Page 1

HUSRUM Nr. 13 · Juli 2013

TEMA

Ejendommen Wilkenbo

Designeren med de knaldrøde negle I designeren Anemone Skjoldagers hjem er der walk in closet i soveværelset, tegneværksted i stuen og en prestigefyldt pris på reolen.

8. Naboskab

18. Altanindretning

22. Klummen

Beboerrepræsentant Janek Majewicz taler om underboer, overboer og de relationer, som gør en stor forskel i en travl hverdag.

Tænk i materialer. Indretningsekspert Frederikke Skjoldorf har tips i ærmet til de kvadratmeter, der ligger lige uden for lejligheden.

”Jeg afsluttede gymnasiet, og jeg var helt færdig med gyllevogne og gummistøvler.” Klummeskribent Anne Strandgaard ser tilbage på en flytning.

1


13 Nr.

2

Af: Søren Hjortdal Sørensen, kommunikationskonsulent i PrivatBo

Indhold

3

GRIB ORDET

4

Designeren med de knaldrøde negle

8

Det gode naboskab starter i opgangen

10

TEMA: Min barndoms gård

14

TEMA: Håndværkernes fest

16

TEMA: Er dit energiforbrug lige til en smiley?

18

Sådan får du en hyggelig altan

22

Da jeg sagde farvel til gyllevogne og gummistøvleR

| HUSRUM 13


GRIB ORDET

Til fest For halvandet år siden stod min kæreste Anne i vores soveværelse og baksede med

i naboens tøj

lynlåsen i sin nye, sorte kjole. Hun skulle til nytårskur og var allerede sent på den. Den sidste og afgørende detalje i hendes

Men hvordan opstår de gode relationer i

Der er 156 lejligheder i alt i Wilkenbo, og

påklædning drillede. Lynlåsen bag på kjolen

en ejendom? Det har jeg talt med beboer-

de 70 mindre af dem bliver gennemmoder-

havde sat sig fast.

repræsentant Janek Majewicz om. Han bor

niseret. De får blandt andet nye køkkener

sammen med sin kone og fire børn i en

og nye badeværelser. Jeg kiggede mig

En penibel situation

lejlighed på første sal på Dalgas Boulevard.

omkring i en af lejlighederne, da den blev

Anne var alene hjemme og lige flyttet ind

I stueetagen, lige under familien Majewiczs

fremvist ved rejsegildet, som blev afholdt

hos mig. Hun kendte derfor ikke nogen i

lejlighed, ligger der et advokatkontor. Det

den 30. maj. Resultatet af håndværkernes

opgangen. Men hun bed det i sig, gik ind

lyder måske som en potentielt sprængfarlig

anstrengelser må siges at være intet mindre

til naboen og ringede på. Heldigvis var

cocktail – mange børn i en lejlighed med

end fantastisk.

Mathilde, som vores nabo hedder, hjemme.

advokater som underboer – men det er slet

Kort efter stod de begge og baksede med

ikke tilfældet. Det fortalte Janek, da jeg

Uhyggelige lyde

problemet. Men lige lidt hjalp det. Anne og

interviewede ham.

Det er en smule atypisk at holde et rejsegilde for en ejendom, som ”bare” reno-

Mathilde hev og flåede - lynlåsen gav sig ikke én centimeter. Og efter nogle minutter

”Det handler om gensidig respekt,” sagde

veres. Rejsegilder er normalt forbeholdt

måtte de give op.

han og beskrev, hvordan alting går let-

nybyggerier. Men renoveringen af Wilkenbo

tere, hvis vi hilser på hinanden, når vores

er så omfattende, at Frederiksberg Bolig-

Tilbage i vores lejlighed begyndte Anne at

veje krydses i opgangen. Jeg giver gerne

fond mente, at et gilde var på sin plads.

lede efter en anden kjole i de flyttekasser,

Janeks råd videre, fordi hans historie viser,

Håndværkerne i Wilkenbo fortjente et klap

vi stadig havde stående, imens uret tikkede

at cocktails ikke bør være noget spræng-

på skulderen.

af sted. Så ringede det på døren. Uden for

farligt stads, men i stedet noget man skåler

stod Mathilde. Hun havde en lang, sort

i – gerne sammen med naboen ved festlige

Man skal heller ikke glemme, at der i gamle

kjole i den ene hånd og sagde: ”Jeg tror,

lejligheder.

dage var tradition for, at håndværkerne murede flasker ind i skorstenen, hvis de

at vi kan passe det samme tøj, vil du låne

blev snydt for deres traditionsrige fest. Hver

den her?”

Du kan læse hele Janeks historie på side 8.

Den aften gik Anne til nytårskur i naboens

Nye naboer i Wilkenbo

skerne uhyggelige lyde fra sig. Det fortalte

kjole, og for mig er det ikke kun en sjov

Husrums tema er denne gang ”ejendom-

direktør i PrivatBo, Kirsten Thøgersen, i sin

historie. Det er også en god historie om den

men Wilkenbo”. Det skyldes, at Wilkenbo

tale ved arrangementet. Hun tilføjede med

forskel, en nabo kan gøre.

siden november 2012 har været under

et smil: ”… og bygherren i Wilkenbo tager

renovering. Der sker meget med ejendom-

ingen chancer, han er en ganske forsigtig

Cocktails med naboen

men, som ligger dér, hvor Finsensvej krydser

mand.” På side 14 kan du læse en repor-

At have et godt forhold til sin nabo er

Dalgas Boulevard. I skrivende stund har

tage fra rejsegildet.

afgørende, fordi det skaber tryghed og

håndværkerne gjort de første moderni-

fællesskab. Det gode naboskab er altid et

serede lejligheder klar til indflytning, og

Jeg håber, at du nyder sommeren og ønsker

godt udgangspunkt for en dialog, og så

der er derfor mange nye naboer på vej til

dig og din nabo rigtig god læselyst med

betyder det også, at man af og til kan blive

Wilkenbo.

dette nummer af Husrum!

gang vinden så tog fat i bygningen, gav fla-

hjulpet ud af penible situationer.

