Page 28

PRÊT-À-PARTIR

Ford Kuga Ford har i april løftet sløret for den nye generation af deres bedst sælgende SUV i Europa, Ford Kuga. Den nye Kuga er mere rummelig, 44 mm bredere, 89 mm længere og 20 mm lavere end den nuværende model, akselafstanden er øget med 20 mm og designet blevet mere frisk og aerodynamisk. Men det allermest interessante er nu nok de mange forskellige hybridvariationer, som den vil komme i. Bare rolig, så "all-in" er amerikanerne selvfølgelig heller ikke gået, at Kuga ikke også kan fås med både en almindelig 2,0-liters EcoBlue-dieselmotor og en 1,5-liters EcoBoost-benzinmotor. Men derudover vil Kuga også kunne fås som plug-in hybrid (halvt el- og halvt benzinbil) med 225 hestekræfter, der ifølge Ford vil kunne køre op til 50 kilometer på ren el, en almindelig hybrid (benzinvogn med et batteri, der opsamler overskydende energi fra kørslen og bruger ved f.eks. start og lavere hastigheder) samt en spændende EcoBlue mild hybrid. En dieselvogn med et mindre batteri, der opsamler overskydende energi fra bremsning, og bruger det ved acceleration og til at supportere bilens elektriske funktioner såsom aircon. Alle er med andre ord motorer, der holder brændstofforbruget på et minimum. De mange varianter af den nye Ford Kuga introduceres i Danmark i løbet af 2020.

Profile for PRÊT-À-PARTIR Magasin

PRÊT-À-PARTIR Magasin Maj 2019  

Biler, luksus og livsstil

PRÊT-À-PARTIR Magasin Maj 2019  

Biler, luksus og livsstil