a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 12

PRÊT-À-PARTIR M alligevel bistert, når jeg lige giver den lidt at leve af. Samtidig er det intet problem af køre bilen fornuftigt i byen. Jeg kan nemlig bare skifte køremode, så den ikke behøver være hurtig på aftrækkeren hele tiden. Lyden kan også dæmpes en lille smule ved at trykke sportsudstødning fra, men rumle gør den hele tiden. Kabinen er dog så godt støjisoleret, at jeg for alvor først bemærker, hvor meget udstødningen i virkeligheden larmer, da jeg åbner vinduet. Ikke overdrevet, bare dynamisk og vredt. Til gengæld generer noget andet mig, som jeg normalt er helt ok med i sportsvogne.

Dynamik på den hårde måde Jeg skal ikke udelukke, at det er det mørke vintervejr, som gør mig ekstra touchy, men jeg synes, at undervognen er for hård. Rolig, jeg ved godt, at alt er sportsoptimeret i en M-model, at det er hele ideen med den, og i en sedan er man heller ikke på samme måde generet af det. Der er siddepositionen nemlig mere tilbagelænet med benene frem og bagdelen tæt på asfalten. Men heroppe på tronen i SUV'en forplanter bump sig anderledes opad, fordi jeg sidder mere ret op og ned. Forventeligt i Sport og Sport+, men irriterende i Comfort mode. Og jeg kan faktisk næsten ikke mærke forskel på, om undervognen er i det ene eller det andet mode. Den er bare hård hele tiden, og de drøn, det giver, når jeg kører hen

over ujævnheder i asfalten eller skal passere over en cykelsti ind på en vej, er lidt trættende i længden. Når nu resten af X3 M så glimrende kan nedtones og bruges i byen, ville det være at foretrække, at Comfort faktisk var lige præcis det. Men igen måske er det bare mig, der er vintersensitiv, og måske vil M entusiasterne slet ikke bemærke det. For det er trods alt den eminente dynamiske køreoplevelse, der er i centrum og ikke tilbagelænet cruising. Nok bliver jeg heller aldrig fan af automatisk start/ stop funktion (og det gælder jo alle biler), som nok kan slås fra, men altid tænder igen, til gengæld er jeg anderledes tilfreds med, at sportsudstødningen gør det samme. Slås til som udgangspunkt. Hæh, fedt. For det er som sagt ikke en hvilken som helst bil det her. Jovist er her masser af plads til både hoved og knæ på bagsædet, men det får du altså også i en helt almindelig X3 uden M. Så nej, man køber naturligvis ikke en M-model for kun at dække et praktisk behov, men fordi man bevidst går efter den ypperligste topmodel. Den praktiske familieraket til feinschmeckerne, der foretrækker underspillet overlegenhed i en fintunet sportsSUV, som kan bruges til meget mere i hverdagen end bare at komme først fra A til B.*** BMW X3 M koster kr. 1.636.778,BMW X3 koster fra kr. 645.660,-

Profile for PRÊT-À-PARTIR Magasin

PRÊT-À-PARTIR Magasin Marts 2020  

Biler, luksus og livsstil

PRÊT-À-PARTIR Magasin Marts 2020  

Biler, luksus og livsstil