Page 1

HUSRUM Nr. 12 · December 2012

TEMA

Beboere og engagement Sprogmesteren fra Calcutta ”Man måtte på ingen måde indføre to store kufferter fyldt med kameraer i Indien i den periode, hvor jeg gjorde det. Et år havde jeg så mange kameraer med i kufferterne, at de vejede 150 kilo tilsammen”

4. Tricktyveri

18. Den Sønderjyske By

22. Klummen

Når en fremmed ringer på, skal beboere nogle gange tænke sig om en ekstra gang. Husrum taler med ”Din Betjent” Morten Jensen om at undgå tricktyverier.

Det er ikke kun sønderjyder, der har boet i bebyggelsen Den Sønderjyske By. Historiker Nina Søndergaard skriver om hvide stakitter og tidligere beboere.

”Skulle tysken komme, var Magda bevæbnet med et klokkesystem...” Tekstforfatter Anne Strandgaard skriver om en særlig ejendom på Frederiksberg, hvor væggene hvisker.

1


12 Nr.

2

Indhold

3

GRIB ORDET

4

Når en fremmed ringer på

6

Kick-off Wilkenbo

8

TEMA: Beboere, blomsterbede og en lille smule BRUSEBAD

10

TEMA: Sprogmesteren fra Calcutta

14

TEMA::Anlæg for ideer

16

TEMA::Uddelingerne og de engagerede

18

Historien om Den Sønderjyske By

20

Alt mellem genbrug og jord

22

Hvis vægge kunne hviske

| HUSRUM 12

Af: Kirsten Thøgersen, direktør i PrivatBo


GRIB ORDET

Mange projekter, stort engagement og det afgørende ejerskab Det har været mig en fornøjelse at være

2012 – et tilbageblik

Mange af jer har i løbet af 2012 involve-

med til at bringe Husrum nummer 12 på

Vi nærmer os udgangen af året, og det er

ret jer i projekter, der har krævet både tid

gaden. Det er i år det sjette år, Husrum ud-

derfor nærliggende at se tilbage på 2012,

og engagement. Derfor er Husrums tema

gives, og Frederiksberg Boligfond betragter

som har været et begivenhedsrigt år for

denne gang ”Beboere og engagement i

fortsat magasinet som et afgørende binde-

Frederiksberg Boligfond og PrivatBo.

Frederiksberg Boligfond”.

led mellem dig som beboer og fonden som

Der er udarbejdet drifts- og vedlige-

Vi skriver i dette nummer om beboer-

udlejer. Det er i Husrum, at du kan læse

holdelsesplaner samt energimærker for alle

bede i Lindevangsparken og bolig-sociale

om fondens fokuspunkter og projekter, og

fondens ejendomme. Begge dele er vigtige

arrangementer på ejendommene. Vi kom-

det er i Husrum, at du kan være med til at

arbejdsredskaber i planlægningen af ejen-

mer forbi et dialogmøde, som Frederiksberg

dele dine oplevelser på fondens ejendomme

dommenes daglige drift tillige med større

Kommune har afholdt, og vi skriver om en

med nære og lidt fjernere naboer. Der er

udskiftninger af bygningsdele.

ganske særlig beboer i ejendommen Linea-

2.500 boliger i Frederiksberg Boligfond, og

Samtidig har vi haft fokus på de enkelte

gården. Han hedder Regnar Rasmussen og

der er næsten lige så mange vigtige histo-

lejligheder. En stor del af fondens ejendom-

har en usædvanlig historie at fortælle. Mere

rier at fortælle.

me er opført i 1930´erne, og det betyder, at

skal der ikke røbes her – Regnars fortælling

køkkener og badeværelser er ved at være

kan du læse på side 10-13.

Den nye ledelse i PrivatBo

udtjente. Mange beboere ønsker sig derfor

Det er PrivatBo, som administrerer Frede-

netop et nyt køkken eller bad. Er du en af

DET AFGØRENDE EJERSKAB

riksberg Boligfonds ejendomme. Og jeg har

dem, kan du indgå en individuel aftale, som

Men hvorfor støtter Frederiksberg Boligfond

siden foråret haft glæden af at udgøre den

gør ønsket til en realitet i dit hjem. Aftalen

bolig-sociale arrangementer på ejendom-

nye ledelse i PrivatBo sammen med admini-

formidles gennem PrivatBo.

mene? Og endnu vigtigere: Hvorfor er jeres

strationschef Ulla Andersson. Ulla Andersson og jeg har begge en

Frederiksberg Boligfond har også været

engagement vigtigt for fonden og PrivatBo?

engageret i projektet omkring Lindevangs-

Svaret er enkelt: Jeres engagement viser,

advokat-baggrund. Hvor Ulla Andersson

parkens fremtid sammen med Frederiksberg

at I værner om og har interesse i jeres bo-

altid har beskæftiget sig med leje-ret, har

Kommune. Projektet ser ud til at blive en

situation. I kommer med gode ideer, som

jeg i hele min karriere arbejdet med fast

realitet, og fonden har hele tiden støttet

tager udgangspunkt i jeres hverdag. Og I

ejendom - senest som chef for en stor tek-

op om det, fordi det vil gøre Lindevangs-

tager ejerskab i forhold til stedet, hvor I bor.

nisk afdeling med opgaver inden for nybyg-

parken til et smukt og trygt parkområde,

Både Frederiksberg Boligfonds bestyrelse og

geri, renoveringer, energi og landskab. Vi

som fondens beboere vil få endnu større

jeg som direktør i PrivatBo mener, at det er

ser begge frem til at arbejde for, at fondens

glæde af i fremtiden.

meget positivt. Det sikrer nemlig ikke kun

boliger til stadighed er gode og attraktive

kvaliteten af ejendommene og lejlighe-

steder at bo – til konkurrencedygtige priser.

jeres Engagement

derne, det betyder også, at det er noget

Det kommer til at kræve et tæt samarbejde

Det har dog ikke kun været et begiven-

ganske særligt og unikt at være beboer på

med fondens bestyrelse, staben i PrivatBo,

hedsrigt år for PrivatBo og Frederiksberg

Frederiksberg i fondens ejendomme.

ejendomsmestrene og beboerrepræsen-

Boligfond. Det har også været et begiven-

tanterne på de enkelte ejendomme. Og så

hedsrigt år for jer beboere.

Rigtig god læselyst!

forudsætter det ikke mindst opbakning fra jer beboere.

3


Når en fremmed ringer på

AF: Søren Hjortdal Sørensen

Stil mange spørgsmål og brug din sunde fornuft, såden lyder rådene fra politiassistent Morten Jensen, der fortæller om, hvordan du og dine naboer undgår tricktyverier i jeres ejendom.

Tricktyve har været på spil i nogle af Frederiksberg Boligfonds ejendomme i løbet af året. Det viser en rundspørge blandt fondens ejendomsmestre. Husrum har derfor talt med politiassistent Morten Jensen fra Frederiksberg Lokalpoliti, der selv har haft tricktyveri

Husrum: Hvordan foregår et tricktyveri typisk?

Husrum: Hvad bør vække mistanke?

Morten Jensen: Det generelle billede er, at

Morten Jensen: Beboere skal altid have deres

tricktyvene prøver at forvirre dem, de vil stjæle

sunde fornuft med sig. Et generelt råd er, at

fra. Man skal være forsigtig med at sætte

så snart man fornemmer, at noget er usæd-

”mærkater” på dem, men tyvene udgiver sig

vanligt, skal man lytte til og følge den tanke.

for eksempel for at være hjemmehjælpere,

Tricktyvenes fantasi kender ingen grænser,

viceværter, varmemestre, håndværkere, sæl-

og derfor skal beboerne lytte til deres sunde

gere eller noget lignende. Og når de kommer

fornuft, når den fortæller dem, at noget er

indenfor hos en ældre beboer, prøver de på at

galt.

forvirre vedkommende. De siger måske, at der er noget galt ude på badeværelset. De får den ældre med derud. Det giver deres hjælpere mulighed for at komme ubemærket ind i lejligheden og stjæle det, de er ude efter.

Husrum: Hvad skal særligt de ældre beboere være opmærksomme på? Morten Jensen: For de ældre handler det tit om at få tempoet på det, der foregår, skruet ned til et niveau, hvor de kan være med.

stykke tid siden frarøvet mange værdier af en

Husrum: Hvordan sikrer beboere sig bedst imod at lukke tricktyve ind?

fremmed person, som hun lukkede ind i sit

Morten Jensen: Beboere skal være meget

selv: ”Hov, jeg bliver usikker nu, jeg skal have

hjem. Og episoden fik Morten Jensen til at

opmærksomme på, hvem de lukker ind – og

ro på, før jeg foretager mig noget - og for

starte projektet ”Ældre, men sikker”, hvor

stille mange spørgsmål. Når en beboer rejser

eksempel åbner døren”.

han holder oplæg og foredrag om problemet.

sig fra sin sofa og går mod dørtelefonen, der

tæt inde på livet. Hans mormor blev for et

ringer, skal vedkommende tænke på, at han Morten Jensen er også en del af tiltaget ”Din

eller hun har en moralsk forpligtigelse over for

Betjent” på Frederiksberg. Han kender derfor

de andre beboere i opgangen. Ens naboer kan

Frederiksbergs beboere godt og ikke mindst

jo ikke vide, hvem det er, der bliver lukket ind.

udfordringerne, de står over for, når det ringer på døren.

Husrum: Hvilke spørgsmål kan man stille i dørtelefonen?

Husrum: Hvem går tricktyve efter, når de begår kriminalitet?

Morten Jensen: Man må gerne stille mange

Morten Jensen: Tricktyve går primært efter

ærinde her? Har du en aftale? Hvem repræ-

ældre mennesker. Og det gør de, fordi ældre

senterer du? Har du ID med? Man må også

ofte ikke så hurtigt fatter mistanke til dem.

gerne være helt ærlig og sige: ”Grunden til,

Når man bliver ældre, sker der jo typisk

at jeg stiller dig de her spørgsmål, er, at vi pas-

noget med én. Man bliver måske dårligt

ser på hinanden her – skal du ind, så skal jeg

gående, seende eller hørende, og det gør én

vide, hvem du er”.

sårbar i den her sammenhæng.

4

| HUSRUM 12

spørgsmål: Hvem er du? Hvad har du af

Hvis en situation gør dem mistænksomme, skal de trække i håndbremsen og sige til sig

Husrum: Hvad kan beboere i en ejendom gøre for at hjælpe hinanden? Morten Jensen: Jeg går meget ind for den model med, at alle har kendskab til hinanden i en opgang. Hils på hinanden og få gode relationer – stop op på trappen, få en snak, lær hinandens rutiner at kende. Jo mere kendskab beboere i en ejendom har til hinanden, jo mere forpligtigelse føler de også i forhold til hinanden. Det højner sikkerheden i forhold til, hvem der bliver lukket ind i ejendommen. Det er en simpel almenmenneskelig mekanisme.


”Tricktyvenes fantasi kender ingen grænser, og derfor skal beboerne lytte til deres sunde fornuft, når den fortæller dem, at noget er galt”

5


Kick-off Wilkenbo Hvad bliver der talt om, inden en stor byggesag går i gang? Husrum er fluen på væggen ved kick-off mødet for renoveringen af ejendommen Wilkenbo.

AF: Søren Hjortdal Sørensen

Kaffekopperne står linet op hele vejen ned

Der nikkes ned langs bordet, og Kirsten

så er det beboerens egen indboforsikring,

ad langbordet, der deler mødelokalet Som-

Thøgersen fortsætter: ”Dårlige fugninger

der dækker. Derfor bør de beboere, der ikke

merfuglestuen i Zoologisk Have i to. Kick-off

og malerklatter dur ikke – arbejdet i lejlig-

har en forsikring, tegne en”.

mødet for renoveringen af ejendommen

hederne skal udføres godt og ens alle steder

Wilkenbo er i gang.

i Wilkenbo”.

Timing er alt Fjernbetjeningen vandrer over til projektleder

På hver side af bordet sidder repræsentanter

Beboernes forsikring

René Jørgensen, som arbejder for Pålsson

for parterne i byggesagen: Bygherre Frede-

Kirsten Thøgersen trykker på fjernbetje-

Arkitekter. Han er en del af det rådgivende

riksberg Boligfond, administrator PrivatBo,

ningen. Powerpointen skifter. Hun tager det

hold i forhold til Wilkenbo.

totalrådgiver Pålsson Arkitekter, hovedentre-

næste emne op: ”Beboerhåndteringen er

prenør Enemærke & Petersen og flere bebo-

vores eksamen, og går alt godt, så får vi ikke

René Jørgensen taler blandt andet om bebo-

errepræsentanter fra Wilkenbo. Det er nu, de

ros for det”, siger hun og tilføjer: ”Det be-

erinformation og beboerkontakt. Han tager

sidste detaljer skal på plads, og parterne skal

tyder bare, at vi har gjort vores arbejde. Det

tråden fra Kirsten Thøgersens oplæg op og

finde et fælles fodslag, så byggesagen bliver

er ekstremt vigtigt, at vi orienterer og varsler

siger, at det hele handler om timing: ”Hvor-

en kollektiv succes.

beboerne rigtigt”.

dan orienterer vi beboerne bedst muligt?”, René Jørgensen gestikulerer ud i rummet og

Direktøren og dirigentstokken

Kirsten Thøgersen taler dernæst om sikker-

fortsætter: ”De møder, der skal holdes med

heden på byggepladsen og den meget

beboerne, skal times rigtigt. Og derfor skal

Kirsten Thøgersen er direktør i PrivatBo og

vigtige nøglehåndtering. Den skal alle være

der være fokus på opgangsmøderne, så alle

har holdt dagens dirigentstok – fjernbetje-

omhyggelig med, så beboerne i Wilkenbo

beboere får de rigtige informationer på de

ningen til powerpoint-fremviseren – i noget

kan føle sig trygge, imens der er håndvær-

rigtige tidspunkter”. René Jørgensen under-

tid. Hun har talt om bygherres krav og er

kere på ejendommen. Kirsten Thøgersen hol-

streger pointen: ”Timing er alt.

kommet til et nyt punkt i sin præsentation:

der en kort pause og taler så om byggeska-

”Det, der hedder ”god håndværksmæssig

der: ”Vi regner ikke med, at der kommer til

skik”, skal følges i Wilkenbo”, siger hun og

at ske noget. Men sker der skader, som påvir-

fortsætter: ”Frederiksberg Boligfond har

ker lejlighedernes inventar, er det beboernes

lagt vægt på, at der bruges gode produkter

egen forsikring, der skal dække”, siger hun

og materialer, og dem skal håndværkerne

og fortsætter: ”Har en beboer et gammelt

håndtere rigtigt”.

bornholmerur, og kommer der en vandskade,

6

| HUSRUM 12

”Frederiksberg Boligfond har lagt vægt på, at der bruges gode produkter og materialer, og dem skal håndværkerne håndtere rigtigt”


Den rigtige information til den rigtige tid. Det

Sten Jensen uddyber: ”En arbejdsproces et

betyder, at nogle beboere skal have én type

sted i ejendommen bliver ikke altid afsluttet

information, og andre skal have en anden”,

lige op til, at en anden proces et andet sted

siger han og tilføjer: ”Det afhænger meget

i Wilkenbo skal begynde - og derfor kan der

Status på renoveringen af Wilkenbo

af, hvor langt vi er med de enkelte lejligheder

gå tid imellem, at håndværkerne arbejder et

Nedbrydere har fjernet taget på

i Wilkenbo på et givent tidspunkt”.

givent sted”. Sten Jensen tager også et emne

den nordlige længe af ejendommen

op, som Kirsten Thøgersen har været inde på:

Wilkenbo. Flere murere og tømrere

René taler dernæst om beboerhenvendelser:

”Kirsten sagde, at gensidig respekt mellem

er også begyndt deres arbejde på

”Der er generelt stor succes med, at bebo-

beboere og håndværkere er vigtig, og jeg er

ejendommen – det kan blandt andet

erne har én fast person, de kan henvende

enig”, siger han og fortsætter: ”Beboerne er

ses på facaden, der peger ud mod

sig til med deres spørgsmål”, siger han. I

håndværker-ramte, men det er også omvendt

Wilkensvej.

Wilkenbo bliver denne opgave varetaget af

– håndværkerne er også beboer-ramte”. Sten

byggeleder Poul-Erik Rasmussen, der har sin

Jensen uddyber: ”Der skal gerne være ryddet

På Lauritz Sørensens Vej står hånd-

daglige gang på byggepladsen i hele byg-

de rigtige steder i lejlighederne, når vores folk

værkernes skurby, og i Wilkenbos

geperioden.

kommer - og så skal beboerne tænke på, at

gård er der rejst hegn og anlagt

selv for en håndværker kan det være intimi-

Den generte håndværker

en mindre vej, som maskiner og

derende at komme indenfor hos mennesker,

køretøjer kan benytte.

Sten Jensen er divisionschef hos Enemærke

som han ikke kender - derfor er den gensidige

& Petersen, som er hovedentreprenør på

respekt vigtig”.

byggesagen. Han taler om håndværkernes arbejdsrytme, som for udenforstående kan

Et fælles fodslag

være svær at gennemskue: ”Beboere kan

Kick-off mødet fortsætter, og dialogen kører

have svært ved at forstå, hvorfor der bliver

videre det meste af formiddagen i Sommer-

arbejdet intensivt i ti dage i lejlighederne, og

fuglestuen. Byggesagens nøgleord bliver skre-

så kommer der måske ikke nogen hånd-

vet op på et whiteboard. Og da mødet hæves

værkere i to dage bagefter”, siger han og

over middag, har parterne defineret et fælles

fortsætter: ”Det skyldes, at processerne i en

fodslag. På whiteboardet står der: God bebo-

byggesag som Wilkenbo er komplekse, og

erhåndtering, høj kvalitet, godt samarbejde og

det skal beboerne gerne vide”.

arbejdsmiljø samt fokus på sagens tidsplan.

Renoveringen af ejendommen er planlagt til at være afsluttet i begyndelsen af 2014.

7


I foråret blev der afholdt plantedag i Lindevangsparken. Tyve beboere brugte deres grønne fingre til at sætte blomster og planter i seks beboerbede i parken – og dernæst begyndte det udfordrende og givende arbejde for alvor. Flittige hænder satte i foråret opslag op i

Lars Larsen er ejendomsmester for flere af

Sommertryghed i parken

Frederiksberg Boligfonds ejendomme. På

Frederiksberg Boligfonds ejendomme i nær-

Undersøgelser har vist, at tryghed i et område

opslagene stod der ”Få din egen lille blom-

heden af Lindevangsparken. Han husker,

skabes, når alle kan se, at nogen kærer sig

steroase resten af året”, og ”Vil du have

hvordan Marina Storgaard og de andre

om nærmiljøet. Og det var en af tankerne bag

et blomsterbed i Lindevangsparken?”. Alle

beboere løftede dagen: ”Jeg oplevede, at

beboerbedene – at vise Lindevangsparkens

fondens beboere blev inviteret til at begrave

der i den grad gik forår og optimisme i de

brugere, at mange beboere ønskede at bruge

deres grønne fingre i Lindevangsparkens jord

beboere, som deltog. Der var en god stem-

deres overskud i det grønne område. Marina

for at anlægge seks beboerbede på en plante-

ning på plantedagen. Alle hjalp hinanden

Storgaard mener, at projektet blev en succes,

dag den 12. maj. Marina Storgaard, som bor

– det var fantastisk at overvære. Beboerne

fordi det har øget beboernes tilknytning til

i ejendommen Lindehuset, var en af dem, der

gik meget trætte, men også meget glade

parken: ”Både min veninde og jeg fik en fø-

deltog: ”Det, jeg husker tydeligst fra dagen,

hjem”, fortæller den garvede ejendoms-

lelse af, at vi havde et ansvar for området – vi

er, at jeg og de andre deltagere modtog så

mester og tilføjer, at der blandt andet blev

blev en del af parken. Vi fik et tilhørsforhold til

mange blomster, at vi bare kunne plante og

plantet solsikker, dahliaer, honningurt og

området, selvom vi kun skulle tage os af nogle

plante og plante – det var fantastisk!”,

lyng i bedene.

få kvadratmeter. Man bliver hjemmevandt på

fortæller hun.

Blomstrende feedback

den måde”, fortæller hun.

Forårsoptimisme

Plantedagen gav sved på panden. Men be-

Ejendomsmester Lars Larsen er enig. Han har

Frederiksberg Boligfond dækkede udgifterne

boernes arbejde begyndte først rigtigt efter,

talt med flere, der har mærket den positive

til blomster og haveudstyr. Frederiksberg

blomsterløgene var sat i jorden, og hegns-

effekt: ”Jeg kan høre på dem, der har været

Kommune stillede jordlodderne i Lindevangs-

pælene til latyrussen var banket på plads.

med i projektet, og dem, der ”bare” bruger

parken til rådighed. Beboerne kom med

Beboerne skulle nemlig sammen sommeren

Lindevangsparken, at blomsterbedene har

gå-på-modet, og ejendomsmester Lars Larsen

over passe de anlagte bede, og den første

fungeret som et kvarterløft. Både brugere og

koordinerede projektet.

udfordring blev vejret. Meget varme forårs-

nydere er meget glade for aktiviteterne, som

dage betød, at der skulle vandes igennem i

har fundet sted denne sommer”.

Lindevangsparken. Det resulterede i, at flere beboere fik ufrivillige ”brusebade”, fordi

Åndehuller og efterår

vandingsudstyret krævede en meget sikker

Sommeren er gået. Kong Vinter er ved at

hånd, husker Marina Storgaard.

snige sig ind på scenen. Solsikkerne, honningurten og dahliaerne er væk for i år.

8

| HUSRUM 12

Hun husker også andre udfordringer og

Selvom der lige nu ikke er meget at se på i

efterfølgende succeser: ”Vi har både haft

Lindevangsparkens beboerbede, kan Marina

hunde, der gravede huller, og fodbolde

Storgaard let forklare, hvad der fik hende til

der knækkede planter. På den måde har

at engagere sig, da alting spirede: ”For mig

det været lidt hårdt at være en lille plante

er det vigtigt at have jord og blomster i mit

i Lindevangsparken denne sommer”, siger

liv. Jeg har investeret tid i Lindevangsparken,

Marina Storgaard. Hun fortsætter: ”Vi har

fordi det er vigtigt for mig at se ting gro”,

fået rigtigt mange positive kommentarer fra

siger hun og tilføjer: ”Det fungerede som en

folk, der er gået igennem parken. De har

slags terapi for mig at gå over i parken og lue

sagt tak, fordi vi gik og luede i bedene. Og

en times tid. Da jeg flyttede fra mit hus og ind

der var mange, der syntes, at bedene var

til byen, var det vigtigt for mig at finde nogle

fantastiske, blomstrende og skønne”.

grønne åndehuller”.


Beboere,

TEMA

blomsterbede og en lille smule brusebad

AF: Søren Hjortdal Sørensen

9


AF: Søren Hjortdal Sørensen

Han taler flydende russisk, persisk og en række andre sprog. Han har boet i ejendommen Lineagården siden 1995. Men før Regnar Rasmussen slog sig ned på Frederiksberg, dyrkede han sit særlige sprogøre i både København og Calcutta.

Regnar Rasmussen sidder i sit kontor og læner sig

Det lå i kortene, at Regnar skulle følge i faderens

tilbage på sin stol. Han kører hånden i gennem sit

fodspor – måske som gelændersnedker. Men

hvide hår og retter på sine briller. Regnar er i dag

sådan gik det ikke, for Regnars særlige sprogøre

59 år gammel og har brugt en stor del af sit liv på

udviklede sig hurtigt.

at studere sprog og sprogvidenskab. I realskolen lærte Regnar sig selv russisk ved hjælp

RUSSISK I CEMENTRØRET

af en temmelig gammel bog, som hed N. K.

Regnar fortæller, at hans sprogøre allerede var til

Johansens Russiske Begynderbog med tilhørende

stede i barndommen – det hele tog sin begyndelse

grammatik. Bogen gjorde Regnar autodidakt i

på Sydfyn, hvor Regnar voksede op: ”Det var så-

gammeldags russisk i en alder af 15 år, og han

dan, at jeg som barn tit gik til købmanden sammen

husker, at de sproglige ambitioner allerede på det

med min far. Her sad han og talte med de lokale

tidspunkt var store: ”Som barn havde jeg den idé,

drukkenbolte, som holdt til i et lille skur, der hed

at jeg ville lære alle sprog i verden – uden undta-

”æghuset””, siger Regnar. ”Og jeg satte mig altid

gelse. Så jeg talte med min geografilærer om det.

ind i et cementrør, som lå ved siden af æghuset for

Han sagde, at jeg kunne starte med en bog om

at lytte til, hvad drukkenboltene havde at sige”, ud-

Afrikas sprog, der stod på biblioteket”, fortæller

dyber han. ”Traditionen var så, at min far stak sin

Regnar og fortsætter: ”Så jeg hentede bogen, og

finger ind i et hul i røret på et tidspunkt – og det

der stod i indledningen, at man havde identifi-

var tegn til, at nu skulle ”den russiske radio” starte.

ceret 1465 navngivne sprog i Afrika”. Geografi-

Så sad jeg inde i røret og talte højt volapyk-russisk

læreren kendte bogens indledning og vidste, at

med mig selv”, siger Regnar og smiler.

hans nysgerrige elev ville læse den. Meningen var,

Ideen til legen kom af, at akustikken i cementrøret

at det skulle få Regnars ambitioner ned på jorden.

lød præcist, som når Regnar drejede på radioen i

Det lykkedes ikke helt.

barndomshjemmet – og fandt Radio Moskva. ”Hen ad vejen viste det sig så, at jeg havde fanget mange

16 år bag en dør med kæde på

af det russiske sprogs lyde – jeg havde dem på la-

Senere kom Regnar på Svendborg Statsgymna-

ger så at sige. Og det kom mig til gode senere hen,

sium og blev undervist i moderne russisk. Og

selvom det var et fantasisprog, jeg talte i første

naturligt nok kom han i 1973 på universitetet

omgang”, fortæller Regnar og retter på brillerne,

i København: Han læste slavisk, bevægede sig

der har bevæget sig et stykke ned ad næsen.

videre til de orientalske sprog og ønskede også at forstå tyrkisk. Det viste sig dog at blive sværere,

Foderkasser og ambitioner

end han først havde antaget: ”Jeg ville også have

Regnar voksede op ude på landet i Brahetrolleborg

studeret de tyrkiske sprog, men den daværende

Sogn, som ligger et stykke nord for Fåborg. Han

tyrkisk-professor havde låst sig inde på sit institut

var en del af en søskendefolk på fire. Regnars far

og ville ikke lukke hvem som helst ind”, fortæl-

var ufaglært snedker- og tømrer-arbejdsmand og

ler Regnar og fortsætter: ”Jeg rendte ham på

var kendt for sine fuglehuse og foderkasser. I sit

dørene nogle gange, men måtte så opgive”.

værksted fremstillede han foderkasserne, som var

Regnar trækker på smilebåndet: ”Professoren ville

miniatureudgaver af de huse og gårde, som de

simpelthen ikke tage sikkerhedskæden af døren

skulle sættes op ved. Kasserne var meget populære

og lade mig komme indenfor”.

og kunne ses overalt på egnen.

10

| HUSRUM 12 11


TEMA

Sprogmesteren fra

Calcutta

Regnar laver sin stemme om, så den lyder som om, den kommer fra en gammel, kroget og måske lidt fordrukken mand: ”Vi tager ikke nye studerende ind”, siger Regnar med stemmen, som han skifter ud med sin egen igen: ”Det sagde professoren igennem dørsprækken. På det tidspunkt havde tyrkisk-instituttet kun én studerende, og han havde siddet derinde sammen med professoren i 16 år”, tilføjer Regnar underfundigt.

Musik fra en fremmed verden Regnar stopper sin fortælling et øjeblik. Han finder nogle gamle dias frem fra en plastic-æske. De stammer fra hans tid i Indien og Pakistan. De viser fjerne egne og bevæbnede pakistanere, der vifter med pistoler og geværer. De viser også ramponerede busser, fattige mennesker og ikke mindst Regnar selv, der poserer med sine venner fra dengang. Regnar fortæller, at han ofte kom forbi lastbilvrag i vejkanten, da han bevægede sig rundt i Pakistan. Det skyldtes, at det var en yndet sport blandt chaufførerne at se, hvem der turde vente længst med at undvige en modkørende lastbil. Og det kunne være en ganske dødelig sport. Regnar tager et indisk strengeinstrument frem fra bag sin stol – en tanpura – og slår et par toner an: ”I min tankeverden kan man ikke skille sprog og musik ad – det er to sider af den samme mønt”, siger han og uddyber: ”Musikken har for mig altid været den bedste indgangsvinkel til sproget, fordi det er i musikken, at man får fat i sprogets sande natur”. Regnars fingre danser hen over strengene, og tonerne fra tanpuraen fylder kontoret med mystiske og drømmende lyde fra en fjern verden.

11


>>> Sprogmesteren fra

Calcutta

På vej mod Indien

Og det skyldtes én bestemt ting: Regnar

I slutningen af 1970‘erne og i 1980‘erne

var altid ulasteligt klædt – iført nålestribet

rejser Regnar til Indien for at studere de

jakkesæt og guldbriller – når han lagde sit

indiske sprog og den indiske musik nær-

danske pas foran damen ved skranken.

mere. Det blev han nødt til, fordi Institut for

“Jeg havde jo mit daværende grønne pas

Orientalsk Filologi på universitetet var blevet

med, hvor der stod “DK” på forsiden.

lukket. Regnar var den sidste, der lukkede og

Og det troede alle på det tidspunkt betød

slukkede, og han tog dernæst sine studier i

”Corps Diplomatique”. Alt efter hvor jeg

egen hånd. Han udviklede et system, så det

var, havde folk deres grunde til at opfatte

økonomisk kunne lade sig gøre.

passet som noget helt specielt”, siger

Regnar rejste mod Indien i efteråret og kom

Regnar og fortsætter: “I Pakistan læste de

tilbage til Danmark i foråret: ”Jeg købte

fra højre mod venstre og vidste samtidig

altid en flybillet ved flyselskabet PIA, der hed

ikke, at ”Corps” blev skrevet med et C

København – Karachi – Singapore – Singa-

og ikke med et K, som mange antog”.

pore – Karachi – København”, siger han

Regnar tilføjer med et lille grin: “De læste

og fortsætter: ”Fra Karachi købte jeg så en

altså “DK” som “KD” og troede derfor,

rundrejsebillet, der blandt andet inkluderede

at der var tale om et diplomatpas, hvilket

Bombay og Calcutta”.

gjorde, at de simpelthen ikke turde røre mig”.

Nøglepunktet på turen var Singapore: ”Når jeg kom til Singapore, købte jeg kameraer,

Det næste skridt var tolderne: ”Jeg lærte

som jeg fyldte i to kufferter, og som jeg så

også tolderne at kende. De vidste, at jeg

fløj til Karachi med. Derfra skulle jeg flyve vi-

altid ankom sent om natten, når jeg lan-

dere mod Calcutta, fordi mine venner boede

dede i Indien, og jeg blev altid modtaget af

der”, siger Regnar og får et særligt glimt i

den samme toldchef”, fortæller Regnar og

øjet. Han gør klar til at uddybe manøvren.

kigger hen over sine briller: ”Jeg spurgte ham, om han ønskede at undersøge

Diplomatpasset

mine kufferter, og han takkede altid nej,

”Man måtte på ingen måde indføre to store

fordi han kendte mig og mit grønne pas”.

kufferter fyldt med kameraer i Indien i den

Regnar tænker over forløbet og fortsætter:

periode, hvor jeg gjorde det. Et år havde jeg

”Jeg var aldrig nervøs, fordi toldchefen og

så mange kameraer med i kufferterne, at de

jeg kendte hinanden, selvom vi aldrig havde

vejede 150 kilo tilsammen – og da var det

ført én eneste personlig samtale”.

ekstra vigtigt, at jeg fløj med PIA”, fortæller Regnar. Han fortsætter: ”Når jeg kom

Regnar kunne sælge de importerede kame-

til check-in-skranken, sagde damen altid:

raer til sine venner og deres venner i Cal-

”Undskyld, men De har for meget bagage

cutta, fordi der på det tidspunkt var en stor

med, sir”, og så svarede jeg: ”Det er jeg ked

importtold på elektroniske varer i Indien. In-

af”, og hun sagde: ”Bare så De ved det, det

dien ønskede at styrke sin hjemme-industri,

er lidt over det tilladte, men det går nok”.

og der var ingen, der fremstillede kameraer

Skrankedamen var altid venlig ud over det

af nævneværdig kvalitet i landet. Det betød,

sædvanlige. Kufferterne kom altid med flyet.

at Regnar kunne finansiere sine flybilletter

Regnar betalte aldrig for overvægten.

på samme måde i mere end ti år.

12

| HUSRUM 12

Calcutta og den bengalske professor I Calcutta fik Regnar kontakt til en professor i bengalsk, som underviste ham privat: ”Undervisningen endte altid med mere snak end studier, men det betød selvfølgelig også, at jeg fik talt en masse bengalsk”, siger Regnar og tilføjer: ”I dag taler jeg faktisk bedre bengalsk, end jeg taler hindi. Hindi er det, man kalder de indiske sprogs Legoklodser: Det er et simpelt sprog, som alle kan lære, og som er lige til at gå til”. Regnar boede fast hos en fattig familie i Calcutta i alle årene. Han klarede sig blandt andet ved at købe musikinstrumenter i Calcuttas musikbazar og sende dem hjem. Instrumenterne blev pakket i trækasser og solgt til interesserede i Danmark. Tiden i Indien brugte Regnar på at studere musik på universitetet, han talte med mange studerende og var sammen med den familie, han boede hos. På et tidspunkt rejste han også rundt i Pakistan med den kendte sanger Manzoor Hussain Khan Qawwal, som i dag kan findes på internettjenesten YouTube.com. Regnars sidste tur til Indien fandt sted i 1989.

En tolk, en coach og en kop kaffe Regnar læner sig igen tilbage på sin kontorstol. Han sætter sin glaskop på sit mørke skrivebord. Der er mælk og sukker i kaffen, og Regnar kalder den derfor ”politisk ukorrekt”. I kontoret står der en lang bogreol, som er fyldt til randen med bøger. De viser en flig af det, som Regnar har beskæftiget sig med de senere år. Der er anatomiske atlasser og bøger om, hvordan den perfekte universitetsopgave skrives. Regnar har arbejdet som tolk for det danske politiet. Han har afholdt studiekredse og coachet universitetsstuderende i, hvordan de skriver gode opgaver. Regnar har også hjulpet studerende på Panum Instituttet med den mediciner-latin, der kan volde dem problemer. Og på et tidspunkt fungerede han som indvandrerlærer hos Dansk Flygtningehjælp. Det er tydeligt, at der findes flere indgange til historier, end der findes udgange på dem i kontoret, hvor sprogmesteren fra Calcutta sidder og nyder sin kaffe.


TEMA

”Musikken har for mig altid været den bedste indgangsvinkel til sproget, fordi det er i musikken, at man får fat i sprogets sande natur”

13


ideer Anlæg for ideer AF: Søren Hjortdal Sørensen

”Nu kaster jeg mine ideer på bordet - det er nu, jeg har chancen”, tænkte Birthe Sværke Andersen, da hun var til dialogmøde med Frederiksberg Kommune i september. Hun bor i Malthe Bruuns Gård og fandt ud af, at vejen fra idé til virkelighed kan være ganske kort. Dialogmødet i klasselokalet på Lindevang-

Fordi vi bruger ny jord i højbedene ved Mal-

skolen er i gang. Det er den 12. september

the Bruuns Gård, kan vi sikre os, at bedene

2012. Birthe Sværke Andersen sidder og

kan bruges til formålet”, siger han og fort-

ser på materialet, som stadsgartneren i

sætter: ”Vi kan i hvert fald afprøve det i en

Frederiksberg Kommune, Karsten Klintø,

sæson og se, hvordan det går”. Snakken fal-

præsenterer: Grønne cirkler på plantegninger

der dernæst på begrebet ”urban gardening”.

snor sig ind i hinanden, og computerskabte mennesker sidder og nyder solen på tegnede bænke. Rundt om Birthe Sværke Andersen sidder en lille skare af interesserede beboere fra nærområdet. De betragter alle visualiseringerne på lærredet bag stadsgartneren. Karsten Klintø har talt om både Lindevangsparkens fremtid og det lille parkanlæg ved ejendommen Malthe Bruuns Gård. Begge

”Håbet er jo, at det vil få flere beboere til at være med i projektet – så vi er med til at passe det, der plantes ved fornyelsen”

dele går en fornyelse i møde. Og Birthe Sværke Andersen bor sådan, at hun kan se

Urban gardening er en trend i tiden og

direkte ned i det lille anlæg fra sin lejlighed.

handler om, at grøntsager og urter dyrkes i byrummet, hvor det nu engang kan lade sig

Bolden gives op

gøre: I flamingokasser på taget, i krukker på

Karsten Klintø siger: ”I er inviteret som de

altanen eller i offentlige parker, hvor der er

nærmeste brugere af Lindevangsparken og

givet tilladelse til det.

det lille anlæg ved Malthe Bruuns Gård. I kan komme på banen med alle jeres gode forslag

Urbant engagement

til fornyelserne”. Birthe Sværke Andersen

Efter dialogmødet forklarer Birthe Sværke

er først afventende, men tager så ordet:

Andersen, at hun synes, kommunens oplæg

”Buskene, der skal plantes i vores anlæg, kan

er flot, og at hun håber, hendes forslag kan

man forestille sig, at det bliver brombær- el-

være med til at styrke projektet: ”Mine ideer

ler stikkelsbærbuske? Det kunne være godt

går ud på, at der plantes noget, som vi får

for beboerinddragelsen. Hvorfor ikke plante

glæde af – noget som rækker ud over det

noget som beboerne får nytte af?”, siger

visuelle. Det kan nemlig betyde, at vi får et

hun og fortsætter: ”Der kan også sås kryd-

anlæg hos os, der bliver en slags smags- og

derurter i højbedene, som alle så kan bruge

nydelseshave”, siger Birthe Sværke Ander-

af”. Karsten Klintø griber bolden: ”Det er en

sen. Hun uddyber: ”Håbet er jo, at det vil få

god ide!

flere beboere til at være med i projektet – så vi er med til at passe det, der plantes ved fornyelsen”.