3


AF: Katrina Nygaard

Hendes stue kan forvandles til et tegneværksted på få minutter. Soveværelset er lejlighedens hjerte og minder om et walk in closet. Hun vandt i 2006 Designers Nest-prisen. Mød designeren Anemone Skjoldager som bor i Frederiksberg Boligfonds ejendom Møllehuset. Stuen er indrettet enkelt i farver, der supplerer hin-

Hun henter hurtigt Designers Nest-prisen fra en reol,

anden. Møblerne er nøje udvalgt. Torneroseplakaten,

stiller den midt på bordet, og imens hun betragter

der hænger på den ene væg, er rammet ind i guld,

den, fortsætter hun uden at fjerne blikket: ”Ulempen

og reolen er fyldt med bøger om mode. Anemone

ved Designskolen var for mig, at jo mere viden jeg fik,

Skjoldager sidder på en stol ved sit store spisebord.

jo mindre umiddelbar blev jeg omkring det at sy.”

Hendes lyse hår er samlet på den ene skulder, og neglene er lakeret knaldrøde. Der er ingen tvivl, når man

Syblokaden resulterede i, at Anemone ikke produce-

kigger sig omkring i hjemmet – Anemone Skjoldager

rede så meget tøj, da hun gik på skolen: ”Jeg blev

er designer med et ganske stort D.

simpelthen opmærksom på at gøre tingene på den ”rigtige” måde, og det gjorde processen med at sy

Symaskinen som legetøj

meget længere,” forklarer hun.

Anemone kommer fra et kreativt hjem, hvor hendes mor selv syede tøjet til sin datter. Og da Anemone

Fastansat efter en uge

startede i fritidshjem, fik hun for alvor selv lyst til at

”Et års tid efter at jeg havde færdiggjort Design-

sidde bag symaskinen: ”Der var en pædagog, der var

skolen, fik jeg en praktikplads hos tøjmærket Bitte

så dejlig upædagogisk, at hvis man syede forkert, så

Kai Rand,” siger Anemone. Hun mindes med en hånd

kunne man bare smide stoffet ud og starte forfra,”

til hovedet, hvor svært det var som nyudklækket

griner Anemone. At sy var en leg, men Anemone vid-

designer at komme ind i branchen: ”Jeg havde svært

ste allerede dengang, at det var det, hun ville arbejde

ved at finde et arbejde og var derfor til sidst nødt til at

professionelt med som voksen.

søge praktikpladser.”

”Allerede i fritidshjemmet begyndte jeg at sy mit eget

Anemone nåede dog ikke at være praktikant hos Bitte

tøj,” smiler Anemone, retter på sin bluse og fortsæt-

Kai Rand i mere end en uge, før designeren Bitte Kai

ter: ”I gymnasiet begyndte jeg faktisk at sy tøj til

Rand så hendes potentiale og valgte at fastansætte

familie og venner og fik også nogle bestillingsopgaver

hende.

engang imellem.” Hos Bitte Kai Rand er det Bitte, der ejer virksomheden

Skolebænken og blokaden

og sammen med Anemone designer kollektionerne.

”Det var sjovt at få sat noget teori på det, jeg allerede

”Jeg føler mig privilegeret, fordi jeg kan have mine

gjorde i forvejen,” siger Anemone om sin tid på Dan-

egne meninger og smag med i mit design i daglig-

marks Designskole, hvor hun blev optaget i 2002.

dagen,” siger Anemone og fortsætter: ”Fordi vi kun er to designere, får jeg lov til at være en del af alle

Gymnasiet lå bag hende, drømmen om at blive de-

faser, når en kollektion bliver til.” >>

signer lå forude, og efter tre år på skolebænken blev Anemone bekræftet i, at hun havde dét, der skulle til. Hun vandt i 2006 den prestigefyldte Designers Nest-pris, som gives til unge talenter: ”Studerende fra hele Skandinavien dystede med tre sæt tøj hver om at vinde prisen – så det var ret stort at modtage den,” fortæller Anemone, mens hun kører fingrene igennem sit hår.

4

| HUSRUM 13 11

“Jeg føler mig privilegeret, fordi jeg kan have mine egne meninger og smag med i mit design i dagligdagen.”


designeren

med de knaldrøde negle

>> 5


>>

Dybhavsfisk og albinodyr

Anemone kan på få minutter lave sin stue

”Når vi arbejder på en ny kollektion, starter vi

om til et tegneværksted. De vægge, hun

altid med at researche,” fortæller Anemone

med vilje har ladet stå tomme, bliver klistret

og uddyber: ”Vi finder inspiration mange

til med skitser, spisebordet bliver til et teg-

forskellige steder og forsøger at finde ud af,

nebord, og kreativiteten får frit spil, mens

hvad der rører sig.”

musik hjælper processen på vej.

Anemone fortæller, hvordan hun og Bitte på

Anemone rejser sig fra spisebordet og

et tidspunkt fik inspiration til deres designs

forsvinder et øjeblik ind i det, andre men-

fra dybhavsfisk: ”Vi så mange tv-programmer

nesker vil kalde et soveværelse, men som

om dybhavsfisk og fik inspiration fra fiskenes

i hendes hjem nærmere er et kæmpestort

farver og mønstre. Det forsøgte vi så at

klædeskab med en lille seng i hjørnet. Sove-

overføre til tøjet.”

værelset er lejlighedens hjerte med tøj i alle regnbuens farver fra gulv til loft. Anemone

Flere ideer står i kø, presser sig på, og

tager sin påklædningsgine under armen og

Anemones røde negle mødes, da hun folder

stiller den midt på gulvet i stuen: ”Det her

sine hænder: ”Bitte og jeg kunne på et

er min gine. Jeg putter noget stof på hende

andet tidspunkt godt lide tanken om tøj, der

for at se, hvordan det, jeg tegner, fungerer i

var lidt ”kridtet”. Den inspiration fik vi fra

praksis,” siger hun og klapper påklædnings-

albinodyr”, siger hun. Anemone smiler og

ginen på ryggen som tak for hjælpen.

forsøger at forklare: ”Altså… noget der er hvidt, men som ikke burde være det.”

