a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 43

GETAWAY GUIDEN

Aah, jeg lukker langsomt øjnene. Den varme pool i den lune vulkangrotte gør mig vægtløs og fuldstændig afslappet. Lamper med orange lys glimter som lava på væggene, og det eneste jeg kan høre, er vandets hypnotiserende rislen. Ingen mobiltelefoner, emails eller bekymringer. Blot velvære i kroppen og ro i sjælen. Okay, set udefra kan det måske godt være, at jeg i virkeligheden befinder mig i den nye spa 167 meter over havet på The Lodge Resort i Sverige og det endda lige midt i en voldsom vinterstorm. Men det er altså en mindre detalje, som jeg faktisk overhovedet ikke beskæftige mig med her i det 38 grader varme vand på Hawaii.

The American Hideaway Jeg har tidligere besøgt The Lodge Resort, det luksuriøse lille stykke New England midt i Skånes natur knap en times kørsel fra København. Det var på en klassisk varm sommerdag, hvor solen stod højt på himlen, kornet ligeså på markerne, og middagen blev indtaget på den store terrasse i solnedgangen. I dag er scenariet et helt andet. Markerne langs grusvejen er brune og bare, blomsterne i rabatten for længst visnet og himlen pakket ind i lave regnskyer, der fyger af sted med en sådan fart, at vi, husbonden og jeg, kun lige når over Øresundsbroen, før den lukker bag os. Vejrscenariet fås næsten ikke mere uindbydende, men heldigvis gør det ikke spor. For denne gang er det indendørshyggen, vi er inviteret op for at se nærmere på, og ikke mindst den nye luksuriøse Honulele Spa, hvor hverken vinter eller vind nå os. Hotellet med slogannet: "The American Hideaway," er inspireret af USA rejser til blandt andet Aspen, Colorado, og tog næsten 3 år at bygge, men stedets historie går tilbage til 1933. Dengang åbnede Bjørnstorps Gods nemlig en simpel jagthytte heroppe ved navn "Romelestugan", opkaldt efter den store ås som iøvrigt er en af de højeste punkter i Skåne. Og den stråtækte jagthytte med den imponerende udsigt midt i naturen og et lille køkken blev da også hurtigt et populært tilløbsstykke på Skåneegnen. Derfor var det også med stor respekt for fortiden og den omkringliggende natur, at The Lodge begyndte at bygge om med lokale råmaterialer og arbejdskraft, da de overtog stedet 2003.

Profile for PRÊT-À-PARTIR Magasin

PRÊT-À-PARTIR Magasin Marts 2020  

Biler, luksus og livsstil

PRÊT-À-PARTIR Magasin Marts 2020  

Biler, luksus og livsstil