Page 1

Promissio

#01 / Februar 2017

03 EVANGELISTER SKABER NYE FÆLLESSKABER Efter kun et halvt år er det lykkedes hver af de ti evangelister i projektet ”Jesus til nye bydele” at samle 15-40 mennesker til ugentlige møder.

10 INGRID SMIDT BEVARER GEJSTEN VED AT FOKUSERE PÅ MENNESKER ”Jeg arbejder ud fra de ressourcer, der er, og fokuserer på at få dem i spil,” siger Ingrid Smidt. Men hun oplever, at det er hårdt og svært, når liberianerne ikke tager ansvar for sig selv og deres land.

15 SKAL DU NOGET I WEEKENDEN? I Etiopien trivedes Leon Danielsen godt med at have færre planer og bedre mulighed for spontane ting. Det er svært i Danmark.


KOLOFON Redaktion: Generalsekretær Frede Ruby Østergård (ansvarshavende) frede@promissio.dk Markedsførings- og sekretariatskoordinator Line Reckweg Nissen line@promissio.dk Journalist Rikke Thomassen rt@rikkethomassen.dk

REFORMATIONEN LEVER I PROMISSIO Nåden alene skubber os stadig i den rigtige retning.

Magasinet Promissio: Magasinet sendes gratis til alle Promissios medlemmer og til interesserede i Danmark og på Færøerne. Artikler kan frit anvendes med kildeangivelse. Fotos ved Promissio hvor intet andet er anført.

Forsidefoto: Adnew Geleta Fotograf: Anders Møberg

I 2017 fejrer vi reformationen verden over, og der er i sandhed noget at fejre. Ved reformationen blev budskabet om frelse af nåden alene ved troen alene genopdaget, og det er stadig det mest grundlæggende og afgørende, et menneske kan høre og erfare. Det budskab holder vi stadig fokus på i Promissio, og det er det budskab, som giver os retning og skubber os videre i arbejdet. Hos Ezekiel kan vi læse, at ”jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød.” (Ezekiels Bog, kapitel 36, vers 26.) Det giver et godt billede af, hvad det er, der sker ved nåden alene som frelsesvej. Gud meddeler, at et nyt hjerte og en ny ånd vil blive givet til os. Ikke fordi vi har tjent op til eller fortjent dem, men fordi Gud giver dem til os ud af nåde og barmhjertighed, så at vi kan leve. Hvis ikke budskabet om nåde og barmhjertighed lyder i verden, ender den

Frede Ruby Østergård, generalsekretær

med at blive nådesløs og hensynsløs. Et menneskehjerte, der er beregnet til at være af kød, at være levende, risikerer at blive til sten og dermed umenneskeligt, hvis mennesket ikke møder dette budskab om nåde. I Promissio siger vi, at vi ønsker at bringe evangeliet over grænser, så mennesker kan få et livsforvandlende møde med Jesus Kristus. Det er vores mission, men i bund og grund er det Guds mission. Han har sendt alle ”levende hjerter” i sin mission for at udbrede det budskab, gå i gode gerninger og række Guds kærlighed til næsten – både nær og fjern. Nogle er sendt til naboen, og andre er sendt til en anden del af verden med dette budskab.

Design/produktion: Vokseværk

Tryk: Johansen Grafisk A/S ISSN 2246-4506 Oplag, 4.100 stk. Ændringer i navn og adresse meddeles direkte til Promissio.

Indsamlingsetik: Promissio følger ISOBROs vejledning for god indsamlingsetik. Promissio hed Dansk Ethioper Mission før 15. maj 2014.

Promissio

TORVET, Katrinebjergvej 75 8200 Aarhus N Telefon: 7356 1260 E-mail: info@promissio.dk Hjemmeside: www.promissio.dk Giro: 607 1104 Nordea Bank: 2207 0062262753


02 I 03

EVANGELISTER SKABER NYE FÆLLESSKABER Efter kun et halvt år er det lykkedes hver af de ti evangelister i projektet ”Jesus til nye bydele” at samle 15-40 mennesker til ugentlige møder. Af Rikke Thomassen, journalist

I januar 2016 begyndte projektet ”Jesus til nye bydele” i Addis Ababa i Etiopien, og i sommeren 2016 var der ansat ti evangelister. Anders Møberg, der er missionær i Etiopien og rådgiver for evangelisterne, fortæller, at de er kommet bedre i gang, end han forventede, og alle parter er meget begejstrede. ”Målet var at starte nye outreaches, og det ser ud til, at Gud velsigner arbejdet. Hver af de ti evangelister er indtil videre lykkedes med at samle 15-40 mennesker, som mødes ugentligt til bøn og forkyndelse. Det er ret stort. Nogle har opstartet børnearbejde, og andre er gået i gang med bedemøder og komité-møder,” siger Anders Møberg, der også glæder sig over, at Addis Ababa synoden har været gode til at organisere arbejdet og følge op på det.