At leve af sin hobby ”Om aftenen sidder jeg nogle gange

Anemone er meget interesseret i det kunst-

herhjemme og kigger i bøger eller søger

neriske ved tøjet – farverne, mønstrene

på nettet for at finde inspiration,” siger

og strukturerne. Derfor går hun ofte på

Anemone, mens hendes røde negle griber

kunstudstillinger, ser på arkitektur eller

om det hvide kaffekrus. Hun fortsætter:

besøger museer for at blive inspireret. Da

”Jeg lever af min hobby, og på en måde

hun på et tidspunkt var i Firenze, tog hun

er jeg altid på arbejde, for jeg tænker hele

på Zoologisk Museum for at suge nye og

tiden kreativt.”

anderledes indtryk til sig. Anemone kigger ud af det åbne vindue i

Det kreative hjem

stuen, og mens hendes blink vandrer ned

Anemone bliver også inspireret af ting i sin

ad Bjarkesvej, siger hun med et smil: ”Jeg

dagligdag, og hendes hjem i ejendommen

behøver bare at kigge ud af mit vindue

Møllehuset danner de perfekte rammer for

for at blive inspireret…”, og nu kribler det

designprocessen: ”Når jeg er færdig med

tydeligvis igen i fingrene med de røde negle

at finde inspiration, lukker jeg mig inde i

for at komme i gang med det, de elsker

mit hjem for ikke at blive forstyrret, når jeg

allermest.

tegner tøjet,” forklarer hun.

6

| HUSRUM 13


“Vi så mange tv-programmer om dybhavsfisk og fik inspiration fra fiskenes farver og mønstre. Det forsøgte vi så at overføre til tøjet.”

7


Det gode naboskab starter i opgangen

”Hjemmet er jo en base – det er i de rammer, vi alle sammen, uanset hvem vi er, skal have tanket op.”

8

| HUSRUM 13


Et godt naboskab forudsætter åbenhed og gensidig respekt. Beboerrepræsentant Janek Majewicz fortæller om underboer, overboer og de gode relationer i ejendommen Svalegården. Advokaterne bankede på

Det er beboerrepræsentationen, der står for

Familien Majewiczs lejlighed ligger oven på

arrangementerne, og ideen bag er enkel: ”Vi

et advokatkontor på Dalgas Boulevard. Og

håber selvfølgelig på, at der bliver etableret

familien, der tæller fire børn og snart også

nogle kontakter - ja, man kan jo ligefrem

Janek Majewicz har arbejdet i den social-

et sæt tvillinger, har to gange oplevet, at

risikere, at beboerne kommer til at tale sam-

pædagogiske sektor i tretten år og har de

advokaterne bankede på:

men,” siger Janek med et skævt smil, der

seneste syv år været træner for Danmarks

”Jeg kan godt lide at tænke, at bægeret er

understreger humoren i bemærkningen.

hjemløselandshold. Han ved derfor, hvordan

halvt fyldt frem for halvt tomt,” siger Janek

Janek synes, at der er en vigtig værdi i, at

tillid og gode relationer mellem mennesker

og uddyber: ”Jeg har aldrig oplevet at få en

så mange beboere som muligt deltager i ar-

opstår: ”Jeg oplever naboskabet i Svale-

klage fra en nabo – men vi har fire børn, og

rangementerne: ”Det, at man er sammen i et

gården som positivt, men jeg tror jo også på,

vi har to gange prøvet, at vores kære under-

stort fællesskab til en sommerfest og på den

at det gode naboskab tager udgangspunkt

bo har været oppe og sige: ”Ved I hvad? Har

måde viser, at man gerne vil være social, det

i én selv - fordi det handler om, hvordan

I mulighed for at dæmpe jer lidt – vi sidder

er der en vigtig signalværdi i – ligesom når

vi møder andre mennesker,” siger Janek

lige og har et vigtigt møde nedenunder.”

man hilser på hinanden i opgangen.”

med mennesker til daglig og kender derfor

Janek tog begge gange imod gæsterne fra

I en hurtig verden

vigtigheden af, at der altid er en gensidig

underetagen med åbne arme: ”I den situa-

Janek mener, at et godt naboskab er med

respekt til stede i en relation – uanset om du

tion synes jeg, at afsenderen og modtageren

til at skabe den stemning, som de fleste har

taler med skraldemanden, specialarbejderen,

af kommunikationen bør vise hinanden den

brug for i deres hjem i dag: ”Jeg tror, at vi

direktøren eller en minister. Jeg har altid

der gensidige respekt, som gør, at man kan

alle på grund af samfundets udvikling er

selv gjort meget ud af at give alle en lige,

kigge hinanden i øjnene,” siger han og fort-

blevet meget bevidste om, at det går utroligt

respektfuld behandling.”

sætter: ”… og jeg skal da kunne tage imod

stærkt til hverdag”, siger han og fortsætter:

min underbos ønsker og sige: ”Jo, selvfølge-

”og dér, hvor vi kan komme lidt ned i gear,

Godmorgen på trappen

lig, det tager vi da højde for og hensyn til!”

er omkring vores bopæl. Hjemmet er jo en

Janek har boet i Svalegården med sin familie

Janek fortæller, at dialogen med underboen

base – det er i de rammer, vi alle sammen,

siden 2007. Han er medlem af beboerrepræ-

altid har været fantastisk åben. At familien

uanset hvem vi er, skal have tanket op. Det

sentationen og kender derfor naboskabet i

enkelte gange er blevet bedt om at justere

er dér, vi skal hente vores energi. Det er dér,

ejendommen ganske godt.

lydniveauet har derfor ikke skadet relationen:

vi er os selv.”

AF: Søren Hjortdal Sørensen

Majewicz og fortsætter: ”Jeg arbejder selv

”Jamen, man skal da kunne sige den slags Efter hans mening kan de gode relationer

ting til hinanden, uden at det på nogen

til under- eller overboen starte flere steder

måde slår skår i naboskabet,” konstaterer

– for eksempel i opgangen: ”Jeg tror, det er

Janek.

vigtigt, at vi kigger hinanden i øjnene, når vi møder hinanden i opgangen – at vi siger

Arrangementer i gården

”godmorgen”, ”goddag” eller ”godaften”

Et andet sted, hvor det gode naboskab tager

for på den måde at starte en form for kon-

sin begyndelse i Svalegården, er i ejendom-

takt eller relation,” siger Janek og fortsætter:

mens grønne gård. Her afholdes der fællesar-

”Jeg tror helt klart, at det fremmer forstå-

rangementer om sommeren: ”Vi begyndte

elsen og kommunikationen på den lange

at holde sommerarrangementer for nogle

bane. Det er jeg slet ikke i tvivl om faktisk.

