Issuu on Google+

va

November 2007 Ha(Fil) Copenhagen Bussniess School


HVORFOR

Redaktionen

november 2007

2

Hvorfor

Redaktør: Henrik Jensen

Layout:

Redaktionen: Anna Sofie Rump Minna Jørgensen Thomas Klem Jonas B. Linnebjerg Ulrik Brorson Alexander Holten Steffen Frederik Dahl Thue Børsen Lebech

Oplag: 400 stk Trykkeri: Lasertryk.dk Bladet støttes af DSR

Matias Søndergaaard

finansieres af

Samfundslitteratur. Henvendelse til redaktionen kan ske via: heje06ae@student.cbs.dk

Leder V

elkommen til et nyt nummer af Hvorfor. Hvorfor er et blad i evig forandring, et studieblad der afspejler de studerende engagement og passioner. Vi har oplevet en stor interesse fra flere årgange, mange studerende er kommet til Hvorfor, med ideer og gåpåmod. Dette medfører nogle naturlige problemer; hvordan arbejder man sammen når organisationen vokser og hvordan bliver dette samarbejde givet en fælles retning. Jeg har ikke noget svar på dette spørgsmål, men til gengæld sidder De nu med et blad, som vi er stolte af at præsentere. På indholdssiden er der sket nogle ændringer i forhold til sidst. Der er flere artikler, der er skrevet i en interviewform. Det er en form vi fra redaktionen har valgt, da den giver mulighed for at hente viden fra personer der har erfaringer og viden, der rækker ud over vores egen. Vi har derudover forsøgt at samle de redaktionelle bestræbelser på at belyse et enkelt emne, et princip vi vil gentage, hvis det bliver godt modtaget. I dette nummer er det gennemgående tema derfor et forsøg på at se på os selv - at undersøge FLØK. Det er selvfølgelig ikke muligt at træde ud fra vores rolle som FLØK’ere, men vi har forsøgt at gribe opgaven an fra forskellige vinkler – interviews, essays og undersøgende dybdeborende journalistik. Når det er sagt, skal det også siges at bladet også indeholder det sædvanlige brede spektrum af artikler med et væld af emner; alt fra essays om filosofiske emner over skæve indslag til seriøse analyser af hiphoppen som fænomen. For andet nummer i træk er Alexander Carnera den eneste underviser, der har en artikel i bladet – denne gang med en anmeldelse af (og anbefaling til julelæsning) Walther Benjamins ”Passageværk”.

God fornøjelse Hvorfor! redaktionen

og


Indhold Indefra og Udefra

Fløks genealogi Finn Janning Filosofiens relevans og særkende på HA Fløkske tanker om fløskhed

4-5

6-7

8-13

14-17

Ph.d. Derfor og Zharaff Etikken ind i butikken Selvbevidsthedens

18-20 21

22-23

bevidsthed om sig selv i mødet med det fremmede

24-26

Nyt fra studienævnet 27 Ønskebarn eller semi-utilitarist 28-29 Fløk in real life 30-33 Rejsebrev og rejseblog 34-37 Filosofi til hverdag og fest 38 Foreninger 39 Når hip-hoppen genopfinder sig selv

Det feministiske Kapitalismens tornerosesøvn

manifest

40-41

42-43 44-47

3

Dette blads overordnede emne er, som nævnt i lederen, FLØK. På redaktionen besluttede vi, at vi ville behandle FLØK under en overskrift, der skulle lyde: ”FLØK indefra og udefra”. Det gik i midlertidigt hurtigt op for os, at det var svært at arbejde med denne tvedeling – hvornår var vi uden for FLØK og hvornår var vi i FLØK? Dobbeltrollen, som både iagttager og genstand for iagttagelsen, blev en leg som gav os rammerne for bladet, men som I alle ved må rammer brydes, når de står i vejen. Dikotomien kunne ikke fastholdes, men det kunne heldigvis viljen til at skrive. Jeg vil i det følgende kort præsentere temaets artikler. Dette tema må selvfølgelig starte med en artikel, der undersøger studiets oprindelse; FLØKS genealogi. Derefter stilles spørgsmålet om filosofiens relevans og særkende på HA i et spændende dobbeltinterview med Fløkman og Ole Fogh Kirkeby. Derefter kommer tidligere studievejleder Nicolaj Brenneche, med nogle Fløkske tanker om fløkskhed. Vi har bedt, de to phd.stipendiater og cand.merc.fil’er Birgit Vibeke Lindberg og Tommy Jensen om kort, at skitsere hvad og hvordan de arbejder som phd.’er. Finn Janning fra første årgang af HA(fil.), spørger sig selv hvad han har med herfra. I et interview forklarer Lars Almblom Jørgensen, tidligere koncerndirektør i Novo Nordisk, hvorfor han maner, at vi må have Etikken ind i Butikken. Det er også blevet til et interview med studielederne, på FLØKs to fætrestudier; HA(almen) og Filosofi (på KUA). Til sidst, er vi draget til mulighedernes land. En dimiteret cand.merc.fil’er fortæller om hvordan hans karrie har bragt ham til FN i New York. Overbygningsstuderende Thomas Hedeby, har sendt et rejsebrev hjem fra samme by og fortæller om hvordan det er at være FLØK’er på et Ivy League-universitet. Vi slutter af i samme emne, da vi har fået lov til at bringe uddrag fra Camilla Robertsens (HA(fil.) 3.år) blog, hvor hun skriver om hendes oplevelser - fagligt såvel som menneskeligt – som dansk studerende i USA. Med håb om afværgede fagligt-eksistentielle kriser. -Henrik Jensen


HVORFOR november 2007

4

Fløks genealogi

af Frederik Dahl og Jonas B. Linnebjerg, ha(fil) 2. aar

Enhver fløkker har nok i et tænksomt øjeblik betragtet CBS´ blankpudsede facader, de kæmpe bannere med ”University means Business” og tænkt - hvad laver jeg dog sådan et sted? Eller nærmere ”hvor er det fantastisk, at filosofien kan udfolde sig i disse omgivelser!” Og mange har nok også spurgt sig, hvordan er det egentlig gået til, at CBS som et af de første universiteter i verden har fundet plads mellem de spidse albuer, til at lade en institution som LPF emergere. Gennem denne genealogiske bestemmelse vil vi forsøge, med fremragende bidrag fra Fløks tidligere studiesekretær Ulla Agger (nuværende afdelingssekretær på Kunstakademiets Arkitektskole) og en af de opstartende kræfter Peter Pruzan, professor emeritus, (dr. polit & Ph.D), at sætte genstanden for os og så vidt det er muligt, at dechifrere og bestemme dets stadier, dets aner og dets herkomst. Opgaven er håbløs da vi jo i den grad er viklet ind i dens historie, og det at kunne overskue netværket af koblinger som Fløk-studiet bygger på må være en opgave som end ikke den gode Sisyfos vil tage på sig. I en tid hvor brands lever af deres storytelling, mente vi alligevel forsøget skulle gøres. Måske vil det, hvem ved, også give et hint om hvordan det er gået til, at filosofien har fundet sig til rette i disse rammer på Copenhagen Business School. Før Allerede tilbage i 1996, da bachelordelen af Fløk, HA(fil.), startede lå der en grundlæggende antagelse, at netop denne uddannelse var nødvendig, om ikke nu, så i fremtidens erhvervsliv. I en gammel artikel i Kræmmerhuset(nr. 8-96) fremlægger Peter Pruzan(daværende professor på den nystartede uddannelse) to hovedtendenser i samtiden som Fløk måtte tilgodese- ”Hvis det kun er profitmaksimering eller aktionæroverskud, den blinde satsning på overskud, der styrer en virksomhed, så får den ikke det overskud. Den skal have et rigere repertoire” og så tesen om at den øgede globalisering pressede de vestlige lande over mod en mere kreativ og vidensintensiv økonomi. ”Hvorfor” kontakter Peter Pruzan i hans undervisningseksil i Indien, hvor han er i fuld gang med vintersemestret af et forberedende Ph.d-kursus ”Research Methodology”, for at få ham til at uddybe sine standpunkter.

Han fremhæver, at der sidste i firserne var frembrudt en stærk introspektion (for at blive i den filosofiske terminologi) blandt virksomheder. Et øget pres udefra havde fordret at den neoklassiske virksomhed måtte revidere og gendefinere sit ansvar indadtil og udadtil. Som Pruzan, der sammen med Ole Thyssen udviklede Etisk Regnskab, fremhæver ”de etiske regnskaber var med til at præge hele den internationale udvikling omkring beslægtede emner, ikke mindst nye, alternative regnskabsformer [og her tænker vi ikke på dem Riskær praktiserer] og den senere udvikling omkring virksomhedernes sociale ansvar” De senere så udbredt behandlede fænomener som Corporate Social Responsibility og Human Resource Management er på mange måder senere kategoriseringer af nogle immanente behovsstrukturer som allerede omkring Fløks opstartsfase gjorde sig gældende. Det var måske også derfor, som Pruzan beskriver det, at dekan Gert Bechlund var meget positivt stemt overfor ideen vedrørende en uddannelse der integrerede filosofien med økonomien. Selve godkendelsen skulle besegles på et fakultetsrådsmøde, men som gode eventyr har for vane skulle Fløk så frygteligt meget igennem, før den endelige godkendelse kunne effektueres. Pruzan husker det som et virkelig barsk møde, hvor repræsentanter fra andre institutter understregede vigtigheden af en refleksiv økonomiuddannelse indirekte ved at argumentere konsekvent formålsorienteret - ”Det gjorde et stærkt indtryk på mig, da lektoren fra Institut for Finansiering lagde ud med at skamrose studiet og fortælle, at såfremt han var ung igen og skulle vælge et studium, ville det være Fløk – for derefter at forklare, at det var derfor, han ville stemme imod! Fordi der så ville være endnu færre midler til de fag, han og hans institut stod for.” Også de Moderate(konservative) Studerende(MS) havde kraftige indvendinger. Pruzan og Hans Siggaard Jensen(nuværende professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, men også en af de opstartende kræfter), der havde fået til opgave at fremlægge frugten af det omfattende arbejde, omkring udviklingen af en studieplan for Fløk, havde nærmest fuldstændig opgivet håbet. Men efter dekanen havde talt stemmerne op(som i en bedre Robinson) havde Fortuna tilsmilet Fløk og med én enkelt stemmes overvægt var uddannelsen godkendt.


5

Undfangelsen På mange måder var dette den formelle del af Fløks fremkomst, men der var gået næsten to år med diverse forberedelser. Heri spillede førnævnte Hans Siggard Jensen, Thomas Gylling, Ole Fogh Kirkeby, Øjvind Larsen, Jan Pedersen samt Peter Pruzan en vigtig rolle. Og for at få de mange tanker sat i system blev Ulla Agger ansat som administrerende sekretær. Hun husker selv første møde med de høje herre sådan; ”Jeg begyndte min sekretær-stilling på fløk den 1. maj 1996, som uddannelsen skulle starte 1. september samme år. Inden jeg startede 1. maj skulle jeg være med til et studienævnsmøde, som skulle foregå i Blågaardsgade. Jeg mødte op sammen med de øvrige studienævnsmedlemmer og Ole skulle til at lukke døren til mødelokalet, da han sagde til mig ”Og hvem er du?” Jeg sagde, at jeg var blevet ansat som sekretær, hvortil han sagde, ”Nå ja, men så må du vel hellere komme med ind””. Denne tilbagelænede uformelle omgang med hinanden, ligger hele tiden vibrerende mellem linjerne når man hører de to snakke om Fløk. Da ”Hvorfor” spørger Ulla om hun kan bekræfte den verserende myte vedrørende fløkideens oprindelse, nævner hun kort noget med festligt lag og rødvin. Så ”Hvorfor” vender sig mod Peter Pruzan som indrømmer at der er noget om snakken; ”Så vidt jeg husker, blev ideen undfanget til Ole Thyssens 50 års fødselsdagsfest for 13 år siden. På et tidspunkt

“KNUIMENMATTE VAR LAGT, POTENTIALITETEN “BARE” TRANSFORMERES TIL AKTIVITET.

kom Hans Siggaard Jensen hen til mig (han var, om jeg så må sige, i løftet stemning). Han sagde noget i retning af, at: ”Nu skal vi ud af skabet – nu skal vi gøre noget ved filosofi på Handelshøjskolen,”. Jeg svarede med det samme begejstret bekræftende, og vi aftalte at mødes allerede den følgende mandag på mit kontor”. Levende bevis på at Fløk ikke munder ud i en flok kværulerende sofister – nej, der er faktisk ikke langt fra ord til handling.

Hverdagen At alt måske ikke var fryd og gammen efter Fakultetsrådet havde accepteret Fløk, kan Ulla bevidne. Som studiesekretær kom man ud for lidt af hvert; ”[…]og jeg må indrømme, at det ikke altid var lige tjekket. Det var ikke alle lærebøger, der var kommet i hus, og det med kompendierne var heller ikke helt på plads(og det er vist ikke ændret siden, red.). Ofte blev der fotokopieret skrifter, artikler på livet løs før en forelæsning, og det kunne så afhentes på mit kontor, så der var aldrig stille på mit kontor. Og når de studerende ikke var til undervisning eller havde mellemtimer kom de ofte forbi mig og skulle lige se, om der lå noget til dem, eller om de lige skulle have noget at vide, så tit sad der en hel horde på gulvet på mit kontor – jeg tror nogle gange til irritation for de øvrige studier på gangen. Ja, sågar var der en af de noget ældre studerende (han var i halvtredserne) som i en mellemtime havde lagt sig på sofaen i vores kaffestue og snorkede højlydt. Det blev for meget, for nogle af de andre i sekretariatet.” Som Peter Pruzan også kan bekræfter var konceptet langt fra perfekt fra starten; ”Det skulle selvfølgelig modificeres – resulterende i flere ændringer, både angående indholdet, og i høj grad også formen”. Men hvad de begge er enige i er at den lidt kaotiske stemning blev fuldstændig opvejet af de, som Pruzan formulerer det, ”begejstrede, positive, engagerede og nysgerrige” studerende. Kimen var lagt, nu måtte potentialiteten ”bare” transformeres til aktivitet. Nu I et interview med European Business Forum udtaler CBS´s rektor Finn Junge-Jensen sig ganske konkret om kombinationen filosofi og økonomi; “Probably you could argue that when we hired the philosophers in the late 80s, there was not that clear need for philosophy. But with the advancement of business in a global world, with knowledge being more and more dominant, the need for reflection in what you could call broader perspective issues is something I think will become more and more relevant”. At Finn Junge-Jensen kan have ganske ret i dette udsagn bevidner historien om Fløk. Og på den måde fik et studie der i den grad dyrker det historiskbetingede, plads på de ahistoriske studiers højborg CBS. Og hvis man spørger Peter Pruzan, er han sikker på at Fløk også i fremtiden vil gøre sig gældende, da”[...]man [kan] forvente et stadigt større ledelsesfokus på, hvad jeg betragter som den egentlige basis for vores etik, vores værdier og vores ansvar.” n


HVORFOR november 2007

6

Om at studere Af Finn Janning; Elev fra HA (fil) allerførste Aargang. Filosof of forfatter Der var engang en af mine medstuderende, der fortalte mig, at formålet med ethvert studie er, ”at lære at lære”. Så sirligt blev det formuleret. Dette glorværdige læringsmål er lidt det samme, som at sige: ”at spise at spise”, ”at elske at elske”. Sådan er der så meget, som de studerende lærer at lære på et studie. Noget af det mere nyttige, som jeg har lært ved at læse på filosofi- og økonomistudiet – eller også er det noget jeg tillægger studiet – er, at økonomien ikke er et ordinært objekt. Økonomien er kun noget, hvis den bruges i en eller sammenhæng, hvori der et eller sted indgår en menneskelig relation. I ens lomme er pengene værdiløse, på ens konto er pengene værdiløse, hele børsen og alle aktier er, som sådan, ganske værdiløse. Dette er for de fleste sikkert ganske indlysende. Hvad der derimod er mere skræmmende – eller i hvert fald betænkeligt – er, at pengene – når de først cirkulerer og akkumulerer – gør mennesket til et objekt. Mennesket bliver i kraft af pengenes rotation forvandlet til at være noget, der giver pengene substans. Desværre er der stadigvæk mange, der ikke vil se dette i

øjne. At vi ikke kan se at pengene spiller menneskene ud mod hinanden, hænger måske sammen med, at de skinnende og glitrende mønter i stadig større grad udgør kimen i sociale relationer. Eller, måske det skyldes, at det kan være svært at se tingene i øjnene, når økonomiens rytme først sætter sig i ens legeme. Forførende er vist ordet for denne rytmiske kraft, som pengene besidder over mennesket, idet pengene fører det enkelte menneske et andet sted hen, dér hvor livet typisk udsættes. Ofte fører pengene det enkelte menneske til et sted, der angiveligt skulle være så godt, rart og lykkeligt, men som mest af alt medfører en voksende hang til at forsikre sig mod alverdens trusler, som kan sætte ens eksistens tilbage rent økonomisk. Når man lærer sådan noget, så er det svært ikke at spørge om følgende: Gad vide om mennesket elsker at være pengenes objekt? Gad vide om det virkelig giver livet indhold og glæde, at underlægge sig pengenes forførende kraft? Uden selv at svare på mine egne spørgsmål kan jeg blot konstatere, at mennesket glæde-


“Wittgenstein sagde: “A serious and good philosophical work could be written consisting entirely of jokes.” Zharaff skrev engang et sådan og kaldte det ‘Biblen’.”

“D

et koster ikke noget at lade sig mærke af verdens mærkværdige finurligheder.

ligt accepterer den rolle eller titel, som pengene tildeler det. Der er tale om det man kunne kalde menneskelige higen efter pengenes anerkendelse. Eller også tilkæmper mennesket sig ihærdigt en værdig rolle i pengenes øjne, fordi mennesket vil anerkendes. Koste hvad det vil! Nogen gange virker det som, at mennesket gerne betaler med sin egen eksistens for at fremme pengenes ”eksistens”. Hvad kan den studerende på et filosofi og økonomi studie, så lære at lære af det? At penge er blevet altings mål, det håber jeg så sandelig ikke. Det, de studerende måske kan lære at lære, er, at vi mennesker kun lærer, når vi formår at investere vores eget liv, vores egen eksistens i livet selv. Måske de studerende ligeledes kan lære, at det handler om mod og tapperhed. Ikke mod eller tapperhed til at føre noget bestemt ud i livet; men mod til at udleve en eksistens, som måske ikke engang er penge værd, men så meget andet. Det at læse filosofi i en økonomisk bestemt og ordnet verden handler måske om, at eksperimentere med livet i en sådan grad, at det rent faktisk kan betale sig, ”at lære at lære”, ”at elske at elske”. I hvert fald elske.

Det, jeg besad, da jeg ikke længere havde papir på at være en del af institutionen, var en følelse af at være klar. Jeg havde nemlig lært, at målet med ethvert mål altid må være, at ende ethvert mål. Jeg lærte, at det nok ikke er helt tilfældigt, at det der nødvendigvis sker, altid sker. Det er med fornuften, som det er med fantasien. Det fornuftige i penge kræver en god fantasi – og måske er det lige netop dét, som jeg lærte gennem mine mange år med filosofi og økonomi: At bruge fantasien i forsøget på at skabe noget bedre...at bruge fantasien i et vedvarende forsøg på, at skabe et fundament for at noget bedre kan opstå. Og her dukker det måske aller vigtigste op, som jeg lærte, nemlig at det ikke koster noget at tænke. Det koster ikke noget at lade sig mærke af verdens mærkværdige finurligheder, men det kan være dyrt at lade være. Alt det – og meget mere – lærte jeg; alt det – og meget mere – sætter jeg stadigvæk stor pris på. n www.finnjanning.dk

7


HVORFOR november 2007

8

med dette nummers overordnede tema for øje, stillede et par af redaktionens skribenter Ole Fogh Kirkeby og Fløkman stævne. Ole som en af studiets fædre – en integreret del af studiets historie og Fløkman som erklæret forkæmper for FLØKs faglighed, men hvis historiske tilhørsforhold til studiet endnu ståar hen i det uvisse, synes naturlige og spændende personligheder, at konfrontere i forhold til spørgsmåalet om FLØKs væsen. Spørgsmål var blevet forberedt til interviewet, men det viste sig ikke at have den store betydning, da det meget hurtigt bevægede sig udenfor undertegnedes indflydelsessfære og tog form af en selvstændig dialog mellem Fløkman og Ole.


9

Filosofiens relevans og særkende på Ha af Thomas Klem Andersen og Signe Ammitzboll, ha(fil) 3 aar Fotograf: Jesper Bjorn

For at starte et sted, lægger vi ud med det spørgsmål, som hjemsøger FLØKere til enhver familiesammenkomst: Hvad er meningen med koblingen mellem filosofi og økonomi?

for at holde folk i nakkehårene på. Så man kan sige et fag, der beskæftiger sig med tænking i ikke-instrumentel forstand og værdier vil være klart relevant for det, der foregår i organisationer – og der kommer filosofien ind.

Fløkman: Glimrende anslag – dette spørgsmåls evindelige genkomst synes jo om noget at være tyngdepunktet for en fløkstuderenes selvforståelse. Spørgsmålet irriterer den fortløbende refleksion over hvordan filosofien er vedkommende for økonomien og omvendt, hvilket er så vigtigt – altså den aktive forholden-sig til ens egen faglighed. Når det er sagt, mener jeg, at der basalt set er to måder man kan anskue spørgsmålet på. Den ene anskuelse ser koblingen som et en ikke-kobling, hvor ’meningen’ – eller pointen er den afgrundsdybe kløft mellem de to discipliner. Fagligheden er de gnister, der springer ud af gnidningen mellem de to. At filosofien arbejder med helt andre kriterier for sandhed, videnskabelighed, metode og hvad der kan betragtes som genstandsfelt gør en fløkker i stand til at bearbejde erhvervsøkonomiske problemstillinger på en radikal anden måde en traditionelle erhvervsøkonomer. Den anden anskuelse lægger vægt på den naturlige kobling – det at man ikke kan tænke økonomi adækvat uden at inddrage filosofien. Historisk set har økonomien og filosofien jo ikke været adskilte områder – hvilet netop også er pointen med at man som fløkstuderende starter sine studier i græskantikke tekster.

Så det er simpelt et behov der gør studiet relevant?

