a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 32

PRÊT-À-PARTIR

DS 9 Macron, og andre med hang til store sedaner fra Frankrig, kan takke kinesiske bilkøbere for, at DS Automobiles nu har offentliggjort den klassiske sedan DS 9, en luksusbil på størrelse med Audi A6. 493 cm lang og pakket med alt hvad PSA-koncernen kan levere. Hvad det har med kineserne at gøre? De kinesiske kunder, også dem med chauffør, elsker europæisk luksus, og den må meget gerne komme i sedanform. Fronten er en kopi af SUV-modellerne DS 3 Crossback og DS 7 Crossback, og mens sedanen i profil ser elegant ud, kunne designet være japansk, koreansk eller amerikansk. Eller nok nærmere kinesisk, hvilket giver god mening. Plug-in-hybriderne bliver bærende i DS 9-modelprogrammet; første model på markedet bliver DS 9 E-Tense med 1,6-liters benzinmotor og elmotor, som leverer 225 hk, som fx i den tilsvarende version af Peugeot 508 Hybrid. Med et batteri med en kapacitet på 11,9 kWh får den en elektrisk rækkevidde på mellem 40-50 kilometer. Næste trin bliver en stærkere variant med 250 hk, som også får øget elektrisk rækkevidde, efterfulgt af topmodellen, som har firehjulstræk og 360 hk. DS nævner ingen rækkevidde på el for de to versioner. Endelig vil der komme en rent benzindrevet DS 9 med 1,6-liters benzinmotor med 225 hk, mens diesel intet sted nævnes. DS 9 har en akselafstand på 2,9 meter, så den skulle byde på “enorme” (deres ord, ikke mit) pladsforhold på bagsædet til enhver krævende præsident. DS 9 forventes til Danmark i begyndelsen af 2021.

Tekst: Morten Bek

Profile for PRÊT-À-PARTIR Magasin

PRÊT-À-PARTIR Magasin Marts 2020  

Biler, luksus og livsstil

PRÊT-À-PARTIR Magasin Marts 2020  

Biler, luksus og livsstil