Page 17

LE MANS ned over Le Mans og det store pariserhjul ved Fordchikanen tændes, rykker BMW M8 nr. 82 (selvfølgelig noget med 8) sikkert frem i feltet. Desværre byder natten på problemer for vognen, der ellers kom på en andenplads ved 12 timers løbet på Sebring, og da vognen næste morgen ryger i barrieren, er det slut. BMW M8 GTE nummer 81 fortsætter til gengæld ufortrødent. Alt kan ske på Le Mans, hvor sikre vindere ikke så sjældent udgår i 23. time, og selvom den sidste sort, hvide og røde BMW M8 GTE ikke får kørt sig længere op end en 12. plads er der alligevel tilfredshed i BMW lejren. Vognene er nye, den ene klarede skærene, den anden har en andenplads i bagagen og WEC sæsonen endnu super lang. Som de brølende motorer slukkes og de rødglødende bremser køler ned i takt med at grillkullene går ud på teltpladserne, vender den offentlige trafik på ny tilbage til landevejen her i Le Mans. Fødderne er ømme, kinderne røde af sol og kroppen træt af alt for lidt søvn. Alligevel er der smil på læben. For nok blev det ikke BMW M8 GTE, der tog sejren i GTE Pro klassen i år. Det gjorde danske Michael Christensen til gengæld i sin lyserøde Porsche. Og det er den slags, der unægtelig gør, at jeg er enig med BMWs Motorsport direktør. Det her er verdens største udholdenhedsløb - og verdens bedste motorfest. À bientôt Le Mans ***

PRÊT-À-PARTIR Magasin Juli/August 2018  

Biler, luksus og livsstil

PRÊT-À-PARTIR Magasin Juli/August 2018  

Biler, luksus og livsstil