Page 10

PRÊT-À-PARTIR "Årh, alle kigger på os," lyder det benovet fra bagsædet. Jeg smiler skævt. Jah. Altså måske ikke så meget på os som vogntøjet. Og i det her kluns kan man godt glemme alt om at være flue på væggen. Selv på Strandvejen nord for København, som trods alt dagligt lægger asfalt til køretøjer i millionklassen, vender den store nye Porsche Panamera Turbo Sport Turismo hoveder. Og ikke bare kun på grund af den dybe onde growlen, der utålmodigt pruster fra sportsudstødningen. Ej heller på grund af vognens volumen, men nok snarere fordi man end ikke her møder en bil hver dag, der koster mere end en gennemsnitlig dansk villa.

Sportslimo stationcar

mig. Men så en dag skulle jeg parkere min mikrobil ved siden af en. Og blev ved og ved med at køre ned langs siden på den sorte vogn til kølerne var ud for hinanden. Hvor min bil havde bagende, begyndte kabinen på Panameraen, og selvom ejeren smukt havde placeret den i midten af båsen fyldte den hele pladsen. Og der faldt jeg for vognen. Size matters. Alligevel må Porsche have syntes, at de kunne gøre det liidt større. I hvert fald har de nu sendt den nye Panamera Sport Turismo, mærkets første stationcar, på gaden til alle dem, der mangler plads. Til børn på to meter. Eller noget. Nu skrev jeg liidt, for det er det. Bagruden er nemlig blevet lidt mere lodret, taget forlænget og bagsæderne kan lægges ned. Og jeg overgiver mig straks.

Og her bliver jeg lige nødt til at spille pladen endnu engang. For faste læsere ved, at jeg er Porsche fan. Af typen, der har haft svært ved at forene mig med de nye modeller, som pludselig begyndte at udspringe fra bilproducenten efter årtusindskiftet.

Det er topmodellen, Panamera Turbo Sport Turismo, som jeg er ude i, og med 550 hestekræfter under motorhjelmen er den en rendyrket magtdemonstration af Porsches eminente evne til at bygge sportsvogne. Halvfjerds års erfaring fornægter sig ikke, og det her bæst, limousine eller skrumsel om du vil, på over 2 ton kan flyve fra 0 - 100 km/t på blot 3,9 sekunder. Uden at løfte et øjenbryn.

Cayenne lærte jeg dog at elske for sin brutalitet, men da jeg i 2008 stod overfor den nye "enorme 911'er" kaldet Panamera, syntes jeg, at Porsche var gået for vidt. Kommet for langt væk fra sportsvognene. End ikke en flyvetur med 200 km/t ned ad langsiden på Anderstorp i Sverige med fire voksne, alle over 185 cm., komfortabelt placeret, kunne overbevise

For Porsche Panamera Turbo Sport Turismo er jo som udgangspunkt en limousine med stort bagagerum, den slags kan man jo have, når motoren ligger ude foran, og som jeg roligt flyder ned ad Strandvejen er den herlige V8 buldren da også mere diskret. Som et uvejr i horisonten. Dybt, fjernt og truende.

PRÊT-À-PARTIR Magasin Juli/August 2018  

Biler, luksus og livsstil

PRÊT-À-PARTIR Magasin Juli/August 2018  

Biler, luksus og livsstil