Ole: Ja – det må siges at være de alternativer der er og svaret på spørsmålet må indeholde begge. Man må altid kigge på de historiske eller trendmæssige forudsætninger i den socioøkonomiske struktur, der gør at en uddannelse som FLØK bliver relevant. Nogle vil være gældende i samfundet generelt andre erhvervmæssigt specifikke. Ad den anden ser vi, at refleksivitet og refleksion er blevet centralt af den simple grund, at folk er blevet mere uddannede, og de arbejdsopgaver, der kommer med vidensamfundet og den immaterielle varerproduktion, fordrer et andet forhold hos arbejderen til sig selv og et andet ledelsesforhold fra lederens side, og det er meget møntet på at medarbejderen er i stand til at tænke selvstændigt. Det at tænke selvstændigt handler dybest set om at tænke over hvordan og hvorfor man gør tingene. Derfor er det klart, at refleksion kommer til at spille en stor rolle, og i den sammenhæng kommer også værdier til at spille en stor rolle, da det er rammerne for det at agere selvstændigt og også den måde ledelsen har mulighed

Ole: Ja - ligesom RUC i sin tid var svar på et behov for at lave projekt – og gruppearbejde i industrien. Så tingene passer sammen. Jeg er så meget marxist, at jeg tror, at når temaer bliver relevante, er det ofte, fordi der eksisterer et latent behov for dem eller et endnu ikke artikuleret behov, fordi man søger et sprog der kan artikulere det man har behov for. Det politiske er ikke længere muligt ved at almengøre særinteresser. Interesser er mere sammenfaldende – det handler om at gøre nationen stærkere, om at styrke handlen og have så lidt social uro

“FDEAGLIGNIGHEDEN ER STER DER SPRINGER UD AF GNIDNINGEN

som muligt. Politik begynder at bevæge sig over på et idéplan, som løsgør sig for det konkrete interessebegreb, ligesom klassebegrebet begynder at forsvinde, fordi der ikke er disse antagonistiske relationer i samfundet mere. Der er selvfølgelig stadig en arbejderklasse, men den bliver en residualstørrelse efterhånden. Man beskæftiger sig med ideer frigjort fra den materielle basis – og det er jo igen filosofiens opgave. Det er også noget vi gør, når vi snakker om samfundsbæredygtighed og socialt ansvar – det er jo begreber der flagrer rundt. Behovet for at forholde sig til disse begreber - at kunne få styr på dem, at kunne analyserer dem og forstår dem og operer med dem, gør igen filosofien relevant.


HVORFOR november 2007

10

Fløkman: Ja - i dag er der i høj grad brug for en sådan kompetence. Det kan man også se i og med, at mange uddannelser begynder at indoptage ideen om den refleksive praktiker, som FLØK startede med at omfavne. Men FLØK har ikke patent på denne idé mere, kan man sige. I dag, 10 år efter, bliver det derfor også relevant for Fløkkere at ’positionere’ sig selv i forhold til en sådan virkelighed. Men det betyder ikke, at studiet skal ryste ideen af sig – for i forhold til dette behov har FLØK-studiet klart en tempofordel, vil jeg mene – eller hvad siger du Ole? Ole: Der må de sidste du siger, være indgangen til det jeg svarer i den forstand, at mange er kaldet, men få er udvalgte. Det er meget svært at være en refleksiv praktiker, for det gør jo, at man er i stand til at forholde sig til sig selv og dernæst andre mennesker og så til de forskellige typer af helheder, der eksisterer. Man må nok sige, at der er et fuldstændig afsindigt behov for en refleksiv praksis i dag, fordi man kan få lov til at tænke i organisationen og stille eksistentielle spørgsmål. Det hører med til hele konceptet om det udviklende arbejde, selvudvikling og personlig udvikling. Man gør det bl.a. gennem coaching, som jo er blevet en af de nye modefænomener. Des mere man gør det, des mere finder man ud af, hvor svært det er. Hvis der er stort behov for at håndtere et fænomen, er der også et behov for, at det håndteres på en seriøs måde, og det skal selvrefleksion, da virksomhederne er nødt til at indgå i en dialog, hvor de kan argumentere for at medarbejderen skal blive på arbejdspladsen. Det er en

“FHELT LOKKERNE VIL KLART VINDE OVER PSYKOLOGERNE

af årsagerne til, at jeg er gået over til protreptikken - altså filosofisk coaching, altså for at kvalificere den. Jeg tror den refleksive praksis kan udføres på så mange måder, at jeg tror, at fløkkerne har en fordel her, fordi de bliver uddannet til at kunne foretage den. Dette fordi den refleksive praksis er fandens afhængig af filosofien, fordi den foregår ved hjælp af begreber og sammenhænge mellem begreber og dermed evnen til at se begreber i en livsholdningsmæssig og livsanskuelsesmæssig kontekst. Og jo dybere man kommer i forhold til organisationen, sig selv og til andre mennesker, jo mere vil man være afhængig af en filosofisk diskurs – ellers bliver det psykologi – og det er jo egentlig dem (psykologerne red.) fløkkerne konkurerer med. Fløkkerne vil helt klart vinde over psykologerne.

Som gør hvad? Ole: Psykologerne tilnærmer sig det andet menneske på en alt for personlig måde. De fokuserer på det biografiske og det narrative etc., mens der i filosofien ligger noget vidunderligt anonymiserende. Filosofien beskæftiger sig med mennesker som eksempler på, hvad det vil sige at være mennesker. Fløkman: Det mener du vel, fordi man beskæftiger sig med begreber , idealer, normer som principielt er helt uafhængige af personen som sådan? Ole: Ja, men i virkeligheden som sindsvagt eksistentielt vedkommende. Hvis jeg sidder og diskuterer med dig om, hvad retfærdighed er, vil du på et tidspunkt være tvunget til, når du skal analysere ordet, at afsløre din egen uvidenhed omkring begrebet eller din egen praksis. Mens hvis jeg startede med at spørge dig om du var et retfærdigt menneske og gik ind i din personalhistorie, ville jeg komme en helt anden vej. Alle de begreber der har stor betydning for os, de er stort set nogle vi deler, og det ved filosofien i den forstand, at den kun betragter os som eksempler på virkeliggørelsen af værdier og ideer. Hvad sker der så når man tager den anden vej (psykologiens red.)? Ole: Så mener jeg du går død, fordi du begrænses, du kommer ikke ud over dig selv - du siger det, du forventer dig selv at sige. Det er der selvfølgelig mange psykologer, der vil hævde, at de kan bringe folk udover sig selv. Det tvivler jeg på, at de kan. Det tror jeg til gengæld filosofien kan. Som Søren Kierkegaard sagde: Intet er så stort, som at leve for en idé. Ideer har en stærkere forvandlingskraft end en selvrefleksion, der er møntet på det personlige liv. Hvis du skal ændre dit liv, så gør du det ud fra en idemæssighed og en værdimæssig analyse, ellers kan du simpelthen ikke se det andet, du har mulighed for at blive. Dybest set hvis du skal være dig selv, men også have dig selv som Ernst Bloch sagde, så kan du kun få fat i dig selv, ved at få fat i dig selv som eksempel på en værdi eller en idé. Fløkman: Man kan sige, at det er muligheden for at omfavne det andet - selv om man selvfølgelig altid allerede er fanget i sig selv ved sig selv. Det er en mulighed for en frigørelse? Ole: Ja det kan du godt sige, men samtidig kan du jo også vende de her overvejelser om og se dem som ekstremt kyniske. Historisk set er der jo ikke noget stærkere styringsmiddel end idealer. Så idealerne er livsfarlige, hvis de ikke samtidig reflekteres ud fra et dybt kritisk og myndighedssættende perspektiv – de skal reflekteres i lyset af frihed. I denne omsorg for medarbejderen, der gør sig gældende i virksomheder, der ligger der jo også hele tiden totalitære teknikker på spil. Udnyttelsen af medarbejderens lidenskab og energi – tag MCkinsey i dag, hvor de arbejder 80 timer om ugen – det er da klart tegn på totalitære tendenser. Fløkman: I det lys kan filosofien være en form for tagenansvar for sit eget liv. Sapere aude – hav mod til at bruge


din egen fornuft. Eller måske nærmere: Hav mod til at bruge filosofien. Ole: - Til at holde værdiernes og idealernes omklamrende tendenser på afstand.

11

ket og samfundet ikke er udviklet endnu. For at tænke den tanke, skal man udgå fra nogle fikspunkter, og de fikspunkter er for mig at se ordet. Ordet bliver til begreber - tag eksempelvis ordet retfærdighed – det leder dig straks ind i 4-5 teorier om, hvad retfærdighed er, men der kan jo sagtens findes mange flere. Ord er også udtryk for forskellige typer praksis, og ord er i den forstand lavede. Men ord indeholder også en fortolkningsmulighed i sig, da de lever deres eget liv som kunstværker eller ting. Så ordene er de huller, hvorpå vi kan befri os fra den mening, som ligger i dem på overfladen. Når vi går igennem dem, går vi så igennem de begreber der er blevet brugt til at fylde dem ud med, men vi kan sagtens komme ind ad nogle andre døre. Derfor er ordene en beskyttelse for os mod begreberne, samtidig med at de også er en indgang for os til begreberne. Nu har I snakket om, hvor vigtig filosofien er – og hvad den kan, men så melder spørgsmålet sig: Hvorfor læser vi så ikke bare ren filosofi?

Nu har vi været inde på filosofi som værende særlig stærk til at håndtere begreber. Ole - hvordan passer det med dit eget udsagn om, at filosofi handler om at forsvare ordene mod begreberne?

“PERRAKTI SK FILOSOFI DØD I UNIVERSITETSFILOSOFI

Ole: Man kan med filosofien stille sig et sted, hvor man kan få et overblik over de begrebslige strukturer, der ligger til grund for vores common sense, i en grad som du ikke kan med andre felter, fordi de typisk betragter mennesket som objekt - hvilket noget psykologi også gør. Filosofien betragter mennesket som subjekt. Objektet for filosofien er dig selv dybest set - som dig selv og ikke i egenskab af noget som du udstyrer med forskellige kvaliteter og så analyserer – som driftsvæsen for eksempel. For filosofien er mennesket det som det på nuværende tidspunkt oplever sig selv som at være, og det er det fantastiske. Men deri ligger også en bedragsmulighed, og denne består i de overleverede begrebsstrukturer, vi har til at tænke os selv. Man kan jo sagtens tænke sig, at de virkelig væsentlige begreber for at forstå mennes-

Ole: I forhold til det spørgsmål bliver Fløk den klassiske filosofiske konstellation. Grækerne havde en filosofisk praksis. Den praktiske filosofi er jo død i universitetsfilosofi i den forstand, at den filosofiske praksis består i at holde forelæsninger, undervise og tale med folk, der tilhører den universitære institution, mens grækerne jo øjeblikkeligt førte filosofien ud i det politiske liv. Økonomien er et umiddelbart praktisk felt for filosofien, hvilket du eksempelvis kan læse i Platons sidste dialog ’lovene’. Filosofien og økonomien skal kombineres, fordi filosofien går i selvsving, hvis den ikke er tvunget til at have en praksistilgang. Der skal v��re en binding på den, den skal ikke bare leve sit liv i undervisningsinstitutionerne og som en metavidenskab i sidste instans, som forholder sig til andres praksis. Som Marx sagde i Feuerbach-teserne – den skal forandre verden! Når du beskæftiger dig med økonomi, bliver du tvunget til det. Det tror jeg - selv om vi nok ikke var helt klar over det i sin tid var meningen. Men der er jo også som Fløkman nævnte en spænding ved at forene to felter som engang har hørt sammen, og se om man kan smitte økonomien med filosofien, da økonomien er blevet matematiske stiløvelser, hvor forudsætningerne dybest handler om at generalisere over et meget meget bastant og firkantet menneskebillede. Det handler jo på en måde om at lave matematiske teorier om forventninger og adfærd, som ingen steder passer. Makroøkonomien er en katastrofe, fordi den ikke kan forudsige en skid og det er kriteriet på en videnskab. Så derfor skal den trækkes ind i virkeligheden, måske ikke hermeneutisk og forstående, men i hvert fald skal den blødgøres på en intelligent måde.


HVORFOR november 2007

12

Kan man kan sige, at Fløk både er et projekt, der forsøger at genforene filosofien og økonomien, men samtidig også et forsøg på at forene to forskellige forståelseshorisonter? Fordi de er jo meget forskellige, og det er der også mange studerende der oplever – det er en udfordring at få dem til at arbejde sammen!

Fløkman: Jeg vil lade spørgsmålet om genforeningen og forskelligheden stående til Ole, da jeg hellere end uddybe, hvad jeg sagde til at begynde med, vil tage udgangspunkt i udfordringen i samarbejdet. Jeg ser et klart berøringsfelt, hvor man kan få filosofien og økonomien til arbejde sammen, uden at anstrengelsen behøver at blive frustrerende. Men det er ikke det samme som at den ikke er det til tider og, vil jeg sige, skal være det for at arrene fra konfrontationen bliver varige og lærerige. Men ifølge mit hoved kunne den filosofiske kompetence man som fløkker forsøger at tilegne sig sagtens være mere udtalt på studiet. Jeg fornemmer til tider, at der er en aversion overfor at sætte fingeren på, hvad det er filosofien kan i forhold til økonomien. Jeg synes godt man kunne gøre mere ud af, at eksplicitere, hvad det er filosofien kan. Det behøver ikke nødvendigvis kun, at være en jagt i blinde for den studerende. Jeg mener filosofien, hvad vi også har været indepå, har en styrke i sit forhold til begreber igennem sin særlige metode, hvor grundighed, klarhed og konsistens er vigtige greb. Der er forskel på at have et stort begrebskendskab og at være god til begrebshåndtering. Med studiets teorihistoriske indføring, får de studerende et godt historisk indblik. Men det er Ikke nok at kunne recitere begreber.

Det der gerne skulle kendetegne en fløkker i mine øjne, er den særlige metode hvormed man gå til begreberne på. Derfor synes jeg også , at man kunne lægge mere vægt på filosofisk metode ved siden af den filosofiske historie, end man gør i øjeblikket – særligt på bachelordelen. Men det jeg siger nu, vil jeg ikke insistere på, da det kan have lyd at være en faglighedskanonisering, hvilket det endelig ikke må være, da en del af fagligheden jo netop er spørgsmålet om den, som får den studerende til konstant at forholde sig til den. Ideen om én faglighed – fagligheden, kan blive en mental blokering for at nå frem til den. Ole: Så vil jeg tage over og besvare spørgsmålet om forskelligheden. Hvis man nu betragter økonomien, så bliver den ikke lavet for at beskrive virkeligheden, den bliver lavet for at beskrive virkeligheden således at man kan gribe ind i den. Den karakteriserer en diagnose, som er fremadrettet. Realiseringen af en økonomisk model kræver kommunikation. Vi blander ofte kommunikation sammen med værktøj som eksempelvis strategiske værktøjer eller regnskaber og mener, at vi så er tættere på virkeligheden. Men det er vi ikke, for værktøjerne handler jo om at være en ramme for en diskussion – hvad skal vi gøre? Hvorfor skal vi gøre?—og det kan det jo i langt højere grad opnå i en samtale med et menneske om eksempelvis værdier. Egentlig er alle disse værktøjer jo også skjulte værdier. Strategisk værktøj er en måde at implementere værdier argumentatorisk overfor folk på. Man misforstår, når man tror at økonomi bare har noget med tal og værktøj at gøre. Økonomi har noget at gøre med at få en udvikling til at blive rettet mod nogle bestemte mål. For mennesker hvor økonomi ikke betyder så meget mere, kommer økonomi til at handle om etik og moral osv., hvilket det jo altid har gjort, man har bare gemt sine hensigter bag modellerne, som jeg ser det. Så verdenerne er derfor ikke så forskellige, de har bare forskellige koder. Modellerne er bare midler til at nå bestemte mål, at påvirke andres adfærd, og det at påvirke andres adfærd handler dybest set om kommunikation og det at give folk et rationale – en ide at handle for. Det kan så være mere løn... Men man kan også få folk til at handle for andet, og det mere og mere i dag. Så økonomi kommer tilbage til interesse -og nyttebegrebet som det jo havde i 1700-tallet med Smith


“Zharaff har narret Descartes’ Dæmon...”

og Hume, som arbejdede med udviklingen af det borgerlige samfund. Økonomien handlede om, at nytte var det yderste mål for alting, vi skal jo så bare definere til nytte for hvem, og hvad den nytte egentlig består i. Fløkman: Det er en interessant betragtning. Men det må jo også siges, at være uomgængeligt at virksomheder operere indenfor koden profit/ikke profit. Når de refererer til det familiære og værdier, kan det kritiseres som kapitalismen, der indoptager disse retorikker i sig og underlægger dem orienteringen mod profitmaksimering. Med Smith og Mill i baghånden, kan man måske betragte denne profit som en neutral størrelse. Det er profit for noget – eksempelvis nytte. Der er måske det ekstra led.

“VERIRKSOMHEDERNE FORSTENEDE Ole: Sådan mente jeg det nu ikke, men det er nu egentlig en subtil tankegang, i den forstand at det er klart at profitten i sidste instans indgår i det samfundsmæssige kredsløb, og dermed kan tjene forskellige formål, og der først og fremmest gruppens, menneskehedens og nationens overlevelse. Det er egentlig en skide god måde at forstå det på, i den forstand ikke at forstå profit som bare maksimering, med mindre der er tale om grov udnyttelse af andre og vanvittige overprofitter. Hvis der er tale om en nogenlunde normal indtjening, så er det jo egentlig bare en indikator på, hvordan skabelsen af et bestemt fællesskab med et bestemt formål fungerer i samfundet. Økonomi handler bare om, hvordan vi får fastholdt en profit, som skaber mest nytte for alle de mennesker der er involverede i det. Det er præcist den politiske økonomis tankegang. Smiths idé var jo, at hvis bare folk fulgte deres egne interesser, ville det blive optimalt. Men dertil kommer der et problem, som en oplysningsmand som Smith ikke var i stand til at forstå – at folk ikke er i stand til at erkende deres egne interesser, men at de skal have tilskrevet interesserne - hvilket han så egentlig også gør indirekte. Interessebegrebet er ekstremt flydende, og der kan filosoffen hjælpe. Har det nogen betydning, at det netop er på en business school at filosofien bliver koblet på økonomien? Ole: Ja – vi har gjort det med erhvervsøkonomien og det har haft stor gennemslagskraft også i udlandet. Vi har ikke rigtig gjort det med makroøkonomien endnu.

13

Fløkman: Koblingen ligger mere ligefor til erhvervsøkonomien, fordi den netop beskæftiger sig med mere menneskenære emner som ledelse, markedsføring, organisering og strategi etc.. Den er interesseret i individuelle aktører. Det bliver mere spidsfindigt, når man begynder at snakke ren økonomi. Jeg har en fornemmelse af, at der er mange Fløkkere der er unødvendigt frustrerede over koblingen mellem filosofi og økonomi, fordi de tænker ”filosofi/økonomi” og glemmer at ’Ha’ er en erhvervsøkonomisk retning. Når man så har den tanke, at man skal ind og pille ved præmisserne for økonomien, så begynder det at blive spidsfindigt – og det kan gå hen at blive en frustrerende tanke. Det forekommer meget mere selvfølgeligt, at filosofien spiller en rolle for ledelse eksempelvis. Ole: Jeg er helt enig, i den forstand at de teoretiske arbejder, der på en seriøs måde vil kritisere den store økonomi ikke lavet endnu. Præcis som du siger - erhversøkonomien er tættere på det menneskelige, på aktørplanet og handler om relationer mellem mennesker - det passer som fod i hose til filosofien. Det gør økonomien også, men på et andet plan som er tæskesvært. Det er klart, det er frustrerende, og der er jeg enig med dig i, at det fløkkerne bør beskæftige sig med er erhvervsøkonomien. De skal bare kende til de andre koder, selvom de ikke nogensinde vil få brug for dem, fordi de er ubrugelige. Som afrunding: I er meget enige om, at filosofien i høj grad er relevant for erhvervsøkonomien - hvorfor er der så ikke flere fløkuddannelser? Ole: Det er fordi at virksomhederne er forstenede – de tør ikke, fordi de stadig tror, at økonomi kun har med noget konkret værktøjsmæssigt at gøre. Det har det kraftstejlemig kun, hvis du sidder og roder med finansielle beregninger eller et eller andet. Hovedparten af al ledelsesfunktion har sgu da ikke noget at gøre med den slags ting. Det har noget at gøre med at kommunikere - at få medarbejderne og andre overbevist om, at man har de rigtige ideer! n


HVORFOR november 2007

14 Fløkske tanker

Bemærkninger til FLØKs faglighed og faglige af Nicolaj T. Brenneche, cand.merc.fil

I denne artikel vil jeg, ved hjælp af en faglighedstypologisering, forsøge at indfange to faglighedsopfattelser, der gør sig gældende side om side på FLØK-uddannelsen og som tilsammen danner en FLØKsk faglighed, som er fantastisk spændende og givende, men også fuld af faglige og kulturelle tærskler. Jeg vil begynde med at give et signalement af de drivende ideer om faglighed på FLØK, hvorefter jeg vil bevæge mig over i et par bemærkninger til faglighedens kulturelle og identitetsmæssige implikationer.