år siden, og det skal vi også igen i år,” siger

Hvis man hilser på hinanden, bliver indgangs-

Janek og fortsætter: ”Deltagerne er typisk

vinklen til hinanden en helt anden.”

en god blanding af unge og ældre beboere. Sådan et arrangement er også med til at gøre, at vi får hilst på hinanden. Det er også et sted, man mødes.”

9


Min barndoms

gård

AF: Anne Strandgaard, tekstforfatter, www.vitekst.dk

Erik Svanemose, arkitekt og en af byggebranchens grand old men, brugte i 1940’erne og 1950’erne sin barndom på at lege i ejendommen Wilkenbos gård. Vi tager med Erik Svanemose tilbage til barndommens land, hvor der blev spist studenterbrød, spillet rundbold og lavet drengestreger. ”Vi unger var stolte af Wilkenbos gård og

I Wilkenbo havde gennemsnitsfamilien i

Kunne lide lugten i bageriet

selve ejendommen – og vi havde et godt

1940’erne og 1950’erne en sund økonomi,

Mødrene i køkkenerne var ikke de eneste,

sammenhold hos os. Gården var omdrej-

solide værdier og hjemmegående mødre.

der satte skik på ungerne. Inde i gården lå

ningspunktet for hele vores liv: Det var her,

der nemlig et stort bageri med butik ud til

vi legede hver eneste dag, og her vi gik ned

Hellere fodbold end lektier

med vores forældre, drak kaffe og spiste

Wilkenbos arkitektur er enkel nyklassicisme

et helt særligt forhold til hinanden: ”Vi var jo

kage. Alle konerne gik hjemme, så det var

i røde tegl med store rolige facader og

meget interesserede i de kager der, og derfor

også her, de mødtes med hinanden,” fortæl-

småsprossede, hvide vinduer. Arkitekt A.S.K.

holdt vi os gode venner med bagersvendene.

ler Erik Svanemose, der kom til verden i 1942

Lauritzen, som tegnede ejendommen, har

Svendene sørgede for, at vi fejede og lavede

som søn af en DFDS-kaptajn og en hjemme-

dog også tilføjet et par mere dekorative træk

småopgaver for dem til gengæld for studen-

gående husmor.

til bygningen – blandt andet sammenslyn-

terbrød – og med dem kunne vi så købe os til

gede planteornamenter og arabesker.

Læ, stilhed og sol

noget goodwill ovre i skolen”, fortæller Erik

Erik fortæller om barndomshjemmets frem-

om det søde liv i gården og konkluderer:

Familien Svanemose boede på anden sal på

træden: ”Der var brugt gode, solide mate-

”Vi følte virkelig, at vi var noget ved musik-

Wilkensvej 43, og i ejendommen med den

rialer. Der var fine udsmykninger, og så holdt

ken, fordi vi havde det bageri hos os – men

store gård tilbragte Erik de første tolv år af

boligfonden ejendommen pænt ved lige.

man kunne jo altså også godt blive lidt tyk af

sit liv: ”Der var et fantastisk godt miljø for

Derfor var vi stolte af at bo her. Selv vi unger

alle kagerne.” >>

børnefamilier, og det hang i høj grad sam-

var opmærksomme på at passe godt på op-

men med Wilkenbos arkitektur: Ejendommen

gangene og gården,” siger Erik og beskriver,

er jo bygget efter hollandsk forbillede, hvor

hvordan den velfungerende arkitektur også

bygningen omkranser en kæmpestor gård.

spillede en rolle i den kollektive børneopdra-

Herinde var der læ, stilhed og god sol. Vi

gelse: ”Efter skole skulle alle vi børn hjem

unger var skærmet helt af fra veje med biler,

og læse lektier, og eftersom vores mødre alle

så vi kunne lege præcis, som vi ville – det var

gik hjemme, og køkkenerne lå ud til gården,

så absolut ikke en trist 3. baggård,” fortæl-

blev der holdt øje med, hvad der skete der-

ler Erik om den eftertragtede ejendom, der

ude - især hvis en af ungerne var undsluppet

husede familier fra det pæne borgerskab.

lektielæsningen for at spille fodbold.”

10

| HUSRUM 13

gaden, og børnene og bagersvendene havde

”Vi unger var stolte af Wilkenbos gård og selve ejendommen – og vi havde et godt sammenhold hos os.”


TEMA

11


>>

Min barndoms

gård

Studenterbrød som lokkemad

Farvel Wilkenbo

Wilkenbo havde over hundrede lejligheder,

3-værelses lejlighed på Wilkensvej til fordel

og i de fleste af dem boede der børnefamilier

for fem værelser på Stægers Alle. Som

med 2 eller flere børn. Ejendommens mange

teenager opdagede Erik tidens musikrevolu-

unger betød, at børnelivet i bygningen var

tion, og han rockede og rullede sig igennem

veludviklet - og legene i gården fulgte års-

det næste årti som trommeslager i et af

tiderne: ”Om sommeren spillede vi rundbold

Danmarks første rockorkestre - Melvins Rock

og badminton på gårdens boldbane og

Band.

I 1954 sagde Eriks familie farvel til deres

legede hinkelege. Om vinteren havde vi sneboldkampe eller smuttede op på tørreloftet

Pengene fra de mange optrædener betalte

for at spille kort – hvilket vi strengt taget nok

studieårene på arkitektskolen, og i de sidste

ikke måtte,” fortæller Erik.

50 år har Erik Svanemose arbejdet i ledende stillinger i byggebranchen. I dag er han 71

Rundt om Wilkenbo lå der lignende be-

år gammel og påtager sig stadig konsulent-

boelsesejendomme, og Erik og de andre

opgaver, men nyder også livet hjemme i

Wilkenbo-unger havde ofte venskabelige

Roskilde med hustruen Theresia, som han om

rivaliseringer og drillerier kørende med skole-

tre år kan fejre guldbryllup med.

kammeraterne fra de nærmeste karreer. et stærkt kort på hånden: ”Vi plejede at

Børnebørn, oldebørn og renoveringen

lokke de andre unger ind ad portene med

Erik tager gerne sine børnebørn og oldebørn

studenterbrødene. Over portene lå der også

med forbi Frederiksberg og barndommens

lejligheder, og de børn, som boede dér, stod

land på Wilkensvej: ”Fordi jeg er født her,

så klar i vinduerne med fyldte vandspande.

er det vigtigt for mig at opleve, hvordan

Dem tømte de ud over de lækkersultne

der bliver gjort noget for at vedligeholde

poder,” griner Erik ved mindet om drenge-

bygningen, og jeg er stolt over at kunne vise

stregerne.

den frem for min familie,” fortæller Erik, der

Her viste bageriets studenterbrød sig at være

selv har stået for store renoveringsprojekter af ejendomme på Frederiksberg. Erik glæder sig derfor også over den gennemgribende renovering, som Wilkenbo lige nu gennemgår: ”Det er en solid, dejlig bygning, som jeg ved virkelig kan bære en renovering”, siger han.

12

| HUSRUM 13

Mere om Wilkenbo Wilkenbo ligger på hjørnet, hvor Dalgas Boulevard møder Finsensvej. Ejendommen blev bygget i 1923, og arkitekturen er nyklassicistisk med træk af historicisme. Wilkenbo bliver renoveret i hele 2013. Det er Enemærke & Petersen, der er hovedentreprenør på opgaven, og Pålsson Arkitekter er totalrådgiver. Renoveringen koster sammenlagt 62 mio. kr. På de næste sider kan du læse en reportage fra Wilkenbos rejsegilde, som fandt sted den 30. maj, og en artikel om et energiprojekt, der søsættes i ejendommen til efteråret.


TEMA

”Om vinteren havde vi sneboldkampe eller smuttede op på tørreloftet for at spille kort – hvilket vi strengt taget nok ikke måtte.”

13


Renoveringen af ejendommen Wilkenbo skrider fremad. Husrum er med til rejsegildet for byggeriet og møder en grillmester med forstand på tyskere og en ejendomsmester fra årtusindeskiftet.

Af: Søren Hjortdal Sørensen

Håndværkernes fest Talerstolen vakler en smule, da Henrik

Henrik gestikulerer mod den del af Wilken-

- ikke kun i de mindre lejligheder, men også i

Oehlenschlæger træder op på den. Han er

bos facade, der i dag fungerer som rejsegil-

de fleste større lejligheder i Wilkenbo”.

bestyrelsesformand i Frederiksberg Boligfond

dets bagtæppe. Den ene del af facaden er

og starter med en frisk bemærkning til hånd-

renoveret, filtset gul og har fået nye altaner.

Mange beboere fra de større lejligheder ud-

værkerne: ”Det er godt, at det, I ellers byg-

Den anden del er grå og rå – her har hånd-

trykte for nylig på et beboermøde, at de nu

ger, er lidt mere sikkert,” siger han. Henrik

værkerne ikke været i gang endnu.

var blevet interesserede i også at få altaner efter at have set de første af slagsen komme

Oehlenschlæger kigger på den store skare af Inden Henrik giver ordet videre til direktør

op. I den oprindelige renoveringsplan var det

gildet i ejendommen Wilkenbo. De smiler, da

Kirsten Thøgersen, tilføjer han: ”Vi bliver

kun Wilkenbos 70 mindre lejligheder, der

bemærkningen falder, og arrangementet er

færdige før jul, så ejendomsmester Lars

skulle have altaner. Men planen er nu ændret

skudt godt i gang.

Larsen kan bruge det allersidste stillads til at

– og byggesagen er udvidet.

mænd i arbejdstøj, som er mødt op til rejse-

hænge julestjerner op i!”.

Julestjerner på stilladset

Kirsten Thøgersen runder sin tale af og

”Et rejsegilde er håndværkernes fest, og det

Flere altaner i Wilkenbo

giver ordet videre til Karsten Pålsson, som

er dejligt, at vi i dag kan fejre renoveringen af

Kirsten Thøgersen er direktør i ejendomsad-

er indehaver af Pålsson Arkitekter, og Søren

Wilkenbo, fordi den har været længe under-

ministrationsselskabet PrivatBo. Hun er den

Faebo Larsen, som er markedsdirektør hos

vejs”, siger Henrik og fortsætter: ”Frederiks-

næste på talerstolen og leverer hurtigt et af

Enemærke & Petersen. Som henholdsvis to-

berg Boligfond har gjort sig mange overvejel-

sine nøglebudskaber: ”Grunden til, at jeg

talrådgiver og hovedentreprenør roser begge

ser, inden vi er nået hertil”. Henrik ser rundt

står foran jer i dag”, siger hun og henven-

talere byggeprocessen, den gode dialog og

på forsamlingen: ”… og som enhver kan

der sig til Wilkenbos beboere: ”… er for at

håndværkernes engagement.

se, er der en tydelig forskel på før og efter

fortælle jer, at Frederiksberg Boligfond har

renoveringen”.

besluttet, at der skal sættes altaner op

14

| HUSRUM 13


Rejsegildet blev afholdt i Wilkenbos gård torsdag den 30. maj i år.

En grillmester taler ud

Plads til alle

Et stykke fra talerstolen står to tændte grill,

Ejendomsmesteren fra årtusindeskiftet

som Peter Bandholtz fra Pers Party Service

Alle roser håndværkernes indsats. Bemærk-

beboerrepræsentant Randi Luthmann i

styrer. Han serverer hurtige replikker og

ninger som, ”alle leverer et godt stykke

Wilkenbos gård. Om 30 minutter træder

pølser til rejsegildets gæster: ”Hvad siger

arbejde”, og ”fagene taler godt sammen”,

Henrik Oehlenschlæger op på talerstolen,

fruen, og hvad siger herren?” - ”Sådan!

kan opsnappes i samtalerne rundt omkring.

der vakler en smule. Den er ved at blive gjort

Der er noget at dyppe i henne i teltet”.

