a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 36

PRÊT-À-PARTIR

Hold nu op hvor Madrid larmer. Det slår mig lige pludselig, som jeg kører ned i den mørke regnvåde tunnel, der buldrer af brummende motorer, dækstøj og dyt fra flettende scootere. De mange biler, mylderet og den spanske kørestil, som måske er lidt mere tilfældig end regelbunden, er jeg vant til. Og mikrobilen, som jeg kører rundt i, er sådan set skabt til det her. Faktisk bare mere end nogensinde. Og det er præcis derfor, at jeg pludselig lægger mærke til byen omkring mig. Seat Mii er nemlig blevet fuldt elektrisk. Hvor der før var brændstoftank, er der altså nu et batteri, og med egen motorstøj ude af billedet, går det for alvor op for mig, hvor meget trafikken i en hovedstad egentlig støjer.

Mii åbner ballet Jeg befinder mig som sagt i Madrid, Spanien, hvor Seat har inviteret til testkørsel af deres allerførste elbil: Mii Electric. Mikrobilen, som så dagens lys i 2012, blev sammen med fætrene fra Skoda og Volkswagen kåret til Årets Bil i Danmark i 2013, og den dag i dag kører der ca. 12.500 Seat Mii rundt på de danske veje. Men sidste år stoppede Seat produktionen og de sidste Mii, som vi kender dem, blev solgt hen over sommeren 2019. For Seat har iværksat en ny elektrisk offensiv, og det betyder slut med brændstof. Efter flere års udfordringer er det rart at kunne skrive, at det går rigtig godt for Seat. Salget stiger stort set i samtlige europæiske lande og 500.000 leverede vogne ved udgangen af oktober 2019 markerer en 11 procent vækst. I Danmark er

den på hele 29 procent i første halvår af 2019. Men selvfølgelig kan de ikke hvile på laurbærene. Elbilerne vælter ind på det europæiske marked, og den bølge er vigtig at være med på. Derfor har Seat meldt ud, at de pr. 2021 vil have seks nye elektrificerede biler på markedet. Det være sig rene elbiler eller plug-in hybrider. Og den lille uskyldigt udseende Seat Mii Electric er altså modellen, der åbner ballet. Øhm, siger du måske, er det ikke bare den samme med en ny drivlinje? Joh. Det er det egentlig. Umiddelbart lægger man ikke mærke til det, men der er et lille "electric" label på siden og et fint navneskilt på bagsmækken. Der er faktisk også nydelige 16” fælge som standard, og så kan man få sort tag og sidespejle til sin blå, røde, hvide eller sølvfarvede vogn. Indvendigt er der nyt instrumentbord, sort indtræk i loftet, nyt indtræk til sæderne, ambientlys og baksensorer (ekstraudstyr). Til dem, der finder en mikrobil uoverskuelig at parkere. Nyt er også vognbaneassistent, som hjælper med at holde mig i vognbanen, skiltegenkendelse (omend det ikke er til at finde på den vogn, som jeg tuller rundt i), og så må man jo ikke glemme, at en elbil har "automatgear." Ret rart i en bybil, der trods alt ofte kører i kø. Men allervigtigst er naturligvis det under motorhjelmen. Eller det vil sige, batteriet ligger jo faktisk under bag- og forsæderne, for ikke at tage plads fra det i forvejen lille bagagerum. Som man jo så kan fylde op med kabler i stedet

Profile for PRÊT-À-PARTIR Magasin

PRÊT-À-PARTIR Magasin Marts 2020  

Biler, luksus og livsstil

PRÊT-À-PARTIR Magasin Marts 2020  

Biler, luksus og livsstil