1. Typologisering af FLØK-studiets drivende faglighedsopfattelser Lidt forenklet sagt synes der at optræde to fremherskende, og til tider rivaliserende, faglighedsopfattelser i relation til FLØK: Den ene baserer sig på en ide om kernefaglighed og den anden på en ide om, det jeg vil kalde for, en ikkecentreret faglighed. Den første opfattelse har som bærende og formgivende præmis, at faglighed er en definerbar størrelse, der primært, og så godt som udtømmende, består af et givet fagligt setup bestående af f.eks. mikro- og makroøkonomisk teori, filosofihistorie, organisationsteori formidlet gennem de hertil hørende forskellige pædagogiske metoder (forelæsninger, øvelser, eksamensformer, gruppearbejde etc.). Faglighed er her et begreb, der refererer til et givet fagligt rum, som den studerende skal indfinde sig i og tilegne sig mere eller mindre lydigt. Faglighed udtrykker et afgrænset og præetableret sæt af erhvervsøkonomiske og filosofiske problemstillinger, som den studerende skal lære at behandle i overensstemmelse med traditionens forskrifter. Kernefaglighedsideen gør sig gældende på FLØK, men er naturligvis en langt bredere norm, som vi ser overalt i hele uddannelsessystemet. Et par kliniske eksempler herpå kunne f.eks. være studier som medicin, jura, statskundskab og økonomi, hvor der til faglighedsopfattelsen ikke knyttes en ide om problematisering, men derimod en ide om disciplinær tilegnelse. Det faglige rum er givet, herunder også rummet for kritik, hvilket f.eks. ses af de pågældende studiers videnskabsteorifag, der primært tjener til at legitimere og konsolidere

et givet fagdisciplinært rum – ikke at afsøge mulighederne for dets overskridelse. Den anden opfattelse handler om, at faglighed opstår og udvikles i kraft af en kritisk overskridelse af præetablerede, disciplinære rum. Her tænkes faglighed mere som dyrkelsen af et ikke-givet, eksperimentelt rum, hvori den studerende afsøger grænser og foretager kreative koblinger mellem fagområder og problemstillinger, der normalt og disciplinært behandles hver for sig. Der knytter sig ofte en ide om frihed og uafhængighed til denne faglighedsforståelse, som desuden betoner den studerendes selvstændige omgang med det faglige stof, lysten til at overskride det givne, legen med det mulige og det usandsynlige. For begge faglighedsopfattelser gælder imidlertid, at faglighed ikke kun repræsenterer et udvalgt, fagligt stof, men også vedrører omgangen med stoffet – altså både et hvad og et hvordan. For så vidt angår kernefagligheden er det karakteristisk, at dennes hvordan vedrører de studerendes tilegnelse af et givet sæt af kompetencer. I stil med denne fagligheds hvad – et overleveret sæt af faglige problemstillinger og løsningsformer – gives faglighedens hvordan i og med et givet sæt af kompetencemål. Disse mål udvælges typisk i overensstemmelse med det pågældende fags traditioner, om end kriterierne for kompetencemålene i dag i stadig større grad defineres og prioriteres med udgangspunkt i en forestilling om erhvervslivets behov. For så vidt angår ideen om en ikke-centreret faglighed gælder, at man i mindre grad tænker faglighedens hvordan med udgangspunkt i et givet sæt af kompetencer, men at man i stedet forsøger at skabe rum for de studerendes udvikling af et fagligt temperament. Et temperament adskiller sig fra kompetencen derved, at det ikke kan erhverves, besiddes og anvendes som et almindeligt stykke værktøj. Et temperament tager form i og med dets udfoldelse, i arbejdet med den opgave, den studerende vil løse – det være sig en akademisk eller en organisatorisk opgave. Dette særlige hvordan, betoner de studerendes evne til at eksperimentere, være modige og grænseafsøgende. Temperamentets hvad er således i mindre grad en overleveret, fagdisciplinær viden og i højere grad et vedvarende ufærdigt anliggende om kritisk bearbejdning af det overleveredes måde at angive forholdet mellem et prob-


om Fløkskhed

15

selvforståaelse

lem og dets løsninger. Med temperamentet er der derfor tale om en evne til at de- og rekonstruere handlegrundlag og derved producere eller revitalisere handlemuligheder. Med andre ord, en konstruktiv form for problematisering. Temperamentet udtrykker som sådan en grænseafsøgende omgang med det givne, der tager sigte på at overkomme det givne som givet. Derfor hænger temperamentet uløseligt sammen med det jeg forstår som innovation. Lad mig opsummere: I den første faglighedsopfattelse har vi ideen om ”kernefa-

regel fra dette perspektiv. Den ikke-centrerede fagligheds hvordan består således i et ikke-eksakt temperament, hvis manifestationer afhænger af det foreliggende problem, mens dens hvad består i grænselandet mellem det givne og det mulige, mellem taget-for-givet-heder og disses mulige overskridelser – kort sagt en ide om at faglighed involverer en grænseafsøgende og problematiserende omgang med det givne, med henblik på at udvikle kommende ideer, løsninger, perspektiver. Skematisk kunne alt dette se ud som følger:

Faglighedsforståelse

Dennes hvad

Dennes hvordan

Kriteriologi herfor

Kernefaglighed

Disciplinær viden

Faglig tradition, erhvervslivets behov og kombinationer heraf.

Ikke-centreret faglighed

Eksperimentet og behandling af grænser og mulige overskridelser

En givet kompetence (erhvervelse og anvendelse)

glighed” (et hvad) og et hertil hørende sæt af ”kompetencer” (et hvordan). Fagets udvalg og prioritering af indhold og kompetencegivende metoder afgrænses meget forskelligt. Nogle gange anvendes ”erhvervslivet behov” som kriterium. Dette er ofte tilfældet på CBS. Andre gange har fagets historie, dets overleveringer og traditioner bestemmende forrang. Dette ses på mange uddannelser under eksempelvis Københavns Universitet. Både på CBS og Københavns Universitet er der dog efterhånden altid tale om blandinger af fagtradition og erhvervsmæssig relevans. Uanset hvad, er det kendetegnende, at man søger at optegne et disciplinært rum, hvori den studerende kan lære at iklæde sig den rette sprogdragt og anvende det således tilegnede i overensstemmelse med fagets/professionens didaktiske traditioner. I den anden faglighedsopfattelse har vi ideen om en ikkecentreret faglighed, der, under henvisning til begreber som ”problem” og ”praksis” (snarere end disciplin og funktion), søger at opretholde en høj grad af kompleksitet i sit faglige anliggende. Ikke forstået som en særskilt kompliceret disciplin, men som uomgængelig forudsætning for at danne et temperament, der kan overleve mødet med en kompleks virkelighed. En virkelighed som en disciplinær faglighed typisk ikke vil kunne håndtere, lyder det som

Et ikke-givet temperament (dannelse og udfoldelse)

Fungerer overskridelsen eller ej? Udvides evnen til at tænke og handle?

FLØK-studiet tager grundlæggende sigte på at favne begge former for faglighed, hvor den disciplinære ide vejer tungest på HA (fil.), men som langsomt aftager i betydning hen mod overbygningen, hvor ideen om den ikke-centrerede faglighed får større betydning. Dermed opererer studiet også med en klar hierarkisering og en forestilling om progression. Kernefagligheden er en nødvendig men utilstrækkelig gennemgangspassage, og den ikke-centrerede fagligheds princip om dannelse tiltænkes at tilvejebringe muligheden for en egentlig fuldbyrdelse eller kulmination af et fagligt temperament i løbet af cand. merc.(fil.)-uddannelsen. Dog forekommer det mig, at begge faglighedsforståelser gør sig gældende samtidigt gennem hele uddannelsen – blot ændrer styrkeforholdet sig løbende. F.eks. udgør årsprojekterne og temaerne på HA (fil.) momenter af den ikke-centrerede fagligheds betoning af eksperimentet og den ikke-disciplinære afsøgning af grænser. Side om side hermed foreligger en række traditionelle fag såsom mikro- og makroøkonomisk teori, filosofihistorie etc., som i udgangspunktet er tænkt fuldstændigt disciplinært.


HVORFOR november 2007

16

På cand.merc.(fil.) ser vi tilsvarende blandinger – specielt efter reformen, hvor en række fag er gjort obligatoriske under hensyntagen til tidens strømninger og studieøkonomiens overlevelse. Når fag gøres obligatoriske, flytter ideen om kernefaglighed med ligesom de hertil hørende forestillinger om kompetencetilegnelse og –profilering gør det. Dette ændrer dog ikke på, at ideen om en ikkecentreret faglighed fortsat er gangbar og levedygtig på cand.merc.(fil.) – blot har den studerende til dette formål færre ECTS-point at disponere over. Uanset det konkrete udvekslingsforhold (for det er just det, der er tale om), der måtte forekomme i løbet af uddannelsen, er det klart, at det, som står tilbage, er en anderledes form for uddannelse, hvor den enkelte studerende må lære at håndtere, at FLØK, qua dets faglige sammensathed, bryder med en konventionel forståelse af forholdet mellem uddannelse og kompetence. Bruddet opstår, eller muliggøres, i og med ideen om en ikke-centreret faglighed og dennes kritiske grænseafsøgninger. I stedet for en rendyrket, konventionel kompetenceforestilling bygger FLØK derfor også på en ide om et fagligt og metodisk temperament, der ideelt viser sig som mere elastisk og derfor også mere praktisk end kompetencens form tillader. Når bølgerne går højt, ligger der således midt i disse ideer om FLØKs faglighed et forsøg på at radikalisere imødekommelsen af det almindelige krav om erhvervsmæssig anvendelighed og relevans. Man kunne nemlig med nogen ret mene, at når man som studerende lærer at arbejde konstruktivt med et vilkår om, at studiets faglighed i sig selv er et vedvarende ufærdigt anliggende, som den enkelte studerende må tage på sig, udfolde og udforske, ja, så befinder man sig som FLØK-studerende ganske tæt på de ”omskiftelige og komplekse vilkår”, vi alle er enige om optegner den såkaldt virkelige virkelighed (altså den udenfor CBS, der jo er en uvirkelig virkelighed, eller…?). FLØKs relevans og anvendelighed ligger ikke i det ligefremme (1:1) forhold mellem tilegnet viden og forestillet praksisanvendelse. Relevansen og anvendeligheden opstår netop i bruddet med denne idealforestilling, som i praksis ikke er specielt anvendelig eftersom denne så ombejlede, men mystiske kategori, praksis, er så djævelsk dynamisk og elastisk i sin måde at tage form på, at vi behøver tilsvarende elastiske begreber og fremgangsmåder, hvis vores måde at tænke og agere på skal fungere hensigtsmæssigt. Hvis denne argumentation accepteres, forekommer FLØK mig at være blandt CBS’ mest brugbare og erhvervsrettede studier overhovedet.

Efter jeg nu har tilladt mig at placere FLØK øverst på listen over fantastiske uddannelser, der triumferer på stort set alle tænkelige parametre (kritisk indsigt, anvendelighed, dannelse og så fremdeles) vil jeg herfra gå videre til artiklens andet formål, nemlig en kritik, herunder en selvkritik, af den faglige selvopfattelse, der kendetegner FLØK-studiet og som hænger uløseligt sammen med den fascination og begejstring mine egne formuleringer ovenfor udtrykker. Lige så forståelig fascinationen er, lige så begrænsende kan den vise sig at være og jeg vil derfor plædere for, at en FLØKer i sit arbejde med sig selv vedvarende søger at undgå at fascinationen ender i en forblindelse. Dette handler sidste del af min artikel om.

2. Bemærkninger vedrørende FLØKerens faglige selvforståelse

“E

fter jeg har nu har tilladt at placere fløk overst paa listen over fantastiske uddannelser, der triumferer paa stort set alle tænkelige parametre... Jeg bevæger mig nu ind i en (endnu mere) personlig iagttagelse af FLØK-studiets måde at fungere på. Iagttagelsen går i store træk ud på, at der til FLØKernes måde at arbejde med sig selv som tænkende, skrivende, iagttagende, kritiserende og grænsesøgende synes at høre en fagkulturel selvforståelse, som ikke altid er specielt produktiv. Fagkulturelt lider FLØK – og her tænker jeg både på de studerende og på underviserne – af en fagfilosofisk form for selvovervurderende ophøjethed, som blandt andet


“Zharaff kan SE igennem uvidenhedens slør.”

indebærer, at andre CBS-studiers faglighed dømmes for at være båret af en ukritisk/naiv model-fetishisme, der ikke efterlader plads til andet end banaliteter og unuancerede forestillinger om selv de mest sammensatte fænomener. Dette gælder især en uddannelse som HA (almen) (de arme stakler). HA (mat.) kan til nøds gå an – de forstår da i det mindste, hvad det vil sige at tænke

“H (

a mat) kan til nøds gaa an - de forstaar da i det mindste, hvad det vil sige at tænke logisk. logisk. Generelt forekommer der dog at være en klar tendens til at FLØK blandt FLØKere menes at tilvejebringe en højere form for indsigt, der tillader FLØKeren at betragte andre uddannelser som naive reproduktionsanordninger af ideologiske, reduktionistiske og i det hele taget ureflekterede måder at tænke på. Det er dog langt fra alle FLØKere, der ser sig selv som særligt indviede eller privilegerede. Jeg vil ligefrem påstå, at et flertal af FLØKerne finder denne faglige selvfedme en anelse kvælende (eller blot komisk). Måske har dette kulturelle træk ved FLØK og det at være en ”rigtig” FLØKer en ikke ubetydelig indflydelse på mange 3. års studerendes valg af overbygning? Måske søger man en faglig stil og attitude, der er mindre prætentiøs end den såkaldt FLØKske? Eller måske overvurderer jeg betydningen af, at man som FLØK-studerende gennemgår en faglig proces, hvor man undervejs mangler den fornødne proportionssans og (faglige) selvindsigt… Jeg vil dog fastholde, at uanset de interne, kulturrelaterede konsekvenser, så lider FLØK fortsat af samme lidelse, som også er at finde på f.eks. filosofistudier ved universiteterne. Her møder man også forestillingen om at være i besiddelse af en indsigt, som placerer en i en mere indsigtsfuld position. Kontakten med og den genuine indsigt i andre (fag) miljøer kan sikre, at FLØKskheden ikke overtager styr-

17

ingen i selvopfattelsen og at den studerende løbende finder sig selv i sammenhænge, hvor det bliver tydeligt, hvad vedkommende faktisk har lært undervejs på studiet (til trods for studiets manglende fokus på konventionel tilegnelse af kompetencer). Jeg tror – og har da også selv erfaret – at noget af det smarteste man derfor kan foretage sig som FLØKer er, både at give sig hen til studiets uhyre udfordrende og udviklende faglighed og samtidigt dyrke forbindelser til andre (fag)miljøer end FLØK, herunder især udnytte muligheden for at studere i udlandet. FLØK virker – og vær ikke bange for at droppe den usikkerhedsbårne ide om studiets privilegerede status. Sørg hellere for at omsætte det lærte i sammenhænge, hvor FLØKere blomstrer – på udveksling, i case competitions, indenfor studiepolitik og så fremdeles. Hvad man end måtte begære… Det har i denne artikel været mit ønske at fremskrive en overbliksgivende og brugbar måde at fatte FLØKs faglighed på, som ikke reducerer men derimod søger at bevare den kompleksitet, der gør sig gældende på studiet og som, så vidt jeg har erfaret det, udgør den mest givende tærskel for den enkelte studerende at forcere. Samtidigt har jeg ønsket at påpege, at den studerende, midt i dette arbejde, med fordel kan være opmærksom på, og kritisk overfor, de kulturelt betingede ”sygdomme”, der undertiden følger af dette arbejde. Jeg tror nemlig, at FLØKerens faglige selvopfattelse kan være hans/hendes værste modstander i den praktiske udøvelse eller omsætning af sin faglighed. Som sådan tror jeg, at FLØK rummer en iboende konflikt, som dog langt fra er umulig at håndtere – når blot man har blik for konfliktens komponenter og dens måde at tage form på. Et sådant blik har jeg nu forsøgt at etablere, og jeg håber at de læsere, der er nået hele vejen igennem min artikel, finder tilbuddet anvendeligt. Under alle omstændigheder vil jeg ønske alle jer FLØKere en formidabel studietid! Tidligere studievejleder (2002-2006) 3 gange introvejleder (2001-2003) på FLØK. Studieophold ved Suffolk University, Boston (2005). Speciale om globalisering med titlen: ”I et landskab af tendenser – Globalisering, rum og strategisk organisering” (2007). n


HVORFOR november 2007

18

Ph.D.

Det er derovre professorerne skrumper ned og bliver helt almindelige medarbejdere – nærmest menneskeliggjorte. Og for at unaar derstrege pointen bliver de oven i købet også kollegaer til en flok studerende. Mærkatet forskere er måske mere rigtigt at påklistrer den brogede flok af mennesker, der hver især har fået ansættelse i et af de omkring 35 ph.d. stipendiater som forskerskolen Viden og Ledelse besidder. I denne artikel skal vi møde to af disse, for at lade dem med egne ord forklarer hvad det egentlig er de går derovre og pusler med blandt professorer og andet godtfolk. For at afdække denne del af den fløk´sk verden til perfektion, har vi her på Hvorfor valgt at for-

Ved Kanten af FLøk af Jonas B. Linnebjerg, ha (fil) 2

I udarbejdelsen af Fløks kartografi er vi nået til den yderste kant – den der går lige dér, lige efter man med ængstelige skridt har krydset Howitzvej og Smallegade. Porcelæns Haven er bygningen, der om noget indeholder hjertet af Fløk(eller hjernen om man vil) nemlig Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Det er derovre hvor de har den store maskine der kobler de erhvervsøkonomiske og ledelsesmæssige problemstillinger sammen med deres løsning; den sensitive refleksive filosofiske tankegang.

Etik, det faktiske liv og ledelsesfilosofisk praksis. af Tommy Moesby-Jensen, Phd. Stipendiat. Mit Ph.d. projekt repræsenterer en grundlagsforskning, der undersøger og afdækker mulighederne for etikkens ledelsesfilosofiske potentiale. Det etiskes muligheder i forhold til ledelsesfilosofi og en ledelsesfilosofisk praksis, vedrører, mere alment, den enkeltes dannelse i dannelsen af det sociale, livs-organisering og betingelserne for livets frigivelse til sig selv, og den selvledelse, der selv lader sig lede. Ledelse med-former liv i enhver organiseringssammenhæng og grundfænomenet ledelse er overhovedet selv en etisk praksis, som udspringer af livets egen grundbevægethed. Ledelse henviser til en væremåde og en værekunnen, og udviklingen af god ledelse og den gode leder handler om at udvikle og med-forme sig selv. Men dannelse er, som Gadamer siger, altid et spørgsmål om forståelsens dannelse. Det betyder, at lederen helt fundamentalt i den etiske tænkning og i selve udøvelsen af den praktiske fornuft, forholder sig til sin egen leder-væren og først herved bringer sig selv i en situation, hvor der kan handles ansvarligt. Min Ph.d. afhandling er derfor en hermeneutisk-fænomenologisk væsensspørgen til det etiske som sådan, der afdækker en mulig grund for retteligen at etablere og udfolde denne forbindelse mellem etik og ledelsesfilosofi.

Spørgsmålet om etikken er uløseligt forbundet med en forståelse af det græske ἦθος, ēthos, hvorfra ordet etik netop stammer, og af den grunderfaring, der taler og virker i dette fænomen. Udgangspunktet for min forskning er, at der er en ēthos-glemsel i værk, ikke blot i filosofisk etisk tænkning, men også i forhold til faktisk livsorganisering. Dette er dermed også et ledelsesfilosofisk problem. En af afhandlingens ydelser er at vise, at denne ēthosglemsel netop er imødekommet i Martin Heideggers tænkning. Heidegger angiver faktisk selv i 1946, at fundamentalontologien eller Dasein-analytikken, udviklet i 1920’erne, er den oprindelige etik. Min forskning forsøger blandt andet at demonstrere denne indsigt. Min afhandling består af tre sammenhængende hermeneutisk-fænomenologiske undersøgelser, kaldet destruktioner, som er sagsorienterede, rettede nedbrydninger af de betydningssammenhænge, hvori ēthos indgår, med henblik på at genvinde og sikre den egentlige grunderfaring af dette fænomen.


19

vi opgave at gøre sig nogle tanker omkring hverdagen som ph.d. stipendiat på LPF, med specielt henblik på relationerne i forhold til hendes tidligere uddannelser HA(fil.) og Cand.merc. (fil.).

mulerer to opgaver, der fra hvert deres respektive perspektiv forhåbentligt kan få en ph.d. hverdag til at fremtræde mere håndgribelig. Til ph.d. stipendiat Birgit Vibeke Lindberg stillede Første destruktion er en kombineret semasiologisk og hermeneutisk-fænomenologisk undersøgelse af udviklingen af betydningen af ordet ēthos hos mere end 30 oldgræske primærkilder på originalsproget, fra Homer til Platon og Aristoteles, under hensyntagen til samtlige forekomster af ordet i denne tidlige litteratur. Undersøgelsen bringer grunderfaringen af ēthos fænomenalt i sigte og fremstiller formelt indikerende den oprindelige og fulde betydningstotalitet, hvori fænomenet giver sig. Anden destruktion viser, hvordan ēthos er et blandt flere navne for den forenende sag, sagen selv, i Heideggers tænkning og tredje destruktion udhæver og dokumenterer gennemgribende, hvordan de vundne indsigter på en helt fundamental måde er italesat og virker i Heideggers tænkning. Ēthos forandrer i græciteten betydning fra opholdssted/hjem (hos Homer: Iliaden Sang 6, linie 511) til karakter, men på en sådan måde, at der etableres en afgørende, virkende forbindelse mellem tre fænomener: Hjemsted, skik og brug (sædvane), samt karakter/væsen. Ēthos, hjemstedet er etho-poios, sædvanedannende og derfor ēthopoios, karakterformende (Plutarch). Dette betyder, i kort begreb, at menneskets formåen til at blive sig selv, og finde ind til sit væsen, beror på dets opholdssted. Heidegger fortolker denne indsigt hermeneutisk-fænomenologisk. Den tyske filolog Otto Thimme viser i sin doktorafhandling fra 1935, at grunderfaringen af fænomenet ēthos, som virker i ovenstående dynamik, for så vidt er udtrykt i ordets indoeuropæiske rod, der taler om

Mens Tommy Moesby-Jensen, som ikke er hjemmebrygget fløkker, fik den umulige opgave at fortætte og samtidig simplificere sit ph.d. projekt omkring det etiskes muligheder i forhold til en ledelsesfilosofisk praksis. Dette gennem en række hermeneutisk- fænomenologiske destruktioner hvori bl.a. Martin Heideggers tænkning står centralt som et sted hvor ethosglemslen (i etikken) er imødekommet. n

en Sich-zu-eigen-Machen, dvs. en gøren-sig-selv-til-sig-selv eller en gøren-sigtil-sin-egen. Dette henviser til selv-forligelsens mulighed og en selvdannelses-formåen. Når eksempelvis Platon i Apologien, 29D-30B, taler om ἐπιμέλεια ἑαυτοῦ [epimeleia heautou], i.e. om livets egentliggørelse, gennem selv-varetagelse, så er det den virkende grunderfaring i fænomenet ēthos, udtrykt i ordets indoeuropæiske rod, der her er i værk. Og denne egentliggørelse gennem selvvaretagelse forstår Platon som en ἐπιμέλεια ψυχῆς, [epimeleia psychēs], Platon: Phaedon, 107Cff, i.e. som en varetagelse, der vedrører og drager omsorg for det levende, i betydningen: en omsorg for livets (menneskets) fundamentale væremåde eller væsenhed. Disse grund-indsigter, og en række andre ikke mindre væsentlige, er på en helt radikal måde italesat og udfoldet i Heideggers tænkning, der markerer en tilbagevenden til den oprindelige betydning og grunderfaring af ēthos som hjemsted, og han forener hermed en etisk ny-aristotelisme, og hermed en reaktualisering af den første systematiske etik: Den Nikomacheiske etik, med før-sokratisk ēthos-tænkning. Følgelig karakteriserer og dokumenterer jeg Heideggers tænkning som en før-sokratisk informeret, ny-aristotelisk ēthos-tænkning. Mit fag, Hermeneutisk Fænomenologi, formidler en del af den her skitserede forskning og udbydes atter som filosofisk valgfag på Cand. Merc. FLØK, og kan vælges her til efteråret med henblik på afvikling i foråret 2008. n


HVORFOR november 2007

20

Fløkker - i en hverdag som Ph.D. stipendiat på LPF Af Birgit, Ph.d. stipendiat.