En halv time før rejsegildet begynder, står

klar lige nu. En af dem, der har mest føling med renove-

Peter er grillmester ved mere end 100 rejse-

ringens forløb, er ejendomsmester Lars Larsen.

Randi Luthmann har boet i Wilkenbo i 21 år.

gilder om året. Han kender derfor de forskel-

Han har efter eget udsagn været ”ejendoms-

Hun fortæller, at sandblæsningen af gårdens

lige typer af håndværkere og deres madvaner

mester for Wilkenbo siden årtusindeskiftet”.

facader er det, der har larmet mest i den sid-

til fingerspidserne. I en lille pause fortæller

Lars fremviser i dag en af de 3-værelses lejlig-

ste tid. Men stemningen er overordnet god i

han, at tyske håndværkere er dem, der kan

heder, som netop er blevet færdig.

Wilkenbo: ”Dialogen med entreprenøren har

sætte mest til livs: ”Hvis der kommer tyve

været rimelig. Når jeg sender dem en e-mail

tyske håndværkere ned fra et tag på en byg-

Fyrretræsgulvene i lejligheden er blevet slebet.

om et problem, så kommer der hurtigt en

geplads et sted, så skal jeg altså være klar!”.

Væggene er malet hvide med sikker hånd og

løsning - der bliver taget hånd om tingene”,

god finish. Både det nye grebsfrie køkken og

siger Randi og fortsætter: ”Vi ved, at vi skal

det væghængte toilet i det moderniserede

bo på en byggeplads, så det er okay – vi skal

badeværelse får positiv opmærksomhed. En

alle sammen kunne være her”.

beboer udbryder: ”Det er godt nok lækkert”, da hun åbner døren til badeværelset.

15


Er dit energiforbrug

lige til en smiley?

Per Sahl-Madsen er salg- og servicechef hos virksomheden Techem,

Simon Nielsen er projektleder i Teknisk Afdeling i PrivatBo. Han er med til at styre forløbet for Frederiksberg Boligfond.

der er specialister i systeminstalla-

Graves Simonsen er projektchef i

tioner og fordeling af energi- og

Bygherreforeningen. Bygherreforening-

vandomkostninger. Techem står for

en sikrer fremdriften i energiprojektet

at udvikle den teknologi, der skal

og afrapporterer til Grundejernes

bruges til at realisere projektet.

Investeringsfond, der støtter projektet økonomisk. Bygherreforeningen står også for at udbrede kendskabet til resultaterne af energiprojektet.

16

| HUSRUM 13


TEMA AF: Søren Hjortdal Sørensen

Ændrer vi vaner, hvis vi løbende får indblik i vores forbrug af vand, varme og el? Det skal et energiprojekt i ejendommen Wilkenbo undersøge.

Hvilken type tilbagemeldinger får beboerne fra skærmene? Per Sahl-Madsen: ”Skærmene følger beboernes forbrug løbende og holder det op

Til efteråret får tyve beboere tilbudt at få

imod nogle målsætninger. Følger beboernes

små computerskærme sat op i deres entreer

Hvorfor er systemet lagt an på skærme i entreerne?

i ejendommen Wilkenbo. Skærmene bliver

Graves Simonsen: ”Skærmene er en god

ene en glad smiley eller giver en rosende

koblet til et system, der følger beboernes

kommunikationsplatform. Det er der, vi er i

kommentar. Ligger forbruget over målsæt-

forbrug af vand, varme og el. Ved hjælp af

dag teknologisk. Informationerne bliver gjort

ningerne, giver skærmene en løftet pege-

diagrammer og tal kan hver enkelt beboer

lettilgængelige på en måde, som alle kan

finger og et sparetip. Har en beboer for

så følge med i, hvordan det står til med

finde ud af at bruge – via touchskærme.

eksempel pludselig et øget vandforbrug,

husstandens forbrug. Husrum har talt med

Systemet er dog ikke designet færdigt

kan sparetippet være, at vedkommende bør

hovedkræfterne bag energiprojektet for at

endnu, men det er formentlig sådan, det

kontrollere, om toilettet i lejligheden løber.”

finde ud af, hvordan systemet kommer til at

kommer til at se ud.”

forbrug målsætningerne, så melder skærm-

virke - og hvorfor projektet søsættes.

Hvad er den største fordel ved systemet?

Hvorfor deltager Frederiksberg Boligfond i projektet?

Per Sahl-Madsen: ”En af fordelene er, at

Simon Nielsen: ”Fonden deltager for at

som løber løbsk. Og så kan beboerne des-

være med i udviklingen inden for energitiltag

uden følge med i, om de tiltag, de sætter i

og bæredygtighed. Helt konkret betyder

værk for at nedbringe deres forbrug, giver

projektet også, at nogle beboere kan opnå

gevinst.”

beboerne ikke lige pludselig får et forbrug,

en besparelse på eksempelvis deres varme-

Hvordan håber I, at projektet bliver modtaget i Wilkenbo?

regning. Begge dele er meget positivt.”

Hvad er formålet med skærmene, der viser energiforbruget hos beboerne?

Graves Simonsen:”Vi håber, at beboerne vil vise vedvarende interesse for projektet.

Graves Simonsen: ”Formålet er at be-

Man har prøvet mange tiltag af igennem

vidstgøre beboerne om det energiforbrug,

årene i forhold til forbrugsstyrring - og

som finder sted i lejemålene - og at det skal

problemet er ofte, at ”nyhedens interesse”

ned. Midlet til at opnå det er at synliggøre

ikke varer ved. Ideen i energiprojektet er, at

forbruget for beboerne på en overskuelig

beboerne skal bevare interessen for deres for-

måde.”

brug - for ellers stiger det jo bare igen.”

Hvad regner I med, der sker, når skærmene kommer op?

Hvad er perspektiverne i projektet?

