Page 23

linjen Et skarpt fotografi, en leg med blitzen, et stort maleri eller en lille krusedulle. Kunstlinjen er for dig, der med spejlreflekskameraer, engangskameraer, pensler og farvekridt elsker at fordybe dig i kunsten, i æstetikken og i legen med forskellige materialer. Kunstlinjen har to spor: Foto og billedkunst FOTO - er for dig, der gerne vil fortælle historier med et kamera. Vi arbejder med grundlæggende fototeknik – og der er muligheder og udfordringer til både nybegyndere og øvede. Vi arbejder fotojournalistisk med reportageopgaver. Vi arbejder med kunstfotos og lærer at redigere billeder i Photoshop. Og så tager vi masser af fotos – det er sådan vi lærer det bedst. Tag dit kamera med på efterskole eller lån et af skolens kameraer og kast dig ud i alle de muligheder kameraet rummer.

BILLEDKUNST - er for dig, der gerne vil fortælle historier med akvarel, oliemaling, kridt, ler, pen eller kul. Vi arbejder både med det enkle grafiske og storladne farvebombardementer. Vi arbejder med grundlæggende teknikker inden for billedkunsten, og så får du mulighed for at prøve dine egne idéer af. Vi har et af skolens hyggeligste lokaler med brændeovn og plads til at du både i skoletiden og i fritiden kan arbejde med dine værker og lade dig opsluge af farverne og formernes verden

Aarhus Efterskole  

Arhus efterskole brochure

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you