Jeg er Fløk årgang 1998, færdig som Cand. Merc.fil i 2003 (Ja, du læste rigtigt – det KAN faktisk lade sig gøre at blive færdig på 5 år) og er lige nu i gang med at færdiggøre min Ph.D. afhandling der har titlen ”Uafhængighedsstrategier i Frivillige organisationer”. Helt fra dag 1 har jeg været rigtig glad for fløk-studiet. Det var helt præcis den rette blanding af de ting jeg finder allermest interessant. Og så er vi jo enormt privilegerede mht. dygtige og engagerede forelæsere, allerede fra starten. Men jeg synes også jeg har været rigtig heldig med mine med-studerende. Jeg var 30 år da jeg startede på min uddannelse – og havde egentlig haft en forventning om, at det kom jeg nok til at klare helt alene, eftersom de fleste jo var 8-10 år yngre. Men den måtte jeg (heldigvis) revidere. Jeg har mødt rigtig mange interessante mennesker på mit studie og også fået venner af den slags, man holder fast i! Det er så vigtigt at folk ”gider”: udvise interesse, læse, diskutere, i det hele taget ”være på”. At studiet er interessant, spændende, udfordrende og at vi har ekstremt dygtige og engagerede forelæsere samtidig med, at jeg har været omgivet af dygtige, engagerede medstuderende – som gad give studierne en tak mere, end der måske normalt forventes, har nok været det væsentligste i forhold til hvorfor jeg har fundet Fløk-studiet interessant og endda så interessant at jeg er fortsat i et ph.d. stipendiat. Nu er det jo ikke så usædvanligt at fortsætte som Ph.D. stipendiat som fløkker – til tider synes vi i hvert fald at være overalt – ikke kun på CBS, også andre universiteter i Danmark synes at sætte fløkkere i lære som forsker. Bare lige for en god ordens skyld, en hurtig beskrivelse af hvad det er jeg lige har gang i: Ph.D. er et 3-årigt forløb hvor det er meningen at man skal fordybe sig i forskningsmæssigt sit eget projekt. Formelt er den periode delt op således at man har en forpligtelse til at undervise i ½ år, så skal man tage Ph.D. kurser der svarer til 30 ETCS (også ½ år) og de resterende to år skal så bruges på projektet. Nu går alting ikke altid helt som præsten prædiker

og alt det der… særligt fordi man som Ph.D.´er hér på LPF også skal så meget andet (- og fordi CBS er vanvittig nærig med forberedelsesnormer – så tager den undervisning der er normeret til ½ år for langt de fleste nye undervisere meget længere tid). Og så er man som Ph.D. også et strategisk kort i spillet om internationalisering. Det betyder mulighed for rejser, dels i form af forskningsophold på andre universitet (Sidste år var jeg i Sydney, Australien på University of Technology, Sydney) og dels i form af konferencer, hvor man rejser ud og præsenterer sin forskning i form af et paper (Jeg har både været i Berlin, Bangkok og Belfast). Når man er Ph.D. på LPF er man projektleder på sit eget projekt. Derudover er man også en del af et meget spændende forskningsmiljø samt af en engageret og nyskabende organizzzzxsation – ting der faktisk også tager tid… det gør nye ideer og initiativer nemlig. Og det er måske allermest dét som FLØK uddannelsen på rigtig mange måder forbereder én på – at det er muligt at gennemføre større projekter, at tænke anderledes og kreativt, at det er sjovt at finde problematikker på en lidt skæv måde og besvare dem med en tværfaglig tilgang. Det tror jeg måske er meget generelt for hvad FLØk giver sine studerende med sig – at der så oven i købet er en hel del, der faktisk bliver bidt af forskningen og de teoretiske udfordringer, i en tid hvor der er rigtig mange andre karrieremuligheder, er vist også et særligt kendetegn ved FLØK. n


oversPring

derfor

Af ulrik Brorson, ha(fil) 1. aar

21

Hvad bliver vi når vi er færdige? - En fløkkere kan blive meget få ting. Enten bliver vi konsulenter, får lederstillinger eller også sætter vi os for at udarbejde en ny og mere refleksiv linje inden for filosofien. Derudover kan man ofte møde fløkkere på Cafe Godthåb, efter de er færdige med dagen. Hvad er vores faglighed? - Vi er ret refleksive, og så lærer vi økonomi til husbehov. Vi har fået lidt ledelsestips og kan argumentere ud fra, hvad Platon engang skrev om. Skriver Fløk-man autografer? - Han deler idol-plakater ud. Hvem er Fløk-Man? Det er hvert fald ikke Ole Fogh Kirkebye. Hvad siger man til onklen ved julefrokosten, når han spørg hvad det der fløk går ud på? - ”Har du overvejet, hvad Descartes ville mene om din eksistens?” Hvad skal vi bruge et feministisk manifest til? - Hvad skal vi bruge et socialistisk manifest til?

Zora Ibn Zharaff (latinisering: Zarathustra) Zharaff’s vise ord, pryder dette nummers sidehoved. For de uindviede bringer vi derfor en introduktion til Zharaff. Du kender måske Chuck Norris Facts, men vidste du at Zharaff Facts i virkeligheden gik forud for Chuck Norris? Det er muligt at Chuck Norris tog over, da Gud holdt pause på den 7. dag, men det var Zharaff, der gav Gud lov til at holde pause! Zharaff er blevet introduceret for de seneste to FLØK-årgange på rusturen, men der ikke umiddelbart ringer en klokke er her lidt baggrundshistorie: Nebukadnesar II, konge af Babylon, regerede 605-562 f.Kr., er kendt for at have færdiggjort genopbyggelsen af Babylons rige. På mindre end tredive år etablerede Nebukadnesar II et imperium større end det var set nogensinde før. Da han overtog herredømmet efter sin far, Nebukadnesar I, tilknyttede han Zora Ibn Zharaff som statslig tænker og personlig rådgiver. I kraft af kongens store tillid til Zharaff, mener man, at han var medvirkende til kongens store bedrifter, der bl.a. også kom til udtryk i det blomstrende kulturliv. Der er usikkerhed om hvorvidt Zharaff nedskrev sine tanker, men i så fald har intet overlevet. Det eneste man konkret har fundet er enkeltsætninger og citater som er blevet henført til Zharaff. Det babylonske imperium strakte sig helt til Middelhavet, og derfor menes det, at kendskabet til Zharaff og primært hans tanker blev udbredt gennem handelsvejen. På denne måde regner man med, at han har været inspirationskilde for De Syv Vise, blandt andet Thales fra Milet, som Platon omtaler i dialogen ”Protagoras”. Der er i filosofiske kredse opstået diskussion om, hvorvidt man burde betegne Zora Ibn Zharaff som ophavsmand til al filosofisk tænkning. Nogle mener at Thales’ tilskrivningen som filosofiens fader skyldes politik, og det faktum at Thales var fra det europæiske Grækenland, eftersom den moderne filosofis historie op gennem det 2. årtusind blev skrevet af europæere. n


HVORFOR

“Zharaff fik en fartbøde da han kørte på den gyldne middelvej – men han betalte den ikke.”

november 2007

22 ETIKKEN IND I AF Alexander Holten Steffen, ha (fil) 1. aar Spørgsmålet om Hvad man kan bruge den uddannelse til er nok ét de fleste FLØK’ere kan nikke genkendende til. Der er ikke mange der ved at der er en filosofilinje på CBS, og endnu færre ved hvad den står for. Uddannelsen indeholder faktisk også en speciel sammensætning af to dimensioner i tilværelsen der ikke så ofte bliver koblet, nemlig filosofi og økonomi. Filosofi er et fag hvor der bliver reflekteret over livets store spørgsmål, såsom hvad er meningen med livet og findes der en Gud? Vidtløftige og svævende spørgsmål. Noget der umiddelbart ligger langt væk fra det rationelle økonomifag der er baseret på regnskabsmæssige og finansieringsmæssige logikker. Bindeleddet mellem de to verdener er dels erkendelsesteoretisk, og dels etisk, for etik (eller moralfilosofi) beskæftiger sig med både et individuelt og et samfundsmæssigt spørgsmål: Hvordan bør jeg som individ handle? Hvordan bør samfundet være indrettet? På CBS hjemmeside står der, at studiet uddanner erhvervsøkonomer med evne til at tænke filosofisk over økonomien og dens forudsætninger. For nu at finde en nøgle til en forståelse af kombinationen af økonomi og (moral)filosofi, vil det jo være interessant at spørge en af de industriledere, der har fingeren på pulsen. Lars Almblom Jørgensen har en klassisk cand. merc. uddannelse og er tidligere koncerndirektør i Novo Nordisk, og ved spørgsmålet om hvad FLØK er for en uddannelse, svarer han: “Filosofi-linjen på CBS er en rimeligt ny konstellation, CBS er en institution der udvikler sig, og det er spændende men også nødvendigt, for erhvervslivet udvikler sig, og derfor er erhvervsuddannelser med andre vinkler vigtige”. LAJ siger videre:

“Tidligere hed det sig at The business of business is business, men den holder ikke længere. Erhvervslivet er ikke så firkantet, og en virksomhed skal ikke kun stå i relation til sig selv. Der er for eksempel kommet et aspekt ind der hedder bæredygtighed.”

Som eksempel på dette, og på en virksomheds forpligtelse over for almenvellet nævner LAJ at Novo Nordisk, der jo er en stor medicinal virksomhed, bruger dyreforsøg til at teste deres præparater. Dette excemplicerer mangfoldigheden i en virksomheds opgaver, men også på den etiske fordring der ligger implicit i en virksomheds ansvarsområde. LAJ siger: “For Novo Nordisk er dyrevelfærd meget vigtigt, og derfor ville det ikke nytte noget, hvis man ansatte for eksempel revisorer eller andre økonomikyndige til at tage sig af det arbejdsområde, man bliver her nødt til at have folk med kompetencer inden for dyrevelfærd”. Og LAJ fortsætter med et andet eksempel: “Det samme er gældende når det kommer til miljøpolitik, der er det f.eks. vigtigt at have folk i virksomheden, der ved noget om Co2 udslip og påvirkningen af miljøet, så fordi erhvervslivet bliver mere og mere sammensat bliver fagkombinationer mere og mere væsentlige”. Til spørgsmålet om hans eget syn på selve uddannelsen svarede Almblom:


23 BUTIKKEN “Uddannelsen er fornuftig nok, men man skal huske at man i en virksomhed næppe vil ansætte en decideret filosof. Man vil have nogen der kan forstå og tænke business, men altså også nogen der kan kontribuere med indsigt i samfundsvilkår. Vi skal have etikken ind i butikken”. Selvfølgelig skal der stadig bruges dygtige bogholdere for at en virksomhed kan fungere og få succes, for hele forudsætningen for en virksomhed er jo at den løber rundt. Men det handler altså ifølge Almblom ikke kun om business mere, og her nævner han explicit den etiske dimension som nævntes indledningsvis. Som et eksempel på fordelen ved udvidede fagkombinationer i en virksomhed, kan man kigge på Novos direktion hvor Lise Kingo er executive vice president og Chief of staff. Hun har en bachelor i religion og i græsk oltidskunst. Ikke to fag man umiddelbart forbinder med toppen af erhvervslivet. Hun har også en HD i marketing og en master grad i Responsibility and Business Practice fra University of Bath, UK, og er som sådan et eksempel på at usædvanlige fagkombinationer kan være væsentlige. “Men”, fortsætter LAJ, ”samtidig er det besværligt at være pioner. Typisk ansætter arbejdsgivere folk i deres eget billede, altså groft sagt folk der har haft samme fag og har gået på samme skole, derfor vil der i høj grad eksistere et salgsarbejde af netop en FLØKers fagkombination, når I skal søge arbejde, og selv om fagkombinationer er vigtige, så kan man ikke bruge folk der ved ingenting om en hel masse”.

Men netop det etiske fremhæver Almblom som nævnt som et felt, hvor FLØKere ville kunne være

med. I dag er der meget fokus på et firmas brand, og forbrugeren kigger ikke kun på emner som pris og kvalitet. Økologi og dyrevelfærd er et oplagt eksempel på, hvordan firmaer brander deres varer. Et velkendt eksempel kunne være Max Havelaar, som i sin produktion støtter og tilgodeser de fattige kaffebønder. Et brand er i stigende grad nødvendig for et selskabs succes. Man kan ikke have en virksomhed der ikke forholder sig til samfundets værdier, og her gør oplagte emner som miljø, personalepolitik, dyrevelfærd sig gældende (tænk på de groteske dyretransporter, gyllelagunerne i østeuropa, de ubeskrivelige forhold på landets kyllingefarme). En direkte parallel kan også drages til det nyligt overståede valg og de temaer, der gjorde sig gældende der. Danmark har fået en sund og stabil økonomi, og det afspejler sig i vælgernes prioriteringer. Der er nu fokus på emner som ældrepleje og rettigheder, børnepasning, miljøpolitik og andre velfærdssager. Hvad angår filosofiens erkendelsesteoretiske grundlag, kan man her afslutningsvis citere Xenophanes (ca. 6. årh. før Kristi): Absolut sandhed (om Gud eller verden) er aldrig blevet og kan aldrig blive opnået af noget menneske; for selv om han skulle være i stand til at sige hvad der er sandt, ville han ikke selv vide at det forholdt sig sådan. En virksomhed med et filosofisk værdigrundlag, der hviler på dette udsagn, vil placere sig i en globaliseret verden med en nuanceret respekt for andre kulturer. Så ja, der er brug for FLØKere i dagens Danmarks private erhvervsliv! n


HVORFOR november 2007

24

Tilskikkelser i FLØK-identitetens fæ Anledning Det skete i de dage, da SDU-foreningen Symposion hidkaldte filosoffer, studerende og nysgerrige sjæle fra nær og fjern til et arrangement i anledning af 200året for udgivelsen af G. W. F. Hegels ”Phänomenologie des Geistes”. To fløkkere begav sig i denne anledning afsted til Odense i håb om at komme tættere på værket. Hvad de kom tættere på, viste sig dog at være noget ganske andet - Identiteten som FLØK-studerende. Indledning I forbindelse med temaet FLØK, som er genstand for denne udgave af ?hvOrfOr, vil denne artikel i udgangspunktet forkaste den til tider tilfældige og vilkårlige brug af ’FLØK’ som forestilling og talemåde for vort studiums identitet. For hvis vi giver det udseende, at FLØKs betydning er alment kendt, eller at vi har et begreb om det, ligner det en måde, som vi blot benytter os af for at spare os for det, som det netop handler om: At tilvejebringe dette begreb.

Selvbevidsthedens bevidsthed om sig selv i mødet med det fremmede af Mathias Hein Jessen og Thomas Klem Andersen ha(fil) 3. aar

Fremtræden som anliggende Nu er identiteten, eller selvbevidstheden, i kraft af den omstædighed, at den ankommer imidlertid selv fremtræden – og dens ankomst er ikke det samme som sandheden i dens fuldendte og udfoldede form. Derfor er det uvæsentligt, om vi forestiller os, at denne fremtrædelsesform optræder ved siden af andre fremtrædelsesformer eller at disse andre usande former skal kaldes fremtrædelsesformer for den. Identiteten må befri sig fra et sådant skin, og det kan den kun gøre ved at konfrontere det. Den må ikke blive ved at henvise til den modus som den fremtræder i (den umiddelbare selvbevidsthed), som var den selv noget højere og sandere, men derimod henvise til den modus som FLØK-identiteten er i og for sig selv. Dette er nu grunden til, at vi her foretrækker at give en fremstilling af identiteten, således som den kommer til syne. Den umiddelbare vished om selvet – eller fagligheden og illusionen Den selvbevidsthed der til at begynde med er denne


ænomenologi fremstillings genstand er umiddelbar. Den fremtræder som den righoldigste vished – den har identiteten for sig i hele dens fuldstændighed. Således betragter de 2 fløkkere sig selv som fløkkere, og i visheden om deres identitet som værende ’FLØKsk’ og den derigennem givne faglighed, bestemmer de sig for at drage til Odense for at deltage i den længe planlagte Hegel-konference. Nu er det måske misvisende at sige at de bestemmer sig for at tage af sted. Fordi bevidstheden om den umiddelbare identitet som fløkker underlægges den vold det er at fordærve sin egen begrænsede tilfredsstillelse. Bevidstheden er tvunget til at bevæge sig fremad – i dette tilfælde til Odense. Denne umiddelbare bevidsthed om FLØK-identiteten kan kun sige én ting. Og det er: Fløkkeren er. Denne umiddelbare bevidsthed rummer ikke andet end identitetens rene væren. Det var dog først ved ankomsten til Odense, at de to fløkkere i sandhed mødte det fremmede der fik selvbevidstheden til at tvivle på sin egen sandhed og tilstrækkelighed. De var uanende nået til et punkt, i både tid og rum, fra hvilket de aldrig ville se sig selv, eller andre fløkkere, på samme måde igen. Bevidstheden begyndte at blive bevidst om sig selv. Bevægelsen til en ny gestalt var begyndt. Selve arrangementet var vidunderlige seks timer i selskab med filosofferne Jørgen Hass og Jørgen Huggler, den levende svenske Hegel-legende Carl-Göran Heidegren og et oplæg om det så omdiskuterede 3. kapitel i fænomenologien om ’Kraft und Verstand’ af Thomas Schwarz Wentzer fra Århus Universitet (Det sidste foregik selvfølgelig på tysk – kunne det tænkes anderledes?). En vidunderlig bekræftelse af den faglige identitet, som i dette selskab ikke behøvede at stille andre spørgsmål til sig selv, end dem der netop kendetegner den i dens umiddelbarhed: Hvad går Phänomenologie des Geistes egentlig ud på? Da ånden imidlertid også har brug for fast føde – eller rettere sagt, da materien som er den eneste betingelse hvorpå ånden kan tænkes, har brug for materiel føde – mødtes de to fløkkere med filosofi-studerende fra SDU til en omgang mad og drikke. Før kunne de to gæve fløkkere som sagt kun udsige: Fløkkeren er. Denne umiddelbare vished, i mødet med det fremmede, tvinges imidlertid til at spørge: Hvad er Fløkkeren? Dette sker fordi man i den umiddelbare erkendelse af FLØK-identiteten siger: Dette er FLØK-identiteten. Men vender man sig væk fra denne, er den ikke mere. Der er en anden identitet. I dette tilfælde den SDUfilosofi-studerende-identitet.

25

Denne viser sig ikke bleg for at stille spørgsmålet: ”CBS siger I? Hvad laver I så her?”. Den umiddelbare vished om faglig identitet visner som spørgsmålet udsiges, og den givne selvfølgelighed: ”Fløkkeren er”, synes at må uddybes med et ”Hvad er denne?” Den umiddelbare FLØK-identitet udgiver sig altså for at være værende, men viser sig at være noget ikkeværende. Denne identitet er altså ikke umiddelbar, men formidlet. For det opretholder sig ved at noget andet ikke er (fx. SDU, Filosofi, andre studieretninger). Men den væren som dette ’er’ er udtryk for, er indifferent overfor, hvad den er – den kan ligeså vel være det andet. Identiteten er overhovedet ikke afficeret af sin andetværen. Noget der er på denne måde, altså i kraft af sin negation, et ikke-dette, noget, som er indifferent over for, om det er dette eller hint. Det er noget alment. Det almene er altså i realiteten det sande i den umiddelbare bevidsthed. FLØK-identiteten som genstand for fløkkeren FLØK-identiteten er altså ikke i den umiddelbare genstand som FLØK-identitet – denne er jo netop middelbar og almen. FLØK-identiteten må altså ligge i det jeg, der observerer og perciperer den. Her fastholder de to fløkkere deres berettigede tilstedeværelse og argumenterer for den relevante kobling af erhvervsøkonomi og filosofi, og hvorfor studerende af en sådan to-enighed kan være interesserede i Hegel. Der opstår imidlertid blot det samme problem. Jeget hævder her at FLØK-identiteten er. Jeget er jo netop også blot alment. Der menes naturligvis det enkelte jeg der tydeligt observerer FLØK-identiteten, men det enkelte jeg opsluges af det almene jeg. FLØK-identiteten findes altså hverken i dens genstand eller i jeget. FLØK-identiteten må altså ligge i forholdet mellem de to – i helheden. Helheden af forholdet mellem identitet og fløkker Denne helhed – helheden af umiddelbarheden af den fløkske identitet – holder fast i det umiddelbare forhold mellem genstanden og jeget: Her er FLØK-identiteten. Fløkkerne insisterer stædigt på deres kompetencefelt, interessen for Hegel som værende en del af det, og filosofien som en størrelse der sagtens kan komme erhvervslivet ved. Vi skal altså nu komme til det umiddelbare forhold og lade os vise dette jeg og denne genstand. Men det nu – FLØK-identiteten – der bliver os anvist, er allerede ophørt med at være. Den identitet der er, bliver altså en anden end den der bliver anvist. Den identitet som blev anvist os, er noget der har været. Så meget er altså sandt: Den har ikke det værendes sandhed. Men dette er dog sandt: Den har været. Men det der har været, er ikke et væsen. En identitet bliver anvist. Men den er samtidig ophørt med at være.


HVORFOR november 2007

26

Når vi således anviser FLØK-identiteten, ser vi ikke andet end en bevægelse, der forløber som følger: 1) Identiteten anvises og hævdes som sand; den anvises imidlertid som noget, der har været, eller som noget ophævet; Den første sandhed ophæves. 2) Som anden sandhed hævdes nu, at identiteten har været og er blevet ophævet. 3) Det, der har været, er imidlertid ikke; den anden sandhed, at identiteten har været og er blevet ophævet, anvises og negerer altså negationen af FLØKidentiteten og vender dermed tilbage til den første påstand: At FLØK-identiteten er. FLØK-identiteten som flerhed af FLØK-identiteter Denne FLØK-identitet og det forhold, at den anvises, er altså kendetegnet ved at hverken identiteten eller anvisningen af den er noget umiddelbart simpelt, men en bevægelse, der rummer forskellige momenter i sig. FLØK-identiteten sættes, men det er snarere noget andet, der sættes – eller FLØK-identiteten bliver ophævet. Men dette i sig reflekterede første er ikke længere ganske det samme, som det før var, nemlig noget umiddelbart. I stedet er det noget i sig reflekteret eller noget simpelt, der i sin andetværen bliver ved at være, hvad det er. En FLØK-identitet, der er en absolut flerhed af mange FLØK-identiteter. Anvisningen er dermed selv den bevægelse, som udsiger, hvad FLØK-identiteten i virkeligheden er, nemlig et resultat, eller en flerhed, af sammenfattede FLØK-identiteter. Erfaringen af flerheden lader de to fløkkere reflektere sig selv i et andet lys, og med erfaringen som den her forekommer, formår de at nå til en gensidig forståelse med de SDU-studerende om deres studieretningers respektive fordele. Et gensidigt udbytterigt samarbejde lader sig nu tænke, hvor SDU og CBS kan spejle sig i hinandens andetværen med filosofien som fælles udgangspunkt. Selvbevidstheden føler sig nu afficeret af sin andetværen, og odysseen over bæltet synes nu at have givet en helt anden mening, end den der umiddelbart havde været forventet. Erkendelse af utilstrækkeligheden af den umiddelbare vished FLØK-identiteten er altså ikke umiddelbart givet, og idet den anvises som værende, viser anvisningen sig ikke at være umiddelbar viden, men en bevægelse, der strækker sig fra den identitet, der mentes, via mange FLØK-identiteter til den almene FLØK-identitet, der er en simpel flerhed af mange FLØK-identiteter.

Det fremgår altså tydeligt, at den umiddelbare FLØKidentitets dialektik ikke er andet end den simple historie om sin egen bevægelse eller sin egen erfaring, ligesom det fremgår, at den umiddelbare FLØKidentitet selv ikke er andet end netop denne historie. FLØK-identitetens bevidsthed bevæger sig derfor også af sig selv til stadighed frem mod dette resultat, som er det sande i den, og erfaringen herom. Afslutning og anledning til yderligere begrebsliggørelse En fremstilling, der antager en ydre derværen af FLØK-identiteten, ved ikke hvad den siger, den modsiger sig selv. Ligeledes er en fremstilling der hævder, at selvbevidstheden nås ved at træde tilbage fra materien misvisende. En sådan forestilling om en anden anskuelse end den af fløkkeren formidlede, ville have et grundlæggende problem. Hvis en sådan umiddelbar viden om selvet skulle være givet, kan den ikke forklare hvordan den får vished om sig selv. Fløkkeren kan ikke begribe identiteten, fordi fløkkeren først ved om den efter, at denne erkendelse har fundet sted. Dette er en idé om viden som umiddelbar akt – som åbenbaring. Den overskrider principielt begrebsligheden! Når fløkkeren prøver at få et begreb om sig selv sker det ved at projicere sig i materien. Tanken om den totale svæven over materien er umulig. Fløkkeren har kun mulighed for at erkende sig selv ved at holde et spejl op for sig – selvet kender kun sig selv i det andet selv. Enhver idé om en overnaturlig erkendelse af fløkkeren må forkastes, og denne fremstillings mål har været at vise, hvordan tilsynekomsten af selverkendelsen må tage sig ud. På trods af erfaringen om selvbevidsthedens ’kommen til syne’, således som den fremtræder her, må da også denne fremstilling betragtes som momentær, da erfaringshistorien ikke er bragt til ende. Denne fremstilling er blot en tilskikkelse af erfaringen på dens vej mod selverkendelse – et skridt på vejen mod en begrebsliggjort fløklighed. Vores artikel er endelig blevet færdig, men her ved afslutningen optræder samme usagelige forvirring, der har gjort sig gældende gennem hele forløbet med udformningen op til deadline, og som delvis også gælder for dens komposition. Artiklen mangler sidste afpudsning for her og der at befri skibet for noget af ballasten, så det kan flyde bedre. Artiklens opbygning er inspireret af indledning og første kapitel i ”Ånden fænomenologi” – presset af afleveringsfristen er vi dog bange for at indholdet har lidt skade af artiklens form. n


nyt fra studienævet

Ændring af HA(fil.) – af David Carsten Pedersen, Henrik Jensen Esben Hegnsholt og Morten Rishede Philipsen (studienævnsmedlemmerne) I den kommende tid vil vi diskutere flere ændringer af FLØKs bachelordel i Studienævnet. Det drejer sig både om den overordnede strukturering af bachelorforløbet og de enkelte fag på studiet. Vi har som repræsentanter for de studerende en indflydelsesrig stemme i Studienævnet. Vi mener derfor også at det er vigtigt at inddrage så mange studerende så tidligt i processen som muligt. Alle studerende på FLØK har en mening om, hvordan studiet er og kan være et godt studie. Det er alle de meninger, som vi gerne vil have frem. Baggrunden for diskussionen i studienævnet er dels strammere krav til studiets økonomistyring og dels et opbrud i enkelte af studiets fag. Den økonomiske situation har ramt alle fag over en bred kam. Den har haft stor betydning for de enkelte fag, hvor antallet af undervisningstimer er skåret ned og antallet af øvelseshold er reduceret, så der er blevet flere studerende per underviser. Opbruddet i studiets fag skyldes alt fra et behov for nytænkning til nye undervisningskræfter. De følgende fag er derfor blevet ændret eller vil blive ændret i nærmeste fremtid: ’Rationalitet og retorik’ og ’Videnskabsteori og Metode’ vil blive sammentænkt i et nyt fag; ’Sprog- og Ledelsesteori’ bliver skiftet ud med magtteoretisk fag; ’Filosofiens og Økonomiens Teorihistorie’ er blevet splittet op i to fag; ’Viden’ og ’Organisering og Samfund’ er blevet reduceret til gengæld for oprettelsen af valgfag. Det rejser nogle problemstillinger, som vi må tage højde for i diskussionen. Færre undervisningstimer og et større antal studerende på øvelsesholdene betyder unægteligt, at det er sværere at opretholde kvaliteten af undervisningen. Når fag forandrer sig som følge af, at det skifter hænder, eller at formen lægges om, kan det gå udover fagenes forhold til hinanden. Både i forhold til den horisontale inter-

27

kom og vær med aktion mellem fagene og den vertikale progression. Det er nødvendigt at begge de to områder – økonomi og filosofi – har en solid, faglig forankring inden for deres respektive fagdisciplinære områder på kombinationsstudiet. Der er således behov for en vertikal progression i de forskellige økonomidele henholdsvis filosofi-dele. Dertil kommer, at det er nødvendigt med en horisontal interaktion mellem økonomi og filosofi. Det er noget som integrationsfagene skal bidrage til, men det er i høj grad også op til den enkelte studerende at skabe sin egen forståelse af interaktionen. Bliver kvaliteten af undervisningen forringet og udviskes interaktionen og progressionen på studiet, så kan det få konsekvenser for den studerendes faglige forståelse for studiet. Det kan i sidste ende betyde længere gennemførselstider og højere frafaldsprocent. Vi anbefaler derfor, at vi indleder en diskussion, der tager udgangspunkt i positive tilvalg. Vi må tænke FLØK-studiet i lyset af den økonomiske situation – som bestemt ikke er dårlig. Vi må således tage hensyn til to forhold – ud over det økonomiske – i vores diskussion: For det første studiets sammenhængskraft: Hvordan skaber vi et bachelorstudium, hvor der er en horisontal sammenhæng mellem fagene og en vertikal progression i henholdsvis økonomi- og filosofisøjlen? Hvordan kan studiets sammenhæng formidles bedre til de studerende? For det andet studiets faglighed og profil: Hvordan skaber vi et studium, der har en specifik, markant og unik profil i forhold det øvrige akademiske udbud? Hvordan vægtes forholdet mellem filosofi og erhvervsøkonomi? Vi opfordrer hermed alle studerende på FLØK til at deltage i diskussionen om studiets bachelorforløb. Hvorfor?-redaktionen har lovet at indgå i et storstilet samarbejde med FLØK-siden refleksiv.dk, og vi håber i den forbindelse at alle vil deltage i debatten om FLØK i cyberspace. n


HVORFOR november 2007

28

Ønskebarn eller semi-utilitarist Af Thue Boersen Nielsen Lebech, ha(fil) 1. aar

HA(fil.)-uddannelsen udspringer i spændingsfeltet mellem erhvervsøkonomi og filosofi, hvilket fordrer spørgsmålet om hvad der dog er meningen med at bringe sådanne elementer fra slige to forskellige uddannelser, sammen i en helt ny uddannelse? Skulle man torsdag den 25/ været gået ind i SP207 ved en ca. 9:40 -tiden, og kiggede på tavlen, ville man nok ikke lige umiddelbart have troet, at man var på Copenhagen business school. På tavlen stod ord og emner som heilsgeschite, inkarnation som hhv. det udtalte og indre ord, nyplatonisme, varighed og historiens indtræden i filosofien. Det får igen én til at reflektere og spørgsmålet melder sig om hvor sådanne begreber og problemstillinger mon hører til, på en undervisningsinstitution, hvor university means business. Svaret er; Det gør de på Erhvervsøkonomi og filosofi, en uddannelse på CBS, med 10 år på bagen, en udannelse der ifølge kompetenceprofilen bryster sig af at skabe ” refleksive praktikere, der kan frembringe økonomisk og samfundsmæssig værdi i kraft af andet og mere end traditionelle erhvervsøkonomiske værktøjer”. Tager man et blik på studiets hjemmeside, viser der sig massere af gode grunde til at lade sig immatrikulere på HA(fil), samt en præsentation af hvilke kompetencer et sådant studie giver sine studerende - hvilket man jo må sige, er forventeligt. Alle disse spørgsmål bidrager til en hvis nysgerrighed om hvordan to uddannelser, der repræsentere HA(fil.)’s faglige ophav egentlig betragter denne tiårige bastard? - Opfattes det som et ønskebarn, eller en frastødende semi-utilitarist? Det faglige ophav repræsenteres hhv. af Sven Bislev (SB), studieleder på HA-Almen og Klemmens Kappel (KK) Lektor ved filosofi på KUA; HA(almen) Sven Bislev mener at den grundlæggende tanke bag kombinationen er en rigtig god ide, i forhold til de problmer moderne virksomhed og organisationer står overfor. Han nævner i den forbindelse vigtigheden af, at indtænke større perspektiver, og utraditionelle be-

grebsanalytiske tilgange i forbindelse med økonomi, samt vigtigheden af at økonomer også har noget videnskabsteoretisk og en samfundsmæssig forståelse i rygsækken. Men når dette er sagt, påpeger han må at man heller ikke må glemme at det at tjene penge er ret centralt i praksis, i en virksomhed. Man kunne sige lidt fortegnet at det gælder om henholdsvis, at tjene mest muligt i private virksomheder, og bruge mindst muligt i offentlige virksomheder. Ud fra dette perspektiv finder SB det, ind imellem, svært konkret at se hvad det er HA(fil.) vil byde ind med. I kompetenceprofilen kan man i den forbindelse læse, utallige gange, om end i flere forskellige indpakninger, at der uddannes refleksive praktikere på HA(fil.). Skeptisk kan man spørge om dette er nok, om man som udklækket fløk’er er rustet godt nok til at begå sig i den verden udenom studiet? - Til dette finder SB at det må være på tide at HA(fil.) efter de ti år, den har eksisteret, restituerer sig selv, ved eksempelvis at opstille nogle klarere definerede mål for uddannelsen, der skal klargøre hvad en fløk’er egentlig kan, i en erhvervsmæssig sammenhæng. SB efterlyser en bedre integrering mellem filosofien og økonomien, hvilket han gerne så skete både gennem en revurdering af hele den faglige opbygning, samt at der blev skabt et større fokus på at implementere og oparbejde de refleksive kompetencer, allerede under uddannelsen. Han mener at der burde blive arbejdet langt mere, med direkte erhvervsrelevante cases på studiet, så eleverne allerede herved opnår en vis empirisk erfaring, set i forhold til det en fløk’er vil komme til at arbejde med. Dette mener han at de to tværfaglige søsteruddannelser, HA(kom.) og HA(psyk.) har gjort meget mere ud af. Her er både uddannelsens udformning og undervisning lavet i direkte dialog med erhvervslivet, hvilket HA(fil.) ville kunne lære noget af. SB mener ikke at HA(fil.), på trods af relevansen i kombinationen, ruster sin studerende godt nok til et arbejde i erhvervslivet. Dette skylder uddannelsen sine studerende, så derfor mener SB som sagt, at det er på tide og nødvendigt at HA(fil.) genopfinder sig selv, gennemtænker strukturen og indholdet i ud-


HVORFOR november 2007

28

dannelsen, i forhold til hvilke kompetencer uddannelsen reelt giver, efter at uddannelsen har eksisteret i 10 år som et selvstændigt studie. Filosoffen Modsat SB kan Klemmens Kappel (KK) sagtens se det fornuftige i kombination på HA(fil.). I følge ham er nemlig et behov for en refleksion over andet end det systemøkonomiske i en virksomhed. Det at forstå komplekse begreber og specificere problemstillinger, der kan ses fra mange vinkler, er netop lige præcis noget man kan lære ved at studere filosofi, da filosofien netop bygger på forskellige begrebsdefinitioner, og begrebsdiskussioner. Den filosofistuderende tvinges dermed til at konceptualisere meget hurtigt. KK mener netop at den filosofiske faglighed ruster den studerende med det, der med et engelsk udtryk kaldes ”transferabel skills”. Han fortæller, at det er meget nemmere for filosofistuderende at blive afsat i erhvervslivet i England, end i Danmark, hvilket vel må ses som et bevis på at, der i erhvervslivet i generelt, må være brug for nogle af de kompetencer filosofien kan tilbyde. KK ser HA(fil.) som en god vej, til at få disse evner implementeret i erhvervslivet. Ydermere ser KK også kombination som gunstig, i forhold til senere beskæftigelse, eftersom man via CBS og det erhvervsøkonomiske spor, allerede er i, og forstår, den kultur man skal ud i bagefter som studerende med en filosofisk faglighed. I den forbindelse, pointerer KK at, de mennesker der sidder og ansætter nye medarbejdere, ude i virksomhederne, ofte er en del af den samme kultur. Hvilket nok vil gøre processen lettere med at inkorporere en Cand.merc.(fil.) i virksomheden, modsat en kandidat i ”ren-filosofi”. Når det er sagt, så mener KK dog også at en ”klassisk” filosofiuddannet, der har tilegnet sig nogle erhvervsmæssige forståelser, gennem et valgfag eller kombination af en anden overbygning, er fuldt ud lige så kompetent i forhold til at varetage de samme opgaver i en virksomhed som en fløk’er. I en erhvervsmæssig sammenhæng kommer det jo ikke så meget an på hvad man præcist, har beskæftiget sig

29 med af tekster og områder inden for filosofi, når man bliver ansat i en virksomhed, men til gengæld hvilke evner og kompetencer studiet har givet den studerende, hvilket også gør sig gældende for mange andre generalistuddannelser end lige netop HA(fil.). KK mere at det er en illusion, at tro at man kan specificere hvilken faglighed de generalistuddannede præcis skal kunne. Han påpeger at det tværtimod gælder om at give disse studerende noget med sig, som de kan bruge i mange sammenhænge og situationer. KK nævner yderligere at det er vigtigt og tage HA(fil.) for hvad den er og uddanner til, og man skal derfor ikke tro at man med HA(fil.)-baggrund skal ud at arbejde som ”fagfilosof” og løse store filosofiske problemer. Det gør udannelsen ikke den studerende i stand til. I den forstand mangler der lidt dybde, til netop dette, men det er jo heller ikke uddannelsens mål, at uddanne filosoffer. Fremtiden Med ti år på bagen, og instituttet; Ledelse, Politik og Filosofi i ryggen har HA(fil.) vist sit værd, hvilket også ses med det faktum, at fløk’ere klarer sig rigtig godt, på andre kandidatuddannelser. Her er der respekt om det en HA(fil.)-baggrund skænker og kan bidrage med af andre kompetencer i en læringsproces. Dette betyder dog på igen måde, at der ikke også samtidig kan være tid til fornyelse samt at kigge lidt på den praksis, der udleves på baggrund af de ideer og tanker, der ligger bag kombinationen af filosofi og erhvervsøkonomi. At der kun er ca. 30 HA(fil)-studerende, der hvert år vælger at forsætte på Cand. merc. fil., skyldes måske at de ikke føler HA(fil.) ruster dem tilstrækkeligt, til at kunne begå sig i den virkelige verden, efter uddannelsen. Måske er HA(fil.) helt som den skal være? Måske kunne den trænge til fornyelse? Men i hvert fald ville det ikke skade, hvis HA(fil.) reflekterede, lidt praktisk, over sig selv. Og samtidig udnyttede at uddannelsen hører hjemme på et sted,” where university means business”. n


HVORFOR november 2007

30

FLØK in real life

- en artikelserie om FLØK’ere i spændende jobs. AF MINNA NORDAHL JØRGENSEN OG HENRIK JENSEN, ha(fil) 2. aar

Enhver FLØK’er kender til det at blive stillet spørgsmålene; hvad er det egentlig du lærer og hvad skal det ende ud med? Denne artikels forfattere er nok ikke de eneste, der enkelte gange ikke har været i stand til at forklare det, eller måaske bare har opgivet, at fortælle om critical management studies, den refleksive praksis og oplevelsesøkonomiens forunderlige verdner. Vi har derfor besluttet os for, at prøve at skabe en indsigt i, hvad FLØK’ere laver, nåar de har forladt LPF’s elfebenstaårn. Vi har begivet os ud i, at opspore cand.merc.fil’ere i spændende jobs, for at interviewe dem og fåa dem til at fortælle os om deres karriereforløb, samt de tanker de har når emnet er de lykkelige år på FLØK. Serien starter i New York hos Vilhelm Klarskov, der arbejder for FN. Vi var så heldige at fange ham et par timer, mens han var i København for en kort bemærkning. Det blev en spændende samtale om, hvordan det var at bevæge sig fra de tykke bøger ud på det pulserende arbejdsmarked. Vi fik ham til at ridse sit karriereforløb op og forsøge at fortælle hvordan han bruger sine FLØK evner i det daglige arbejde. Karrierevejen Det første spørgsmål må være, hvordan en ung FLØK’er ender ud med at arbejde i FN-systemet? Vilhelms vej ind, var ikke et resultat af grundig karriereplanlægning eller store idealer og ønsker om at redde verden. Han stod, som så mange andre, og skulle til at skrive sit speciale – som for øvrigt først blev afleveret sidste forår - og var ikke kommet i gang, da en ven, anbefalede ham at tage til New York. ”Jeg spurgte mig selv, hvordan kommer jeg nemmest til at bo i New York; det måtte være et praktikant ophold i FN” Vilhelm fik også en praktikant stilling indenfor offentlig administration, der i første omgang, var bestemt til to måneders varighed. Da de var gået, blev still-

ingen forlænget i yderligere to måneder. Da de også var gået, blev han fastansat som konsulent i to år. Som konsulent arbejdede han stadig med offentlig administration, mere specifikt med HR indenfor den offentlige sektor – et område han også havde en faglig ballast indenfor. Da der blev oprettet et nyt kontor, der bl.a. skulle tage sig af code of conduct og code of ethics, blev Vilhelm straks tilknyttet og han regnede med at han med sin filosofibaggrund, skulle være med til at udarbejde den slags retningslinjer. Men arbejdet bestod reelt af meget tekniske arbejdsopgaver, meget fjernt fra de overordnede principper. Derfra søgte han en stilling som JPO (Junior Professional Officer)indenfor udviklingssamarbejde og udviklingsbistand. En JPO er et toårigt program, støttet af udenrigsministeriet, men med ansættelse af FN. Hans karriere i FN startede således med en praktikant stilling. Det lyder umiddelbart som en kaotisk vej ind, men Vilhelm fortæller os, at det er en meget normal vej til en fast stilling i FN. ”Det er en typisk karrierevej i FN systemet. Man kommer ind i en midlertidig stilling og arbejder sig op i mere faste konsulent stillinger. Man ser om de nyansatte er flittige, i stand til at levere, er rimeligt fornuftige og har en god ballast. FN er villige til at


“Zharaff har set Ding-an-sich, og syntes den var mega fesen.”

ansætte sådan en person og hive dem videre i systemet, i stedet for at ansætte en med en specifik fagkundskab. Selvfølgelig er der nogle stillinger, der kræver specifikke kompetencer, men generelt for junior stillingerne, får man foden indenfor og flytter så rundt i forskellige stillinger og får længere kontrakter.” En typisk arbejdsdag I sin stilling som JPO har Vilhelm primært to arbejdsopgaver. Den ene opgave består i evaluering og reviews af FNs operationelle aktiviteter indenfor FNs udviklingssystem (bl.a. UNICEF, børnefornden, UNDP osv.) Alle de fonde og agenturer der har med udvikling at gøre, bliver gennemset hver tredje år og det undersøges hvor godt, de har gjort det, i forhold til de resolutioner, der er blevet vedtaget (et par eksempler kan være ligestilling, transaktionsomkostninger mm.) Det andet område er servicering af et forum for udvikling, der mødes hver andet år. I dette forum sidder aktører fra udviklede og udviklende lande og dets mål er at få en balanceret dialog i gang. Det skal være en dialog, hvor der er mere ligevægt mellem aktørerne, end der er fx i verdensbanken. Vilhelms opgave i den forbindelse er at skrive baggrundsdokumenter for denne dialog – bl.a. komme med forslag til hvad det konkret kunne være

29 31

interessant for dem at snakke om. Desuden skriver han referater og går mere til hånde på det projekt. Konkret har Vilhem i de seneste par dage arbejdet på at udvikle Terms of Reference, hvilket er et dokument man laver, når en opgave skal løses internt. Dokumentet skal markere en kort baggrund for og beskrivelse af hvad projektet handler om, hvad formålet med det er, hvad afgrænsningen er, hvad der håndgribeligt forventes at komme ud af projektet, projektets tidshorisont osv. Det arbejder han en del med, da der til et møde i sommeren 2008 skal udarbejdes en række analytiske papirer. Derfor skal en række konsulenter løse forskellige opgaver, der inden de kan gå i gang, skal beskrives udførligt. I dette arbejde, ser Vilhelm nogle af de tilgange han har med fra FLØK komme i spil: ”Det er ekstremt vigtigt at kunne afgrænse og skære ind til benet. Og det er det ikke alle, der er i stand til, og så bliver papirerne lige til at smide ud. Det er noget af den samme metodiske tilgang som i projektskrivning. Man skal have grundig refleksioner over hvad man vil, hvad skal have med og – vigtigst – hvad man ikke skal have med. Det er evner der er påskyndet.”


HVORFOR november 2007

32

“Zharaff fik den ubevægede bevæger til at græde.”

På en arbejdsdag, vil han typisk arbejde med et sådan dokument, men en gang imellem, kommer der sidst på dagen en urgent request fra en højt rangerende chef i FN. Det kan f.eks. bestå i at han skal uarbejde tale papirer( typisk talking points) til et møde med en udviklingsminister i et centraleuropæisk land. Det bliver her Vilhelms opgave at overveje hvad denne

“MDET AN KAN GØRE TIL DET MAN GERNE VIL.

højt rangerede chef skal sige til et sådan møde, for at promovere de projekter de sidder og arbejder med. Desuden har der eksempelvis lige været generalforsamling, hvor hans opgave var at tage referat til en række møder. Bagefter kommer endnu en gang hans analytiske evne i spil, som han udtrykker det: ”Bagefter, sidder jeg med tyve forskellige dokumenter, hvor jeg skal finde det gennemgående tema. Her skal jeg så bruge min analytiske evner på et stort empirimateriale”. Uddannelsesmæssig baggrund – MBA? Da Vilhelm oprindeligt valgte at blive FLØK’er, var det ikke et strategisk valg. Han havde mere fokus på, hvad der interesserede ham, end hvad det kunne bruges til i den sidste ende. Der lå derfor ikke det store rationale bag det oprindelige studievalg. Valget stod mellem statskundskab og FLØK. FLØK studiet var ret nyt på det tidspunkt, men han syntes, der var en stor entusiasme omkring studiet, og der blev hentet nogle dygtige folk ind. Kombinationen af dette og at FLØK havde nogle emneområder som han umiddelbart interesserede sig for, gjorde at valget faldt på Ha(fil) Dog gik han ikke efter den klassiske handelshøjskole profil - der har det private erhvervsliv i fokus. I stedet har hans interesse altid været mere rettet mod den offentlige sektor. En af de ting, som Vilhelm værdsatte meget, da han gik på FLØK, var den store frihed der var forbundet med studiet. Som han udtrykte det; ” …det er

et studie der bygger på, hvad man selv ligger ind i det. På FLØK opleve jeg en stor frihed til at man kan vinkle studiet i den retning man vil. Man kan gøre det til det man gerne vil. Man er ikke bundet af så stor kassetænkning i forhold til det man skal kunne og ikke kunne.” Konkret brugte han sin frihed til kun at tage de fag han skulle på CBS. Ellers tog han en del fag på sociologi på KU og læste yderligere i et halvt år i USA. Igen valgte han fag udfra ren og skær interesse, og ikke udfra en overordnet strategi - hvor han havde tænkt på de implikationer, det kunne få senere hen. Det gjorde, at han i fulde drag har nydt at studere, men i dag står tilbage med en lidt uklar profil. Men som han siger så kan man altid ”spinne” den til en jobsamtale; ” så man får det til at lyde som om at alle fagene var tænkt ind i en større sammenhæng og at det er præcist det jeg har læst mod hele mit liv. ” FLØKs faglighed Da vi spørger om Vilhelms bud på hvori kerne af FLØKs faglighed består, tænker han sig om, og prøver at inddele den i tre hovedområder. Analytisk evne. FLØK’ere har en evne til at forsøge at ”gå bagom tingen.” og derved konstant blive ved med at spørge, for at kunne nå en tand videre og ikke bare tage det første svar for gode varer. En FLØK’er bliver ved med at være kritisk overfor det de får at vide. Evnen til at strukture et argument. FLØK’ere er bevidste om et arguments opbygning. Det er faktisk en ret unik egenskab, for som han siger: ”Jeg bliver til stadighed overrasket over mine kollegaers manglende evne til at strukture et argument. Ofte hedder det bare A - derfor B. Uden nogen form for egentlig argument.” Bredt fundament. Det at en FLØK’er har en generel fundering i filosofi og økonomisk teorihistorie gør at vi har et bredt forståelsesfundament. Der er mange ting og argumentationsstrukturer der går igen. Derfor kan vi ofte genkende den måde der tales på, genkende argumenttyperne, hvilket gør at vi kan sætte det ind i en større sammenhæng. De konkrete ting der arbejdes med i filosofiens teorihistorie, ser han som noget der ikke konkret kan bringes i anvendelse i en arbejdssituation. Men hvis man vælger at se det mere som ”koncepter”, så finder han det meget anvendeligt. Det handler altså ikke om at kunne citere Augustin eller Aquinas, men i stedet om at kunne skelne mellem eksempelvis mål og


33 middel eller forskellen på en præskriptiv, normativ og deskriptive beskrivelser af et problem. FLØK i det daglige arbejde Da vi spørger ind til, hvordan Vilhelms kollegaer ser på hans uddannelsesmæssige baggrund, svarer han, at det står helt klart for ham, at han ikke er blevet ansat på grund af sin uddannelsesmæssige baggrund. I stedet har fokus været på det han har lavet og leveret i FN regi, men også i hans tidligere jobs. Særligt har hans studiejob hos IBM spillet en rolle, da han her lærte en række konkrete værktøjer, som at kunne lave en database og et regneark. Det har vist sig at være efterspurgt egenskaber. I FN er der ikke fokus på de karakterer den ansatte/ ansøgende har med i bagagen ligesom uddannelsesstedet i det store hele heller ikke spiller en så stor rolle. Det vigtige er, hvilket eksamensniveau man har. Har du en bachelor, så kvalificerer du dig til en type stilling, og hvis du har en master, så kvalificerer du dig til en anden. Men Vilhem skynder sig at tilføje, at dette faktum dog nok er meget specielt for FN. Ligeledes er det faktum, at Vilhelm har læst FLØK, ikke noget hans kollegaer går op i. Det vigtige er igen den jobmæssige præstation. Generelt plejer han at sige, at han har en MBA når folk spørger hvad han har læst. Han mener at det amerikanske uddannelsessystem er så forskelligt fra det danske, og derfor har amerikanerne svært ved at forholde sig til, at man kan have en erhvervsmæssig uddannelse, der samtidig inkluderer filosofi. Ligeledes tror han at mange ikke ville kunne se de praktiske anvendelsesmuligheder for en sådan uddannelse. Det er en speciel ting at kombinere de to fagområder, og for at gøre det let for sig selv, vælger Vilhelm, at sige at han er MBA’er. Men selvom det ikke er ’offentlig kendt’ at Vilhelm har en FLØK baggrund så føler han alligevel han har noget med fra sit uddannelsesforløb, men at det er svært at komme med konkrete eksempler. ” Jeg bruger i mit daglige arbejde en række kompetencer fra min uddannelsesmæssige baggrund, dog uden at jeg kan sætte fingeren på hvad det specifikt er.” Selvom der er mange ting han har kunnet tage med fra uddannelsesforløbet, så er der også nogle kompetencer han mangler i sit daglige arbejde. Derunder brugen og kendskabet til de mere kvantitative metoder, da det er en metodisk tilgang man i FN – som

så mange andre steder – ikke kan komme udenom: ”Det nytter jo ikke noget at snakke diskursanalyse med folk der mangler vand, i den tredje verden. Selvom jeg er sikker på at man kan få et interessant studie ud af at se på FN udfra en række mere sofistikerede analytiske metoder. Men fra dag til dag, er det mere fx statistisk man bruger, når man skal måle om budgetstøtten til Mozambique er effektiv i forhold til 2015 målene.” Han slutter dog også af med at sige at man i forhold til et uddannelsesforløb altid vil have en følelse af at græsset er grønnere på den anden side, forstået på den måde, at man selvfølgelig altid vil efterspørge det, man ikke kan.

“DIKKE ET NYTTER JO AT SNAKKE

DISKURSANALYSE MED FOLK DER MANGLER VAND. Fremtiden Vi slutter interviewet med at spørge ind til, hvad fremtiden bringer, for en FLØK’er bosat i New York. Vilhelm fortæller, at han har overvejet at søge en stilling i en amerikansk konsulentvirksomhed. Her ville han kunne få mulighed for, som han siger; ”at lære nogle effektive analytiske værktøjer, som jeg så derefter kan se hele verden igennem og føle mig ekstremt brugbar - Uagtet at det måske er en illusion”. Men indtil videre, regner Vilhelm nok med at blive i FN. På sigt ønsker han dog, at bevæge sig lidt væk fra generalist rollen og i stedet få lov til at specialisere sig mere og derved fundere sig mere i et felt. Med et skævt smil tilføjer han, at han ved at specialisere sig, også ville få lettere ved at forklare folk hvad det faktisk er, han kan og laver. n


HVORFOR november 2007

34

Rejsebrev

Halløj! Jeg skriver fra Cornell, der ligger lidt nord for New York City. Området her er fantastisk smukt. Det meste er en slags naturpark, så vi har dådyr, bævere, kaniner og den slags i vores baghave, masser af vandfald på campus, klippefremspring og kuperet terræn. Her er virkelig fedt! Jeg valgte hjemmefra den internationale approach til housing, så jeg bor i et hus sammen med 3 andre fyre fra hhv. Ghana, Grækenland og Irland. Det har vist sig at være en rigtig cool sammenblanding af “kultur-forskelligheder”, som er et vildt fedt element ved udveksling. For lige at illustrere hvor forskellige folk er hér, så slog min græske sambo store øjne op, da jeg en af de første dage stegte en bøf?! “What are you doing?”, spurgte han forskrækket (han taler som en lille dreng) og SPRANG til siden, da det spruttede lidt fra panden. Lettere undrende forklarede jeg ham, hvad “stegning” var. Det viste sig, at han aldrig havde set “stegning” før, fordi hans mor altid havde lavet mad til ham. Manolis er 25 år... :-) Love that kind of stuff. Sammenlignet med CBS er Cornell benhård! Jeg har taget en række overbygningsfag (måske flere end jeg burde) i international finance og global management, hvorfor jeg arbejder røven ud af bukserne! Selvom jeg nok ikke kan anklages for nogensinde at have snølet den på FLØK, så kan arbejdspresset på Cornell slet ikke sammenlignes med danske forhold. Den første måned var det helt sindsygt: 100 siders læsning om dagen (weekenden inkl!), oplæg og fremlæggelser i klassen, professorer, der laver “cold-calls” for ikke at tale om ugentlige skriftlige afleveringer i flere af fagene. Fagene på Cornell har iøvrigt næsten 50% flere konfrontationstimer end på CBS! Så kølnede arbejdspresset en anelse ned, fordi der kom en sand kaskade af eksamener (alle semesterfag har minimum 2 eksamener og ofte 3). Nu kører anden runde så tilsvarende den første! I lange perioder arbejder jeg både dag og nat, hvilket er reglen snarere end undtagelsen for studerende på Cornell. Min erfaring herfra er, at professorerne på Cornell er rimeligt opsatte på, at man ikke kommer sovende til “Ivy League”-stemplet. Det har, kort sagt, været helt vildt!

af Thomas Hedeby, cand.merc.fil overbygning

Til gengæld har universitetet så penge som skidt og de er ikke bange for at bruge dem på læring. Omfanget af de midler, der bliver stillet til rådighed for de studerende hér, er til tider helt latterligt og i et omfang vi nok aldrig kommer til at se på CBS. Eksempelvis er der konstant “sociale/faglige arrangementer” som virksomhedsseancer, networkingarrangementer, og specielle sessions for internationale studerende. I alle tilfælde er ALT gratis. Morgenkaffen er også gratis, for “selvfølgelig skal der være det”. Hvis der er studenterbehov for ekstra undervisningstimer i weekenden eller om aftenen, personlig rådgivning eller lignende, så gør professorerne bare dét. Hvis man drømmer om et liv som trader, så har Cornell også et fuldt udstyret professionelt trading room og en tilhørende kapitalfond med aktiver for X-antal millioner dollars, som finansieringsstuderende administrerer. Studerende?! Undervisning aflyses aldrig! Skemaer passer altid! Der er I det hele taget hele tiden fuldstændigt styr på alt det praktiske og alle ansatte lever og ånder efter ét mantra: de studerende skal have den bedst mulige uddannelse. Overhovedet! Der er intet andet der tæller her (når først man har betalt sin tuition: $21000 pr. semester). Fagligt set vil det måske interessere, at kombinationen af filosofi og økonomi sagtens kan holde til presset fra en mere “klassisk” amerikansk MBA uddannelse; eller rettere, det er min erfaring at FLØK-kombinationen har noget unikt at tilbyde, som amerikanerne synes at efterlyse stor stil: selvstændig tanke og produktiv overskridelse af økonomiske problemstillinger. Jeg har haft lejlighed til at “teste” filo-kombinationen af på flere professorer, hvilket er en provokativ strategi jeg har søgt helt bevidst herovre. Eksempelvis skulle vi lave et kort over vores “måde at tænke på”. Professor forventede lidt skriblerier om erhvervserfaring og karriereambitioner og den slags, så jeg lavede en kæmpe planche, der kombinerede en masse begreber fra fransk magtanalytik, med græske begreber for “tid” (Chronos og Aion) og begreber fra almindelig erhvervsøkonomi og den mikroøkonomiske analytik for at illustrere, hvordan man kan skabe værdi og vækst i en virksomhed. Han troede, at jeg med arbejdet havde lavet grin med ham og han var tæt på skidesur! “Are you the one who made me… this?!”, spurgte han. Men efter en times samtale på hans kontor, hvor jeg “fik lov til” at redegøre og relatere samtlige af idéerne tilbage til det gennemgåede pensum i faget, var tonen en helt anden: “I´m absolutely flabbergasted by the level of sophistication in your thinking”. Så kære venner, moralen er: Det er hårdt ad helvede til herovre, men FLØK virker! n


RejseBLOG

UDDRAG FRA MIN BLOG AF CAMILLA DAMSGAARD ROBERTSEN, 3 AAR 5. SEMESTER PÅA PENN. STATE UNIVERSITY

15. august Første hilsen fra Penn State Hej alle sammen Så er jeg kommet til Pennsylvania og sender lige første hilsen. Flyet fra Atlanta i går var frygtelig forsinket, så vi kom først frem engang i nat. Helt udkørte efter mange timer i lufthavnen. Dem, jeg har alt med indtil nu, siger dog, at det er klogt at flyve over Atlanta, særligt når jeg skal hjem til december, hvor de nordlige lufthavne ligger begravet i sne. Det er i øvrigt også en fantastisk let lufthavn at finde rundt i, på trods af at den er USAs største. Penn State (PSU) er kæmpe stort. Jeg havde selvfølgelig regnet med et stort universitet, men havde slet ikke forstillet mig det her. Der er flotte bygninger, brede veje, træer og grønne områder, udsigt over bjergene og i det hele taget dejligt, men også meget amerikansk. Jeg er midlertidigt blevet indkvarteret oppe i East Halls, mens introduktionsugen foregår. Jeg fik dog smugkigget i et par papirer hos indtjeknings-folkene i går. Det tyder på, at jeg har fået plads på min førsteprioritet - North Halls. Det ville være dejligt. Nyrenoveret og tæt på de rigtige fakulteter. 24. august Nu sker der noget! Der er gået et par dage, siden jeg sidst skrev, men det har været en travl tid. Det går rigtig godt, og jeg har det fint!  ... Tirsdag var store flytte-dag, og klart den mest effektive dag indtil nu. Jeg var tidligt oppe og flyttede ind på mit nye værelse inden #9. Det er et super dejligt værelse, og jeg har, som den først ankomne, fået mulighed for at vælge sengen ved vinduet. Jeg er efterhånden kommet godt til rette og vil meget gerne sende billeder, så snart jeg får tid. Efter en kort morgenmad gik turen til mr. Weaver, som gav Isaac og jeg rådgivning om hvilke kurser, vi skulle tage. Han rådede os til straks at tage kontakt til sekrateriaterne og professorerne, som hurtigt ville blive overrendt når de amerikanske studerende begyndte at strømme ind. Så resten af dagen gik jeg rundt med Janine, fra Tyskland Kiel, og vi fik næsten styr på alle kurser. Herefter tog vi ned i byen for at købe Penn State-tøj. Vi fik også set på bøger til alle vores kurser. Herovre er det almindeligt, at de almindelige boghandlere har både nye og brugte bøger til alle fagene. Meget... convinient... Jeg fik købt Penn State: T-shirt, trøje, pyjamas-bukser og kop. Så nu kan man godt tillade sig at færdes rundt på campus og falder noget mere i med amerikanerne.

35

28. august Så er studierne igang ... Mandag var jeg så til mine første kurser. På ægte amerikansk vis har jeg shoppet lidt rundt og prøvet noget forskelligt, så jeg havde alternativer til de fleste fag. Det har vist sig at være en rigtig god investering, selvom de andre på værelset grinede lidt af mig, fordi jeg tog til så mange timer... Jeg har derfor nu  besluttet mig for filosofi i det 20. århunderede, Kants moral- og politiske filosofi, strategisk beslutningstagning og  et grundlæggende hrm-fag. Det sidste har jeg ikke fået plads på endnu, men jeg håber, nogle snart falder fra. Jeg har fået købt en god del af de bøger, jeg skal bruge, og nu kommer der forhåbentlig lidt mere hverdag over det. Det bliver helt rart efter så lang en sommer. 2. september Labor Day og lang weekend Så er det blevet weekend igen. Denne gang en længere en af slagsen. I morgen er det Labor Day, så der har vi også fri. En fin mulighed for at få slået godt igang med læsning og afleveringer. De sidste dage har været fyldt med timer, i et forsøg på helt at finde ud af hvad jeg gerne ville. Derudover havde jeg den lille udfordring, at der bare ikke kom nogen plads på mit human resource-fag. Nu er jeg så tilmeldt 5 fag: filosofi i det 20.århunderede, Kants etik og politiske filosofi, strategisk ledelse, strategisk beslutningstagning og sociologisk teori. Det sidste fag har jeg ikke været til timer i endnu, men har tilmeldt mig som en sikkerhedsline. Mit beslutningstagningsfag hos mr. Weaver er jeg ikke helt sikker på. Jeg tror ikke helt, niveauet er højt nok til, at det bliver spændende - det er en 300’er. De andre er alle 400, bortset fra det første filosofifag, der dog er rigeligt højt niveau. Heidegger og amerikansk naturalisme - det tegner rigtig godt. Generelt er professorerne dygtige, hjælpsomme og meget interesseret i udvekslingsstuderende og deres baggrund. I de fleste fag er jeg den eneste udefrakommende. Hos Deb i strategisk ledelse er der dog et par stykker, men jeg fik markeret mig godt i anden time, så hun har vist lagt mærke til mig. Det er så mærkeligt pludselig at skulle bekymre sig om igen. Jeg føler mig helt hensat til gymnasiet; men det er nu engang sådan, spillet spilles, og så må man jo vælge, om man vil spille med. Jeg har efterhånden også fået alle bøgerne. Det er jo altid en dyr post, men hjælpes noget på vej af amerikanske bogpriser - de er altså en anelse mere humane.


HVORFOR november 2007

36

“Zharaff KAN stige ned i den samme flod to gange.”

På værelset går det rigtig fint. Elisabeth har brugt ugen på auditions, og det er gået rigtig godt, så humøret er helt i top. Kate har kæresten på besøg her i weekenden, det er meget hyggeligt, selvom man godt kan misunde de 2 timer i bil, hun har hjem. Det gør besøg en anelse lettere. Til gengæld har vi dog fået en støvsuger i hus - Kates families aflagte. Det er vældig praktisk, og med det nu fastlagte rengøringsskema, er vi vist ved at have styr på det. Roommate kontrakter er også blevet fremstillet. Meget amerikansk. Det sidste er efterhånden blevet en fast vending. “So American”. En så fast vending at de andre piger (særlig Caitlin, som jeg kommer rigtig godt overens med) har taget den til sig. ... 9. september En tiltrængt weekend efter en intensiv studieuge Det har været en intensiv uge fyldt med studier. Jeg fik startet mit sociologi-fag og fandt hurtigt ud af, at jeg allerede var 50 sider bagud. Det måtte der jo rettes op på. Til gengæld viste faget sig at være rigtig godt og spændende, så jeg kunne fortælle mr. Weaver, at jeg i stedet ville droppe hans kursus. Det kunne han dog godt forstå (ja, det sagde han faktisk!), og jeg tror, det var en rigtig god beslutning. Pensum for denne uge var gentagelser af stof fra 2. semester på FLØK - det bliver jeg ikke klogere af. Jeg kommer nok til at lære noget mere af mit sociologi-kursus.   Den første aflevering i sociologi faldt allerede torsdag, og det tager altså lidt energi. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke er vant til at skrive på engelsk. Det skal dog nok blive bedre. Hver dag lærer jeg mindst et dusin nye ord, og begge mine ordbøger er i flittig brug. Der skal både oversættes den ene og den anden vej af og til. Mon ikke hårdt arbejde nok skal betale sig i det lange løb.   I mit Kant-kursus er vi begyndt at lægge planer om et ugentlig aftenmøde med diskussioner. Indtil videre har fokus ligget på erkendelsesteorien, hvilket har været meget spændende, men jeg glæder mig nu til at komme videre. Vores professor er utrolig dygtig og meget engageret, så han får hele tiden nye sider frem, hvilket er vældig inspirerende. Den engelske oversættelse er dog noget tung. Det er bare svært at oversætte fra tysk til engelsk og få et godt sprog ud af det. Så jeg er rigtig glad for mine medbragte danske oversættelser - jeg prøver at nå begge udgaver hver gang (stort tak til mormor og morfar får julegaven, der nu endelig er kommet ordentlig til sin ret!).   Hos professor Long har vi de første uger fokuseret på Heidegger og “Being and Time”. Vældig spændende og noget mere udbytterigt end de Heidegger-gennemgange, jeg har fået derhjemme. Jeg forstod så meget i sidste time, at jeg faktisk fik sluttet timen af med en rigtig fornuftig kommentar. Så behøver jeg ikke føle mig bagud længere. Der er mange aktive studerende på forreste række i det fag. Generelt siger amerikanerne meget, men som oftest er det

spørgsmål, og af og til har  jeg dem mistænkt for bare at spørge for da at have sagt noget i den time. Det er en noget anden kultur, end jeg er vant til.   Strategi-kurset har vist sig at være det letteste indtil videre. Deb (Professor Ettington) er meget erfaren og holder tydeligvis af at undervise. Jeg har været utrolig imponeret over mange af underviserne herovre. Især Deb er fantastisk god til at skære teorien ind til benet og sige sin ærlige mening om den. I faget indgår også et krævet abonnement på Fortune (et amerikansk business-magasin) og jævnlige quizer om artiklerne. Det er meget sjovt fundet på og en fin måde at få lidt indblik i amerikansk erhvervsliv. Derudover skal vi i løbet af semesteret spille et simulationsspil på nettet.

“I

faget indgaar også et abbonnement paa Fortune ... og jævnlige quizer om artikler Kort fortalt skal vi i grupper drive en virtuel virksomhed strategisk, med de andre hold som konkurrenter. Det skal nok blive sjovt. Jeg er kommet på et rent amerikansk herrehold, alle sammen senior management-folk. Det er jeg lidt spændt på, hvordan kommer til at forløbe.   I dag har så været en fridag ovenpå de mange dage med studier fra tidlig morgen til sen aften. I går fulgtes jeg rundt med Sophie fra Frankrig, og vi fik både hørt musik, gået rundt i byen og aflagt ismejeriet besøg. Det var vældig hyggeligt. Lige nu spiller Penn en af de store kampe - mod Notre Dame (jeg har stadig ikke helt forstået hvor de er fra...). Byen har været endnu mere fyldt end i sidste uge. Billetter er blevet solgt for op til 200$, og eftersom det er en aftenkamp, er hele dagen gået med tail-gating. Folk kommer kørende i biler (de store amerikanske trucks og aotucampere), slår pavilioner op og griller - dagen lang. Det er helt specielt. ... 15. september Lørdag formiddag efter en filosofisk uge ...  Om eftermiddagen (mandag) havde jeg forelæsning i Kant, hvor vi efterhånden har forladt erkendelsesteorien til fordel for diskussionen af frihedsbegrebet og hermed starten på etikken. Efter timen fulgte professoren mig næsten halvdelen af  vejen hjem. Han skulle lige høre hvordan det gik, hvordan jeg havde det med stoffet og lidt generelt om min uddannelse derhjemme. Det er altså noget helt særligt at møde den imødekommenhed og interesse selv fra profes-


sorernes side.   Hjemme igen skulle jeg lige forberede min fremlæggelse i sociologi til torsdag morgen. Condillac viste sig dog ikke at være den store udfordring og egentlig meget interessant læsning. I sociologi læser vi en kæmpe samling af diverse filosoffer og sociologer fra oplysningstiden og frem. Kun et par enkelte sider af hver, men til gengæld favner pensum utrolig mange navne. Det er meget anderledes end mine to filosofifag, der jo begge er meget fokuserede. Det har nok ikke været nogen dårlig blanding.   Onsdag skulle vise sig at være den store quiz-dag. Vi startede allerede i filosofi med en uforberedt quiz i de sidste par ganges læsning. Det kom vist voldsomt bag på en del. I dette fag bruger vi internettet meget aktivt, så jeg har allerede været inde og se min bedømmelse. 90%. Det så meget fint ud i forhold til gennemsnittet, som selvfølgelig også bliver vist i fine grafer. Der er langt til danske forhold.   I strategisk ledelse havde vi også en quiz. Det var dog en noget mere human af slagsen. Professor Ettington har simpelthen bedt os tegne abbonement på Fortune (et amerikansk business-magasin), hvor vi så får udleveret spørgsmål  om 4 artikler til forberedelse hjemme. I timen bliver spørgsmålene gennemgået ved en blanding af coldcalls (professoren vælger, hvem der skal svare) og åben diskussion. Meget lærerigt og inspirerende. Direkte efter denne time gik jeg til Philosophy-club, som havde deres første møde. Hver onsdag aften mødes man til et oplæg og åben diskussion. Det virker rigtig spændende og bliver nok et sted jeg vil opsøge jævnligt.   27. september Weekend i Madison ... Torsdag fik jeg afleveret min bibliografi i Kant-faget efter flere omskrivninger. Jeg er ikke lige vant til den type bibliografier hjemmefra, men det har været lærerigt omend hårdt arbejde. Nu kunne jeg så starte på den første rigtige aflevering, som har jeg har besluttet at skrive om afsnittet “How Is the Categorical Imperative Possible?” - fra tredje del af Grundlaget for sædernes metafysik. Jeg overvejer at lægge den færdige opgave enten her eller på min filosofiblog. Hvis der skulle være en enkelt interesseret sjæl eller to. Torsdag aften var der møde med Kant-gruppen, men det viste sig kun at være Christian og jeg der dukkede op. Vi fik os til gengæld en rigtig god snak om cirkularitet i begrebsafklaringerne samt oversættelse af diverse tyske termer. Han er phd-studerende fra et universitet på vestkysten med Wittgenstein-baggrund, så det blev en god diskussion. Vi fortsatte den i timen i går, men blandt andet oversættelsen af “Plicht” kommer vi vist til at dvæle ved lidt endnu. Det er bare så sjovt at få lov til. I går og i dag har der så været almindelige timer. I går aftes var jeg ovre i West Halls (den største af kantinerne) og spise sammen med dé af de internationale studerende, jeg

37

taler mest med. Ved et tilfælde fik vi skabt et rent drengebord og et rent pigebord (vi var kun Janine, Sofie, Kayley og jeg), men det endte selvfølgelig med, at vi havde den mest interessante samtale, og alle drengene til sidst sad i en stor cirkel rundt om vores bord. Pudsigt, men sjovt. Janine havde været med nogle af drengene i Toronto i weekenden, og Kayley havde været i Michigan og se foldboldkampen, som Penn State dog desværre tabte. Det var hyggeligt at høre alles historier.   I dag var jeg til time i strategi, og med en ikke helt fremmed gennemgang af SWOT-modellen var jeg på sikker hjemmebane og kom flere gode input til den sjove case, vi havde bagefter. For en gang skyld følte jeg mig ikke hægtet af, selvom det var en amerikansk virksomhed, som alle de amerikanske studerende selvfølgelig kendte på forhånd, mens den var ukendt for os internationale. Bagefter tog jeg i filosofi-klubben til et spændende foredrag om behandlingen af problemet med ondskab hos Augustin og Schelling. Der bliver fyldt godt op med rendyrket filosofi disse dage, men jeg trøster mig med, at så længe jeg i mit eget sind hele tiden falder over forbindelserne til økonomien, så skal jeg nok kunne bruge det i den sidste ende, når jeg vender tilbage til Handelshøjskolen.

“T

orsdag fik jeg afleveret min bibliografi i Kant-faget ... nu kunne jeg så starte paa den 1. rigtige aflevering ...

Resten af bloggen ligger på http://camilladr2007.spaces. live.com Derudover har jeg en faglig blog, tilknyttet mit ene filosofi-fag på http://www.personal.psu.edu/cdr192/blogs/ PHIL_204_Camilla/

Mange hilsner, Camilla


HVORFOR november 2007

38

oversPring

Filosof i til hverdag og fest - eller om hvad man måske kan svare når man bliver spurgt om hvad filosofi og økonomi har at gøre med hinanden.

Gang på gang er jeg blevet spurgt om, hvad jeg skal bruge min uddannelse til og hvad filosofi og økonomi overhovedet har at gøre med hinanden. Vores vejledere havde godt nok brugt hele vores introforløb på at forberede os på lige netop det spørgsmål, men endnu har jeg ikke fundet den ene punchline, der slår alle andre argumenter i jorden. Jeg havde regnet med at vi ikke bare fik en færdig opskrift, på hvordan man skal svare, serveret, men at jeg selv skulle finde ud af hvad jeg kunne bruge de færdigheder, jeg lærer på studiet, til i min dagligdag. Meget hurtigt gik det op for mig: ”Det må være derfor, at alle de ældre studerende går rundt og proklamere, vi er så refleksive på flØk.” Selve den tankeproces det kræver, at finde ud af, hvad man skal holde fast i og hvad man skal kaste længere tilbage i hovedet. På 1. år er der blevet indstiftet en eksklusiv klub der har helliget hver torsdag til fremtiden, eller som andre kalder det, Det Gode Håb. Det Gode Håb er en lille snusket bodega på Godthåbsvej med billige øl, billard og TP-maskine. Som et alternativ til Nexus’ lange ølkøer har dette været stedet hvor jeg har opsnappet en del af mit svar til folk der spørger om hvad filosofi og økonomi har at gøre med hinanden, hvad jeg kan bruges til når jeg en gang er færdig. I ly af vintermørket og til lyden terningers elegante dansetrin hen over bordpladen, bliver den nemlig talt, der bliver snakket, grint, råbt og udvekslet synspunkter. For udenforstående til flØk, er der en tendens til at man sagtens kan se hvad økonomien kan bruges til, men ikke kan forstå koblingen til filosofi. Derfor er kunsten at kunne retfærdiggøre hvorfor det filosofiske aspekt er lige så vigtigt som det økonomiske. Skal man feje den inde under gulvtæppet med en ”Det er for at blive refleksiv”, eller skal man benytte en lidt mere aggressiv strategi ”Uden filosofien ville intet af den verden du kender i dag eksisterer. Og filosofien er i øvrigt grunden til der findes økonomi i dag.”

af Ulrik Brorson, ha(fil) 1. aar

Med mine fantastiske retoriske evner sidder du, læseren, nu helet ude på kanten af din stol, og undrer dig over hvordan jeg er kommet til en så skarp iagttagelse. Det er meget simpelt, i det antikke Grækenland gik en mand ved navn Sokrates rundt og stillede bystatens dummeste spørgsmål. Han mente at, via samtale opnåede man en viden der var individualisten forment, og det er præcis samme metode jeg har gjort brug af. Jeg nævnte tidligere, at snakken går lystig ved Godt Håbs borde, og hvor snakken går, har dialogen også en mulighed for at opstå. Prøv at følge denne her tankerække: Engang i tidernes morgen vandrede dinosaurerne rundt på vores grønne planet, men da en meteor så styrtede ned på jorden, døde alt undtagen nogle få heldige racer. Det eneste vi kan lærer fra denne historie er, at den stærkeste har ret (den stærke meteor, der slår alle dinosaurerne), might makes right. Sådan fungerede det også op gennem tiden, ind til de knapt så fysisk stærke mænd blev sure over hele tiden at blive frarøvet deres aktiver. Disse mænd blev filosofferne, der satte sig for, at lave en stat hvor de nød nogen respekt, de rettede til i de gældende bytteforhold. De ville ikke længere bytte deres trofæer væk, for at undgå at få tæsk. Her melder der sig så i midlertidig et problem, hvis man er lettere overvægtig, og i øvrigt bedre kan lide at tylle vin, frem for at arbejde i markerne, for hvis ikke man arbejder, hvordan skal man så få nogen varer at bytte væk. Man indfører selvfølgelig et møntsystem. Derfor er filosofien det der ligger til grund for økonomien, derfor er kombinationen ganske enkelt nødvendig for at få succes i fremtiden. Nu ved jeg godt at denne her historie ikke holder en meter, hvis der bare er en der er en smule oplyst, men bliver du spurgt om hvorfor man kan koble filosofi og økonomi til en fest, og den spørgende har set bunden i et par ølflasker, så er det en ganske udmærket historie at binde ham eller hende på ærmet. n


Foreninger

Her vil vi kort præsentere en et par foreninger, brugergrupper, studiegrupper som vi mener har interesse for studiet

Det 21.

Aarhundredes

Tendenser. Tanker på Tværs er et åbent og tværfagligt diskussionsforum for studerende og undervisere ved KU, CBS, RUC og DPU. Formålet er at sætte fokus hvad der ifølge nogle af Danmarks stærkeste forskningskræfter tegner til at blive de mest spændende tendenser i det 21. århundrede. Formen er uformel og der er højt til loftet når der debatteres, både imellem studerende og undervisere, og mellem de mange forskellige faggrene som repræsenteres. Ud fra den grundtanke at samtlige det 21. århundredes vigtigste problemstillinger og udfordringer ikke kan behandles af en videnskab alene, men kalder på en fælles, fremadskuende og tværfaglig udforskning og dialog, er forummet en åben invitation til alle fagretninger om at tænke på tværs. Se mere på: www.tankerpt.dk

FLoK

Kulturforening

Gruppen for fløkkere der gerne vil ud og være kulturelle på den fede måde, i selskab med andre der har samme interesse. Vi har eksempelvis været på Sorte Hest og se “Vi venter på Godot” af Samuel Beckett, set musical og har mange fremtidige arrangementer i ærmet. Bl.a. alternativ ballet, I´m bad og teaterforestillinger på K2, café teateret mm. Vi har i sinde at gøre det nemt og billigt, samt skabe mulighed for at mødes på tværs af årgangene om den farverige kultur. Gruppen er her for at blive brugt, så kom endelig med forslag til arrangementer, ellers er der ikke andet at sige end: kom med, kom med, kom med.... Se mere på: http://www.facebook.com/group. php?gid=6839631052

39

Epiphsis Cerebri - Koglekirtlen

Epiphysis Cerebri, på dansk “Koglekirtlen”, er det sted i hjernen, hvor Descartes mente at sindet og kroppen hang sammen. Det er også navnet på en gruppe på Facebook for FLØK-studerende og andre filosofiinteresserede. Det er meningen at gruppen skal fungere som et sted hvor man kan diskutere filosofi under afslappede former og søge svar på nogle af de mange spørgsmål som klogehovederne i filosofihistorien fylder os med. Gruppen er grundlagt af folk fra LPF og har et ugentligt nyhedsbrev. Se mere på: http://cbs.facebook.com/group. php?gid=12535545462


HVORFOR november 2007

40

’Hip Hop

is dead’

hedder den seneste skive fra det mest New York’ede østkystrap der kan fås for penge; Nas. But if you think hip hop is dead, there is a pretty good chance your the reason it died. Den amerikanske hip hops største problem er, at den ustandseligt er ved at kvæle sig selv i sin egen succes. Fabrikshiphoppen – altså den hip hop der som på samlebånd produceres i bedste one hit wonder firserstil til den første og den bedste mørkgløde popsanger der går forbi – har sejret ad helvede til. Faktisk har den nærmest sejret sig ihjel. Da den store vestkystproducer Dr. Dre sammensatte tre hardhitters i NWA, Niggers With Attitude, i midten af firserne skete der noget med hiphoppen. Den sparkede døren ind til forstadens velpudsede dørkarme, og den gjorde det på en måde hvor den

at skelne hip hop fra pop – hip hoppen er slet og ret blevet populærmusik. Samtidig bliver de såkaldt ægte hip hoppere som 50 Cent så fokuseret på bling og pladesalg, at de glemmer at skrive noget med dybde, eller noget der tekstuelt udmærker sig. 50 Cent har senest hævdet, at hvis han ikke sælger flere plader end hans rival fra Chicago vil han indstille karrieren. Vi vender tilbage til både Fitty og Chicago senere. Bemærk, det er ikke en klagesang. Den grove skitse over hip hoppens deroute fungerer som bagtæppe for en ny udvikling i den kommercielle del af hip hoppen. En udvikling der består i, at hip hoppen har muligheden for på en gang at genopfinde sig selv på sine egne præmisser, være nyskabende og samtidig sælge plader. Den moderne hip hop kan, når den skæres rigtigt, være både kommerciel og kunstnerisk

Naarå hip-hoppen genopfinder sig selv af Christian Hestehave og Esben Hegnsholt, ha(fil) 1. aar og cand.merc.fil overbygning forblev mindst lige så beskidt som i Brooklyn og Long Beach. I starten af halvfemserne blev 2Pac og BIG eksponenter for den samme hårdtslående gettorap, og folk som Snoop Dogg fortsatte den beskidte tone på den amerikanske vestkyst. Og netop her, i starten af halvfemserne, var der langt fra øst til vest. Mens østkysterne var optaget af spørgsmål som det gettoens ånd, the projects og de sociale aspekter af the hood, var vestkysterne traditionelt set mere fokuseret på gangsterattituden som er så velkendt i dag. Men på et eller andet tidspunkt mellem starten af halvfemserne og flipsiden af det nye årtusinde sker der noget afgørende med den amerikanske hip hop; først konsolideres den som sin egen selvstændige, kommercielle genre og derefter forgrener den sig til andre genrer. Til popmusikken hos folk som Justin Timerlake og Britney Spears og selvfølgelig R n’ B’en hos Destiny’s Child og den malstrøm af veltunede, slimtrimmede MTV-stjerner der ligger mellem hiphop, pop og R’n B. De store hip hop-producere som Pharell Williams, Chad Hugo, Timberland og P Diddy ikke blot producerer, men også iscenesætter MTV’s feterede popidoler. Denne skvulpen-over fra hip hoppen sker i en sådan grad, at det synes svært

holdbare. Vi identificerer denne skæring hos tre hip hoppere i den kommercielle del af hiphoppen centreret omkring et par af de store New York labels. Undergrunden lever stadig, men her er det de store signatures vi følger. Chicagodrengene Kanye West og Common og New York-koryfæet Nas har på hver deres måde genopfundet den kommercielle hip hop. Pure Common sense Can’t leave rap alone the streets need me Hunger in they eyes, is what seems to feed me Inside peace mixed with beast seem to breed me Nobody believe, until I believe me Hans generalieblad er omfattende, og alligevel er han ukendt for mange. Han droppede sit gennembrudsalbum Resurrecetion i 1994 og har konsekvent gennemført en ærlig hip hop med en tør, sprød stemme med et jazzet flow. Temaet er den nærhed han oplever – i musikken, i gettoen og i samfundet. Common repræsenterer en intellektuel, socialbevidst hip hop, der dog aldrig bliver socialrealistisk eller politisk vammel. Hans kunstneriske udfoldelser spænder desuden også over bøger, hvis mål er at inspirere børn og unge til selv at tænke og skrive om emner, der ligger dem nært.


Til trods for at han har haft en lige så lang karriere som eksempelvis Jay-Z og P Diddy har han ikke toppet hitlister genne halvfemserne. Han har aldrig fyldt Madison Square Garden eller taget scenen på MTV Music Awards. Han har haft et fast publikum og så har han udviklet sig selv uden at glemme sig selv. Han seneste album Finding Forever bankede direkte ind på hitlisten. Is he really still matic? Some of you new rappers, I don’t understand your code You have your man shoot you, like in that Sopranos episode Do anythin’ to get in the game, mixtapes, you spit hate Against bosses; hungry fucks are moraless Hans debutalbum Illmatic blev udgivet samtidig med Commons, men det satte sig med ét igennem overalt i hip hop-miljøjet. Og det med en sådan kraft, at albummet klassikerstatus stadig står uanfægtet. Nas blev inkarnationen af den helstøbte, grundige New York-hip hop. Stramme beats, pågående og arbejdsomt flow og en original måde at komponere sine linier på. Hver cypher er meningstæthed som man sjældent ser hos andre rappere. Med det seneste album Hip Hop is Dead udfordrer Nas hele hip hoppen inden for genren selv. Pointen er ikke at hip hoppen er smuldret væk, men problemet er, at hip hop-prædikatet stættes på musik der ikke handler om musikalitet, lyrik eller kunst, men paper – penge. Nas pounder vel at mærke dette stament ud med en slagkraft der relancere Nas som en af de allerstørste. Nas er en mainstreemrapper der er utroligt bevidst om sit eget forhold til kulturen; the hood’s in me forever, but i’m not going back. So you graduated? …no, I decided I was finished. Han er den nye dreng i klassen. Og med College-triologien nåede han at droppe ud, registrere sent og graduate på tre år. Inden da havde han en karriere der ikke rigtigt ville eksplodere. Han producerede for de største, Nas, Jay-Z og Mobb Deep, men gennembruddet som rapper kom først da han blev signet på Jay-Z pladeselskab Rock-a-Fella. Kanye droppede som en bombe på hip hop-industrien. Men en produktionsstil der trækker på soulriffets groove og de klassiske strygeres dybde. Hans flow ligger tidligt, I try to hit it early, like i’m in a hurry. Han tvinger ordene til at rime på tværs af de funky beats. Han kombinerer unikke beats der applerer til et bredt publikum og han har stjernenykker, men på en måde hvor han konsekvent og sarkastisk tager afstand til den bundløse gangsterrap. Han laver

41

hits. Men han laver også rap af den type som bliver bedre jo mere man hører den. Det er ikke undergrunden vi peger på, når vi følger hip hoppens kunstnerisk produktive størrelse. Undergrunden er nødvendig, men den kommercielle hip hop kan også genopfinde hip hoppen kunstnerisk. Common, Nas og Kanye West viser på hver deres måde hvordan man på en gang kan være original og samtidig (ny)klassisk. Hvordan man på en gang kan holde respekten på gaden og appellerer til det brede publikum. Præmisserne for hip hoppens forandring er hip hoppen selv, og det er i en brydning mellem at holde tråden og genopfinde sig selv, at den moderne rapper reinventer gamet. Undergrunds-hip hop og den kommercielle hip hop har altid været hinandens modsætninger. Hvis man var en kommerciel var man ikke andet end en industry-rapper, der bare ville tjene på gamet, mens undergrundsrapperne hold det ægte. Det interessante ved den nuværende situation er, at vi står med tre rappere, der alle er slået igennem på den kommercielle scene, men hvis dedikation og oprigtighed overfor gamet er ligeså ægte som man finder det i New Yorks undergrund. Da Kanye og 50 cent droppede deres respektive tredje album Graduation og Curtis i starten af september, proklamerede Fitty, at han ville stoppe sin karriere hvis hans album ikke solgte mere end Kanye’s. Kanye er 250.000 eksemplarer foran. Vi håber 50 cent holder sit løfte. n


