fået en hel del kodeerfaring inden for en række forskellige områder. En del af denne erfaring er blevet omsat til kkloud.dk, et website, hvis basisfunktion er at dele filer mellem brugerne. Hvad enten man vil dele en video med en af sine venner på den anden side af kloden, printe et dokument ud fra computeren, der står lige ved siden af eller gøre en hel projektmappe tilgængelig, så skal det være muligt uden besvær, uanset filtype, filstørrelse og indhold. Det er et mål for os at konstruere tjenesten, således at man uden besvær kan tilgå funktioner, hvad enten det foregår i en browser, en terminal eller et helt tredje miljø.

Idé Det hele starter med en idé. Men hvor stammer idéen fra? Hos os startede den på et kursus på universitetet. Vi benyttede et framework, som hedder Java RMI, hvis opgave er at gøre det nemmere for en programmør at dele sit program op, så dele af programmet kan køre på andre computere. RMI er smart, men vi synes ikke, det var smart nok, så vi besluttede os for at, for sjov skyld, at bygge vores eget lille framework. Ikke noget seriøst i starten, men bare noget vi legede med. I denne leg fik vi lavet en chatklient. Her fik vi så idéen til at sende filer til hinanden gennem en Javaapplet. Det virkede godt, og det var rart, at man nemt kunne sende filer i browseren. Nogle af vores venner, syntes det var fedt og vi kunne se at vi havde fat i noget rigtigt og gik så videre. Vi fik fjernet appletten og kunne nu gøre det fuldstændigt gennem browseren, uden at man skulle installere noget først. Gennem vores arbejde fik vi fortalt andre om det og indså at mange, selv på et sted med højtuddannede IT-medarbejdere havde problemer med at sende filer til hinanden, og blev derfor enige om at fortsætte med det.

Implementation Når man nu har en idé og et proofof-concept kørende, er det vigtigt, at

man tænker over, hvordan man rent faktisk vil implementere det. Gennem vores arbejde på universitetet skulle vi udvikle et framework til at få services, enten på nettet eller helt lokalt, til at kommunikere. Dette framework har vi udviklet samtidig med kkloud. I artiklen om det tekniske bag kkloud kan du læse mere om frameworket.

Design Efter at have noget kørende er det næste skridt at få noget, som kan bruges af andre. Det behøver ikke være det bedste eller det flotteste, men det er vigtigt at få noget fra hånden, så man kan få feedback. Andre programmører vil måske genkende udtrykket “release early, release often”. Det er nok her, vi mest løb panden mod en mur. Vi opstillede for hårde krav til, hvordan designet skulle være. Først havde vi en idé om at gøre det hele tegneserieagtigt, som man kan se i figur 2, hvilket også så virkelig godt ud. Men det blev besværligt at kode, når de forskellige browsere skulle virke. Så muren kom, og vi stoppede mere eller mindre med projektet. Heldigvis for os havde vi selv brug for kkloud, og derfor gik der ikke mere end et par måneder, før vi kom i gang igen. Vi skiftede derfor taktik. Nu ville vi bare have noget i luften. Det er et råd, vi kun kan give videre. Få noget “fint nok” i luften og ret det til senere. Så er der noget at bygge videre på i stedet for at koncentrere sig for meget om at få det helt perfekte design ud i første forsøg.

Fig. 1 En kkloud med et par delte filer.

produkt”, men i stedet for koncentrere sig om at få noget ud, som der kan bygges videre på. Det betyder også, at det betaler sig at skrive ordentlig kode, som er indkapslet så meget, at det er nemt benytte i andre sammenhænge.

Konklusion Gennem arbejdet med kkloud har vi prøvet, hvordan det er at gå fra et projekt, man bare hacker lidt rundt på, til noget mere seriøst. Vi vil gerne slutte af med at opsamle de bedste råd, vi kan give videre til andre i en lignende situation for at holde gejsten oppe.

Du skal bare kaste dig ud i det og ikke være bange for konsekvenserne. I værste fald lærer du noget. Vi ved stadig ikke, om vi kan få folk til at benytte kkloud, men hvis ikke vi kan det, så har vi fået denne proces med og noget på cv’et. Få hurtigt noget fra hånden ved at begrænse dine idéer til det minimale og lav hurtige implementeringer, som du så kan vise frem. På den måde får du feedback og en rigtig feel good-følelse, hvilket giver kræfter til at fortsætte. Det er det vigtigste råd, vi kan give videre. Opsøg hele tiden den nemmeste måde at få flere kræfter til at fortsætte.

Fremtiden Det er vigtigt at have et mål for, hvad man vil fremover. Når man står med et projekt, man brænder for, er det nemt at få idéer, men det er vigtigt at vide, hvordan der skal prioriteres. Derfor benytter vi hele tiden hinanden som sparringspartnere og får dermed luget ud i det overflødige. Overordnet set arbejder vi meget på at kunne benytte kkloud som et fundament til at lave mere funktionalitet. Hele koden til kkloud er også open source, så andre har mulighed for at skrive programmer, som benytter sig af den funktionalitet, der ligger i kkloud. Vi har nu indset, at det er vigtigt ikke at låse sig fast på “et endeligt

Fig. 2 Den gamle forside i et design, som aldrig blev færdigudviklet.

Gode råd Kast dig ud i det og vær ikke bange for konsekvenserne. “Release early, release often”. Lad være med at vente til du har et færdigt produkt, men vis det, du har til andre. Den feedback, du får, giver brændstof til at fortsætte. Find en anden at sparre med. Vær klar til at tage imod kritik. Ikke alle idéer fungerer lige godt i praksis.


prosit - it-studerendes fagblad apr 10 side 7

kkloud.dk

– teknikken bag At få en idé er én ting. At implementere den er noget helt andet. På kkloud.dk benytter vi forholdsvist avancerede teknikker til at opnå funktionaliteten. Med denne artikel vil vi kort gennemgå, hvad vi gør, og forklare, hvordan vi gør det. Af tobiAS bAunbæK & MAthiAS buuS MAdSen

TITT (TITT Is Totally Transparent) Basistjenesten i kkloud består hovedsageligt af et distribueret netværk, hvor en enkelt bruger vil gøre en fil tilgængelig for andre. Da vi på sigt vil skalere tjenesten op til at have andre funktionaliteter, har det været vigtigt at benytte et lag mellem programmer, browsere eller andet, der kører hos brugerne. Dette lag er i vores tilfælde TITT og er udviklet gennem vores arbejde på Århus Universitet. TITT er en måde at koble programmer sammen på, uanset om de kører på en moderne computer eller en lille håndholdt enhed. Lidt mere konkret består TITT af en hovedserver, som modtager alle kald og sender dem videre til de retmæssige programmer. På figur 3 har vi et program, Adder, som kører på én computer. På en anden computer, figur 4, kører vi en stumpt JavaScript-kode, som kaldes en metode på Adder. Vi har markeret de dele, som er specielle for TITT. I kkloud benytter vi TITT til abstrahere hele netværksdelen væk. Så kan vi nemmere fokusere på kerneidéen og udvide og skalere den uden at tage for meget hensyn til netværksspidsfindigheder.

Fig. 5 Det kan være svært at sende noget fra en computer til en anden.

Linux, Windows og Mac, bliver det bare endnu sværere. Det har vi prøvet på at gøre nemmere. Der er to fremgangsmåder til filoverførslen: En central og en decentral løsning. I den decentrale løsning kræver det ikke en server som bindeled, men kommunikationen foregår derimod direkte mellem de to computere. Som vi har forsøgt at vise i figur 5, så sætter routere og andet udstyr begrænsninger, som gør det svært at forbinde til den anden maskine. Der er simpelthen en mur til at forsvare maskinen mod angreb. I den centrale løsning har vi derimod en server, som vi forbinder til. Fordelen er, at ingen klienter skal have en port åben, og dermed er der ingen problemer med forbindings-

public class Adder { public int add(int a, int b) { return a + b; } } TITT.register(new Adder(), ”adderservice”); Figur 3

var service = TITT.createProxy(”adderservice”); alert(service.add(1,2)); Figur 4

leddet. Til gengæld kræver det, at serveren er online og håndterer al trafik. Hvad vi gør på kkloud, har vi vist på figur 6. Maskinen til venstre vil gerne sende noget til maskinen til højre. Først forbinder den til vores server (pil nr. 1). Vores server begynder at modtage filen, men stopper hurtigt. Filen bliver altså ikke uploadet til vores server. I stedet for lader vi afsenderen vente. Nu forbinder modtageren så til vores server (pil nr. 2). Tricket består i, at vores server nu begynder at hente filen fra maskinen til venstre og sende til maskinen til højre samtidig (pil nr. 3).

Konklusion Som allerede nævnt kan der være langt fra idé til implementering. Vi fik først idéen til at sende en fil fra en maskine til en anden på et lokalt netværk gennem browseren. Bagefter bevægede vi os ud på nettet og fik idéen om at have en central server, kkloud.dk. TITT hjælper os ved at indeholde alt “det svære” med forbindingsleddet, og vi kan på den måde koncentrere os om at lave hjemmesiden, programmet, og hvad vi ellers finder på. Vi har udeladt de værste tekniske detaljer, men hvis det skulle have fanget interessen, og I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os. Find info på kkloud.dk.

KKloud Helt generelt handler kkloud om at sende filer fra en computer til en anden. Det burde jo ikke være svært at sende noget fra en computer til en anden, men på grund af den måde, netværk er opbygget på, er det næsten altid et problem. De metoder, som for eksempel SAMBA, der virker på et lokalt netværk, virker ikke på internettet. De metoder, som virker på internettet, giver ikke nødvendigvis hurtige overførselstider, når de bliver brugt lokalt. Hvis du krydrer det med forskellige platforme som

Fig. 6 Med kkloud bliver det sendt gennem en server, til den anden maskine.


prosit - it-studerendes fagblad apr 10 side 8

pige møder penis Chatroulette er spået til at være den nye store idé inden for social media. Redaktionen stødte på en del liderlige mænd og fik et godt råd fra en chatbruger. Af Sigrid Møller

En meget sober forside byder velkommen med et par tips til Chatrouletten, og nysgerrigheden bliver pirret, fordi der ikke står, hvad det her egentlig går ud på. Jeg kan se mit og ’chatpartnerens’ webcam ude til venstre i skærmbilledet og chatte til højre. Meget simpelt og anonymt.

heller ikke rigtig har prøvet det før, og så lukker han vores chat. Jeg bliver sendt videre i rouletten. Mit webcam møder endnu en ung fyr. Han er fra Holland og 20 år gammel, finder jeg ud af. Så logger han mig også af.

New Game

Den smarte knap, der giver en ny chatpartner, hedder ”Next”. Og jeg skal hurtigt finde ud af, at knappen ved siden af er mere anvendelig: ”Report”. Jeg vælger næste chatpartner. Det er en penis. Den ligger fladt på en kraftig behåret mave, og det hele er meget grimt at se på. I ren forargelse skynder jeg mig at trykke på en Youtube-fane, jeg har åben. Puha, så slap jeg for at chatte med et styk penis. Imens jeg finder ny sang på Youtube, vrænger jeg ansigt for mig selv og siger ”Eeew”. Jeg var slet ikke klar til at møde den penis.

Jeg glæder mig lidt til at chatte og forestiller mig, jeg skal møde interessante mennesker og se, hvad de laver der, hvor de er. Jeg har tydeligvis ikke gennemskuet hovedkonceptet. Det er måske fejt at kalde det, der møder mig, et koncept, for det er tydeligvis noget, brugerne har udviklet Chatroulette til. Den første, der dukker op på min skærm, har sit webcam drejet mod sit ansigt. Ligesom mig. Allerede her føler jeg, at vi er på bølgelængde, så jeg erkender straks, at han er den første, jeg nogensinde chatter med på Chatroulette. Han svarer, at han

Første penis

HVORFOR SATAN I HELVEDE KAN JEG IKKE FÅ DET AT VIRKE AARGHHH!!! Var det ikke ham du gik i skole med Ammar? Hvorfor hjælper du ham ikke ? hmmm...jo

Jeg trykker på Chatroulette-fanen igen. Fyren har selvfølgelig siddet og kigget på mig og min ansigtskæren, alt imens han har siddet med sin penis først på maven og nu i hånden. ”Eeew”. Jeg giver op, lukker ned og tænker på at trodse idéen om at skrive en anmeldelse af Chatroulette. Måske er det bedre at skrive om den russiske teenager, der opfandt Chatroulette. Han får nu tilbudt uhyrlige summer af store mediegiganter, som vil købe siden.

Roller og attituder Der må være mere i Chatroulette end liderlige hankøn. Min næste chatpartner er en pige, hun trykker ”next”. Så dukker et sort webcam op på skærmen, og vedkommende skriver: Nå ja, men næste måske. ”Hi, Denmark”. (Jeg er reddet, en anden fra Danmark – han kan da ikke være så klam.) Jeg erkender over for danskeren, at jeg er på Chatroulette for at anmelde det. ”Chatroulette er godt, fordi det er worldwide, det er ”one to one” og derfor på en måde anonymt,” er hans begrundelse for at bruge det. Han har chattet med folk fra, Kina, New Zealand, USA, Syd Afrika, ja hele verden. Men jeg er faktisk den første dansker, han møder på Chatroulette. Man skal spille roller eller have flere attituder. Det er en af de anbe-

Vind 2 biografbilletter Vinder af lodtrækningen mellem de rigtige svar for PROSIT-sudoku i PROSIT Februar 2010 er: Sofie Viborg, studerende på Professionsbachelor i webudvikling, Erhvervsakademi Århus Man sender løsningen ved at maile bogstavrækkefølgen i de gule felter til prosit@prosa.dk Alle medlemmer af PROSA/STUD kan deltage og der trækkes lod om to biografbilletter til en vinder. Svaret skal sendes senest: 1. maj 2010 og vil blive offentliggjort i næste nummer af PROSIT. Sodoku’en er lånt fra www.menneske.no falinger, jeg får med på vejen. Jeg får også vist en rolle: Nu forlader jeg Chatroulette. Taget i betragtning, at jeg troede, det var det nye hit på nettet – så dumper

I 4 år truede han mig til at udlevere mine lommepenge. Kom så hvidløg stik mig moneterne....ellers ! ja ja...

Chatroulette. Søger man blød porno live, med mænd i alle nationaliteter, størrelser og farver – så vinder Chatroulette.

Så det der faktisk sker her er at du udøver din længe ventede og usynlige hævn..ok bare du kan holde larmen ud. Larm ? Det er som den smukkeste musik..hmmm

Buhu-hu BUHU-HU.. hu..nej SATANS! det møg... nej..

Af Adam Wested.


http://www.prosa.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/PROsit/2010/april/Ny_prosit_pdf_april  

http://www.prosa.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/PROsit/2010/april/Ny_prosit_pdf_april.pdf

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you