Page 45

GETAWAY

I højt humør ovenpå den fantastiske aften går jeg gennem de smukke sale tilbage til det luksuriøse værelse og nyder stilheden, inden jeg går til ro. Nok forlyder det, at der skulle være en venligt hvid dame, der pusler rundt på godset ved nattetide, men hende hverken ser eller hører jeg noget til. Næste morgen sættes snuden mod Hvælvingekælderen igen, denne gang for at sætte tænderne i den velassorterede morgenbuffet. Og her mangler ingenting lige fra god kaffe og Spirulina juice til friske croissanter, æg og det sprødeste bacon. Det har været en unik oplevelse at blive forkælet på Kragerup Gods for både gane og sind. For det er ikke bare smagen af det skotske højlandskvæg, de skønne vine og de smukke omgivelser, jeg tager med os hjem, da jeg på ny sætter navigationen mod København. Det er også alle historierne, aktiviteten og ikke mindst: det lille stykke Afrika, som jeg mødte på godset på Vestsjælland.***

Profile for PRÊT-À-PARTIR Magasin

PRÊT-À-PARTIR Magasin Maj 2019  

Biler, luksus og livsstil

PRÊT-À-PARTIR Magasin Maj 2019  

Biler, luksus og livsstil