HVORFOR november 2007

42

Det feministiske man af Minna, Signe og Christome i fodsporet af Scarlet O’hara,

Det rationelle i det umiddelbart irrationelle Metodeafsnit I denne artikel bruger vi en metode ingen filosof til dato har formået at beherske; det at skrive kort præcist, og stole på læserens evne til selv at udlede de selvindlysende bagvedliggende argumenter. Vi vil forsøge at redegøre for de rationaler der måske umiddelbart virker irrationelle for den uvidende læser, men som ved nærmere efterforskning viser sig ikke kun at give god mening, nej de giver løsninger på problemer mænd ikke har kunnet se det fornuftige svar på og hvordan den kvindelige væren blot er en foregribelse på verdensåndens ”kommen til sig selv.” Kvindernes kopernikanske vending I vores nutidige samfund er de kvindelige værdier for alvor begyndt at vinde deres retmæssige indpas, en tendens der ser ud til at fortsætte. Se blot på den metroseksuelle udvikling. Det er nu blevet legitimt og helt normalt for mænd at gå op i deres udseende. På et mandligt badeværelse er det ikke sjældent man finder øjencreme, pedicuresæt, og en næsehårstrimmer. Naturligt er dette en voksende adoption af de kvindelige værdier. Også indenfor, et hvad man førhen har troet var et mandligt fag, økonomi, kan denne tendens spores. Der er en grund til at værdiledelse, oplevelsesøkonomi, human ressource og networking, der alle bygger på kvindelige værdier, vinder frem. Ledelse er altså domineret af kvindelige værdier, men bestyret af mænd, hvilket måske lugter lidt af et paradoks? Den store tyske tænker Georg Wilhem Friedrich Hegel havde en pointe, der viser at dette ikke er en tilfældig udvikling. Han annoncerede som bekendt at verdensånden kommer mere og mere til sig selv gennem historien. Med den udvikling vi har set inde for de kvindelige værdiers udbredelse står det lysende klart for enhver at det blot er et udtryk for, at verdensånden så småt er ved at komme til sig selv. Den viser mere og mere det som kvinderne hele tiden har vidst, nemlig at de bløde værdier vil slå igennem. Vores håb kan kun være, at ånden kommer så meget til sig selv indenfor vores livstid, at vi kan høste bedrevidenhedens gyldne frugter, således at mændene indenfor en overkommelig tidsperiode indser det rationelle i, at kvinder er så letbevægelige og følelsesbetonede. Det er ikke kun i Hegels verdensånds udvikling, man

kan se det helt centrale i de kvindelige værdier. Vi kan også kreditere Adam Smith og David Hume for at have indset værdien af følelserne. To mænd var i 1600 tallet nået til en begyndende forståelse af følelserne, et stadie nutidens mænd kun er begyndt at nærme sig. Det er ganske tankevækkende og siger ganske givet noget om nutidens mænd. Mændenes uvidenheds slør Kvinders handlinger op gennem historien er ofte blevet beskyldt for at være irrationelle og ikke-teleologiske. Dette er dog en konsekvens af bevidst eller ubevidst bagvaskelse fra mændenes side. Som værende af det kvindelige køn, bliver man ofte beskyldt for, at se ligegyldige tv serier, læse intetsigende bøger, og elske pladderromantiske film uden indhold. Hvad folk generelt mangler at kunne se, er de perspektiver som de uerfarne og ukyndige øje ikke formår at se, dels grundet stædighed og tro på egen visdom. Hvis man kigger efter i den, måske mest ultimative film, i menneskelighedens historie, så promoverer Dirty Dancing rent faktisk objektivisme som filosofisk retning i form af Ayn Rands værk the Fountainhead. Denne er kun en af de ”chick movies” (som det med negativ betoning kaldes af ukyndige) der tager allestedsnærværende alvorlige problemstillinger op. Footloose satte eksempelvis spørgsmålet om ytringsfrihed og moral på mange pigers dagsorden, længe før muhammedtegnigner, 9/11 og deslige. Stolthed og fordom nævnes af mange som en bog der, på overfladen, kun handler om kærlighed og hvis de virkelig bliver presset kan gå med til er en satire over sin samtid. Den er nu ved at blive prist og sat op på den piedestal, vi kvinder altid har vidst den fortjente. Ydermere viser det sig nu også for andre, hvad den kvindelige tilhængerskærer hele tiden har vidst, at Jane Austen har haft en eventyrlig stor betydning. Hun har med sine udfordrende og fremtids debatterende bøger påvirket eftertidens filosoffer. Folkeuniversitet har oprettet en kursusrække om netop dette emne. Igen ser vi et eksempel på verdensåndens kommen til sig selv. En tilbagevendende tendens som umiddelbart syner at være en kvindelig særhed er vores evindelige behov for bekræftelse og opmærksomhed. Men faktisk opfører vi os bare som den af idéhistorien højt besungne græske tænker:


nifest

43

ha(fil) 2. aar

Helt ligesom Sokrates i Platons skrifter. Sokrates om nogen er opmæskomhedssyg, og søger at sætte sig selv i centrum. Derefter gør han det til sin fornemste opgave at få resten af selskabet til at tale ham efter munden. Sokrates er præcis det kvinder normalt bliver kritiseret for. Tænk hvis han var en kvinde der spurgte om hendes røv var for stor: Sokrates ville ikke stille sig tilfreds med et kort ureflekteret svar. Han ville, hvis man sagde at hans røv var for stor, i to timer udspørge hvorfor, hvor, hvordan, hvorledes og i særdeleshed ideen bag denne størrelse. Sokrates formål med dette er at bringe tilhørerne til en højere erkendelse – nøjagtig som kvinder. En anden tilbagevendende undren hos den mandlige befolkning er kvinders behov for at gå på toilettet sammen. En undren vi kvinder har meget svært ved at sætte os ind i, da det at gå på toilettet sammen blot er et udtryk for, at vi har forstået kernen i den demokratiske proces. Hvilket er præcist det Habermas har iagttaget og grebet i sin teori om den kommunikative handlen. Det er utrolig vigtigt at kunne diskutere tingene og nå til en enighed før man drager til handling. Det er kvindernes telos at bringe verdensånden til sig selv gennem den kommunikative handlen. Toilettet er et utrolig godt medie til at føre dette telos ud i livet. Mænd derimod er så snæversynet fordi de tror de kan klare det hele selv. Denne tendens tydeliggør at kvinderne søger at fremme demokratiet, men med mænds egocentrering og perspektivløse tænkning lægges kimen til hvad man ikke kan anse for at være andet end tyranni. Men ikke alene har vi et talent indenfor toilet-kommunikation og derved en forståelse et af demokratiets hovedprincipper, vi har også et særligt talent indenfor samtale generelt. Det faktum at det feminine køn lærer, næsten før de overhovedet kan sige deres eget navn, rigtigheden at få gennemdiskuteret alle vigtige emneområder, derunder hår, tøj, fyre og i særdeleshed følelser, betyder blot at vi forbereder os på at forstå og bruge den taksonomiske stige. At mænd misforstår dette faktum og generelt bare har svært ved at forstå hunkønnet viser, at de ikke befinder sig på så højt niveau som os. Hvem ved, med den form verdens ånden efterhånden er begyndt at tage, må det komme snart? Shopping, en af de umiddelbart mest irrationelle han-

dlinger en kvinde foretager sig, viser sig efter nærmere undersøgelse at bunde i en intuitiv grundlæggende fornuft hos kvinder. Mange kan ikke tackle verden som den fremstår for dem. Håbløs, uden idealer, ismerne er døde og der er intet at tro på, alt er meningsløst. En verden hvor religioner blomstrer som fundamentalisme grundet idealernes fortabelse og de store ismers død. I en sådanne verden har kvinder formået at finde et mål med livet, et mål ved hvilket de kan sværge troskab for og kæmpe for i mange år. De har fundet og dyrker H & M’isme. Helbredelsen af sygdommen til døden Enhver rationeltænkende læser må af ovenstående gennemgang have set og fornemmet verdensåndens kommen til sig selv i form af de mange kvindelige facetter. Fra at de kvindelige værdier kun har været knyttet til kvinderne og af mændene er blevet betragtet som svage og er set i et negativt lys, ser vi nu hvordan kvindelige værdier er vundet frem i samfundet. Plejeprodukter og designer tøj til mænd er vundet frem på markedet samtidig med at mænd uretmæssigt tror at teorier som networking( på toilettet), oplevelsesøkonomi, human ressource mv. er nyheder, men vi kvinder ved at de har eksisteret længere tid indenfor den kvindelige verden. Demokrati og ytringsfrihed betragtes som noget mænd er kilden til, men vi ved bedre. Vi kvinder har set Footlose mange gange og vi har praktiseret kommunikativ handlen på adskillelige diskotekstoiletter. Vi kendte til disse værdier endnu før mænd, så hvorfor er anerkendelsen af det kvindelige køn ikke kommet til overfladen, således at menneskeligheden kan indse og leve det autentiske liv. Med dette stridsskrift vil vi derfor opfordre alle kvinder til, for at hjælpe verdensånden lidt på vej, at komme frem og vise de mænd, hvad vi allerede ved om værens væren i verden… n


HVORFOR november 2007

44

Den tyske kulturfilosof Walter Benjamins uafsluttede livsværk, Passageværket, er nu langt om længe netop kommet på dansk, ikke et øjeblik for sent. Trods det historiske fokus kan vi gennem dette værk skærpe vores forståaelse og følsomhed for hvor dramatisk overgangen fra industrisamfund til tegnog kommunikationssamfund er i færd med at udvikle sig.

Kapitalismens tornerosesovn af alexander Carnera, extern lektor

A

lladins butik er navnet på et af de første kapitler i den tyrkiske forfatter Orhan Pamuks roman: Den sorte bog, den vigtigste bog der sikrede ham nobelprisen sidste år. Da hovedpersonen i denne roman træder ind i ’Alladins butik’ bliver han klar hvordan alle butikkens ting lever videre i vores hukommelse sammen med deres lugte og farver. Det, som hovedpersonen finder i denne butik er ikke erindringen selv men spor af erindring. Han finder ud af at det er gennem tingene og deres stoflighed at man kan lære at forstår sig selv, sine drømme, sine bedrag, sin ulykke. Men det er Istanbul selv, hele byen, der er som Alladins butik, en forførende labyrint hvor tingene ikke længere lever deres eget liv, men virker som en naturlig forlængelse af vores egen erfaring, noget som allerede McLuhan skrev om i Mennesket og medier. Hovedpersonen der er på jagt efter sin kone der pludselig har forladt deres fælles lejlighed bevæger sig som en anden detektiv ind i byens ukendte og oversete rum. Her bliver han både bedraget, forført og vakt til nye erfaringer. Hvilke ting og tegn der præcis leder ham på sporet er ikke altid til at vide. Alladin er både en eventyrfigur for børn og voksne, men han er ikke navnet for et fjernt sted i den arabiske verden, men noget der lever og ånder i den profane (verdslige) verden af leg og ting til fri afbenyttelse for menneskene. Det moderne oplysningsprojekt begynder og slutter i Alladins butik. Livets mysterium går

gennem den materielle verden. Da det nye store danske shoppingvarehus Fields ikke langt fra Københavns lufthavn gik ind i sin julemåned sidste år, sørgede man for at alle kirkens relikvier og ceremonielle udtryk fik sin egen plads i det overdækkede oplevelsesøkonomiske tempel. Du møder ikke Jesus ved at sidde stille på en træbænk men ved at lade dig forføre af The Matrix of Shopping. Kirkens salmenummer var udskiftet med rullende elektroniske billboards der lancerede store tilbud på næste etage eller genstande du ikke vidste du havde brug for. Jo højere man steg til vejrs med den rullende elevator desto mere mærkede man lyset, lyset skabt af det kunstige glas. Og helt oppe badet i lys, blev man omringet af et usynligt alter, og dér kunne man spille indendørs golf. Den eneste forskel på religionens kult og kapitalismens kult er at sidstnævnte holder en fest der aldrig stopper. Der er ikke noget udenfor. I en fuldkommen halvtresser setting med parcelhus, ligusterhæk, metallisk stemmeføring, indeklima og væg-tilvægtæpper, vågner Juliane Moore alias Mrs. Dalloway (Virginia Woolf) i filmen The Hours til den afgørende beslutning i hendes liv: Vil hun forlade sin mand og sin søn og dermed begynde at leve eller vil hun blive boende og gå en langsom men sikker død i møde, en kvælningsdød? Livsstilens virus er allerede


“K

45

apitalismen var et naturfænomen som bragte en ny drømmesøvn over Europa, og med den en reaktivering af de mytiske kræfter Benjamin, Passageværk

trængt ind i den desperate krop, den udmattede tale, de tomme øjne. Der er kun ensretning tilbage. I dag er dette kontrolsamfund blevet et altomfattende gameshow hvor reklamer, boformer, kommunikationsformer, managementssprog i og udenfor virksomheder, tingsverdenens ophobning der omringer vores færden og overdænger verdens stof med tom glasur, nedfalden nepalm der måske en dag vil eksplodere for muligvis at afsløre noget andet. Nuets eksplosion, arkivet som springladning Tre forskellige nedslag for en samfundsdiagnose som den tyske kulturfilosof Walter Benjamin med sit uafsluttede livsværk Passageværket om Paris, det 19. århundredes hovedstad på en måde foregriber. Men også tre forskellige eksempler på det som Benjamin kalder en ”tærskelerfaring”, en uskelnelighedszone mellem fornuft og myte (eventyr), mellem kapitalisme og religion, mellem selvrealisering og kontrolsamfund. Værket er nu langt om længe kommet på dansk, men det er ikke et øjeblik for sent. Trods det historiske fokus kan vi gennem dette værk skærpe vores forståelse og følsomhed for hvor dramatisk overgangen fra industrisamfund til tegn- og kommunikationssamfund er i færd med at udvikle sig for det moderne menneskes liv. Ikke så underligt at nutidige tænkere som Deleuze, Agamben, Hardt og Negri blev inspireret af Benjamins tanker, både for en nutidig

politisk filosofi, for vor tids kommunikationsarbejder og politiske økonomi og for nutidige modstandsformer der kombinerer kunst og filosofi. Benjamins aktualisering af Paris’ historie udgør et forsøg på at forstå og forvalte humanistiske værdier i konfrontation med den fremvoksende fascisme, som han anså for at være knyttet til fremskridtet. Den urbane erfaring blev hos Benjamin til et studie i kapitalismens tornerosesøvn, en dialektisk eventyrfortælling fortalt med surrealismens montageteknik af fragmentariske tekstbrokker. Med dette moderne eventyr peger Benjamin på at fascismen ikke er en ideologisk overbygning, da den ikke kan adskilles fra det modernes tomhed, den langsomme død der klæber sig til den menneskelige glemsel. Fascismens æstetik lever af en iscenesættelse hvor nivelleringen af det urene og det anderledes, glattes ud på den tomme hvide baggrund nu potenseret i moden, i livsstilens afmagt, i reklamens sprog og anden newspeak, hvor enhver efterhånden lyder som om han vil sælge noget. Benjamins analyse af fascismen som teater rummer flere spørgsmål, eksempelvis om politik er identisk med et skuespil som er fascismens pulserende hjerte eller om fascismen mere har at gøre med en forståelse af ressentimentets virke, menneskets reaktive affekter i de politiske forestillinger og beslutninger?


HVORFOR november 2007

46

Passeværket tegner det som Foucault ville kalde ’et dispositiv’, en måde at tænke på der organiserer vores erfaring ud fra særlige byrum og mødefunktioner. Byen bliver en samling tegn og dermed spor der gør byen til et mangfoldigt Grand Canyon af fortidige aflejringer. Vil man forstå samtiden må man give liv til fortiden således at nuet mættes med endnu ukendte muligheder. Tiden bevæger sig ikke længere fremad i kraft af en uafhængig lov, i fremskridtets navn. Tiden er gået af sine hængsler, som Shakespeare skriver i Hamlet. Benjamin havde på sin egen måde sans for det som Deleuze har kaldt ’tidens indre’: Det er ikke tiden som bor inde i mennesket, men os mennesker som er i tidens indre; tiden er selv en levende puls. Vi flygter fra os selv fordi vi ikke lever den virkelige tid, den kraftfulde intense tid hvor vi kan blive noget an-

“A

rkivet er snarere en sprængladning, et brandbart depot, som kun lever nåar det brænder det, simpelthen undergå en virkelig forandring, der ikke blot bekræfter os i det genkendelige. Benjamin kalder selv denne sprængning af tidens kontinuum for den lille messianske port, men Passageværket viser os at denne op-lysning må gå gennem tingene, den verdslige verden. Heraf det berømte udtryk “profan illumination”. Benjamins projekt er med hans egen formulering: ”Nutiden er at vågne fra den drøm vi kalder det forgangne.” Men hvordan skal mennesket vågne fra kapitalismens tornerosesøvn? Den svenske Benjamintænker Ulf Peter Hallberg skriver, at i Benjamins ”fortættede teksters ’dialektiske billeder’ findes der ingen befriende forsoning eller nostalgisk indlevelse – de er snarere åbenbaringer af et kritisk potentiale eller en overset mulighed, som skal eksplodere i nuet.” (Information, 28 nov. 2006). I hans sidste essay

Om historiebegrebet betegner han tidens modstand, den virkelige historie som en undtagelsestilstand. Fortiden er i fare for blot at hobe sig op som en ruin hvor alt passere flygtigt forbi os. Dette er vor tids virkelige krise. Den menneskelige glemsel er vejen til fascisme. Passageværket er et forsøg på ikke at redde det, der var, men at redde det, der ikke var, dvs. ”bemægtige sig erindringen, sådan som den viser sig i et glimt i farens stund.”1 Mennesket tænker ikke bare, det må vækkes af en krise. Det er denne Hölderlinske krisebevidsthed (”Hvor faren er vokser afhjælpelsen frem”, Hölderlins digt Patmos) der er omdrejningspunktet for Benjamins stædige forsøg på at forstå det moderne. Man kan derfor betegne Passageværket som et fragmentets oplysningsprojekt, hvor fornuftens panoramiske øje er erstattet af samlerens møjsommelige sammenstilling, der som en anden alkymist sammenstiller spredte stumper bestående af journaler, fotos, skilte, citater, legetøj, frimærker, postkort, ølmærker og plakater alt sammen uden at skabe en helhed. Fornuftens store sammenhæng er gået i stykker. Samlerens motto er: ”Jeg tror på min sjæl, tingene” – en enzyklopædi af tegn, billeder og spor. Benjamin foregriber den moderne kommunikations- og vidensarbejder der må betjene sig af det digitale arkiv [Manovic]. Også det produkt, du kære læser sidder med i hånden, er et resultat af denne sampling, af en opfindsom omgang med arkivet. Avisens kvalitet – et hvilket som helst kommunikationsprodukts kvalitet – afhænger af vores omgang med arkivet. Arkivet er ikke en skattekiste vi bare åbner. De tegn og billeder vi benytter os af skal fortolkes, sammensættes på ny for at skabe en verden. Intet er direkte læsbart i tingene, den ene begivenhed følger ikke bare den anden og det lineære forhold mellem årsag og virkning er brudt sammen, noget som også tydeliggøres med vor tids kontrolsamfund, hvor vi i stigende grad deltager i vores egen undertrykkelse, vores egen ensretning. Arkivet er snarere en sprængladning, et brandbart depot, som kun lever når det brænder. Alle de postkort af gader og huse, citater fra Marx, Fourier, Proust, Baudelaire m.fl. og tegn fra byens rum som Benjamin rodede med på Paris nationalbibliotek forsøgte han, ofte med succes, at få til at brænde. Passageværket har karakter af en materialistisk historiefilosofi og udfordringen for Benjamin bestod i at betragte massekulturen som en filosofisk sandhed,


47 hvor varesamfundet både tildækker verden og oplyser den på ny. Det er denne dobbelthed der er på spil hos Benjamin og det er dette røngtenblik der gør det muligt at pege på en grundlæggende sammenhæng mellem kapitalismen og erfaringens krise hos det moderne menneske. Et sådant oplysningsprojekt må tage den profane [verdslige] og materielle verden alvorligt, den må forstå hvordan tingene er levende, hvordan de træder ind i vores liv, hvordan de kan sammensættes på ny, hvordan de kan skabe andre forskelle, som barnet der leger den samme leg og alligevel frembringer noget nyt. Det er denne opmærksomhed mod varens sammensatte karakter af både tomhed (modens gentagelighed) og ny chokmæssig erfaringsmulighed, der gør at Benjamin foregriber moderne tænkere som Agamben, Deleuze, Guattari og Negri, der alle hævder at enhver politisk filosofi må trænge længere ind i kapitalismen, må bruge dens virkemidler og sætte tingene sammen på ny for at producere andre erfaringer. At gå vild i byen

Passeværket viser Benjamins blik for hvordan industrikulturens hverdagsobjekter har ligeså meget at lære os som kulturens kanoniske skatte: Benjamins beskrivelse af forførelsens spil i Paris’ butiksarkader, hans elegante analyser af passagen som en helt lille by med Crystal Palace og Verdensudstillingen i år 1900 som de store pejlemærker, er oplevelsesøkonomiens tidlige fødsel, hvor interaktiv forbrugsudveksling, sansning, smag, sociale værdier, talemåder, spisemåder og trents er trådt ind i centrum af den

økonomiske værdiskabelse. Passagen som by udgjorde for Benjamin en miniauretureverden hvor teknologiens nyeste muligheder producerede uventede chok og distraktionsformer der efterhånden blev forlænget til selve gadelivet og det overhovedet at leve i en by. Hos Benjamin bliver denne byens scene til en fortsat spænding mellem destruktion og erfaring, mellem tingsliggørelsen, chokoplevelsen, distraktionen og modens gentagelse på den ene side og på den anden side oplevelsen af det konkretes almenhed (erfaringen), udforskningen ved at trænge igennem tingene, at krydse en grænse for i denne krisestund at møde noget nyt. Benjamin taler selv om Passage Du desir. ”Se på alt, men ikke røre” og et nyt tvetydigt spil opstår hvor som Benjamin skriver: ”I deres udsmykning træder kunstneren i købmandens tjeneste.” Passageværket foregriber her vor tids oplevelsesøkonomi hvor man forsøger at nedbryde grænserne mellem kunst og marketing, mellem performativ design og sociale værdier. Men overfor oplevelsesøkonomiens flygtige nydelser hvor nuet blot lever i form af ophobet oplevelser men aldrig tilkæmpet erfaring, tilbyder Benjamins fragmentariske oplysningsprojekt Passageværket en topografi og nærmest topologisk og kartografisk diagnose af det sansende, forbrugende og famlende storbymenneske. Byen bliver en scene eller et bevægeligt næsten filmisk rum midt i den flygtige nydelse der tilbyder forandrede synsmåder, nye opdagelser, nye livsmåder. Dette viser han allerede kort tid før i sit essay om den moderne kunsts tab af aura. Her er hans sans for filmens potentiale som en forlængelse af den menneskelige erfaring forbløffende profetisk: ”Vore beværtninger og storbygader, vore kontorer og møblerede værelser, vore banegårde og fabrikker syntes at lukke os inde uden håb. Da kom filmen og har med tiendedelssekundernes dynamit sprængt denne fængselsverden, så vi nu helt roligt foretager eventyrlige rejser blandt dens vidtspredte ruiner. Under forstørrelsen udvider rummet sig, under slow motion bevægelsen.”2 Byens scene er stedet hvor kamera, lyde, musik og stemmernes reciterende sang foretager en eventyrlig rejse i ruinerne, i en åbnende og fornyende gentagelse synges historien om de elskende fra Ganges endnu engang. Flanøren, barnet, legen og eventyret bliver nogle af de navne Benjamin anvender som topologiske linjer og bevægelser der i glimt kan vække os fra kapitalismens tornerosesøvn. n



HVORFOR - Efterår 2007