Graves Simonsen: ”Det spændende i

Graves Simonsen: ”Hvis vores hypotese holder stik, kan projektet først og fremmest

enkelte beboers adfærd - og om beboerne er

Hvilke informationer kommer skærmene til at vise?

indstillet på at lade sig påvirke. Vi kan få en

Per Sahl-Madsen: ”Beboerne kommer

generelt i lejeboligmassen. En anden ting er,

fantastisk guldgrube af informationer ud af

til at kunne aflæse deres aktuelle forbrug af

at vi kan bruge den viden, vi får om sam-

projektet, hvis vi får det til at fungere. Man

varme, vand og el. De kan løbende se, om

menhængen mellem adfærd og påvirkning af

kan have mange forestillinger om sammen-

deres forbrug stiger eller falder. Skærmene

folk ved hjælp af informationer, som er ”tæt

hængen mellem forbrug og synlighed, men

fortæller desuden, hvordan varmeforbruget

på dem”. Den viden kan anvendes inden

vi tror på, at det er muligt at ændre folks

er fordelt i lejligheden – om der for eksempel

for mange områder - ikke kun i forhold til

adfærd netop ved hjælp af anskueliggørelsen

bruges mest varme i stuen eller i soveværel-

energiforbrug. Det er ét af de store fremtids-

på skærmene.”

set.”

perspektiver.”

projektet er, om skærmene vil påvirke den

være med til at nedbringe energiforbruget

17


Har du gjort din altan sommerklar? Mangler du inspiration til planter, pynt og møbler? Frederikke Skjoldorf er ekspert i indretning og giver dig her tips til, hvordan din altan bliver lejlighedens hyggeligste sted. ”Enkelt” betyder også, at du skal vælge de

Det skyldes, at altanen skaber et uderum,

Hvad skal beboerne tænke på, når de indretter deres altan?

som gør lejligheden større og lysere. Den

Frederikke Skjoldorf: ”Kodeordene er

ud, hvis din altan er lille. Har du en stor altan,

personlige plads i det fri er også stedet,

”enkelt” og ”praktisk”. Det er praktisk, hvis

så kan du måske have 16 ting stående – men

hvor du kan indtage din morgenkaffe under

du kan rykke rundt på dine altanmøbler, og

altså ikke 50.”

åben himmel eller nyde aftensolen under et

de samtidig er komfortable at sidde i. Din

tæppe. Begge dele er helt fantastisk.

altan skal se godt ud, men også være nem

”En altan kommer hurtigt til at se rodet ud,

Men hvordan indretter du din altan, så den

at bruge.”

hvis der er for meget på den. Når du går ud

Mange beboere er glade for deres altan, fordi den øger deres bolig- og livskvalitet.

ting, du har på din altan, med omhu. I stedet for at have 20 ting stående så vælg 8 ting

på din altan, skal det være sådan, at du kan

bliver optimalt hyggelig? Det har Husrum talt

sidde derude, slappe af, nyde solen og kigge

om. Hun ejer interiørbutikken STRAND på

Hvorfor er en enkel indretning vigtig?

Frederiksberg, hvor hun sælger ”alt det, du

Frederikke Skjoldorf: ”Når jeg siger

din altan med alt for mange pynteting.” >>

godt kan undvære, men ikke leve uden,”

”enkelt”, er det fordi, mange mennesker

som hun selv siger. Frederikke har desuden

bruger deres altan som et ekstra kælderrum,

i flere år rådgivet om indretningen af alt fra

og det er rigtig ærgerligt.”

med indretningsekspert Frederikke Skjoldorf

på dine skønne ting. Du skal ikke overfylde

villaer til kolonihavehuse, og hun har nogle særlige tips i ærmet til de kvadratmeter, som ligger lige uden for lejligheden.

Sådan får du en

hyggelig altan 18

| HUSRUM 13


AF: Søren Hjortdal Sørensen

>> 19


>>

20

| HUSRUM 13


Hvad gør en altan hyggelig? Frederikke Skjoldorf: ”Hyggen starter

Har du andre indretningstips?

ved altankasserne. Det er det første skridt.

Frederikke Skjoldorf: ”Tænk i materialer,

Du starter altså med at sige til dig selv: ”Jeg

når du køber ind til din altan – tænk i zink,

skal have nogle altankasser”. Altankasser

flet, grønt og glas. Grønt er det, der giver liv

i zink vil oftest virke mest stilrene, fordi de

og ro på altanen. Flet passer godt til en lys,

fleste altaner er lavet i galvaniseret eller

nordisk stil. Glas er til lys og den slags. Du går

børstet stål.”

sjældent galt i byen, hvis du bruger de nævnte materialer.”

Altankasserne er det første skridt, hvad er det næste? Det er vigtigt at overveje, om du er typen,

Hvordan får beboerne den perfekte sommer på deres altan?

der har grønne fingre og vil bruge din tid

Frederikke Skjoldorf: ”De skal ganske

på at vedligeholde dine planter. Er det ikke

enkelt bruge deres altan… Det er jo ikke alle,

tilfældet, skal du vælge nogle plantesorter,

der har sol på deres altan hele dagen, men

som ikke kræver så meget.”

man bør bruge den, uanset i hvilken retning

Frederikke Skjoldorf: ”Det er planterne.

den vender. Det giver livskvalitet, for når du ”Der er også mange mennesker, som synes,

har siddet indenfor i lang tid, så tænker du på

at det er dejligt at bruge tid på deres blom-

et tidspunkt: ”Nu skal jeg bare udenfor!”, og

ster – og de kan naturligvis sagtens vælge

derfor er en altan en stor opgradering af ens

planter og blomster, som skal vandes hver

lejlighed. Så - sid derude, drik kaffe, læs, nyd

dag.”

det!”

Hvilke elementer bidrager ellers til hyggen? Frederikke Skjoldorf: ”Puder på stolene, lanterner på bordet, en flot krukke ved siden af med en blomst i. Du kan også lægge et tæppe i en kurv i det ene hjørne, som du tager om dig, når det bliver køligt om aftenen. Et tæppe er både lækkert at se på, når du ikke bruger det, og så er det praktisk at have

Altanen på billederne er indrettet af Frederikke Skjoldorf. Alle møbler, planter, kurve m.m. stammer fra Frederikkes butik STRAND, som ligger på Peter Bangs Vej 53 på Frederiksberg. Se mere på www.bystrand.dk

lige ved hånden, når du skal bruge det.”

Hvad skal beboerne være opmærksomme på, når de køber møbler? Frederikke Skjoldorf: ”De skal overveje, hvordan de har tænkt sig at bruge deres altan. Vil de have møblerne stående ude om vinteren, så altanen også fungerer som et uderum, når det er koldt? Så skal de vælge møbler, der kan ”overvintre”- det vil sige kan tåle frosten. Mange pakker deres altanmøbler sammen om vinteren. Og de skal naturligvis vælge møbler, som er lette at håndtere.”

21


Da jeg sagde farvel AF: Anne Strandgaard, tekstforfatter, www.vitekst.dk

En bagtrappe kan være en åbenbaring, og at bære skrald ud i gården kan være en eksotisk oplevelse. Pigen fra landet, Anne Strandgaard, skriver om Thy, Tåsinge, sommerkjoler og Frederiksberg. Jeg flyttede hjemmefra i sommeren 2000. Jeg

Og sørme, om jeg ikke fik fat i en pige, der

var 20 år gammel, og jeg var i den grad klar

gerne ville fremleje sin 2-værelses på Frederiks-

til at lægge det rolige landliv på den fædrene,

berg til mig.

sydfynske gård bag mig. Lejligheden havde ikke en blomstrende altan, Indtil jeg var 12 år, boede jeg i Thy i Nordvest-

men for mig gik boligdrømmen alligevel ret

jylland. Og navnet på den by, hvor vores hus

meget i opfyldelse: Mit nye hjem lå jo på

lå, understregede, hvor langt væk fra alt vi

Frederiksberg, havde stuk i loftet, gaskomfur

boede – byen hed Ydby. Her var der godt nok

og minibad, hvor jeg næsten skulle sidde oven

både en telefonboks og en købmand, men

på toilettet for at bruge bruseren. Og for at

ville man opleve en lyskurv i et vejkryds, skulle

det ikke skulle være løgn: Der var bagtrappe!

man ud på en 45 minutter lang bilfærd.

Det var så storbyagtigt. Jeg skulle lave gryderetter på gaskomfuret,

I 1992 overtog min mor og far mine bedste-

En eksotisk tur ud med skraldet

gå en tur ud i gården med skraldet, bænke

Svendborg lå kun et kvarter væk i bil, men det urbaniserede stadig ikke min tilværelse.

Den 1. august 2000 var det store flyttedag, og

stuk i loftet og høre naboerne rasle med

På Tåsinge var der nemlig ikke engang en

hjemme på gården pakkede vi kassevognen

nøglerne, når de gik op ad trappen i op-

telefonboks eller en købmand inden for

til randen med habengut og vinkede farvel til

gangen. Alle de dagligdagsting som hører

gåafstand. Der var marker, så langt øjet rakte,

afskedskomiteen bestående af syv høns. To en

med til livet i byen, og som virkede aldeles

halmballer på staldloftet og en landbus, der

halv time senere rullede vi ind på Roskildevej,

eksotiske for en lille pige fra landet.

gik én gang i timen.

drejede ned ad Pile Allé, og så var jeg omgivet

forældres gård på Tåsinge, og ”storbyen”

Stuk, bagtrappe, gaskomfur

mine venner rundt om bordet i stuen med

af Frederiksbergs etageejendomme. Det var jo

Tretten år senere

nærmest højhuse!

Mit første halve år på Frederiksberg blev lige så mindeværdigt, som jeg havde fore-

Jeg afsluttede gymnasiet i 2000, og jeg var helt færdig med gyllevogne og gummistøvler.

Der var tilmed cykelstier med christianiacykler

stillet mig. Jeg tog byen ind med alle sanser

Jeg ville til hovedstaden. Jeg ville have men-

og piger i sommerkjoler på vej til Frederiksberg

og nød det fremmedartede liv, som lige så

nesker og larm, christianiacykler, fashiona-

Have. Vi kørte op foran ejendommen, jeg

stille blev hverdag.

ble butikker, og så ville jeg bo i en typisk

skulle bo i på Harsdorffsvej - en bygning fra

bylejlighed.

omkring år 1900 med småsprossede vinduer,

Jeg startede på Københavns Universitet og

hvor min lejlighed lå inde i gården.

sprang ud i nye venskaber, og jeg udforskede byen både på cykel i dagslys og på stilet-

I min fantasi var det en lejlighed på Frederiksberg med en blomstrende altan - ligesom den

Mens vi slæbte borde, stole og tasker ind i

ter om natten. Her tretten år senere bor jeg

min mor boede i, da hun var ung. Jeg gik i

mit nye hjem, havde jeg svært ved ikke at

stadig i hovedstaden, nu blot på Vesterbro.

gang med jagten på storbyboligen hjemme

storsmile over hele ansigtet – her skulle jeg bo.

Men når jeg cykler mod Frederiksberg Have

på gården, jeg gennemtrawlede Den Blå Avis,

i min sommerkjole, sender jeg en venlig

og jeg kimede fremmede mennesker ned.

tanke til den bydel, der lod mig få del i sit eksotiske liv.

22

| HUSRUM 13


KLUMME

til gyllevogne og gummistøvler

“Den 1. august 2000 var det store flyttedag, og hjemme på gården pakkede vi kassevognen til randen med habengut og vinkede farvel til afskedskomiteen bestående af syv høns.”

23


Husrum er et magasin til Frederiksberg Boligfonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode, tidssvarende lejeboliger og råder over 2.500 lejligheder, som administreres af PrivatBo A.M.B.A. PrivatBo A.M.B.A. varetager også byggesager og informationsopgaver for fonden. Frederiksberg Boligfond, c/o PrivatBo Dahlerupsgade 5, 4. sal 1603 København V. privatbo@privatbo.dk www.frederiksbergboligfond.dk Ansvarshavende redaktør: Søren Hjortdal Sørensen Kontakt: soeren.hjortdal@privatbo.dk Oplag: 3.000 stk. ING KN

NOR DI

MILJØMÆR SK

006

541 Tryksag

24

| HUSRUM 13

13

Nr.

Profile for PrivatBo

Husrum nr. 13  

Husrum er et magasin til Frederiksberg Boligfonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg...

Husrum nr. 13  

Husrum er et magasin til Frederiksberg Boligfonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg...

Profile for privatbo
Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded