Page 1

HUSRUM Nr. 11 · Maj 2012

TEMA

Tryghed på Frederiksberg Opmærksomme naboer, det nye tiltag Din Betjent, en politireportage fra distrikt vest og et skarpt interview om tryghed.

Urmennesket og trygheden “Tryghed er som ilten i rummet. Vi har ingen grund til at bemærke den, før den forsvinder”. Antropolog Finn Kjær Jensen taler om tryghed i byen og det at samle en hær omkring sig i et posthus.

4. En Wilkenbo-flytning

6. Huset på Bjarkesvej

22. Klummen

Susanne og Ole Vest kendte deres nye hjem på forhånd – parret fortæller om et spøjst tilfælde og deres flytning fra ejendommen Wilkenbo.

Det hele startede tilbage i 1866. Historiker Nina Søndergaard har gravet i arkiverne og beretter om Bjarkeshus´ historie og Svømmehalskvarterets udvikling.

Bliver Lindevangsparken et mere åbent og kreativt område? Birthe Aasted skriver, at ”drømmene er mange” i sin klumme om Lindevangsparkens fremtid.

1


11 Nr.

2

Indhold

3

GRIB ORDET

4

En Wilkenboflytning

6

Huset på Bjarkesvej

8

TEMA: Urmennesket og trygheden

10

TEMA: Din opmærksomme nabo

12

TEMA: Sig goddag til Din betjent

14

TEMA: På patrulje i distrikt Vest

18

Øerne i Nimbusparken

20

Paragrafferne og beboerreprÆSENTATIONEN

22

Nu lysner det for LindevangspARKEN

| HUSRUM 11

AF: Søren Hjortdal Sørensen, kommunikationskonsulent i PrivatBo


GRIB ORDET

Forandring, tryghed, en antropolog og to lokalbetjente Forandringer i luften

Og i Husrums anden halvdel kan du læse

station kan være utrygt for andre. Kilderne

Foråret er godt i gang, og det betyder, at

om de nye affalds-øer, som skal forandre af-

til utryghed i ens hverdag kan være mange,

man kan se forandringer alle steder på Fre-

faldssorteringen i Nimbusparken. Inden du

og derfor er Husrums tema i dette nummer

deriksberg. Blomster springer ud, træerne

dog når så langt, kan du læse om lejerne

”Tryghed på Frederiksberg”.

bliver grønne, og aftenerne er lyse. Der er

Susanne og Ole Vest. De boede tidligere

også noget i luften, helt bogstaveligt talt:

i ejendommen Wilkenbo, men er i dag

Mange opmærksomme lejere

Duften af nyt græs, røgen, der stiger op fra

genhuset på Rolfs Plads ved Frederiksberg

På temasiderne kan du læse om, hvordan

de første grillarrangementer, og naturligvis

Svømmehal. Flytningen var for parret en

tryghed kan skabes på flere måder. Du kan

den årlige plageånd, pollen, som er be-

udfordring - men endte med at blive en

læse et interview med antropologen Finn

gyndt at drille næserne. Der sker meget

positiv forandring.

Kjær Jensen. Han fortæller, hvordan man

rundt omkring, og det gælder også for

skaber tryghed, der hvor man bor, ved at

Nogen gange bliver man en smule utryg

”sy sine tråde ind i lokalmiljøet”. Du kan

Forandringer fryder som bekendt, men kan

lokalpoliti. Det nye tiltag ”Din betjent” er

Frederiksberg og på fondens ejendomme.

også være med til at gøre os utrygge. De

i gang med at blive søsat, og vi har været

fleste husker nok, hvordan det var at møde

med på patrulje. Reportagen giver et kon-

Svømmehalskvarteret, Lindevangsparken og en Wilkenbo genhusning

op på den allerførste skoledag, hvor der

kret indblik i, hvordan to lokale politibet-

kun var nye ansigter. Andre mindes måske,

jente på Frederiksberg holder øje med,

hvordan det føltes at flytte fra et trygt barn-

hvad der rører sig på gader, stræder og i

Historiker Nina Søndergaard skriver om,

domshjem for at bo alene for første gang.

ungdomsklubber. Vores sidste artikel om

hvordan Svømmehalskvarteret gennem

Og endnu flere har sikkert prøvet i deres

tryghed viser, at nabohjælp kan gøre en

tiderne har forandret sig – fra arbejderslum

voksenliv at stå over for store beslutninger,

stor forskel. Ejendomsmester Lars Larsen

til byfornyelse. Hun skriver om historien bag

som de ikke var trygge ved, fordi det ville

fortæller om opmærksomme lejere, der i

ejendommen Bjarkeshus. Birthe Aasted,

forandre deres liv for altid. Men utryghed

foråret har stoppet flere forsøg på indbrud.

som er tidligere bestyrelsesmedlem i Fre-

findes også i mindre målestok i vores

Lejerne opdagede, at noget ikke var, som

deriksberg Boligfond, skriver om de

hverdag. At gå alene på Frederiksbergs

det burde være. Der er med andre ord

drømme og muligheder, som kan være med

gader sent om natten kan være utrygt for

noget for enhver smag i dette nummer af

til at forandre Lindevangsparken.

nogen. At vente alene på S-toget på en øde

Husrum, og derfor ønskes du rigtig god

Frederiksberg Boligfond. Vi bringer i dette nummer af Husrum en række artikler, som kredser om store og små forandringer på

også læse vores reportage fra Frederiksberg

læselyst og et særdeles godt forår.

3


AF: Søren Hjortdal Sørensen

historien om

EN Wilkenbo-flytning Susanne og Ole Vests genhusning rummer både et spøjst tilfælde, en haute couture-hund og mere plads til juleaften.

Byggeriet i Wilkenbo starter i år Renoveringen af ejendommen Wilkenbo har været længe undervejs, og projektet er blevet ændret flere gange. Man er i øjeblikket i gang med den afsluttende fase af projekteringen, og byggeriet er sat til at starte i efteråret 2012 og slutte sidst i 2013. Fordi projektet er så omfattende, skal Wilkenbos beboere genhuses. I skrivende stund er 35 af de 70 beboere i ejendommens mindre lejligheder blevet flyttet. Det er PrivatBo, der håndterer og hjælper beboerne med disse flytninger.

4

| HUSRUM 11


En ganske særlig hund

Historien om et tilfælde

Parret flyttede ind i juni 2011. Flytningen

Både Ole og Susanne var fast besluttede på

var hektisk. Der var vitrineskabe, der skulle

”Han lystrer ikke,

at flytte fra Wilkenbo, inden renoveringen

skilles ad, dårligt vejr som drillede, og Ole

hvis man kalder

rykkede for tæt på. De ønskede permanent

var egentlig i gang med at ordne kolonihave-

ham Rolf”, siger

genhusning. Og en dag ringede telefonen.

huset i Herlev. Flytningen var en udfordring,

Susanne Vest om sin

Det var Jeanet Andersen, som havde et til-

men betød samtidig at parret fik mere plads.

velopdragne hund Lauritz.

bud. Ole husker telefonsamtalen meget tyde-

De gik fra 77 til 93 kvadratmeter, og den

”Han er opkaldt efter, hvor vi boede før -

ligt: ”Da der blev ringet fra administrationen,

forskel kan mærkes i dag: ”Det gør, at vi har

Lauritz Sørensens Vej”, tilføjer hun med et

sagde Jeanet Andersen: Vi ved godt, at det,

plads til alle: Vi har børn og børnebørn, som

smil. Selvom Susanne Vest og hendes mand

vi tilbyder jer, er en stuelejlighed, vi ved godt,

kommer hjem til os en gang om måneden

Ole er flyttet til Rolfs Plads, har Lauritz be-

at I gerne vil bo i Den Sønderjyske By, og at I

og spiser, og vi kan alle sammen være her

holdt sit navn. Susanne forklarer, at Lauritz

gerne vil bo lidt oppe i bygningen, men prøv

uden, at vi skal flytte rundt”, siger Susanne.

er en ”haute couture-hund”. Der findes

at tage derover og se på den her lejlighed. Vi

Hun fortsætter: ”Vi var 16 mennesker til

nemlig kun én af hans slags. Han er en unik

tror, det er noget for jer”.

juleaften uden, at vi skulle flytte på nogen af

blanding af flere racer. Susanne er social- og

blandt de lejere, som har været igennem en

”Der er mange ting, der skal på plads, når man flytter. Når man er ung, er det ingen sag – så er det noget, man bare gør.”

genhusning: Tidligere boede de i ejendom-

Opkaldet kom hurtigere, end Susanne og Ole

men Wilkenbo, i dag bor de i Møllehuset

havde regnet med. De troede, at der ville gå

ved Rolfs Plads.

et halvt år, inden deres genhusning tog fart -

sundhedshjælper på Bispebjerg Hospital. Ole er pensionist, men arbejder flere gange om ugen i Frederiksberg Svømmehal. Parret er

Dialog om genhusning

men der gik kun 14 dage. Jeanet Andersens tilbud gjorde dem dog nysgerrige. Faktisk

Wilkenbo går i 2012 en gennemgribende re-

kendte Ole og Susanne den lejlighed, de fik

novering i møde, og derfor arbejder man på

tilbudt. De gik nemlig forbi den, hver gang

at få alle beboere genhuset. Susanne forstår

de tog i Frederiksberg Svømmehal. De havde

godt, at en genhusning kan være en stor

lagt mærke til, at den stod tom. De kendte

mundfuld for nogen: ”Det, man skal tænke

den udefra. Og det spøjse tilfælde blev til en

på, er, at det at flytte kan være en stor

positiv oplevelse: ”Vi blev meget glade, da

omvæltning i ens liv. Det er ikke noget, man

vi så lejligheden. Den var dejlig lys og med

bare lige gør, selvom processen kan være

et helt nyt køkken, som passede perfekt til

smertefri”, siger hun. Susanne tænker sær-

os”, fortæller Ole om første gang, han så sit

ligt på de ældre beboere i Wilkenbo: ”Der

kommende hjem.

møblerne.”

Den rigtige vej hjem De to stuer i lejligheden er store og lyse. Larmen fra Finsensvej og Dalgas Boulevard ved Wilkenbo er fortid. Og genhusningen har betydet, at både Susanne og Ole har fået kortere til deres arbejde. Ole skal kun krydse gaden, så er han i svømmehallen. Haute couture-hunden Lauritz kan ligge i vindueskarmen i den ene stue og følge Oles gang til og fra jobbet. Hunden har fundet sig en god plads i solen, og Ole og Susanne føler også, at de er faldet godt til: ”Nu har vi boet her i lidt over et halvt år, og vi føler os rigtigt hjemme. Vi tænker ikke på, at vi har mistet noget – tværtimod: Vi har vundet noget. Det er gået den rigtige vej”, siger Ole med et smil.

er mange ting, der skal på plads, når man flytter. Når man er ung, er det ingen sag - så

Mindre brød og mere plads

er det noget, man bare gør. Men jo ældre

En af de ting, Susanne husker fra sin tid som

folk bliver, jo sværere bliver det. Jeg kan

”Wilkenboer”, er duften af friskbagt brød i

godt forstå, at der er beboere, som sætter

området. Bodenhoff bageriet ligger på et af

hælene i, fordi det er uoverskueligt.” Parret

Wilkenbos hjørner, og det er noget, næsen

tog selv springet sidste år. De havde en god

lægger mærke til. I Møllehuset, hvor parret

dialog med PrivatBo, Frederiksberg Bolig-

bor nu, ligger der ikke nogen bager på hjør-

fonds administrator, om genhusningen. De

net. Men Ole fortæller, at de har fået noget

valgte at mødes med ejendomsadministrator

lige så værdifuldt i stedet for: ”Vi har fået en

Jeanet Andersen, som var meget professio-

stor ro. Der er dejlig roligt her, og der er også

nel: ”Vi var meget positive fra det øjeblik, vi

en skøn og stille gård”. Susanne fortsætter:

var inde på kontoret for at tale med admini-

”Vi har også fået den bonus, at vi nu bor lige

strationen. Vi fik en god behandling, synes

ved svømmehallen. Jeg går til gymnastik fire

vi”, fortæller Ole Vest. Susanne tilføjer: ”Vi

gange om ugen i SATS, som også ligger der.

følte os aldrig til besvær - tværtimod”.

Der er ingen undskyldning for ikke at holde sig i form”.

5


Historien bag ejendommen Bjarkeshus tager sin spæde begyndelse helt tilbage i 1866. Går man de historiske kilder efter, finder man spændende læsning. Husrum har været omkring bladet Illustreret Tidende, læst om Frederiksberg Fattigkommission og fundet frem til det specielle navn Skat Baastrup.

Huset på Bjarkesvej

Børnepasning og små lejligheder AF: Nina Søndergaard, historiker

Illustreret Tidende fortalte begejstret om, at der i hver lejlighed (på ikke engang 40 kvadratmeter) var ”kogekakkelovn, spisekammer og

Fra mark til arbejderboliger til slum

sider, og opgangene deltes af fire familier.

På bar og billig mark blev de første bygninger af De Classenske Boliger opført i 1866. Det var

Glæden over boligerne afspejler, at fattige

arbejderboliger, der skulle afhjælpe ”fattigdom og elendighed” ifølge fonden bag, Det Clas-

ofte boede i mørke, fugtige kælderlejlighe-

senske Fideicommis. Området på marken blev efterhånden til en hel lille by i stil med Nyboder

der eller i brandfarlige korridorlejligheder.

eller Kartoffelrækkerne: 24 lange huse i to etager med små lejligheder, der var billige at bo i.

Selv i det dengang nye, lyse og supermo-

Bladet Illustreret Tidende hilste i 1867 byggeriet velkommen og så det som et ”smukt og

derne Brumleby, Lægeforeningens Boliger

storartet led i bestræbelserne på at afhjælpe de fysiske og moralske onder som sammenstuv-

fra 1853, var køkkenerne små, sure, mørke

ningen af mange mennesker i små rum afstedkommer”. Illustreret Tidende mente, at boli-

kroge - men her kunne man dog både se og

gerne ville ”blive til en sand velsignelse for nutid og eftertid”. Sådan gik det nu ikke.

lufte ud, mens man lavede mad.

6

| HUSRUM 11

entre med skab”. Der var vinduer til begge


Vi ville i dag ikke være imponerede over de små lejligheder, men at der var et centralt vaskeri, indtænkt udeområder og indkøbsmuligheder i området var stærkt fremsynet. Det samme var børnehaven, der lå ved, hvad der senere blev til Bjarkesvej 7-11. Børnepasningsmulighederne hang ikke på træerne dengang.

Smuk tanke, tvivlsomt resultat Det var noble tanker, der lå bag byggeriet, som desværre gik hen og forslummede. Fonden Det Classenske Fideicommis og kommunen blev uenige om, hvem der skulle bekoste en ny og større skole til områdets mange børn. Og i 1891 fik Frederiksberg Fattigkommission sat ord på de helt grundlæggende problemer, som har plaget så mange sociale boligbyggerier overalt

Din turguide Nina Søndergaard er uddannet cand.mag. i historie fra Københavns Universitet. Hun driver firmaet Nørd Tours og er specialist i byhistorie, hushistorie og arkitektur. I Nørd Tours tilbyder Nina blandt andet byvandringer, foredrag og research. Læs mere på www.nerdtours.dk og www.hushistorie.dk.

i verden, og som stadig har aktualitet i nutidens ghettodebat.

Baggrunden for Bjarkesvej Fattigkommissionen beskrev, at boligerne lå så langt

Hele området hed førhen bare ”De Classenske Boliger ved Godt-

ude og derfor netop var så billige, at byggeriet fra

haabsvej” – arbejdere modtog åbenbart ikke post, og derfor var der

starten tiltrak de allerfattigste arbejdere, der ikke havde

ikke behov for hverken smarte vejnavne eller husnumre. Bjarkesvej er

råd til at bo tæt på deres arbejde og netværk. Mange

en del af Frederiksbergs svar på et mytologisk kvarter og blev navn-

beboere arbejdede i København, men til stor ærgrelse

givet i 1919. Bjarke var en af Rolf Krakes mænd, der kæmpede bravt

for Frederiksberg Kommune skulle deres børn i skole

mod svenskerne i digtet ”Bjarkesmål”, som er temmelig blodigt.

på Frederiksberg, de syge skulle plejes her og værst

Bjarke mente, at brynjebrug var for kujoner og fik tre sværdhug og

af alt: Fattighjælpen skulle udbetales af kommunen.

døde så i sin hustrus arme. Digtet er et af de nordiske heltedigte fra

Og dét kostede: Næsten en sjettedel af fattighjælpen

omkring år 1000.

gik i 1890 til beboere i De Classenske Boliger, der ikke engang husede en otteogtyvendedel af kommunens

Arkitekten og selve huset

samlede indbyggere.

Bjarkeshus blev opført i 1918 og er tegnet af Frederiksberg Kommunes mangeårige stadsarkitekt Aage Sigurd Kjeldgaard Lauritzen

Tunge beboere og en ny start

(1871-1961). Han er også manden bag Frederiksberg Svømmehal og

Fattigkommissionen anerkendte, at boligerne var en

Frederiksberg Hovedbibliotek. Bjarkeshus´ stil er beskrevet som ny-

klar forbedring for mange. Problemet var imidlertid,

klassicistisk med historicistiske træk. Men i virkeligheden er det svært

at den kunstigt lave husleje tiltrak nogle ret ”tunge”

at få Bjarkeshus til at passe ned i stilhistoriens kasser. Huset er mere

beboere. Man foreslog derfor, at huslejen blev sat efter

et bevidst forsøg på at tegne noget tidløst i gode, solide materialer

markedsvilkår. Det modsatte fonden bag byggeriet

og i et velkendt formsprog. Her var ingen dikkedarer, men meget

sig, men solgte dog hele molevitten til Frederiksberg

mere plads og lys end i de tarvelige lejekaserner, der ellers prægede

Kommune i 1909. Alle husene skulle nu rives ned

boligmarkedet lige efter Første Verdenskrig. Dengang herskede der

og erstattes med bedre, højere huse. Der skulle være

reel boligmangel, og nybyggeri var blevet rasende dyrt for private

plads til flere og mere velhavende personer. Men det

bygherrer. Derfor trådte kommunen til og byggede løs - denne

gik ikke voldsomt hurtigt med nedrivningen. Der kom

gang med langt større lejligheder end dem i De Classenske Boliger.

blandt andet et par krige i vejen, og først i 1958 blev

Allerede i 1930 kunne kommunen dog overdrage bygningerne til

den sidste længe revet ned. At de nye boliger hjalp på

Frederiksberg Boligselskab, der var en udløber af KAB, Københavns

beboersammensætningen, vidner den tidligere beboer,

Almindelige Boligselskab. Det må siges, at stadsarkitekten har gjort

overlæge Skat Baastrup om. Skat Baastrup (1889 -

det godt og tegnet et sundt hus. Først efter over 70 år blev Bjarkes-

1956) var overlæge på Frederiksberg Hospital fra

hus renoveret og byfornyet. Samme år, i 1992, skiftede Frederiksberg

1920-22. Og han boede i denne periode i det nyop-

Boligselskab navn til Frederiksberg Boligfond. Og det seneste nye

førte Bjarkeshus.

er, at Bjarkeshus går endnu en byfornyelse i møde, hvor der blandt meget andet skal laves nye køkkener i alle lejligheder i ejendommen.

7


Urmennesket og trygheden

AF: Søren Hjortdal Sørensen

I et mødelokale ligger en tændt diktafon på et bord og peger direkte på Finn Kjær Jensen. Han er antropolog og skal om lidt beskrive, hvad tryghed i byen er. Hvad får os til at føle os trygge? Og hvorfor er det vigtigt? Finn Kjær Jensen læner sig tilbage. Så kigger han på diktafonen og begynder med… ”… Tryghed er som ilten i rummet. Vi har

”Folk, der sidder inde i deres lejligheder

ingen grund til at bemærke den, før den

med lyset tændt, vil meget sjældent gøre mig,

egen dør og ud i den opgang, vi bor i, i den

forsvinder. Og det er et privilegium for de

der går nede på gaden, noget ondt. Skulle der

ejendom vi bor i. Her møder vi folk. Og jo

fleste danskere. Men det er også lidt at tabe

ske noget, kan jeg tværtimod råbe dem an”.

flere ”tilkoblinger” vi har til andre menne-

debatten om emnet ”tryghed”, fordi vi ikke

Det starter allerede, når vi går ud ad vores

sker, jo flere steder vi ”sætter vores mærker

ser selvfølgeligheden af den tryghed, vi

Viljen til fællesskab

i det daglige”, jo mere tryghed kommer der

oplever. Vi taler mest om tryghed, når vi ikke

”… Signaler på liv...dem kan vi så at sige ikke

ud af det.”

mærker den”.

få nok af. Menneskeligt liv. Ud over ”lys i

”… Tilkoblinger… er berøringspunkter,

”Da vi interviewede folk om tryghed til vo-

vinduerne”, var der nogle af dem, vi intervie-

samtalesteder, nik på gaden, områder hvor

res undersøgelse ”Tegn på tryghed”, viste det

wede, som talte om ”omsorg for det offent-

man hilser på hinanden. Jeg kan give et

sig, at det var svært at få dem til netop at tale

lige rum”. Og det, tror jeg også, er fantastisk

eksempel ved hjælp af min egen rute gen-

om den - trygheden. Folk taler til gengæld

vigtigt. Det er vigtigt, at man kan se eller

nem mit eget miljø: Jeg kommer ned om

gerne om utryghed. Det er dér, fortællings-

fornemme, at der er mennesker, der kerer sig

morgenen og tager min cykel. Her hilser jeg

stoffet er – dramaet”.

om et miljø”.

på dem, der også er nede for at hente deres

”Lad mig give et eksempel: Jeg bor på

”Hvorfor? Fordi det mere eller mindre

cykler. Og på vej hen til den første gade jeg

Østerbro. Der er ikke sket nogen ulykker på

bevidst gør folk glade, når de kan se, at de

krydser, møder jeg nogen, jeg kender. De er

Østerbrogade de sidste 14 dage, og det kan

bevæger sig et sted, hvor andre mennesker

måske også på vej til skolen, hvor jeg afleve-

jeg jo ikke få meget succes med at fortælle

har sat deres aftryk. Der er måske malet, sat

rer min søn. Man kender hinanden, fordi bør-

omkring middagsbordet: Altså fortælle, at der

blomster, plantet træer, lavet byudsmykning.

nene går det samme sted. Der er hele tiden

netop ikke er sket noget. Det er ikke spæn-

Og det markerer alt sammen en ”vilje til et

små punkter, hvor jeg møder nogen - hele

dende. Og det er det samme med tryghed”.

fællesskab” eller ”viljen til et samfund” i et

vejen frem til mit indkøb om aftenen. Og det

fælles område. Dét skaber tryghed”.

giver en tilknytning til et område. Det er helt

”Men når man går tættere på folk og specifikt beder dem tale om tryghed i byen, så

elementært tryghedsfremmende”.

man kan bruge. Et af temaerne, der går igen i

Fra fortidens huler til Frederiksberg i dag

vores undersøgelse, er ”lys”. Lysets betydning

”Hvis jeg skulle pege på den mest oplagte

noget med, at man hele tiden syr sine tråde

skal ikke undervurderes. Og med lys mener

tryghedsskabende faktor, så er det klart andre

ind i lokalmiljøet”.

jeg gadebelysning, tid på døgnet, ”lys” i de

mennesker. Hvis der er andre mennesker i det

vinduer der er omkring én etc.”.

miljø, man er i, giver det mere tryghed. Det

leder de i deres svar alligevel efter ting, som

”Som jeg ser det, er det lige som vævekunsten hos de gamle koner – altså, det er

Alliancer i dit nærmiljø

er ligegyldigt, om det så er nat eller dag, om

”Jeg tror, at hjemmet er ens kerne-sted. For

riksbergs gader klokken fire om natten, så vil

det er i en park, et butikscenter eller på en

lang tid siden var ildstedet formentlig det sam-

man se efter, hvor der er lys i vinduerne. For

S-togs-station”.

me for ’urmennesket’. Men så begyndte dette

”Når man for eksempel går gennem Frede-

hvad betyder dette lys? Det betyder, at der er

”Jeg kan ikke lade være med at tænke, at

menneske – antropologisk set – at udvide sin

mennesker - og der, hvor der er mennesker,

det er evolutionært betinget. Der er lang vej

lille gruppe af nærmeste med slægtskabs-

er der liv. Og det, at der er liv, betyder, at ”jeg

fra ‘urmenneskets’ huler og så til Frederiks-

alliancer. Man søgte også kontakt til andre

går her under andres bevågenhed, selvom det

berg i dag, det ved jeg godt. Men jeg tror

stammer og forbrødrede sig med dem”.

er sent”.

alligevel, at følelsen af tryghed har noget at gøre med, at vi hele tiden kobler os på andre.

8

| HUSRUM 11


TEMA ”Vi skaber alliancer hele tiden - også i dag. Og det betyder, at man kan skabe tryghed for sig selv ved at brodere sig ind i lokalsamfundet med disse ”alliancer”. Går noget galt, skal jeg jo kunne stole på nogen. Hvis noget sker, er det rart, at man kan løbe ind i kiosken på hjørnet og sige: ”Der er noget galt”, til en man føler vil hjælpe. Det er ikke sådan en bevidst proces, det at skabe ”alliancer”. Det trækker på vores ubevidste gods fra fortiden, fra en evolutionær arv i os. Vi har simpelthen brug for ”alliancer” i vores nærmiljø for at overleve”. ”… Hvad kan man sige… Det er vigtigt, at du har nogle stationer ud i dit liv. Lad mig give et eksempel: Jeg boede engang ved Pile Allé, hvor der lå et lokalt posthus. Efter nogen tid begyndte jeg at tale med folk der. Det var dengang, man betalte alle sine regninger på posthuset. Igen: Det var sådan et naturligt sted at hilse på folk. Det var ikke fordi, jeg regnede med, at hvis der gik noget frygteligt galt, så ville jeg kunne samle en hær omkring mig i posthuset. Men der var nogen, der kendte mig der og stolede på mig, hvis jeg kom ud for et eller andet. Den slags har vi måske tabt flere steder i storbyen i dag, fordi de lokale posthuse og andre samlingssteder er blevet lukket”.

En tryg kommune Finn Kjær Jensen åbner Husrums tema om tryghed på Frederiksberg. Han leder til daglig European Institute for Risk Management, hvor han har bidraget til at udtænke konceptet ”Den Trygge Kommune” og undersøgelsen ”Tegn på tryghed”. Formålet med Den Trygge Kommune er at udvikle utraditionelle, innovative og enkle løsninger, der skaber tryghed for og sammen med borgerne i de danske boligområder, lokalsamfund og kommuner. Den Trygge Kommune tager udgangspunkt i borgernes robusthed, idérigdom og handlekraft. Den Trygge Kommune er støttet af Gjensidige Forsikring. Interesserede deltagere og nye ideer er altid velkomne. Undersøgelsen ”Tegn på tryghed” kan hentes på www.dentryggekommune.dk.

9


Din opmærksomme

nabo

AF: Søren Hjortdal Sørensen

Hvis du så, at lyset var tændt i jeres kælder meget tidligt om morgenen, ville det så vække din mistanke? Ejendomsmester Lars Larsen fortæller om tre forsøg på indbrud, som mislykkedes på grund af opmærksomme lejere og effektiv nabohjælp.

Som tyve om natten Lars Larsen er ejendomsmester på flere af Frederiksberg Boligfonds ejendomme. Han har i løbet af foråret flere gange talt med lejere, som har udøvet nabohjælp: ”Lejerne har ikke lukket øjnene eller set den anden vej, når de har observeret noget usædvanligt i området. Der har været tre episoder med forsøg på indbrud tæt på hinanden i Nimbusparken, ejendommen Wilkenbo og ejendommen Malthe Bruuns Gård. Alle tre steder er det en lejer, der har reageret”, fortæller Lars Larsen. I Nimbusparken blev en lejer opmærksom på, at nogen var i gang med at bryde ind i et gårdmandsrum. Indbrudstyvene skyndte sig væk, da de blev opdaget. I ejendommen Wilkenbo udgav tyve sig for at komme med reklamer, men i virkeligheden havde de indbrudsværktøj med. De forsøgte at bryde ind i det boligsociale initiativ Lindebutikken på Dalgas Boulevard. Tyvene stak af, da de blev opdaget. Ved Malthe Bruuns Gård blev en lejer opmærksom på, at der var lys i kælderen tidligt om morgenen. Hans mistanke blev vakt, og han undersøgte sagen nærmere.

10

| HUSRUM 11


TEMA En hundepatrulje senere

Lars Larsen er glad for, at Glenn Gerner rea-

Man skal kende sin nabo for at vide, hvornår

”Jeg skulle i kælderen med vores klapvogn.

gerede, som han gjorde: ”Det er, hvad jeg vil

der er noget galt. Og man skal kende sit

Da jeg kommer derned, ser jeg, at lyset er

kalde en ansvarlig lejer og en god samfunds-

nærområde for at vide, hvornår noget ikke

tændt. Det tænker jeg er underligt, og jeg

borger - én som tager et medansvar for, hvor

er, som det burde være.

opdager, at kælderrummene er brudt op

vedkommende bor. Egentlig så handler det

– låsene er klippet”, fortæller lejeren Glenn

om, at man tager ansvar for sine medmen-

Hvis man af og til taler med sin nabo på

Gerner om sin tur ned i Malthe Bruuns Gårds

nesker og deres ting på samme måde, som

trappen, kan man hurtigt sætte nabohjælpen

kælder. I kælderen lytter Glenn efter, om han

man ønsker, at de tager ansvar for én, og det

i system. Man kan lave aftaler, som gør en

kan høre nogen. Det kan han ikke. Han ven-

man selv ejer”, siger Lars Larsen. Han tænker

forskel. Man kan sammen sætte nabohjælp-

ter. Dernæst går han op og lytter på gaden.

ikke kun på de ejendomme, han driver. Han

skilte op. Og man kan tale om altid at være

Her hører han heller ikke noget. Så går han

ser også lejernes indsats i et større perspek-

hjælpsom over for fremmede i ens område

op til sin kone. De beslutter sammen, at det

tiv: ”Det er vigtigt, at man tager ansvar,

– det signalerer nemlig, at her tager man

er bedst at ringe til politiet for en sikkerheds

ellers forfalder området - også boligsocialt”,

vare på hinanden. Når en nabo er bortrejst,

skyld: ”Jeg ringer 114 og bliver omstillet til

siger han.

kan man sørge for, at der ikke er aviser, som

vagthavende. Han vælger at sende en vogn.

stikker ud af postkassen, og at dørmåtten

Fem minutter senere dukker der en hunde-

Nabohjælp i praksis

altid er lagt på plads efter en trappevask.

patrulje op, og to sekunder efter, de er gået i

Episoderne på Lars Larsens tre ejendomme

Hvis ens nabo ønsker det, kan man også låne

kælderen, begynder hunden at gø. Betjen-

viser det samme som statistikkerne – na-

hinandens nøgler og sørge for, at der er lys i

tene fanger indbrudstyven – han var stadig

bohjælp er effektivt. Nabohjælp handler

lejligheden om aftenen, når nogen er væk i

dernede”, fortæller Glenn Gerner.

om at have et godt forhold til dem, der bor

længere perioder. Nabohjælp er lige til. Det

omkring én.

kræver kun at hver enkelt – som Lars Larsen udtrykker det - tager ansvar.

Hvis man af og til taler med sin nabo, kan man hurtigt sætte nabohjælpen i system.

11


AF: Søren Hjortdal Sørensen

Din Betjent er et tiltag fra Station Bellahøj, som bliver søsat på Frederiksberg. Husrum har talt med vicepolitiinspektør Mogens C. Jensen for at finde ud af, om man snart ser ”panserbasser” i bybilledet igen. Fra panserbasse til Din Betjent

”Din Betjents arbejdsopgaver kunne være

Tryghed gennem samarbejde

I filmen ”Panserbasse” stopper Ib Schønberg

at afhjælpe trafikale problemer ved skoler.

Frederiksberg Boligfond har ejendomme i

trafikken og hjælper venligt små børn over

Eller måske får vedkommende en henven-

alle de fire nye distrikter på Frederiksberg.

gaden. Han får et stort bolsje som tak for

delse fra en vicevært, der fortæller om unge

Alle fondens beboere kan derfor få en tæt

hjælpen. Alle kender Panserbasse, for han er

knægte, som ”laver knallerter”. Din Betjent

kontakt til netop ”deres” betjent. I januar

på alle måder til stede i gadebilledet.

kan fungere som en katalysator imellem flere

blev der afholdt et informationsmøde, hvor

Selvom filmen fra 1936 og nutidens virke-

instanser. Det kunne være kommune, skole

ejendomsmestre, inspektører og beboerre-

lighed på Frederiksberg er to vidt forskellige

og forældre”.

præsentanter var inviteret. Mogens C. Jensen

ting, er der alligevel paralleller. Din Betjent er

holdt et oplæg i den sammenhæng. Tryghed

et tiltag fra Station Bellahøj, som betyder, at

Mogens C. Jensen giver et andet eksempel,

og sikkerhed var også på dagsordenen her.

lokalpolitiet på Frederiksberg rykker tættere

hvor Din Betjent kan noget særligt. Hvis en

Mogens C. Jensen forklarer, at tryghed ikke

på den enkelte borger: ”Frederiksberg er

psykisk syg person skaber utryghed i et bolig-

kun skabes ved, at hans folk er til stede i de

blevet delt op i fire mindre distrikter. Til hvert

område, har betjenten mulighed for at være

fire områder. Det er en god start. Men Din

distrikt bliver der knyttet to betjente, hvoraf

med til at løse problemet. Han kan holde

Betjents potentiale bliver først rigtig tydeligt,

den ene er distriktsansvarlig”, fortæller vice-

møder med beboerrepræsentanter. Han kan

når det lokale samarbejde kommer op at stå:

politiinspektør Mogens C. Jensen.

fungere som bindeled mellem psykiatrien,

”Vores håb er, at folk begynder at kende

socialforvaltningen og politiet. Din Betjent

den enkelte betjent, så det bliver lettere for

Din Betjent er en arbejdsmetode, som tidlige-

kan sørge for, at den syge bliver hjulpet,

dem at gå hen og snakke med ham. Alle kan

re er blevet brugt på Nørrebro. Metoden har

og beboernes utryghed håndteres. Tryghed

ringe eller henvende sig på gaden. Det skal

givet så gode resultater, at den nu udbredes

og sikkerhed er i det hele taget væsentligt

så pointeres, at Din Betjent i høj grad bygger

til hele København og Frederiksberg. Mogens

i det nye tiltag: ”Tryghed og sikkerhed er i

på samarbejde. Det er ikke nok, at man ser

C. Jensen forklarer: ”Din Betjent går, cykler

allerhøjeste grad nøgleord for os. Det, folk

sin betjent og tænker: ”Nå, nu går han der

eller kører patrulje i sit distrikt - simpelthen

tidligere har klaget til politiet over, er, at de

igen” – man må meget gerne tage kontakt

for at være til stede i lokalområdet. Det er

ser patruljevogne, der bare suser forbi. Vores

og tale med vedkommende”.

lidt som panserbassen i gamle dage – altså

patruljevogne vil naturligvis også i fremtiden

den gamle facon, hvor politibetjenten gik i

rykke ud til hasteopgaver - men trygheden

sit område, kendte folk og var med til at løse

skabes lokalt ved, at distriktsbetjenten hele

mindre problemer eller tage dem i opløbet”.

tiden viser flaget i området”, siger Mogens C. Jensen.

Netværk uden blå blink Din Betjent skal håndtere de forhold, som

Det er meningen, at de fire distriktsbetjente

ikke nødvendigvis kræver blå blink og udryk-

på Frederiksberg er i deres stillinger i mindst

ning. Målet er blandt andet, at betjenten får

to år. Det sikrer, at de kommer ind under

en tæt kontakt til borgerne, som omvendt

huden på bydelen. De kommer til at kende

også får en tæt kontakt til politiet: ”Vi skal

viceværter, forretningsdrivende, skoleledere

tilbage til den tid, hvor folk virkelig kendte

og andre aktører. Distriktsbetjentene får et

deres distriktsbetjent. Snakkede med ham,

netværk uden blå blink, der kan give dem

anmeldte ting til ham, fik råd og vejledning”,

informationer om, hvad der rører sig på

siger Mogens C. Jensen. Han uddyber:

gadeplan.

12

| HUSRUM 11


TEMA

Sig Goddag til Din Betjent Din Betjent er lige nu i en opstartsfase, men distriktsbetjentene bliver snart synlige i bybilledet. De har ikke panserbassernes karakteristiske runde hjelme og lange frakker på, men i stedet kommer de måske forbi på cykler og har visitkort i lommerne.

”Vores håb er, at folk begynder at kende den enkelte betjent, så det bliver lettere for dem at gå hen og snakke med ham.”

Hvordan finder jeg min betjent? På Københavns Politis hjemmeside kan du se alle Din Betjents distrikter. Du får ved hjælp af et google-kort vist, hvilken betjent der er tilknyttet det område, du bor i. Kortet finder du under fanen ”om os” og dernæst ”projekter” på www.politi.dk/koebenhavn. Man kan henvende sig både per telefon og e-mail til Din Betjent.

13


P책 patrulje i distrikt

Vest

14

| HUSRUM 11


TEMA AF: Søren Hjortdal Sørensen

Tanja og Henrik er politibetjente i det distrikt på Frederiksberg, som kaldes for ”vest”. De er begge en del af tiltaget Din Betjent. Husrum har fået lov til at køre med på patrulje for at se, hvordan det foregår i praksis. Udrykning

En halv time på kontoret

”Du skulle nok have føntørret det noget

Politibilens motor brøler.

Der tikker e-mails ind på Tanjas computer.

mere her til morgen”, driller hun. Senere stik-

Viseren på speedometeret glider af sted hen

Det er en blanding af henvendelser og med-

ker Henrik tilbage, da hiphoppen i radioen

over tallene - 50, 80, 110.

delelser fra andre distrikter. Vi er gået op på

bliver skiftet ud med et ældre nummer: ”Det

Accelerationen presser en bagud i sædet.

Henrik og Tanjas kontor. Det er halvmørkt.

her er et gammelt nummer for mig”, siger

Hænderne bliver fugtige.

Persiennerne er rullet ned. Tanja studerer sin

han. Tanja fanger den: ”Det er da også et

Henrik har slået det blå blink til.

skærm. Hun indprenter sig navne, signale-

gammelt nummer for mig - du skal ikke

Vi er midt på Frederiksberg. Det er nat.

menter og billeder. To mænd har truet en

antyde, at jeg er gammel”. Vi har allerede

Meldingen over politiradioen er: ”Muligt

anden mand med en skarp genstand. De to

håndteret dagens første ”politiforretning”.

kvælningsforsøg”.

kortklippede gerningsmænd er blevet forevi-

I politiet taler man om ”kunder” og ”for-

Den vagthavendes stemme er rolig.

get af et overvågningskamera. Tanja kigger

retninger” og ikke ”kriminelle” og ”sager”.

Vi skyder igennem et kryds,

grundigt på det sort-hvide billede.

Vi har været i en kiosk for at hente overvågningsoptagelser. En tricktyv har været på

så et mere og så endnu et. Flere andre politibiler er også på vej.

Tidligere har Tanja været lærer. Hun fattede

spil. Efter kiosken stopper vi ved en bil, der

Spørgsmålet er, hvor hurtigt vi når frem.

interesse for SSP-samarbejdet – samarbejdet

er gået død i et kryds. Føreren bliver hjulpet.

mellem skole, socialforvaltning og politiet -

Vi kører forbi flere skoler. Børnene vinker til

da hun underviste. Men hvorfor gik hun ind i

os. Henrik og Tanja holder hele tiden øje med

politiet? ”Det, jeg godt kan lide ved at være

gademiljøet. Nummerplader bliver løbende

i politiet, er, at man handler. Og så har jeg

tjekket. Biler og personer bliver vurderet.

altid været en drenge-pige – jeg svinger godt

En morgen i distrikt vest

Tanja har instinkt for afhøringer, særligt af

En lukket bygning på en stille dag

Et par dage tidligere. Det er morgen på

de forurettede, ofrene: ”Det er interessant at

Vi triller rundt om et stort hus nær Forum.

Frederiksberg politistation. I vagtstuen sidder

lytte til forskellige menneskeskæbner og hi-

Der er sat træplader op for alle vinduer og

Henrik og Tanja. Han er 27 år, hun er 33.

storier og så komme med råd og vejledning”,

indgange i bygningen. ”Der har været en

De kigger døgnrapporten igennem.

siger hun. Tanja har mange gange talt med

aktion her for nylig”, siger Henrik og fortsæt-

”Er der noget, ham her ikke er eftersøgt

udsatte kvinder. Taget det på sig at hjælpe

ter: ”Vi skal sikre os, at de østeuropæere, der

for?”, siger Henrik om en gammel kending.

dem: ”Jeg kan bidrage til at opbygge deres

havde besat huset, ikke vender tilbage”. Vi

Tanja smiler: ”Sikkert ikke”.

selvtillid - jeg er ikke naiv, men jo flere gange

kryber hele vejen rundt om bygningen. Alle

”De fleste kriminelle har deres eget møn-

en udsat kvinde hører, at hun er noget værd,

træplader er stadig, hvor de burde være. Vi

ster”, forklarer Tanja. Kriminelle står typisk

jo større er chancen for, at det går hende

trækker ud på vejen igen og lægger Forum

op klokken 10 eller 11 om formiddagen.

bedre fremadrettet”. Tanja bladrer videre i

bag os. Vi kører mod et nyt byggeri i nærhe-

De står uden for samfundet. Tanja fortæl-

sine e-mails. Der dukker politifotos af krimi-

den af Flintholm Station. Tanja og Henrik skal

ler, at man indimellem i døgnrapporten kan

nelle op. Ingen af dem smiler på billederne.

lære området bedre at kende. De fik tidligere

med de mandlige kollegaer”, siger hun.

på dagen besked om, at nogle problematiske

fornemme, at en, man kender, er ”blevet aktiv igen”. ”Udfordingen er, at de kriminelle

Politiforretninger

unge huserer her. Nu rekognoscerer de. De

typisk er meget kriminelle”, siger Henrik.

Vi er i politibilen. Vi glider gennem Frederiks-

indprenter sig gadenavne, smutveje, butikker.

Han læser videre om tyverier, overfald, stjålne

bergs gader. Tanja og Henrik holder øje med

Det kan blive vigtigt senere. Hvis der kommer

containere, våben. Han holder rapporten på

bybilledet. De spejder. Der kører hiphop i

en udrykning her, skal man vide, hvordan

samme måde, som man holder en avis.

radioen. Henrik tjekker sit hår i bakspejlet, og

man kommer rundt.

Tanja lægger mærke til det:

15


”...Han har en pistol, kom vi går udenom” På vej ind i klubben dufter der af nyt græs.

>>> På patrulje i distrikt

Henrik stopper op et øjeblik. Nyder det.

Vest

Indenfor dufter der af pandekager. Teenagere og pædagoger er i gang ved komfuret i Klub Norden. Ude bagved spiller nogle drenge fodbold i et boldbur. En af dem henvender sig. Han spørger: ”Hva’ så, ballade?”, Henrik svarer med et spørgsmål og et skævt smil:

Workshopper og dåser på taget

Henrik fortæller, hvorfor han gik ind i politiet:

”Har du lavet ballade?”. ”Kun i skolen... ikke

”Jeg blev drafted – headhuntet”, siger han

her... endnu”, lyder svaret. Henrik svarer:

Tanja fortæller, at hun har været på work-

med et stort smil og kigger på Ruben. Henrik

”Ikke endnu?”. Drengen skal overraskende

shopper med ansatte på flere skoler. Hun

fortsætter: ”...ej, jeg har været i militæret i

hurtigt tilbage til fodboldkampen. Ruben

og Henrik opbygger kontakter i hele distrikt

tre år, inden jeg søgte ind i politiet”. Politiet

taler med en dreng, der spiller computer.

vest. ”Hjemme på stationen har vi en net-

var en naturlig forlængelse af hans karriere

Henrik falder i snak med Camillia, der står

værksmappe. Målet er, at den skal fyldes op

i militæret. Henrik har været i Irak og siger:

for filmværkstedet i klubben. Hun mangler

med kontakter fra hele nærmiljøet”, siger

”Når man har været i Irak, så giver det en

en betjent til nogle filmoptagelser. ”Din klub,

Tanja. Vi drejer ind på en parkeringsplads

indre ro, når man er tilbage i Danmark igen.

Din betjent”, siger hun til Henrik og henviser

bag et ejendomskompleks. Nogle unge

Man lægger mærke til, hvad folk kan blive

til det nye tiltag Din Betjent. ”Er du frisk?”,

”skralder” knallerter her. Vi triller forbi en

sure over herhjemme - man ser på ting på en

spørger hun. ”Jeg er frisk”, siger Henrik og

mand, der står ved sin bil. Han har tre åbne

anden måde efter en udsending. Man kan

fortsætter: ”Men jeg skal ikke spille skuespil,

øldåser stående på biltaget. Han virker

ikke længere hidse sig op over at vente fem

vel?”. ”Nej, nej”, lyder svaret - ”du skal bare

forskrækket over at se en politibil, samler

minutter på bussen eller at stå i kø i Netto”.

anholde nogle undvegne fanger”. Camilla

sine dåser og skynder sig væk. Henrik havde

kigger over på sin kollega: ”Vi tager fusen på

spottet ham: ”Nå, han skulle vist ikke ud at

Så ruller vi

dem i fjerde klasse”. Det bliver en overraskel-

køre bil i dag alligevel”.Vi finder de skraldede

”Der sker mere om natten”, siger Ruben.

se, at Henrik dukker op til optagelserne.

knallerter. Det bliver noteret, hvor de er.

Der bliver lavet flere ”politi-forretninger”

Senere skal det gives videre til kommunen.

efter mørkets frembrud. Vi sidder i bilen og

Henrik vender bilen. Tanja fortæller, hvad der

bevæger os rundt i byen. Vi er i gang med

er det mest givende ved jobbet: ”Det er en

patruljen.

fornøjelse, når der er sket nogen noget ondt,

”Når man har været i Irak, så giver det en indre ro, når man er tilbage i Danmark igen.”

at man er med til at løse problemet.

Første stop er en gammel fabrikshal. Der

Det er en stor sejr, når man finder en ger-

skulle være hærværk og graffiti-aktivitet i

En lille gruppe piger kommer forbi os. De får

ningsmand”.

området. Lige nu er alt roligt, så vi kører

øje på Henriks pistol og hviner. Den ældste af

videre. En bil, der ser mistænkelig ud, bliver

pigerne siger: ”Han... han har en pistol. Kom

Peberspray og aftensmad

spottet og stoppet. Ruben tjekker førerens

vi går udenom!”. En lille fyr i en sort jakke

Det er aften. Mørket er ved at falde på. Der

kørekort. Henrik slår bilen op i systemet. Den

med pelskrave stopper op. ”Hvem leder I

er gået et par dage. Henrik spiser aftensmad

er ikke meldt stjålet. Vi ruller videre.

efter?”, spørger han. Henrik kigger på ham:

i vagtstuen på Frederiksberg, og en ældre

Senere kommer vi forbi en byggeplads,

”Vi leder efter en, der er cirka så høj her...”,

kollega, der er på vej ud af døren, giver

hvor Henrik får øje på en sikkerhedsvagt. Vi

Henrik holder hånden op ved drengens

et par råd med på vejen: ”Livet er som en

stopper. Vagten fortæller, at han tidligere

hoved: ”...Så går han i en sort jakke, der

barneskjorte – kort og beskidt”, og ”når de

på aftenen blev omringet af ti personer, der

har en pelskrave... og han har vist også en

slår så bid tænderne sammen”. Der bliver

pressede ham. Situationen ændrede sig dog

foldboldtrøje fra Barcelona på”. Drengen

grinet. Man snakker om pebersprays hen

markant, da han fik sin store schæferhund

udbryder: ”Hey, det er mig!”. Den lille fyr har

over maden. ”Peberen kan ikke blive for

ud af bilen. Vi studerer hunden. Den er

en Barcelonatrøje på under jakken. Henrik

gammel, men det kan drivgassen”, fortæller

meget stor. ”Folk kan simpelthen ikke lade

griner. Den lille fyr fanger, at der bliver taget

Henrik. Hans kollega Ruben sidder ved siden

værktøjet på byggepladser være i fred”, siger

gas på ham. Pædagogerne griner med: ”Det

af. Han skal køre bilen i aften. Vi skal på

Henrik. Og så kører vi mod en af de ung-

er sjovt at have besøg af politiet, ikke?”,

patrulje igen.

domsklubber, som Henrik har kontakt til.

siger Camilla.

16

| HUSRUM 11


TEMA Tilbage til udrykningen Vi er ude at køre igen. Vi har været forbi en anden klub, Henrik fortæller, hvad han tænker om samarbejdet med ungdomsklubberne: ”Samarbejdet med klubberne giver rigtig god mening. Det betyder, at de unge lærer os at kende, og vi lærer dem at kende. Det skal aldrig være ”os og dem” eller omvendt. Når vi kender de unge, kan vi komme til sagen, når vi møder dem andre steder – vi kan mødes som mennesker, i øjenhøjde”, siger Henrik. ”De unge skal gerne få et naturligt forhold til politiet”, tilføjer Ruben. Som et lyn fra en klar himmel kommer meldingen ind over politiradioen: ”Muligt kvælningsforsøg”, og på få sekunder trykker Ruben speederen i bund. Vi kører hurtigt igennem flere kryds og ankommer samtidig med to andre politibiler. Henrik og Ruben er hurtigt ude. Flere betjente har deres lygter fremme. De leder efter hus nummer tre, hvor kvælningsforsøget finder sted. Den sidste melding over radioen var: ”Der er blevet helt stille i lejligheden”. Vejen er mørk. De lige numre er til at få øje på. De ulige numre er sværere – der ligger nemlig et bygningskompleks på den side af vejen. Det virker ulogisk et kort øjeblik. En forbipasserende bliver råbt an. Han peger på den rigtige opgang. Betjentene skynder sig ind. Så er der meget stille. Dødsens stille. Natten er kølig. Man kan næsten se stjernerne. Efter nogle minutter kommer Henrik ud fra opgangen. Han smiler. Det var falsk alarm. Heldigvis. En mand havde set fjernsyn, og naboen havde opfattet det forkert. Ingen er blevet kvalt.

De ser alt og alle Et af de indtryk, der brænder sig fast, når man har været med på patrulje, er, hvor opmærksomme Dine Betjente er. De er konstant årvågne, hele tiden til stede. De ser alt, der rører sig alle steder i distriktet. Sådan føles det i hvert fald. Og det er trygt at vide.

17


Øerne i

Nimbusparken Der findes affalds-øer i både Stillehavet og i Nimbusparken. Det ene sted er der tale om en miljøkatastrofe, det sted andet sted er der tale om et miljøtiltag. At lave en forbindelse mellem de to typer af affalds-øer virker måske som tankespind – indtil man tænker nærmere over tingene. AF: Søren Hjortdal Sørensen

Monsteret i Stillehavet

Nimbusparkens affalds-øer

Det betyder, at kloakkerne i området aflastes

Langt væk fra Nimbusparken på Frederiks-

Garbage Island har to navnebrødre i Nim-

samtidig med, at beboerne har fået endnu

berg, et sted i Stillehavet, findes der et om-

busparken. Bag Nimbusparken nummer 1-3

mere grønt at se på. Begge affalds-øer er

råde, som kaldes for ”Garbage Island” eller

og 5-9 står der nye skure. Skurene kaldes i

også forsynet med belysning. Og man har

”Trash Island”. Det betyder ”affalds-øen” på

daglig tale også for affalds-øer. De er blevet

sørget for, at belægningen på de stier, der

dansk. Øen består af plasticaffald, og nogle

bygget i løbet af 2011, og det er meningen,

fører ind til øerne, kan holde til, at affalds-

mener, at den geografisk er større end staten

at beboerne skal sortere og aflevere deres

containerne med jævne mellemrum skal

Texas i USA.

affald her.

ud og tømmes ved en skraldebil.

Den monstrøse ø er blevet skabt af alt det,

Det er tegnestuen Opland, der har tegnet de

man smider ud: Colaflasker, indkøbsposer,

nye affalds-øer. Opland har tidligere været

legetøj, emballage og tupperware. Floder

havearkitekter for Nimbusparken og kender

har ledt det til havs, strømninger har ført det

derfor området særdeles godt. Der er tænkt

sammen. Plastiken stammer fra USA og er

over, hvordan affalds-øerne passer bedst ind.

blevet brudt ned til mindre dele af solen. Det

De står diskret bag ejendommene op ad den

hele ligger og skvulper rundt nær havoverfla-

gule mur, som løber mellem Nimbusparken

den som en kæmpe suppe af affaldskonfetti.

og Privathospitalet Hamlet.

Man kan hverken stå eller gå på Garbage Island.

En af de specielle ting, man har forsynet begge affalds-øer med, er grønne tage.

Affalds-øen i Stillehavet er en miljø-gyser,

Tagene er beplantet med stenurt, hvilket gør,

fordi den kun bliver større, ikke kan nedbry-

at regnvand opsamles her.

des af naturen og endda har en tvilling, der findes i retningen af Japan. Ingen videnskabsmænd har regnet ud, hvad man skal stille op med de to områder, hvor plastik er mere almindeligt end plankton i vandet.

18

| HUSRUM 11


Udfordrende sortering på Frederiksberg Husholdningsaffald har de seneste år været en udfordring på Frederiksberg. Det skyldes blandt andet, at 97 % af alle beboere i kommunen bor i etageejendomme. Erfaring har vist, at beboere i etageejendomme ikke altid føler det samme ejerskab i forhold til deres affald, som for eksempel husejere gør. Der er en forskel på, om man har sin egen affaldsbeholder ude foran sit hus, eller om man skal ned fra tredje sal til et opsamlingssted. Jo mindre ejerskab man føler, jo mindre sorterer man typisk. Og mindre sortering giver mindre genanvendelse. De nye affalds-øer skal sikre, at ejerskabet og sorteringen fungerer optimalt i Nimbusparken. Der er beholdere til batterier, pap, papir, metal, elektronik og ikke mindst plast i skurene. Tænker man på forholdene i Stillehavet, er det indlysende, hvorfor affaldssortering er en god idé. Selvom det er USA, der er synderen her, maner det til eftertanke. Hvad hver enkelt gør er forbundet til resten af verden. Og det kræver ikke meget at gøre en forskel – man skal bare løfte det rigtige låg på den rigtige container.

Sortering giver mere genanvendelse

19


Paragrafferne

og beboer-

repræsentationen Huslejenævnet. Den Sønderjyske By. Stykke 3 i paragraf 5. Beboerrepræsentant Torben Brabrand skriver om en afgørelse i en principiel sag, der handler om moderniseringer og vedligehold. AF: Torben Brabrand, medlem af beboerrepræsentationen i Den Sønderjyske By

Et interview med mangler

Situationen i Den Sønderjyske By

Hvad så nu?

I interviewet med tidligere direktør Georg Schmidt om ”luksusmoderniseringer” i sidste

Den Sønderjyske By har lige været igennem

undersøgelse af, hvilke vedligeholdelsesarbej-

nummer af Husrum manglede der noget

en sådan sag, og resultatet blev, at husle-

der der bør foretages på ejendommen, både

meget væsentligt - nemlig forudsætningerne

jenævnet på alle seks væsentlige punkter

på kort og på lang sigt. Herefter vil der blive

for at lovgivningen tillader denne type af

fulgte beboerrepræsentationens klage over

udarbejdet en vedligeholdelsesplan – og så

moderniseringer.

vedligeholdelsen. Man meddelte samtidig, at

vil man iværksætte arbejderne i prioriteret

det påtænkte, istandsatte lejemål ikke kan

rækkefølge.

Boligreguleringslovens § 5, stk. 3 tager

udlejes på § 5, stk. 2-vilkår, før vedligeholdel-

højde for, at visse udlejere kan fristes til at

sesarbejderne er udført.

Frederiksberg Boligfond vil igangsætte en

iværksætte § 5, stk. 2-moderniseringer i ejendomme, hvor vedligeholdelsesniveauet

Vi anser det i beboerrepræsentationen i Den

for ejendommen ikke lever op til at kunne

Sønderjyske By som en sejr for rimeligheden i

tilbyde lejemål med så høj en husleje.

lovgivningen.

I så fald kan beboerrepræsentationen ind-

Til vores store glæde fulgte Frederiksberg

sende en sag om manglende vedligeholdelse

Boligfond op på sagen på deres efterføl-

på ejendommen til huslejenævnet. Hvis hus-

gende bestyrelsesmøde. Det blev enstem-

lejenævnet finder det korrekt, at vedligehol-

migt vedtaget, at der ikke vil blive foretaget

delsen ikke lever op til det forventede, kan

renoveringer efter disse paragraffer i Den

der ikke indgås lejeaftale med den dyrere §

Sønderjyske By.

5, stk. 2-leje, før manglerne er udbedret.

20

| HUSRUM 11

“Vi anser det i beboerrepræsentationen i Den Sønderjyske By som en sejr for rimeligheden i lovgivningen.”


§§ 21


”Fremtiden var visualiseret ved hjælp af fotomanipulation. Det var meget spændende at se dét foran sig, som man hidtil kun har kunnet tænke sig til.”

22

| HUSRUM 11


KLUMME

Nu lysner det for Lindevangsparken I et tidligere nummer af Husrum skrev jeg om, hvordan man kunne gøre Lindevangsparken til et område, man går ind i frem for udenom. Jeg skrev om de ganske få muligheder, forbipasserende i dag har for at tænke: ”Hov, der ligger sør’me en dejlig park, den vil jeg se nærmere på!”... AF: Birthe Aasted, forhenværende bestyrelsesmedlem i Frederiksberg Boligfond ... Nu lysner det. Bestyrelsen i Frederiksberg

Frederiksberg Boligfonds bestyrelse har også

Boligfond har nemlig forelagt et fornyelses-

Det er også med i skitseforslaget, at nogle

haft sagen på dagsordenen på sit seneste

og forbedringsprojekt for Frederiksbergs

af legepladsernes bøgehække fjernes. Det

møde. Det blev besluttet, at fonden vil bidrage

borgmester, Jørgen Glenthøj. Via gode

ville være dejligt, hvis man kunne sætte sig

med et større beløb til igangsætningen af

kræfter i PrivatBo var der fremstillet et flot

på bænkene ved legepladserne og samtidig

enkeltstående opgaver, som kræver en særlig

skitseforslag til mødet.

følge med i, hvad børnene foretager sig. I

indsats. Så nu er der håb forude for os, som

dag er det slet ikke muligt.

bruger parken. Skitseforslaget viste billeder af de nuværende

Et andet fremtidsønske er, at alle indgange

forhold og billeder af, hvordan parken kan

Parkprojektet rummer mange spændende

komme til at se ud i fremtiden. Fremtiden var

markeres med belysning. Og det er med

ideer. En af dem er, at man ændrer indgangs-

visualiseret ved hjælp af fotomanipulation.

i overvejelserne, om man kan anlægge

partierne – for eksempel de to hjørner ud mod

Det var meget spændende at se dét foran

en motionssti. Det må være rarere for

Finsensvej. Hvis indgangene her blev flyttet

sig, som man hidtil kun har kunnet tænke

motionister at løbe inde i parken frem for

hen til parkens nuværende hjørner, ville mange

sig til. Skitseforlaget blev godt modtaget, og

at bruge fortovet uden for den.

flere få øje på parkens muligheder.

forslagene til, hvordan parken gøres åben og

Det ville også være dejligt, hvis der var

kreativ efter nutidens normer, bliver i øjeblik-

Ved Lindevangsparkens to sydlige hjørner kun-

ket behandlet hos kommunen.

steder med gode borde og bænke. Så ville

ne man forestille sig, at stenhøjene og deres

man på sommerens lune dage og aftener

beplantning af høje træer blev fjernet. Tænk,

kunne spise sin medbragte mad i parken.

hvis man fra hjørnerne kunne se direkte ind til

Og måske bagefter endda slappe af i en

plænen. Om foråret kunne man nyde synet af

liggestol midt ude på græsset!

dejlige forårsblomster. Om sommeren kunne man se græsplænen, der indbyder til leg,

Drømmene er mange. Så derfor venter jeg

solbadning, hygge, ”skovtur” med medbragt

med spænding på kommunens tilbage-

mad og meget andet. Det ville også hjælpe på

melding og endelige forslag til, hvordan

indsynet i parken, hvis det tætte buskads, der

fornyelserne bedst kan realiseres.

omkranser hele Lindevangsparken, blev fjernet eller skåret ned til et niveau, hvor man kan se hen over det.

23


11 Nr.

Husrum er et magasin til Frederiksberg Boligfonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode, tidssvarende lejeboliger og råder over 2400 lejligheder, som administreres af PrivatBo A.M.B.A. PrivatBo A.M.B.A. varetager også byggesager og informationsopgaver for fonden. Frederiksberg Boligfond, C/O PrivatBo Dahlerupsgade 5, 4. tv. 1603 København V Privatbo@privatbo.dk www.frederiksbergboligfond.dk Ansvarshavende redaktør: Søren Hjortdal Sørensen Kontakt: Soeren.hjortdal@privatbo.dk Oplag: 3000 stk. ING KN

NOR DI

MILJØMÆR SK

006

541 Tryksag

24

| HUSRUM 11

Profile for PrivatBo

Husrum nr. 11  

Husrum er et magasin til Frederiksberg Boligfonds lejere.

Husrum nr. 11  

Husrum er et magasin til Frederiksberg Boligfonds lejere.

Profile for privatbo
Advertisement