Anders Møberg sammen med nogle af de ti evangelister fra projektet ”Jesus til nye bydele”

Analyser fungerer i praksis Der ligger grundige analyser om urbanisering og storbymission til grund for projektet, og det ser ud til at denne viden også fungerer i praksis. ”Vi benytter en metode, som Mekane Yesus Kirken har brugt på landet i årtier. Den går ud på, at man sender en evangelist, en skolelærer eller en sygeplejerske til en by eller et område uden en kirke, og ud fra dennes arbejde opstår der stille og roligt en husmenighed. Senere får dette fællesskab status af Outreach eller Prædikeplads, og senere vokser det til en selvstændig menighed,” siger Anders Møberg. Opgaven for evangelisterne i projektet ”Jesus til nye bydele” er derfor at bo i det område, de er sendt til, og bygge relation til de mennesker, som bor der.

”På mange måder er det en fri opgave, evangelisterne står med, men det er også krævende at bygge ny menighed fra bunden,” siger Anders Møberg, der blandt andet skal hjælpe evangelisterne ved at være sparringspartner for synodens "Urban coordinator". ”Sammen besøger vi evangelisterne, hvor de arbejder. Vi beder for dem og opmuntrer dem. Derudover afholder vi træningsdage med undervisning, erfaringsudveksling og rådgivning,” siger han.

Brug for storbymission i fremtiden Anders Møberg forventer, at det også fremover vil blive et meget vigtigt arbejde

for Mekane Yesus Kirken. Kirken har 8000 menigheder på landet og kun 50 i Addis Ababa. ”Samtidig vokser byerne med stor fart, især Addis Ababa, hvor man regner med at antallet af indbyggere vil fordobles i løbet af de næste 10-15 år – fra cirka 5 til 10 millioner. Det betyder, at der bliver brug for at opstarte menigheder i storbyen og møde de ny-urbaniserede dele af storbyen med evangeliet,” siger Anders Møberg. Læs mere om arbejdet i Addis Ababas nye bydele på side 4-5.


INGEN TØR UDLEJE ET LOKALE TIL ADNEWS NYE FÆLLESSKAB Der kommer 15-20 personer til møderne i Adnew Geletas nye fællesskab, men de mangler et lokale til møderne. Et lokale vil skabe tillid til, at kirken vil bestå – og dermed vil folk blive mere trofaste til møderne. Af Anders Møberg, missionær i Etiopien

Etiopien

De ti evangelister fra projektet ”Jesus til nye bydele” er samlet til kursusdag med bøn, undervisning og erfaringsudveksling.

Foto: Anders Møberg


04 I 05

En vigtig del af Adnew Geletas arbejde er at være sammen med mennesker i bydelen Welete.

Den 16. januar var der kursusdag for de ti evangelister i projektet ”Jesus til nye bydele” – projektet hvor lokale evangelister arbejder i nye bydele i Addis Ababa. Under frokosten fik jeg mulighed for at interviewe Adnew Geleta om hans arbejde som evangelist i et område af Addis kaldet Welete. Han fortæller: ”Vi er kommet godt i gang over det sidste halve år. En lokal Mekane Yesus mand har åbnet sit hjem, og hver søndag hen på eftermiddagen holder vi møde i hans stue. Det begynder kl. 15, men vi er i gang en time før, hvor vi beder for deltagerne. Vi har også bibelstudieaftner om torsdagen, og lørdag mødes vi i lederkomitéen og beder sammen. Indtil videre er vi bare en husmenighed, og vi er ca. 15-20 deltagere til vores møder, men det varierer meget, fordi medlemmerne er fabriksarbejdere.” Jeg undrer mig over, hvorfor netop fabriksarbejderne ikke er trofaste hver søndag, og spørger Adnew Geleta til det. ”De er unge, mange af dem kommer fra landet, og det nye liv i byen giver dem en stor følelse af rodløshed. De hører ikke til nogen steder, og ofte må de rejse nye steder hen for at søge arbejde. De kan knapt nok skaffe mad på bordet, og derfor er nogle af dem underernærede. Så om søndagen, deres eneste fridag i ugens løb, er de trætte og sløve,” fortæller Adnew Geleta.

Åbenhed kræver tillid På spørgsmålet om, hvorvidt de, som kommer til møderne, så er glade for at komme, svarer han:

Foto: Anders Møberg

”Ja, nogle af dem er, og vi ser, hvordan de synger med og gerne vil høre om Jesus. Men mange af dem er lukkede og uimodtagelige. Vi har talt om i lederkomitéen, at vi ikke ved, hvad vi skal gøre, for at de åbner sig over for os.” Derfor bruger Adnew Geleta også meget tid på at være sammen med mennesker i Welete. Han besøger dem i frokostpauser og opsøger dem, han kender, på fabrikkerne for at opmuntre dem. Adnew Geletas titel er ”mobile evangelist” og med mobil menes, at han ikke skal blive på kirkens eget område og undervise børn og unge, men derimod tage del i det opsøgende evangeliserende arbejde. ”Tid er rigdom! Og jeg har meget tid til at gøre kirkens arbejde og være sammen med mennesker og bede sammen med dem,” siger han og håber at kunne sprede håb ved at fortælle om Jesus til mennesker i et område, hvor livet generelt er temmelig hårdt.

Den historie har jeg efterhånden hørt mange gange, og flere af de nye husmenigheder må mødes i tre-fire hjem, fordi de ikke kan få adgang til at leje større bygninger. ”Også den mand, som har åbnet sit hjem for os, har mødt modstand. Nogle har kastet tunge sten på taget af hans hus, så vi vil gerne finde et andet sted. Nu har vi spurgt den lokale Kebele, en kommunal enhed, om hjælp til at finde et sted, men de har endnu ikke svaret. Så vi beder om, at Gud vil hjælpe os,” siger Adnew Geleta. Han er generelt glad og optimistisk omkring arbejdet, og han udtrykker stor glæde over at få lov til at mødes med de andre evangelister fra projektet.

"JESUS TIL NYE BYDELE" I januar 2016 påbegyndte Addis Ababa synoden og Promissio (i kraft af Anders Møberg) et evangelisationsprojekt med fokus på at plante nye menigheder i nye områder af Addis Ababa. Projektet er fireårigt, og Promissio støtter ti evangelister. Det første år med 100 procent af lønnen, næste år med 80 procent og dernæst 60 og 40 procent. I sommeren 2016 var der ansat ti evangelister, og de er nu alle i gang med evangelisationsarbejdet i forskellige dele af Addis Ababa. Støt projektet ”Jesus til nye bydele”.

Mangler et hus Et af lederkomitéens store bedeemner er, at de må få deres egen jord og kunne bygge en kirke. Han fortæller, at folk bliver trofaste lige så snart, man har et hus, fordi de så kan stole på, at kirken vil være der for dem i lang tid. ”Men vi møder meget modstand. Der er både mange muslimer og ortodokse i vores område, og ingen tør udleje et rum til os, som vi kan bruge til kirke, fordi naboerne ikke vil finde sig i, at evangeliske kristne holder møder.”

Scan koden med din smart-phone og støt direkte ...


DENNE ARTIKEL ER I DEN TRYKTE UDGA


KUN TILGÆNGELIG AVE AF PROMISSIO


CCT’ERNE TIL 2017 ER FUNDET Vi har fundet en utraditionel, men lovende sammensætning af CCT’ere til foråret 2017. Først rejser Anne Grethe Rasmussen til Addis Ababa og hjælper med undervisning af familien Møbergs børn fra januar til marts. Herefter overtager Tine Møbergs forældre, Else og Jens Pradsgaard, og er i Addis Ababa fra maj til juni, hvor Jens blandt andet skal istandsætte visse af Promissios bygninger.

LEMVIG BYKIRKE STØTTER EVANGELIST I ADDIS Anders Møberg er rådgiver og vejleder for ti evangelister, som er udsendt fra deres kirker for at starte husmenigheder i nye bydele af Addis Ababa. (Det kan du læse mere om på side 3-5 her i bladet.) Selvom husmenighederne består af mennesker, som hverken har store hjem eller mange penge, så spredes evangeliet som en steppebrand. De er grebet af ønsket om, at flere må lære Jesus at kende. Det samme ønske om at tænke udad har grebet Lemvig Bykirke. De støtter evangelisten Adnew Geleta, og frimenighedspræst Brian Christensen fortæller gladeligt hvorfor: ”Vi har som frimenighed valgt at støtte, fordi vi ikke synes, vi kun kan bekymre os om vores egen situation. Når man bygger en frimenighed, kan man godt blive fristet til at tænke, at vi har brug for alle ressourcer til at bygge menigheden op. Men dette projekt fastholder os i, at vi skal gå på to ben; vi må ikke glemme vores forpligtigelse til at hjælpe andre steder.” Promissio har brug for flere støttefællesskaber. Kontakt netværkskoordinator Lotte Carlsen, hvis dit fællesskab ønsker at blive støttefællesskab: lotte@promissio.dk

SYNODEPRÆSIDENT DIMITTEREDE FRA KURSUS I DANMARK Den 21. november blev der afholdt farvelfest for de studerende på den Internationale Linje på Diakonhøjskolen i Aarhus. Heriblandt var synodepræsident fra Wabe Batu i Sydetiopien, qes Mude Bati, som har fulgt kurset dette efterår. Flere både tidligere og nuværende kollegaer mødte op for at fejre ham.

STUDIEREJSE TIL ETIOPIEN EFTERÅRET 2017 Studierejsen i efteråret 2016 blev aflyst på grund af uroligheder i Etiopien. Landet har siden da været roligt, og i en realistisk forventning til at situationen forbliver stabil, planlægger vi at afholde en ny studierejse i efteråret 2017. Nærmere info vil følge.


08 I 09

TSELOT FLYTTET TIL HAWASSA TRODS RO I ETIOPIEN Sikkerhedssituationen i Etiopien er i skrivende stund rolig. Der har i lang tid ikke været optøjer eller andre uroligheder. Da man i efteråret planlagde ungdomsrejsen Tselot, var urolighederne dog på sit hidtil højeste, og det blev besluttet at flytte turen fra Addis Ababa til Hawassa for at sikre, at den kunne gennemføres. Ti unge mennesker rejste derfor den 20. januar sammen med ungdomsnetværker David Kristoffersen og netværkskoordinator Lotte Carlsen til Hawassa, hvor man samarbejder med Tabormenigheden.

LEON OG CHRISTOFFER HAR REJST LAND OG RIGE RUNDT CCT’erne (Christian Culture Travellers) fra efteråret, Leon Danielsen og Christoffer Sander Andersen, har i december besøgt skoler og ungdomsfællesskaber for at fortælle om deres ophold i Etiopien. Rejsen har gjort et stort indtryk på dem. ”Når man rejser til andre lande, så sker der noget med én. Mødet med en anden kultur forandrer dig. Vi blev taget imod som en del af familien i kirken i Etiopien. Jeg har opdaget, at vi er en del af Guds kirkes krop hele vejen rundt om jorden. Uanset hvor vi kommer i verden, har vi en familie, og det er helt fantastisk,” siger Christoffer Sander Andersen. Læs hele interviewet med dem på www.promissio.dk

NY KOORDINATOR FOR INTERNATIONAL MISSION ER FUNDET Vi føler os meget taknemmelige og velsignede over at kunne offentliggøre, at den nye koordinator for international mission er fundet. Vedkommende er yderst kompetent til stillingen, og der er indgået kontrakt om jobstart sidst på foråret. Desværre er det endnu ikke muligt, af hensyn til vedkommendes nuværende arbejde, at offentliggøre den kommende koordinators navn. Der vil ske en præsentation af den nye koordinator på årsmødet den 1. april i Odense.

BASAR I HJERM FOR 34. GANG Den 18. november blev der afholdt basar i Hjerm for 34. gang. Her blev solgt dekorationer og adventskranse, og man kunne prøve lykken i tombolaen. Generalsekretær Frede Ruby Østergård fortalte nyt fra arbejdet i Afrika. Der blev samlet flotte 22.165 kroner ind til Promissios arbejde.


Fotograf: Rikke Thomassen

INGRID SMIDT BEVARER GEJSTEN VED AT FOKUSERE PÅ MENNESKER

”Jeg arbejder ud fra de ressourcer, der er, og fokuserer på at få dem i spil,” siger Ingrid Smidt. Men hun oplever, at det er hårdt og svært, når liberianerne ikke tager ansvar for sig selv og deres land. Af Rikke Thomassen, journalist


10 I 11

”Jeg tror, jeg skal mentalundersøges. At jeg vender tilbage igen og er så totalt frustreret over situationen i landet,” siger Ingrid Smidt undervejs i vores snak om hendes arbejde i Liberia. Jeg møder Ingrid Smidt i hendes hjem i Brønshøj i starten af januar, tre dage inden hun rejser tilbage til Liberia. Hendes andet hjem. I Brønshøj bor hun på første sal i et hus, og i stueetagen bor hende datter og familie. Det var ikke en del af planen, at hun skulle til Liberia i foråret 2016, men muligheden opstod, og hendes kærlighed til landet er stadig intakt. I starten af juni rejste hun tilbage til Liberia. Et sted, hun har været af flere omgange. Fra 2005 til 2007. Og fra 1981-1992 sammen med sin mand, Olav, der døde i 1999. Hun kender landet. Hun kender menneskene. Hun ved, hvordan der er. Og måske er det også tiden og årene, der får frustrationen til at vokse. En frustration over, at liberianerne ikke synes at tage ansvar for deres eget land. ”Mange liberianere gør sig selv til ofre. Først med borgerkrig, og så kom der ebola oveni. Det er så synd for dem, synes de. Og jeg mener også, at det er forfærdeligt for dem. Men det er også på tide, at de tager ansvar for sig selv og deres eget land. Og hinanden. At de tager ansvar og initiativ. 'Hvad kan du gøre ved det?' spørger de. Mange gange er det nemmere at lægge ansvaret over på andre og sige: 'Jeg har jo ingenting. Jeg kan jo ingenting. Vi har jo ingen ressourcer.' Det er ofte deres udgangspunkt,” siger Ingrid Smidt.

skal mentalundersøges. For det virker helt skørt at placere sig selv i situationen og frustrationen. Igen. ”Men jeg er der, fordi der er så mange muligheder der ude. Helt vildt mange. Og selvom det er hårdt og også svært at være i, så kan jeg mærke, at jeg stadig tror på det,” siger hun og funderer lidt over, hvorfor det er sådan. ”Det er mennesker … Når jeg tænker på opgaver, så er det mennesker, jeg får op foran mit blik. Det er relationer til mennesker. Og det har noget med børnene at gøre. De står meget tydeligt i mit hoved. Det spild af ressourcer. Det er unge mennesker. De har noget i sig, men de har ikke midlerne. Her er der nogle mennesker, jeg kan hjælpe lidt på vej.” ”Den forskel, jeg kan gøre i nogle menneskers liv, den vil ikke være der, hvis ikke jeg tager der ned. Så for mig handler det om at lade være med at fokusere

på resultaterne, men at fokusere på menneskerne. Det handler ikke om, hvor langt jeg kommer, og hvor mange krydser, vi kan sætte, men om at mennesker bliver flyttet. Og man kan ikke flytte mennesker i løbet af to år,” siger Ingrid Smidt og fortæller om dobbeltheden i projekter og projektmidler.

Er hjælpen en hjælp? ”Nogle gange er vores hjælp en forbandelse. Det er lidt svært at se på. For hvad er det, vores hjælp skal? Vores hjælp er en hjælp. Men den er også med til, at de ikke selv tager ansvar. Hvem er det så, der skal sige, at nok er nok. Liberianerne gør det ikke. For hvem vil sige nej til penge?” Ingrid Smidt spørger retorisk og fortæller mere om, hvorfor denne udfordring med projekter og penge berører hende personligt. ”Fra 2005-2007 var jeg med i et projekt,

Liberia er et rigt land Derfor har hun gjort det til sin mission, når hun kommer rundt i landet, at pege på de ressourcer, landet har. ”Hold fast, hvor har de mange. De er mange gange rigere end Danmark. De har jernmalm, guld, diamanter, gummi og palmeolie,” nævner Ingrid Smidt i flæng. ”Men det er ikke struktureret, og det er ikke liberianere, der selv har handlen i landet,” siger Ingrid Smidt og fortsætter: ”Jeg efterlyser, at de tager ansvar for sig selv og for hinanden. Og samtidig kan jeg godt forstå, at de ikke gør det. For korruptionen er bare så bundsolidt plantet.” Hun tager sig lidt til hovedet. Ærgrer sig. Armene bevæger sig livligt, og hun sidder på mange forskellige måder i den sorte stol, mens hun engageret og begejstret fortæller om situationen i landet. Og det er her, hun siger, at hun måske Billedet er fra en af de ture, hvor der deles mad ud til de mennesker, som er berørt at HIV eller AIDS. Pigens mor er syg.

Fotograf: Jakob Swartz


der hed ”Empower Women”. Det var den trend, der var på det tidspunkt, efter at borgerkrigen sluttede i 2003. Det var et godt projekt. Men da jeg rejste i 2007, så var det svært for folkene at fortsætte arbejdet, da pengene jo rejste sammen med mig. Og jeg tænkte, at det gør jeg ikke igen. Jeg vil ikke være med til at stille et projekt på benene, som på papirerne ser fantastisk godt ud, men som ikke har en længerevarende indflydelse.” Derfor er det vigtigt for Ingrid Smidt ikke at være den, der fører frem og går forrest. ”Jeg er en teambuilder, og jeg kan være med i et team. Jeg er ikke den, der siger, at det skal vi lige se, om vi kan få nogle penge til. Jeg arbejder ud fra de ressourcer, der er, og fokuserer på at få dem i spil. Det er den eneste måde, jeg kan se, at tingene kan fortsætte der nede. Jeg kunne måske godt gøre et glorværdigt arbejde. Men jeg kan ikke have, at det hænger på én person.” ”Jeg kan jo godt forstå det med projekter. Jeg kan godt se det. Projekter er gode, fordi de holder nogle folk i gang. Men det er altid tidsbegrænset, og det er det, vi skal opveje

på en anden måde. Som de for eksempel gør i Gjern, hvor det ikke er tidsbegrænset. Når et projekt begynder at kaste erfaring af sig, er det ofte slut – det er en skam,” siger Ingrid Smidt, der forsøger at balancere dette ved at fokusere på mennesker. ”I min verden handler det om mennesker, der skal flytte sig. Det er ikke kun den skole, den skole, og den skole, der ser pæn ud og fungerer. Det øverste er, at vi får nogle mennesker og ledere, som har visioner for sig selv og dem, de er omkring. Jeg håber, at der er lærere, som får mulighed for at opleve sig selv som instrumenter i børns liv, og som er med til at forme og danne børnene.”

når jeg er i Liberia. Det vil være hårdt for mig at tage af sted. Men jeg er heller ikke helt parat til at være pensionist. Ikke endnu.” Men netop det svære fravær af familien har også gjort det tydeligere for Ingrid Smidt, at hendes arbejde skal nytte noget. Der skal være en grund til at være der, og det skal give mening. ”Jeg skal ikke stå i stampe. Det har ikke noget at gøre med, at jeg vil holde fast på mit og sige, at hvis ikke det bliver sådan, så gider jeg ikke. Men det skal nytte noget,” siger hun.

Det skal nytte noget Ingrid Smidt fortæller levende og begejstret, og det er som om, hun nærmest taler sig tilbage til Liberia og er der i nuet. Om kun tre dage rejser hun tilbage til landet – og forlader dermed også Danmark og familien igen. ”Det er det mærkelige ved at have to hjem. Jeg føler mig hjemme her, og hjemme

”Jeg er der, fordi der er så mange muligheder der ude. Helt vildt mange. Og selvom det er hårdt og også svært at være i, så kan jeg mærke, at jeg stadig tror på det,” siger Ingrid Smidt.

En del af Ingrid Smidts arbejde er at tilse arbejdet blandt forældreløse børn. Læs mere om indsamlingen til børnene på side 13

Fotograf: Rikke Thomassen


Else Marie og Karl Hvidbjerg sælger planter til gode for børn i Liberia.

HAVEN ER ÅBEN FOR BESØG Find den på haveselskabet.dk/ liberia-haven-i-gjern

FRA EN HAVE I GJERN SPIRER LIV I LIBERIA Else Marie og Karl Hvidberg er en del af Liberia-projektet i Gjern. De sælger hvert år tusindvis af planter til gode for udsatte, forældreløse børn. Af Line Reckweg Nissen, markedsførings- og sekretariatskoordinator

Else Marie og Karl Hvidberg har en have, som er anderledes end de fleste. Den rummer et sted mellem 500 og 700 forskellige plantesorter, og hvert år føjes der nye til. Else Marie Hvidberg har altid haft interesse for planter, men det er ikke alene kærligheden til planter, der har fået udvalget i haven til at vokse så betragteligt. Det er omsorgen for udsatte børn i Liberia. ”Det er menneskeligt meningsfuldt,” siger Karl Hvidberg, om det arbejde de gør, og Else Marie Hvidberg supplerer: ”Efterhånden har vi jo også lært mange af børnene at kende. Det er kendskab, der giver venskab.”

Kreativiteten er stor Else Marie og Karl Hvidberg er en del af komiteen for det, de kalder Liberia-projektet i Gjern. Fra de i 2004 blev konfronteret med, at mange forældreløse børn i Liberia har

strenge livsvilkår som følge af HIV og aids, har de gjort, hvad de kunne for at sikre så mange som muligt skolegang, mad og bolig. Projektet er en del af Promissio. Indsamlingskreativiteten er stor, og projektet er et lokalt foretagende som involverer flere hundrede frivillige i Gjern og omegn. Der afholdes bagagerumsmarked om foråret, mande- og kvindeaftner, og flere koncerter er det også blevet til.

De vigtigste dråber i verden Else Marie og Karl Hvidberg bidrager med salg af deres blomster og planter. De er kun to ud af mange frivillige, men deres indsats er stor. De besøger plantemarkeder i alt fra Thy over Randers til Kolding – 16 markeder blev det til i 2016. Derudover kan en dag hjemme med pasning af planterne godt vare fra klokken syv morgen til klokken 20 om aftenen.

Næst efter børn og børnebørn går næsten al deres tid med projektet, dog viger selv familien nogle gange pladsen, når der er ekstra travlt. Arbejdet er meningsfyldt for dem, og de er glade for at have noget at stå op til hver dag. De kunne også have fyldt deres pensionisttilværelse med golf eller andre hobbyer, men det havde ikke været det samme. ”Det, vi gør, er dråber i havet. Men havde disse børn været vores børnebørn, så havde det været de vigtigste dråber i verden,” forklarer Else Marie Hvidberg. De følger derfor igen i år med spænding kæmpe-jernurterne, deres bedst sælgende plante, og de første frø er allerede spiret frem til en ny sæson.


PROMISSIO YOUTH HAR NYT LOVSANGSKONCEPT I begyndelsen af december besøgte PromissioYouth Djurslands Efterskole sammen med tidligere CCT'ere Leon Danielsen og Christoffer Sander Andersen for at skyde et nyt lovsangskoncept i gang. Eleverne fik både beretninger fra kirken i Etiopien og en festlig lovsangsaften. "Vi er inspireret af de åbne hjerter i den etiopiske kirke, og det vil vi gerne give videre til unge mennesker, så det kan danne grundlag for deres tanker om fællesskab og kirke. Vi tror på, at førstehåndsberetninger fra unge, som selv er blevet mødt og rørt af etiopisk kirkekultur, kan røre andre unge," fortæller David Kristoffersen, ungdomsnetværker i PromissioYouth. Kender du en efterskole, som ønsker at få besøg af PromissioYouth, kontakt da ungdomsnetværker David Kristoffersen på ungdomsnetvaerker@promissio.dk

ÅRSMØDE 2017 I år afholdes Promissios årsmøde den 1. april på Kratholmskolen i Odense. Der forventes besøg fra både Etiopien og Liberia til en dag med temaet ”Med hjerte, mund og hænder”. Læs mere på promissio.dk eller i programmet, der er sendt ud sammen med dette blad. Kandidater til bestyrelsen anmeldes til sekretariatet af mindst ti medlemmer senest den 3. marts 2017. Kandidater og stillere skal være medlem af Promissio og have betalt kontingent senest den 17. februar. Opstillingsliste fås ved sekretariatet. Forslag til behandling på årsmødet skal sendes skriftligt til sekretariatet senest den 3. marts 2017.

TAK FOR GAVER TAK for gaver til Promissios arbejde. I oktober, november og december modtog vi i alt 1.055.300 kr. I 2016 modtog Promissio gaver på i alt 5.318.165 kr., hvilket er cirka 481.800 kr. mindre end det budgetterede. ”Vi er utrolig taknemmelige for den støtte, vi har modtaget i 2016, og som har fulgt budgettet indtil november og december. Vi ser med spænding og forventning frem mod 2017,” siger generalsekretær Frede Ruby Østergård.

STØT PROMISSIOS ARBEJDE BOOK BJARNE OG KRISTIANE Bjarne Carlsen og Kristiane Hummelmose har det næste år sagt ja til at være frivillige mødeholdere for Promissio. Året bliver skudt i gang med en rejse til Liberia, hvor de sammen med missionær Ingrid Smidt skal besøge Promissios arbejde, blandt andet skolesekretariatet i Monrovia og arbejdet blandt de særligt udsatte børn, som er gjort forældreløse af HIV og aids. Hvis du ønsker at få besøg af Bjarne Carlsen eller Kristiane Hummelmose i dit fællesskab, kontakt da mødekoordinator Nanna Vad på nanna@promissio.dk.

En gave til Promissio er en gave til mission med hjerte, mund og hænder! Sådan indbetaler du din gave til Promissio: • Med Dankort, VisaDankort og eDankort på www.promissio.dk. Her kan du også tilmelde dig som fast giver via Betalingsservice. • MobilePay 40 498 498. Vigtigt: Skriv dit navn og adresse i meddelelsesfeltet. • Nordea bank: 2207-0062262753. • Giro: 607-1104. Vælg type +01, hvis du bruger netbank. Bestil girokort på telefon 7356 1260, info@promissio.dk. Scan koden med din smart-phone og støt direkte ...


14 I 15

SKAL DU NOGET I WEEKENDEN?

SET MED ANDRE ØJNE

I Etiopien trivedes Leon Danielsen godt med at have færre planer og bedre mulighed for spontane ting. Det er svært i Danmark. Af Rikke Thomassen, journalist

Der er travlt i Danmark. Det har Leon Danielsen tænkt i flere år. Og efter at have været tre måneder i Etiopien i efteråret 2016 er det blevet klart for ham, at det handler om, hvor planlagt tiden er. Kort tid efter, han kom hjem, blev det særligt tydeligt, da han skulle arrangere noget sammen med nogle venner. ”I gruppen finder vi ud af, at den ene først kan om en måned. Den anden har en begrænsning i forhold til et bryllup, der skal arrangeres, men ville forsøge at presse det ind. Alle har bare noget i deres kalender hele tiden. Det er tankevækkende, når man kommer hjem, og der så bare er fuldt booket op,” siger Leon Danielsen og beskriver kontrasten til Etiopien. ”På et tidspunkt sagde en fra vores youthgruppe, at han gerne ville vise os byen, og da vi kontaktede ham om det, var det bare fra den ene dag til den anden, vi aftalte det. Op til en weekend kunne vi bare sige til, og så havde han tid,” siger Leon Danielsen og spørger: ”Hvordan er det lige, jeg får skabt plads til at kunne gøre nogle spontane ting?”

Kirken som programpunkt I forhold til gudstjenesten oplevede han også en stor forskel fra Danmark til Etiopien. ”Når man kommer i kirke i Etiopien, så ved man ikke, hvor lang tid det varer. Man bruger mindst to timer. Det kan også vare tre. Og måske også fire timer. Her i Danmark kan man godt regne med, at det ikke varer mere end halvanden time, og tidligere har jeg også selv tænkt, at

Leon Danielsen (nr. to fra venstre) sammen med Christoffer Sander Andersen og to venner fra youthgruppen.

jeg lige kan nå i kirke, og så skal jeg ud at gøre det her bagefter. Hvor kirken blev et programpunkt som alle mulige andre. Det er en skam.” ”Jeg kunne godt lide det med, at nu tager vi i kirke, og så ser vi, hvad der skal ske bagefter. Vi har sat hele dagen af til det. Og vi er klar på, at der kan ske noget, og Gud kan gøre noget lige dér,” siger Leon Danielsen.

Siger nej til alt Siden han kom hjem fra Etiopien har han også udfordret sig selv i forhold til planlægning og tid. ”Hvis jeg havde sagt ja til de ting, jeg var

blevet spurgt om, siden jeg kom hjem i slutningen af november, så kunne jeg fylde de næste tre måneder op i weekenderne. Det er små ting, hvor jeg tænker, ja, det vil jeg faktisk gerne,” siger Leon Danielsen. Men indtil videre siger han nej. ”Jeg har valgt at tage noget tid, hvor jeg ikke har noget i kalenderen. Jeg har haft mange år, hvor der har været mange mennesker hele tiden, og jeg har et halvt år nu, hvor jeg ikke behøver at sætte noget i kalenderen. Hvornår får jeg det igen?” spørger han – og er spændt på, hvordan det halve år vil blive.


Unge danskere sammen med Tabor-menighedens unge.

Foto: Anders Møberg

ETIOPIERE HAR FRIMODIGHED OG TILLID TIL GUD På trods af risikoen for at miste livet i bestemte dele af Etiopien fortæller unge etiopiere frimodigt om Jesus.

Det gør indtryk at tilbringe ti dage sammen med unge danskere og etiopiere på vores årlige Tselot – som betyder bøn, tilbedelse og andagt. Ét billede har meget svært ved at opfange de bevægelser, som unægteligt iværksættes i mødet med den Ånd, som Gud har givet os. Bevægelser af kærlighed, tålmodighed, frelsesvished og mod, som skaber ringe i vandet og på ny giver liv til missionen – at lede mennesker hjem til deres frelser og befrier, Jesus Kristus. På turen var vi sammen med Tabormenighedens unge i Hawassa, og det er tydeligt for mig, at de har missionen allerforrest på dagsordenen. Selv en kort hilsen kan ikke undvære et ønske om Guds fred og velsignelse. Jeg kan ikke undgå at forundres over deres frimodighed og tillid til Gud. På

trods af risikoen for at miste livet i bestemte dele af Etiopien, så skal ordet og det altforvandlende budskab om Jesus fortælles – og så ser jeg på mig selv ... min største frygt er ofte blot at tabe ansigt over for mennesker. Men hvad kan det skade, når den almægtige Gud har hånden under mig? Inspirationen fra de unge er stor. Specielt med syn for den tillid, som de har til, at Gud sørger for dem på deres vandring – om end den måtte føre til frygtindgydende steder. Et liv i tillid kan ikke erfares, før vi tør springe ud og overlade al kontrol til vores Far. Og selvfølgelig bliver denne vandring med Gud aldrig fejlfri – det er den hverken for danskere eller etiopiere – men jeg får virkelig lov til at opleve frugten af tillid ved mødet med de unge etiopiere. Jeg håber, at jeg hver en dag vil vende mig mod Gud og sige: "Din vilje ske."

Afsender: Promissio / Katrinebjergvej 75 / 8200 Aarhus N

Af David Kristoffersen, ungdomsnetværker

Promissio februar 2017 - no. 1  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you