14

| HUSRUM 12

ide


ideer er

TEMA

Birthe Sværke Andersen har i to sæsoner været med til at arbejde på beboerbede i Lindevangsparken. Hun har derfor gode erfaringer med at være engageret i lokalmiljøet. Og selvom anlægget ved Malthe Bruuns Gård er lille, gør det en stor forskel til daglig: ”Jeg har altid sagt, at jeg bor ud til Finsensvej”, fortæller Birthe Sværke Andersen og fortsætter: ”Men det, at det lille anlæg ligger mellem vejen og min lejlighed, betyder faktisk, at jeg ikke føler, jeg bor ud til en større vej”.

Beboerinddragelse og dialog Der er tænkt over tingene i Frederiksberg Kommunes oplæg. Der skal skabes en ny pladsdannelse i anlægget ved Malthe Bruuns Gård. Der skal etableres ny belægning på jorden. Der er tegnet nye bænke og ny belysning. Og planerne for Lindevangsparken er endnu større. Selvom ideerne var gennemarbejdet, fik Karsten Klintø flere ting med sig hjem fra dialogmødet: ”Vi fik prøvet nogle af vores ideer af og blev bekræftet i, at vi med forslaget har arbejdet i den rigtige retning”, siger han og tilføjer: ”Helt konkret fik vi også en idé med hjem i forhold til højbedene - denne positive idé giver beboerne medejerskab i anlægsfornyelsen, og det er netop det, vi gerne vil opnå”. Birthe Sværke Andersen deler entusiasmen. Hun gik hjem fra mødet med en speciel følelse i maven: ”Til mødet tænkte jeg: Nu kaster jeg mine ideer på bordet - det er nu, jeg har chancen. Og der blev direkte sagt, at mine forslag var gode”, fortæller hun og fortsætter: ”Jeg var lidt flyvende, da jeg gik hjem. Og jeg tænkte: Det lille anlæg kan blive et meget dejligt sted. Det kan blive et sted, som mange mennesker kommer til at holde af – ikke kun mig selv”.

15


Uddelingerne

og de engagerede En harmonikaspiller, en hoppeborg, en rundvisning på Nordisk Film: Engagerede beboere fortæller, hvordan Frederiksberg Boligfonds uddelinger i år er blevet brugt på netop deres ejendom.

AF: Søren Hjortdal Sørensen

Sommerfest i Lindehuset Et jazzorkester og en tændt grill spredte glæde ved sommerfesten i Lindehuset – men en oppustelig attraktion blev dagens omdrejningspunkt. Gitte Lomstein var med til at arrangere festen og fortæller: ”Vi holdt gårdfest for at få beboerne til at mødes og lære hinanden bedre at kende på tværs af både alder og kultur. Vi skulle finde på aktiviteter, der kunne ramme bredt, og det første, vi tænkte på, var noget til børnene – en hoppeborg. Vi lejede en hoppeborg, som var en stor succes. Den var i brug fra start til slut. Efter sådan en sommerfest bliver det nemmere at hilse på hinanden og komme i snak. Og der kan opstå relationer beboerne imellem. Børnene taler stadig om hoppeborgen, og det er en oplevelse, som bliver en del af vores historie her i ejendommen”.

Grillmesteren fortæller Asmus Deleuran havde grillmester-handskerne på, da der blev tændt op til et grillarrangement i Svalegården: ”I år blev folk siddende rigtigt længe til vores grillarrangement, så det endte med, at vi tog fyrfadslys ud på bordene, så der var hyggelig belysning. Der kom omkring 60 mennesker forbi i løbet af aftenen, og det er ud af 80 lejemål. Når du bor i en storby, er det ikke altid, at du overhovedet kender dem, du er nabo til. Derfor prøver vi at lave nogle forskellige anledninger, hvor der kan holdes noget socialt - hvor vi møder hinanden. Og det skal ikke undervurderes, hvad et socialt arrangement kan betyde for trygheden i ejendommen”.

16

| HUSRUM 12


TEMA

Det handler om at mødes

De små tings forskel

En spillemand træder ind på scenen,

Anni Meldgård er beboerrepræsentant i ejendommen

og beboerne møder hinanden. Benny Johansen var med til

Roskildegården. Hun engagerede sig i år i ejendom-

gårdfesten i ejendommen Trekanten og fortæller:

mens to loppemarkeder. Frederiksberg Boligfond gav støtte til indkøb af telte, borde og stole.

”Vi har en udskiftning af lejere på 11-12 % om året, så de nye lejere skal have mulighed for at møde dem, der har

”Vi fik nogle beboere på banen ved vores andet

boet i ejendommen i længere tid. Gårdfesten bliver også

loppemarked, som kun havde boet i ejendommen i

holdt af hensyn til børnene, så familierne har mulighed for

14 dage, da de tilmeldte sig. Det var rigtigt godt, og

at møde hinanden og senere give nabohjælp og støtte til

de havde endda bagt kage - det var meget hyggeligt.

hinanden. Det har vi stor succes med. I år er det andet år,

De, der blev rystet sammen, blev rystet rigtigt godt

vi havde musik til arrangementet. Sidste år havde vi et jazz-

sammen! Vi prøver også at lave mange små initiativer

orkester - i år havde vi en musiker, der spillede harmonika.

i hverdagen, som får folk til at føle, at der sker lidt.

Det er noget af det, vi bruger de tildelte penge til”.

Vi fik på et tidspunkt vaskevogne i kælderen. De var lavet af stål. Hver gang man rørte ved tørretumbleren, fik man stød, når man rørte vognene bagefter. Derfor

Fup og tricks hos Nordisk Film

satte vi liggeunderlag omkring håndtagene – det er

Torben Brabrand fra Den Sønderjyske By var med til

en af de der små ting, som gør, at de øvrige beboere

at arrangere en rundvisning på Nordisk Film for

synes, at nogen tager sig lidt af det hele”.

33 ældre beboere. Han fortæller, at alle deltagere kiggede ind bag kulisserne: ”Der var en rundviser, som var super dygtig og rutineret, og som fortalte alle de historier, der gør en rundvisning til andet end en opremsning af fakta. Vi så alle studierne, som de ser ud i dag, og der opdager man jo, at film er fup og tricks - når man altså ser kulisserne. Vi arrangerede turen for at få en oplevelse sammen og for at se noget, man normalt ikke går ind og ser alene”.

Fakta om uddelingerne Frederiksberg Boligfond støtter hvert år en række bolig-sociale arrangementer og aktiviteter, som har relation til fondens ejendomme. I 2012 støttede fonden blandt andet gårdfester, udflugter, beboerbede og Lindebutikken i ejendommen Wilkenbo. Du kan læse mere om Frederiksberg Boligfonds uddelinger på www.frederiksbergboligfond.dk.

17


AF: Nina Søndergaard, historiker, leder af Nørd Tours og www.hushistorie.dk

Danmark mistede i 1864 næsten en tredjedel af

Det er interessant, at København valgte at

sin befolkning og en tredjedel af sit areal efter

opkalde en række nye gader efter oprø-

2. Slesvigske Krig. Tabet blev mindet på Vester-

rere og tabte områder. Det kan ses som

bro i København med gadenavne som Dybbøls-

en stilfærdig dansk protest mod den tyske

gade og Tøndergade, mens Sønderjylland var

sejrherre.

på tyske hænder. Det samme gælder for flere gader på Nørrebro, som blev opkaldt

historien om

efter dansksindede politikere i Sønderjylland, hvoraf Hiort

sønderjyder. En af dem var rigsarkivaren A. D. Jørgensen (1840-1897), der var født i

er den mest

Gråsten. Han lagde navn til A. D. Jørgensens

kendte.

Det er ikke kun sønderjyder, der har boet i Den Sønderjyske By. Historiker Nina Søndergaard har været i arkiverne og skriver om hvide stakitter, tidligere beboere og antallet af skridt, en husmoder tager under sin madlavning.

| HUSRUM 12

gaderne opkaldt efter betydningsfulde

Lorentzen (1791-1845)

Den Sønderjyske By

18

I Den Sønderjyske By på Frederiksberg er

Vej, døde på Frederiksberg og ligger begravet på Frederiksbergs ældre kirkegård.


Arkitekturen

Den hvide farve var nemlig den farve, de

Her kunne beboerne få strøget deres tøj,

Den Sønderjyske By var tænkt som et bolig-

dansksindede i Sønderjylland malede deres

mens de købte ugeblade og slik. Og på Mørk

byggeri til almindelige arbejdere, og det er

stakitter og døre i. Tyskerne derimod malede

Hansens Vej 2 var der i mere end 20 år et

spændende at se, hvordan de to arkitekter

deres stakitter mørkegrønne.

mejeri, der naturligt nok hed ”Als”.

an. For hvordan signalerer man størst mulig

Almindelige arbejdere

Små husmoderlige skridt

danskhed uden at bygge en bondegård i

Den Sønderjyske By blev bygget fra 1921-

Utallige arbejdere i København og på Fre-

bindingsværk? Ved at tegne nordisk nyklas-

1924 for at tiltrække arbejdere, fordi

deriksberg måtte enten rende ned i gården

sicisme kombineret med engelske forbilleder,

Frederiksbergs befolkning i begyndelsen

eller ud på bagtrappen, når de skulle på

naturligvis!

af 1900-tallet var skævt sammensat af

toilettet. Først i 1938 blev det påbudt, at

velhavende mennesker og en stor gruppe

der skulle være toilet på hver etage – hvilket

Nyklassicisme er kendetegnet ved regel-

fattige - med kun få midt imellem. Og håbet

Den Sønderjyske By dog havde haft siden sin

mæssighed og et stramt formsprog. Et flot

blev opfyldt. Et kig i telefonbogen fortæller,

opførelse.

eksempel er Politigården i København, hvis

at Den Sønderjyske By tidligere blev beboet

proportioner ligner dem i Den Sønderjyske

af cementstøbere, damefrisører, kontoras-

Fra Første Verdenskrig og frem til 1940’erne

By. K.T. Seest var inspireret af art deco,

sistenter, murere, porcelænsarbejdere, pøl-

blev der eksperimenteret med såkaldte

hvilket ses på Nørrebro Station, der er hans

semagere og de i dag glemte telefonistinder

arbejdsbesparende køkkener. Seriøse optæl-

værk fra 1930. Lauritzen var mere afdæmpet

og indbærere (der, som navnet antyder, bar

linger af antallet af husmoderlige skridt

og traditionel i sit formsprog.

ting ind for folk).

under madlavning blev foretaget, og den

A.S.K. Lauritzen og K.T. Seest greb opgaven

”optimale” form på køkkenerne blev fundet. Den engelske påvirkning ses på de lave huse,

Nogle beboere havde en stor selvfølelse

Det ses dog, at det var mandlige arkitekter,

der var beregnet til fire familier per opgang

- som for eksempel Frederik Dahm Spliid

der ikke selv kokkererede, som tegnede.

og ikke én som i England - og så haverne.

(1900-77), hvis titel var ”Kriminalbetjent,

Selvom køkkenerne i realiteten nok ikke var

En stor attraktion ved Den Sønderjyske By

Løjtnant.” Ingen kedelige forkortelser i

så effektive, som man håbede på, var de et

er netop, at der både er gårdhave til hver af

stillingsbetegnelsen her! Han boede på

væsentligt fremskridt.

de fire karreer og små, vidt forskellige haver

Sønderjyllands Allé 15 fra 1939-73.

flere steder. Stakittet foran haverne var oprindeligt hvidt, og farven var dengang næppe tilfældigt valgt.

Fremtidsplaner Butikkerne

Det sidste nye i forhold til Den Sønderjyske

Før næsten alle fik bil og kunne købe stort

By er, at der er udarbejdet en drifts- og

ind i supermarkeder, var der mange mindre

vedligeholdelsesplan for hele bebyggelsen.

forretninger som frugthandlere og viktualie-

Frederiksberg Boligfonds bestyrelse tager

handlere i Den Sønderjyske By. Og så var der

stilling til planen i foråret 2013 og beslutter,

en fiffig kombination på Henning Matzens

hvad der skal arbejdes videre med i løbet af

Vej 10, hvor der var kiosk- og rulleforretning i ét.

året og årene fremover. Alle beboere vil blive løbende informeret om tiltagene.

19


Sådan finder du genbrugsguiderne Du kan læse mere om Frederiksbergs genbrugsguider på www.genbrugsguide.dk. På hjemmesiden er der mulighed for at se en sorteringsvejledning, få yderligere information om tiltaget og se kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål. Du har også mulighed for at se, hvor på Frederiksberg guiderne befinder sig de kommende lørdage.

20

| HUSRUM 12


Alt mellem AF: Katrina Nygaard

genbrug og

jord

Genbrugsguide Mette Louise Madsen bruger hver lørdag sit venlige smil til at skabe dialog med Frederiksbergs borgere. Genbrugsguiderne er et tiltag fra Frederiksberg Kommune, der har til formål at øge genanvendelsen af affald i kommunen. Ud fra Netto på Godthåbsvej kommer frak-

genanvende rigtigt mange materialer, hvis de

”Man kan holde øje med, hvor meget affald

keklædte mennesker myldrende med ind-

altså sorteres. Og det er med til at gøre en

man har inden for hver ”sorteringskategori”

købsposer. Poserne er fyldt med varer, som

stor forskel for miljøet. Efter den hyggelige

og skabe plads efter forholdene”, siger hun

efter brug skal sendes ud i et affaldskredsløb

samtale går den yngre kvinde videre med

og uddyber: ”Hvis man for eksempel ikke har

af genanvendelse. Midt i det travle gadebil-

sine varer i et indkøbsnet lavet af gammelt

så meget hård plast-affald, kan man sortere

lede står Frederiksbergs genbrugsguider

plast, som hun har fået udleveret af gen-

det sammen med det farlige affald og så

parat til en dialog om affald: ”Vi hører tit fra

brugsguiderne.

sortere det fra hinanden på kort tid, når man står nede ved affaldscontaineren”.

folk, at overskuddet til at tænke på genbrug svigter, når kalenderen siger onsdag, og

To børn om benene

weekendens indkøb skal forlade køkkenet

”Vi står til rådighed forskellige steder, kaldet

En ældre mand stopper op og påpeger, at

og ned i containeren”, siger Mette Louise

hotspots, i Frederiksberg Kommune hver lør-

han altid skyller sine dåser og beholdere

Madsen, der til hverdag studerer geografi og

dag”, siger Mette Louise Madsen og fortsæt-

af, inden han smider dem ud. Mette Louise

i weekenderne arbejder som genbrugsguide.

ter: ”Vi er klar med en genbrugsquiz og et

Madsen samler op: ”Ja, det er vigtigt at

Hun fortsætter: ”Det er ikke fordi, folk ikke

Anders And blad om genbrug til børnene”.

skylle sine ting af med en lille smule vand, in-

vil sortere deres affald, at de ikke får det

Ud over en motiverende samtale om ”alt

den de smides ud. Det er det både af hensyn

gjort – og derfor er en af vores vigtigste op-

mellem genbrug og jord” har guiderne også

til genanvendelsen, men også for at mindske

gaver at motivere dem”. Hovedformålet med

en trykt vejledning til, hvordan man sorterer

risikoen for rotter i gården og sygdom hos

genbrugsguiderne er dialog og oplysning

sit affald korrekt. ”I en almindelig hushold-

dem, der arbejder med affaldet”.

om, hvordan affald håndteres korrekt.

ning skal man sortere henholdsvis hård plast, metal, papir, pap og glas hver for sig”,

”Spørg igen og igen!”

Indkøb i et genbrugsnet

siger Mette Louise Madsen og tilføjer: ”Det

En familie kommer hen til genbrugsguiderne

En yngre kvinde stopper op med sine varer

samme gælder for almindeligt restaffald og

med et spørgsmål, de har brændt inde med

under armen ved genbrugsguidernes lad-

farligt affald såsom sparepærer, batterier og

siden sidste lørdag, hvor de mødte guiderne

vognscykel. Hun falder hurtigt i snak med

maling”. Hun smiler igen, da hun får en hen-

et andet sted på Frederiksberg. Familien

guiderne om sortering af affald i sit hjem.

vendelse fra en far, der er stoppet op med to

spørger, hvor de skal smide deres beholder

Mette Louise Madsen følger op: ”Vi taler

mindre børn hængende om benene. Han får

til vaskemiddel hen efter brug. Genbrugsgui-

med mange forskellige borgere, som har

udleveret en sorteringsvejledning, inden han

derne fortæller, at beholderen skal sorteres

opfindsomme ideer til sorteringen af deres

bevæger sig videre.

fra som hård plast. ”Vi oplever tit, at folk

affald derhjemme. Folk er kreative og en-

kan genkende os, og at de kommer tilbage

Et sorteringssystem og lidt vand

med konkrete spørgsmål, de måske ikke

sorteringsløsninger”, siger hun. Når affald sorteres, giver det mere plads i den almin-

Mette Louise Madsen foreslår, at man sorte-

når Mette Louise Madsen at fortælle, før en

delige skraldespand, fortæller Mette Louise

rer sit affald i poser, hvis der ikke er så meget

ny forbipasserende stiller hende det næste

Madsen og understreger, at det er muligt at

plads i ens hjem:

spørgsmål.

gagerede og finder på de mest fantastiske

kunne komme i tanke om, sidst de så os”,

21


Hvis vægge kunne hviske AF: Anne Strandgaard, tekstforfatter, www.vitekst.dk

Frederiksbergs ejendomme har dannet rammerne om generationer af familiers liv – i en rød murstensbygning på Frederiksvej huserede Strandgaard-familien. De fleste af os har et særligt forhold til et

Våbencentralen i kælderen

Et par uger efter parret var gået om bord

hus, en ejendom eller måske en gård, som

I første halvdel af 1940’erne var min mormors

på Amerika-båden, dumpede et brev ind

har været i vores families eje i generationer.

bror Jesper en eventyrlysten ingeniørstuderen-

ad brevsprækken på Frederiksvej. Det var

Tænk engang, hvis væggene i en bygning

de, som inddrog ejendommen på Frederiksvej i

Peters opholdstilladelse, som alligevel var

kunne tale: Så ville de hviske søde hverdags-

kampen mod tyskerne. Jesper var delingsfører

gået igennem. ”Min far stod henne ved

anekdoter, glade minder fra store øjeblikke

i en modstandsgruppe og udså sig forældrenes

vinduet og åbnede det, husker jeg. Det er

og sørgelige beretninger om sorg og savn.

kælder som våbenlager. Han, min mormor

den eneste gang, jeg har set ham hulke”,

Og væggene i ejendommen på Frederiksvej

Inger og hendes søster Kirsten var som de

fortalte Lene mange år senere.

nummer 12 på Frederiksberg ville i så fald

ældste nu flyttet op på femte sal og for at sikre

fortælle min families historie.

sig flugtmuligheder fra taglejligheden, inddrog

Undfanget på tredje

Jesper sin mor Magda i modstandskampen.

Selvom børnene flyttede hjemmefra, var

Ejendommen købte mine oldeforældre Aage

Skulle tysken komme, var Magda bevæbnet

Frederiksvej nummer 12 stadig den tilba-

og Magda, da de blev gift den 19.09.1919,

med et klokkesystem, som, når hun trak i

geværende families samlingssted. Her blev

og på førstesalen slog de to lejligheder sam-

en snor på første sal, alarmerede sønnen på

alle døtrene gift, der blev holdt dåbsfester

men, så der var plads til de fem børn, de med

femte. Heldigvis fik klokken aldrig lov til at

og konfirmationer for børnebørnene, og

tiden fik: Min mormor Inger, hendes bror

bimle, og i sommeren 1945 var kælderen igen

juleaften samledes alle rundt om træet i

Jesper og søstre Kirsten, Ragna og Lene.

kun hjemsted for gamle kufferter og revnede

stuen. I starten af 1970´erne døde Aage,

servantestel.

men Magda var ikke alene i ejendom-

Ridetur på elefanter

men længe, for nu flyttede børnebørnene

Frederiksvej var den mindre fine del af Fre-

Fars pige valgte kærligheden

Birgitte og Søren ind i hver deres lejlighed.

deriksberg, og penge var der ikke mange af

I 1950’erne fløj ungerne fra reden – og to af

I slutningen af 1970´erne mødte Birgitte

i familien – opfindsomhed og kreativitet var

dem fløj langt. Eventyrlysten bragte Jesper til

Peter, han flyttede hurtigt ind, og sådan gik

der derimod rigeligt af. ”Min storebror Jesper

Amerika, hvor den tidligere modstandsmand

det til, at jeg selv blev undfanget i lejlig-

var så sød”, fortalte Lene mig for nylig - ”han

giftede sig med datteren af en tysk officer og

heden på tredje.

lavede ski til mig af to brædder og bøjede

slog sig ned i San Francisco. Hans lillesøster

spidserne over en dampende gryde ude i

Ragna havde slet ikke samme mod på eventyr,

I dag er det sidste medlem af min familie

lejlighedens køkken, så jeg kunne stå på dem

men så mødte hun englænderen Peter, sød

for længst rykket ud af ejendommen på

ovre i Frederiksberg Have”.

musik opstod, de giftede sig – og så fik Peter

Frederiksvej, men alligevel smutter jeg en

problemer med opholdstilladelsen. Den kunne

gang imellem forbi, kigger på den røde

Alle fem børn havde årskort til Zoologisk

ikke fornys, og det unge par besluttede sig

murstensbygning og tænker lidt på de

Have, hvor deres forældre sendte dem over

for at immigrere til Canada. En tung beslut-

kærlige familieanekdoter, som bygningens

flere gange om ugen med skitseblokke og

ning for fars pige Ragna, men hun valgte

vægge ville hviske til mig, hvis de kunne.

tegneblyanter. Her sad de så og tegnede

kærligheden og en enkeltbillet over Atlanten.

brune bjørne, aber og giraffer eller tog sig en frisk ridetur på elefanterne, som de besøgende stadig måtte på det tidspunkt.

22

| HUSRUM 12


KLUMME

”Skulle tysken komme, var Magda bevæbnet med et klokkesystem, som, når hun trak i en snor på første sal, alarmerede sønnen på femte”

23


12 Nr.

Husrum er et magasin til Frederiksberg Boligfonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode, tidssvarende lejeboliger og råder over 2500 lejligheder, som administreres af PrivatBo A.M.B.A. PrivatBo A.M.B.A. varetager også byggesager og informationsopgaver for fonden. Frederiksberg Boligfond, C/O PrivatBo Dahlerupsgade 5, 4. sal 1603 København V Privatbo@privatbo.dk www.frederiksbergboligfond.dk Ansvarshavende redaktør: Søren Hjortdal Sørensen Kontakt: Soeren.hjortdal@privatbo.dk Oplag: 3000 stk. ING KN

NOR DI

MILJØMÆR SK

006

541 Tryksag

24

| HUSRUM 12

Profile for PrivatBo

Husrum nr. 12 - 2012  

Frederiksberg Boligfonds beboermagasin

Husrum nr. 12 - 2012  

Frederiksberg Boligfonds beboermagasin

Profile for privatbo
Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded